Holdet 3q ol (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Gefion Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Julie Gulløv Munk
Hold 2025 ol/q (3q ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Myter
Titel 2 2. Drama - Medea
Titel 3 3. Filosofi
Titel 4 Epos
Titel 5 5. Græsk og romersk arkitektur

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. Myter

Om forløbet

Forløbet skal introducere eleverne til faget oldtidskundskab og dets metode. Vi lægger ud med at læse myter og gradvist bygge et mytologisk univers op samt komme i gang med nærlæsning af tekster. Forløbet skal vise både fagets græske og romerske side. I forløbet bliver eleverne introduceret til relevante begreber, der omhandler brugen af myter.
Vi lægger mærke til hvordan guderne fremstår og til forholdet mellem guder og mennesker i de læste tekster - særligt hos Ovid.

Eleverne bliver også kort præsenteret for det arkaiske epos i form af Hesiod (dog uden en egentlig dybdegående undersøgelse af genren) samt til det romerske epos af Ovid. Eleverne arbejder med forfatterne som forholdsvist enkeltstående, men bliver bekendte med enkelte genretræk hos Ovid, som vi senere beskæftiger os med igen, når vi skal læse epos. Fokus er dog stadig på myten og mytens funktion og betydning.
Eleverne har desuden i dette forløb arbejdet med AI som redskab til læsning af myterne gennem f.eks. arbejdsspørgsmål, billedeproduktion med mere.

Forløbet introducerer desuden eleverne til de 12 olympiske guder, deres funktioner og attributter.

I forløbet er følgende begreber blevet anvendt:

Om myten:
- skabelsesmyte
- successionsmyte (efterfølgelsesmyter)
- ætiologisk myte (deskriptiv, normativ og didaktisk)

Generelle begreber:
- moira (skæbne)
- sofrosyne (mådehold)
- tyké (tilfældet)
- antropomorfe guder (menneskelignende guder)
- do ut des-forhold ("Jeg giver, for at du skal give"-forhold)
- paideia (opdragelse, uddannelse, dannelse)


Andre begreber:
metamorfose (forvandling)
Den græske bøn (F.eks. Sappho-digtet)
Anaklese (påkaldelse)
Anamnese (påmindelse om forholdet)
Euché (bønnen til guden)


ANTIKKE BASISTEKSTER

Sappho

Sapphos 1. fragment (oversat af George Hinge 2007) - 28 vers
Sapphos 1. fragment (Fra: Sappho, Roser fra Pireía – samtlige fragmenter (2020)) Oversat af Rasmus Sevelsted)  -28 vers (læst kursorisk)
Sapphos 1. fragment Fra: Sappho (2021) Gendigtet af Mette Moestrup og Mette Christiansen 28 vers (læst kursorisk)

Hesiod

Hesiod: Theogonien v. 116-210 (Uddrag Gaia og Uranos) - 94 vers
Hesiod: Theogonien v. 453-506(Uddrag Kronos og Rheia) - 54 vers
Hesiod: Theogonien v. 507-616(Uddrag Prometheus) - 110 vers
Hesiod: Værker og dage v. 42-108 (Uddrag om Pandora) - 67 vers
Alle i Lene Andersens oversættelse

Ovids metamorfoser
Ovid: Metamorfoser, 4. sang, vers 285-415 (Salmacis og Hermafroditus, Minyas døtre II)) (Otto Steen Dues oversættelse) - i alt 140 vers

Ovid: Metamorfoser, 3. sang, vers 316-510 (Tiresias, Ekko og Narcissus) (Otto Steen Dues oversættelse) (i alt 194 vers)



Ca 30 sider

Sekundærlitteratur
Andreasen og Refslund Poulsen: Paideia, Systime, 2012, s. 7-9 (Om begrebet Paideia og teksternes vej til os)

Andreasen og Refslund Poulsen: Paideia, Systime, 2012, s. 30  Om myten

Andreasen og Refslund Poulsen: Paideia, Systime, 2012, s. 37-38 Om epos hos romerne (Ovids metamorfoser)

Andreasen og Refslund Poulsen: Paideia, Systime, 2012, s. 58-59 Om Hesiod (og Homer) og hans værker Theogonien og Værker og dage

Andreasen og Refslund Poulsen: Paideia, Systime, 2012, s. 69-70 (Om sofrosyne, tyké, moira ((og hybris og nemesis))

Andreasen og Refslund Poulsen: Paideia, Systime, 2012, s. 232-233 (Om Ovid)

Omfang ca. 12 sider


Perspektivtekster
Mogens Herman Hansen: Nye mytologiske limericks: Ouranos og Gaia + Kronos (2004) 1 ns
Klaus Hoeck: "Der var engang" 1 ns

I alt ca. 45 sider


Billedmateriale/illustrationer
Prometheus bundet, Rubens 1611
Narcissus og Ekko. John William Waterhouse: 1903
Dalí(1937): Metamorphosis of Narcissus
Hermaphroditus. 2. årh e.kr. fra  Galleria degli Uffizi
Hermaphroditos anasyromenos 2. årh. e.kr., Louvre


Elevernes egne produktioner
Projektarbejde med guderne (kender du typen-afsnit)
Limericks


Guder+titaner og andet godtfolk
I skal kunne forklare, hvem de er, genkende dem på billeder, kende de vigtigste historier om dem + deres attributter:

De tolv olympiske guder:
Athene
Poseidon
Apollon
Artemis
Zeus
Hera
Hestia
Afrodite
Ares        
Hefaistos
Hermes
Dionysos
Demeter

De ktoniske guder (underjordiske guder)
Persefone
Hades

Titaner:
Kronos
Rhea
Uranos – affæren med det afskårne lem og Afrodites fødsel

Mytologiske skikkelser hos Ovid
Tiresias
Ekko
Narcissus
Salmacis
Hermaphroditus
Minyas døtre
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2. Drama - Medea

Om forløbet
Forløbet giver kendskab til den græske tragedie gennem læsning af ”Medea”. Eleverne bliver bekendt med rammerne for tragedien - herunder dens tilknytning til Dionysoskulten. Derudover får eleverne kendskab til dramaets struktur og opbygning samt dramaturgiske begreber. Som moderne perspektiv ser eleverne uddrag af Lars von Triers ”Medea”.
VI kigger på, hvordan stykket kan læses ind i nomos-fysis diskussion og taler generelt om tragediens rolle i det athenske samfund.

Følgende temaer og begreber har været berørt i forløbet:

Temaer:
- kønsroller,  den traditionelle græske kvinde og mand
- (ulykkelig) kærlighed, had og svigt
- hævn og straf
- barbarer vs hellerne (grækerne)
- forældreskabet og børns betydning
- helteroller
- idealisme og realisme

Ord og begreber
Teatertekniske begreber:
Tragedie
Komedie
Prolog
Epeisodion
Stasimon
Stichomythi
Agon
Monolog
Kor
Metrik
Jambisk trimeter

Fagbegreber
Polis- bystat
Oikos - slægt
Xenía
moira
eudaimón
eutychés
tyché
Nomos (menneskeskabte love)
Fysis (guddommelige love)
Sofrosyne - mådehold/selvbeherskelse


ANTIK BASISTEKST:
Euripides: Medea. Hele tragedien (oversat af Marcel Lysgaard Lech
Ca. 50 sider

Perspektivtekst
Uddrag af Lars von Triers ”Medea” (1989)

Sekundærlitteratur
Jens Refslund Poulsen og Brian Andreasen (2012): Paideia. Afsnittet om Drama s. 101-113
Nomos-fysis - lærerproduceret dokument på Drive
Andreasen og Refslund Poulsen: Paideia, Systime, 2012, s. 69-70 (Om sofrosyne, tyké, moira)


Det græske teaters opbygning
Orchestra
Theatron
Parodos (pl. parodoi)
Skene
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 3. Filosofi

I forløbet præsenteres eleverne for Platons filosofi, hvilket sker gennem dialogen "Euthyfron" samt gennem kursorisk læsning af "Hulebilledet".


ANTIK BASISTEKST:
Platon: Euthyfron i Ole Balslevs oversættelse fra www.aigis.dk ca. 16 sider
Platon: Hulelignelsen - Oversat af M. Harbsmeier, S. Lund Jørgensen, R. Sevelsted og C.G. Tortzen - ca 9 sider


I alt 25 sider

Guder:
Zeus
Kronos
Uranos

Facts om den højklassiske tid, bl.a. Den peloponnesiske krig, De 30 tyranner, Sokrates som syndebuk
Facts om Platon, herunder idé/formlæren, dialogformer
Facts om Sokrates, herunder jordemodermetoden, den dialektiske metode, stil (fræk, flabet, ironisk), Sokrates' anklagere og domfældelsen mod ham

Ord og begreber:
Retorisk spørgsmål
Apologi
Elenchos  
Doxa
Aporia
Episteme
Agora
Daimon
Sokratisk ironi
Sofist
Oligarki
Ofring+bøn: do ut des
Hybris-Nemesis

Supplerende litteratur:
Jens Refslund Poulsen og Brian Andreassen: Paideia (2012), s. 142-154 + s. 72-73
Uddrag fra Sophies verden af Jostein Gaarder: Om sophisterne og Sokrates

Perspektivtekst:
Staffeldt: Indvielsen (1804)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Epos

Tekster
8. sang v.470-586 (læst kursorisk), 9. sang, vers 1-566, 10. sang, vers 1-132, 189-575 (Otto Steen Dues oversættelse),


Perspektiv:
Mogen Herman Hansen: Mytologiske limerick - Paris' dom
O Brother Where Art Thou

Supplerende litteratur:
Jens Refslund Poulsen og Brian Andreassen: Paideia (2012), s. 10-28 + s. 31-37
Odysseen og O Brother, Where Art Thou? Af Pernille Flensted-Jensen. Fra tidsskriftet Aigis (2002,1)




Fokuspunkter
Den homeriske helt
Odysseus som leder
De forskellige kvindetyper i Odysseen.

Viden om:
Det homeriske spørgsmål
Historien om Paris’ dom
Historien om slaget ved Troja i store træk (Iliaden)
Handlingen i Odysseen fra 1.-24. sang (ud fra Paideia og læste sange)
Odysseus’ stamtræ (far, mor, kone, søn)


Epos-genren:
Definition
Karakteristika:
Musepåkaldelse
Rapsoder
Heksametre
Mundtligt overleveret
Formler, epiteter, smykkeadjektiver
Homeriske lignelser (natur og dagligdags)
Patronymikon


Guder+titaner og andet godtfolk:
Athene
Poseidon
Eos
Helios
Zeus
Hera
Afrodite
Hermes
Hefaistos
Hades
Kykloper

Ord og begreber:
Gæstevenner + gaver (Xenia)
Hybris – nemesis
Gribe om knæet
Achaiere – argeiere - danaere
Kleos (ry)
Timæ (ære)
Skæbnen
Sofrosyne (mådehold)
Slægten
Nostos
Odysseus – som leder og helt
Eventyrtræk
Hades – Tartaros
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 5. Græsk og romersk arkitektur

I forløbet har vi kigget på monumenter fra antikken. Vi har undersøgt de tre kanoniske søjleordner samt kigget på yderligere søjler hos romerne.
Eleverne har primært studeret templer, men har også kigget på andre bygninger, som f.eks. triumfbuer og teatre. Endvidere har de snuset til bygninger som basilikaen, akvædukten samt det romerske privathus og villa.

Eleverne har desuden undersøgt antikkens spor i København gennem en byvandring.

Fokus i forløbet har været på at eleverne fik tilegnet sig en metode til monumentanalyse samt et overblik over det tre kanoniske søjleordner samt de generelle begreber, der knytter sig til til arbejdet med de antikke bygninger. Vi har desuden diskuteret både de antikke og efterantikke bygningers funktion og betydning.

Undervisingen har bestået af læreroplæg, baseret primært på de opgivne kapitler i Kunsten at se på Fundamenter (som eleverne har haft som bog). Eleverne har trænet systematisk analyse af bygningsværker på de opgivne monumenter nedenfor.

Eleverne har desuden arbejdet kreativt og har både gengivet de kanoniske ordner på papir samt i modellervoks. Endvidere har eleverne holdt oplæg i grupper, hvor de enten har analyseret Parthenon eller Erechtheion.

Begreber:
Søjleordner
Dorisk
Ionisk
Korinthisk
Samt særligt for romersk: Kompositsøjle og toscansk søjle

Opbygning og dekoration
Bemærk at listen blander alle tre søjleordner og er ment til at liste de begreber op, som det forventes at I kan.

Euthynteria, stereobat, stylobat
Krepis
Base/basis/søjlefod

Tromler
Stylos (styloi i flertal) - søjle
Kannelurer
Doriske raffinementer: Kurvatur og entasis

Kapitæl
Echinus
Volut
Akantusblade
Abakus

Entablatur
Arkitrav
Frise
Triglyf
Metope
Mutili
Geison

Pediment
Tympanon
Tandsnit
Sima

Podium
Halvsøjler
Pilaster (pluralis: pilastre) (firkantet halvsøjle)

Om templernes grundform/opgbygning
Naos/cella
Pronaos
Opistodomos
Prostylt tempel
Amfiprostylt tempel
Peristylt/peripteralt tempel
Dipteralt tempel
Frontaltempel

Kendte, gennemgåede monumenter:

GRÆSKE TEMPLER

Doriske templer
Parthenontemplet i Athen
Hephaistostemplet i Athen
Heratemplet i Olympia
Zeustemplet i Olympia

Ionisk
Athene Nike-templet i Athen
Erechtheion

Korinthisk
Olympieion i Athen

ROMERSKE TEMPLER:
Mars Ultor- templet i Rom
Maison Carrée (Nîmes)
Pantheon i Rom

TEATRE
Teatret i Epidauros (græsk)
Teatret i Orange (romersk)
Arenaen i Nîmes (romersk amfiteater


Andre romerske monumenter (gennemgået kursorisk)
Konstantinbuen
Basilika Maxentius
Pont-du-garde akvædukten (Nîmes, Frankrig)
Villa Oblontis, Det romerske privathus (domus) i Ostia og Pompeji.

Efterantikke monumenter (set på byvandring eller ved gennemgang):

Europa
Renæssance: Tempietto di San Pietro in Montorio, Rom, 1502 af Bramante
Nederlandsk renæssance: Børsen
Barok: St. Andrea della Valle, Rom af Carlo Maderno, Marmorkirken, Charlottenborg (dansk barok,: Versailles
Rokoko: Amalienborg
Klassicisme: Kolonaden ved Amalienborg, Harsdorffs hus, Det Kongelige Teater, nyklacissistiske huse i Borgergade, Herkulespavillionen i Kgs Have, Thorvaldsens museum, Altes Museum Berlin
Historicisme: Statens Museum for Kunst

USA - Revolutionsklassicisme
Lincoln Memorial (1914-1922)
Jefferson Memorial (1939-1943)
The White House (1791-1829)

Sekundærlitteratur
Lærerproducerede powerpointshow

Kunsten at se på monumenter. Systime 2022. Holm og Kluge:
s. 21-25 Templernes konstruktion og funktion
s. 27-45 Arkitekturordener
s. 72-77 - Klassisk tid+Hefaisteion
s.78-85 - Athens Akropolis
s. 88-91 - Erechtheion og Athene-Nike-templet
s. 103-106 Romersk tid
s. 116-121 - Pantheon
s. 159-169 - Receptionshistorie (efterantik arkitektur)

I alt ca. 55 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer