Holdet 3m ol (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Gefion Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Anders Klarskov Kristensen
Hold 2025 ol/m (3m ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Herodot
Titel 2 Tragedie
Titel 3 Homer
Titel 4 Kunst
Titel 5 Stoicisme
Titel 6 Forløb#3

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Herodot

I dette indledende forløb studerer vi den første historiker HERODOT, hans syn på verden og på historiens gang.


Efter forløbet kan elevernes forventes at have viden om:

• udviklingen mytos-logos og Herodot som en overgangsfigur mellem de to verdensopfattelser
• Perserkrigene (med særligt fokus på Slaget ved Thermopylai)
• indholdet i Herodots historieværk, hans metode (autopsi) og geografiske/etnografiske interesse
• Herodots brug af fiktive elementer i historieformidlingen med henblik på at skabe en medrivende, spændende fortælling  – ikke ulig moderne historisk fiktion
• hybris-nemesis som forklaringsmodel over historiske begivenheder
• begrebsparret hellener-barbar
• de almindeligste græske guder med vægt på Apollon og Oraklet i Delfi
• opfattelsen af guderne som misundelige på mennesket – og af den fastlagte skæbne (Moira)
• den antikke opfattelse af historie som livets læremester (historia magistra vitae)


Herodots historieformidling perspektiveres til udvalgte scener fra Zack Snyders spillefilm ’300’ om Slaget ved Thermopylai. Vi diskuterer Herodot som filmens forlæg og hvorvidt den kan kaldes historieformidling.


PENSUM
Basistekster
Af Herodots Historier: Kong Kroisos, Polykrates’ Ring, Xerxes’ krydsning af Hellesponten samt Slaget ved Thermopylai
(alle i ’Herodot i udvalg’, pp. 7, 8-10, 12-20, 23-27, 31-34, 49-50, 51-52, 59-65, 66-72)
- i alt svarende til 40 s.

Perspektiv:
Uddrag fra filmen ’300’ (instr. Zack Snyder, USA 2007): Ephialtes vrages; første kampscene ved Thermopylai; Leonidas’ første møde med Xerxes

Baggrund:
• Om historiografi, Herodot og perserkrigene i Paideia – grundbog til oldtidskundskab, Systime (pp. 59-68).
• religion.dk: Om orakler
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Tragedie

Forløbet giver en indføring i den græske tragediegenre med Sofokles’ Kong Ødipus som eksempel. Værket perspektiveres til Sigmund Freuds Ødipuskompleks.

Efter forløbet forventes eleverne at have viden om:
• Den mytiske baggrund for og handlingsforløbet i Sofokles’ Kong Ødipus
• De praktiske rammer for tragedieopførelser i Athen: Den store Dionysosfest og teatrets arkitektoniske opbygning
• Korets betydning og funktion
• Samfundskonteksten med sofisterne og værdier i opbrud
• Tragisk ironi
• Aristoteliske dramabegreber: Prologos, parodos, stasimon, epeisodion, exodos, samt plotstrukturen (desis, peripeti, anagnorisis, katastrofe, lysis)
• Taleformer: Rhesis, stichomythi, hemistichomythi
• Den tragiske helt, herunder hamartia og hybris/nemesis
• Psykoanalysens teorier om barndommens seksualitet: Ødipuskomplekset og Elektrakomplekset



PENSUM:

Basistekst:
Sofokles: Kong Ødipus
- ved Otto Foss, Hans Reitzel 1977
(= 60 s.)

Perspektiv:
• Naja Marie Aidt: Latter (1995)

Baggrund:
• Paideia – grundbog til oldtidskundskab, pp. 101-108
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Homer

I dette forløb studeres Homer og det græske epos med Iliaden som eksempel. Der er taget udgangspunkt i en moderne problemstilling: Hvad er en helt?

Som perspektiv har vi undersøgt fremstillingen af Patroklos i Madeline Millers roman Achilleus’ Sang. Hvordan har fortællestilen ændret sig?   

Eleverne forventes efter forløbet at have viden om følgende:
•   Handlingsforløbet i Iliaden
•   Sangertraditionen (rapsoder)
• Eposgenrens formtræk: Epitet, patronym, prooimion, musepåkaldelse, daktylisk heksameter, homerisk lignelse
• Eposgenrens indholdstræk: Det dobbelte univers med heltene (begreberne timé, kleos, sofrosyne, aidos, oikos) og guderne (deres sympatier/antipatier, do ut des). Desuden skæbnens (Moiras) centrale rolle hos Homer.



PENSUM
Basistekster:
Homers Iliade:
1. sang, vv. 1-246, 318-427, 493-535
3. sang, vv. 1-76, 314-382
6. sang vv. 237-529
16. sang vv. 731-867
18. sang vv. 1-93
22. sang vv. 90-515
    -  ved Otto Steen Due, Gyldendal 1999
(40 s.)

Perspektiv:
Uddrag af Madeline Miller: Achilleus’ Sang, 2011 (Patroklos’ død)

Baggrund
Andreasen/Poulsen: Paideia - grundbog til oldtidskundskab, Systime 2012, s. 11-19
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Kunst

Vi vender blikket fra teksterne til de arkæologiske levn og undersøger på baggrund af vores opbyggede viden den græsk-romerske kunst og dens udvikling.
Fokus ligger på relief og vasemaleri.

Eleverne forventes efter forløbet at have kendskab til:
• Arkaisk skulptur, både rundskulptur og relief, dog med fokus på relief
• Klassisk relief
• Rammen for græsk relief: Steler, metoper og friser
• Vasemaleri fra arkaisk og klassisk tid, herunder de forskellige vasetyper, med fokus på sort- og rødfigur
• Romersk relief under kejser Augustus  
• Repatrieringsdilemmaet
• Nyklassicismens og vitalismens genbrug af oldtidens formsprog

Holdet har besøgt Nationalmuseets Antiksamling, hvor eleverne i grupper har udvalgt og analyseret vaser, som efterfølgende er blevet præsenteret for klassen.



PENSUM
Kunstværker:
Opgivne værker (både antikke og efterantikke)

Teori/baggrund:
• Øe, Bolbjerg Ann m.fl.: Oldbogen 2025, s. 165-168  
• Andreasen/Poulsen: Paideia – Grundbog til oldtidskundskab, Systime 2012, s. 129-135
• Khan Academy om Ara Pacis
• DR: Græsk ambassadør efter Nationalmuseets nej til at sende marmorhoveder tilbage: Sagen er ikke lukket
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Stoicisme

Hvad er det gode liv? Hvordan opnår vi det - og hvem kan lære os det?
I årets sidste forløb studerer vi den romerske stoicisme gennem Senecas breve, og vi diskuterer stoicismens brugbarhed i det moderne samfund.


Eleverne skal have viden om følgende:
• Seneca og hans forhold til kejser Nero   
• Stoicismens opståen i Hellas, og den romerske formidling af den, herunder det øgede fokus på praktisk anvendelighed
• Den stoiske verdens- og livsopfattelse med begreberne ratio, fatum, fortuna, affekter og stoisk ro
• Senecas breve og relationen til Lucilius, herunder formålet med brevene (psychagogi)
• Filosoffen Epikurs verdensbillede (atomlæren)


PENSUM:

Basistekster:
Seneca: Moralske breve til Lucilius
• Selvkontrol (116)
• Skæbne og frihed (16)
• Blindhed (50)
• Menneskelige fællesskaber (95, kap. 51-53)
• Slaveri (47, kap. 1-12 + 17-18)
- alle ved Hans Gregersen og Kell Commerau Madsen, Gyldendal 2025
(= 30 s.)

Perspektiv:
Kommentar i Berlingske: Vi er unge og deprimerede og kuren hedder stoicisme

Baggrund:
• Indledning i Susanne Høeg og Margit Kiil Jørgensen: Seneca - stoiske tanker, Modtryk 2020
• Dokumentar: Seneca - On Anger (serien: Philosophy: A Guide to Happiness, ved Alain de Botton, 2000)  
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb#3

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer