Holdet 3w ol (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Gefion Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Niels Grotum Sørensen
Hold 2025 ol/w (3w ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Helte og idealer: Iliaden
Titel 2 2. Helte, hævn og sorg: Sofokles’ Filoktet
Titel 3 3. Krop, sundhed og sygdom
Titel 4 4. Antik arkitektur og senere formsprog
Titel 5 5. At leve med filosofien – romersk stoicisme

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. Helte og idealer: Iliaden

1. Helte og idealer: Iliaden

Vi vil arbejde med det episke univers som det kommer til udtryk i Iliaden, med fokus på kendskab til epos-genrens karakteristiske træk, dens tilblivelseshistorie og typiske virkemidler, samt på de værdier og normer der driver de homeriske helte.

Vi vil i løbet af forløbet arbejde kritisk med de idealer for heroisme og maskulinitet, man møder i det homeriske epos, og deres efterliv.

Tematisk er der en sammenhæng mellem dette forløb og det senere filosofiforløb, hvor vi vil undersøge antikke forestillinger om det gode menneske og det gode liv, samt tragedieforløbet, hvor vi vil se, hvordan helteidealerne tages op til revision i Sofokles’ Filoktet.

Kernetekst:
Iliaden (oversat af Otto Steen Due 1999)
— 1. sang, vv. 1-430, 488-611,
— 6. sang, vv. 237-529,
— 22. sang, vv. 21-515,
— 23. sang, vv. 1-53,
— 24. sang, vv. 469-595.

Supplerende stof (læst kursorisk, ikke kernetekst):
Iliaden (oversat af Otto Steen Due 1999)
— 9. sang, vv. 410-416,
— 16. sang, vv. 783-867,
— 18. sang, vv. 15-34,
— 24. sang, vv. 777-804.

Perspektivtekst:
Eva Hemmer Hansen, uddrag af Skandale i Troja (1954).
Wolfgang Peterson (instr.), uddrag af Troja (spillefilm, 2004).

Baggrundsstof:
Jens Refslund Poulsen & Brian Andreasen, Paideia. Grundbog til oldtidskundskab, Systime 2012, s. 11- 19, 23-30.
Lærerproduceret materiale.

Anvendte begreber:
epos, rapsode, det homeriske spørgsmål, prooimion, musepåkaldelse, daktylisk heksameter, formelvers, epitet, attribut, homerisk lignelse, antecipation, retardering, ménis, héros, areté, timé, kléos, moíra, monoteisme, polyteisme, eusébeia, antropomorfe guder, do ut des, teofani, oikos, polis, Hellas.

Relevante faglige mål (uddrag fra læreplanen for oldtidskundskab C, 2.1):
„Eleverne skal kunne:
— analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
— identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
— overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og - monumenter
— nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger og værdier gennem læsning af antikke tekster
— demonstrere viden om fagets identitet og metoder.”

Relevante kernestofbestemmelser (uddrag fra læreplanen for oldtidskundskab C, 2.2):
„Kernestoffet er:
— oversatte tekster fra den græsk-romerske oldtid. Hovedvægten lægges på Grækenland i klassisk tid, dog således at både Homer og romersk litteratur skal indgå
— væsentlige sider af antikkens kultur, filosofi, historie og samfund
— antikkens kulturelle betydning, historisk og aktuelt.”

Arbejdsformer:
Individuelle øvelser, par- og gruppearbejde, fælles samtaler.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2. Helte, hævn og sorg: Sofokles’ Filoktet

2. Helte, hævn og sorg: Sofokles’ Filoktet

Vi læser Sofokles’ Filoktet som et eksempel på genren tragedie og med fokus på typiske genretræk i f.eks. tragediens struktur og tematik.

Vi vil især undersøge Neoptolemos og Filoktet og se, hvad der karakteriserer dem som personer, og hvilke værdier og normer, de er bundet af og fanget imellem. Vi vil endvidere se, hvordan Odysseus udfordrer disse idealer.

Vi vil danne os et overblik over tragediens historiske kontekst og overveje, om stykket har en morale eller et klart budskab – både for et antikt og et moderne publikum. Er de problemer, der behandles i tragedien, specifikke for Athen i 400-tallet, eller kan de have moderne paralleller?

Kernetekst
Sofokles, Filoktet (oversat af Marcel Lysgaard Lech 2016).

Perspektivtekst
Seamus Heaney, uddrag af The Cure at Troy (1991).

Baggrundsstof
Jens Refslund Poulsen & Brian Andreasen, Paideia. Grundbog til oldtidskundskab, Systime 2012, s. 101-111.
Lene Ipsen, Etik og tragedie. Sofokles’ Filoktet, Systime 2009, s. 63-73, 144-157.

Anvendte begreber
drama, tragedie, De store Dionysier, orchéstra, skéne, proskénion, théatron, prólogos, epeisódion, éxodos, párodos, stásimon, kommos, agón, stichomythía, deus ex machina, tragisk ironi, éleos, fóbos, filía, xenía, dólos, nómos, fýsis, moíra, theodicé-problemet, homerisk areté, sofrosýne, eusébeia.

Relevante faglige mål (uddrag fra læreplanen for oldtidskundskab C, 2.1):
„Eleverne skal kunne:
— analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
— identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
— overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og - monumenter
— nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger og værdier gennem læsning af antikke tekster
— demonstrere viden om fagets identitet og metoder.”

Relevante kernestofbestemmelser (uddrag fra læreplanen for oldtidskundskab C, 2.2):
„Kernestoffet er:
— oversatte tekster fra den græsk-romerske oldtid. Hovedvægten lægges på Grækenland i klassisk tid, dog således at både Homer og romersk litteratur skal indgå
— væsentlige sider af antikkens kultur, filosofi, historie og samfund
— antikkens kulturelle betydning, historisk og aktuelt.”

Arbejdsformer:
Individuelle øvelser, par- og gruppearbejde, fælles samtaler.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 3. Krop, sundhed og sygdom

3. Krop, sundhed og sygdom

Vi vil undersøge antikke forestillinger om og normer for menneskekroppen, især når det gælder kroppens sundhed og sygdom. Vi vil læse et bredt udvalg af tekster, der belyser forskellige sider af, hvordan grækere og romere tænkte om deres kroppe.

Centralt i forløbet vil være den hippokratiske afhandling Om den hellige syge, suppleret af andre beskrivelser af sygdom og helbredelse. Vi vil tale om forskellige forklaringsmodeller og vil i den forbindelse stifte bekendtskab med den antikke lære om kropsvæskerne, humoralpatologien. Vi vil diskutere, i hvor høj grad disse antikke forestillinger kan forstås som en slags tidlig videnskab, eller om antik medicin er væsensforskellig fra, hvad vi i dag forstår som videnskabelighed.

Ud over de medicinske tekster vil vi også se på æstetiske normer for kroppen og ideen om den „korrekte” krop: Vi vil se, hvordan Platon lader behandlingen af krop og sjæl hænge sammen, og vil undersøge Vitruvius’ faste normer for menneskekroppens proportioner.

Kernetekst:
Iliaden, 1. sang, vv. 43-67, oversat af Otto Steen Due (1999).
Sofokles, Kong Ødipus, vv. 14-30 og 151-215, oversat af Marcel Lysgaard Lech (2017).
Thukydid, Den peloponnesiske krigs historie, 2. bog, 47-54, oversat af Adam Schwartz (2020).
Indskrifter fra Asklepios’ helligdom, ca. 300 f.v.t., oversat af Lene Ipsen og Steffen Trolle (2015).
Eden („Den hippokratiske ed”), oversat af Simon Laursen og Anders Frøland (2020).
Om den hellige syge, oversat af Anders Frøland og Simon Laursen (2020).
Cornelius Celsus, Otte bøger om lægekunsten, 1. bog, 23-24, oversat af Anders Frøland (2012).
Platon, Charmides, kapitel 3-5 (154b-157c), oversat af Clarissa Bryld og Jette Hesse (2011).
Platon, Staten, 3. bog, kapitel 17-18 (410c-412a), oversat af Martin Harbsmeier m.fl. (2013).
Vitruv, Om Arkitektur, 3. bog, 1. kapitel, stk. 1-5, oversat af Karen Dreyer Jørgensen m.fl. (2016)

Perspektivtekst:
Det danske lægeløfte.

Baggrundsstof:
Jens Refslund Poulsen & Brian Andreasen, Paideia. Grundbog til oldtidskundskab, Systime 2012, s. 59-61, 71-80.
Lærerproduceret materiale.

Anvendte begreber:
mýthos, lógos, humoralpatologi: sángvis, phlégma, cholé, mélan cholé, de fire temperamenter, krásis, phrén, kárdie, kálos kai agathós/kalokagathía, det vitruviske menneske.

Relevante faglige mål (uddrag fra læreplanen for oldtidskundskab C, 2.1):
„Eleverne skal kunne:
— analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
— identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
— overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og - monumenter
— nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger og værdier gennem læsning af antikke tekster
— demonstrere viden om fagets identitet og metoder.”

Relevante kernestofbestemmelser (uddrag fra læreplanen for oldtidskundskab C, 2.2):
„Kernestoffet er:
— oversatte tekster fra den græsk-romerske oldtid. Hovedvægten lægges på Grækenland i klassisk tid, dog således at både Homer og romersk litteratur skal indgå
— væsentlige sider af antikkens kultur, filosofi, historie og samfund
— antikkens kulturelle betydning, historisk og aktuelt.”

Arbejdsformer:
Individuelle øvelser, par- og gruppearbejde, fælles samtaler.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 4. Antik arkitektur og senere formsprog

4. Antik arkitektur og senere formsprog

Efter en kort introduktion til hovedprincipperne i antik arkitektur, med særligt fokus på tempelarkitektur, vil forløbet især bestå af, at eleverne i grupper laver selvstændige analyser af antikke monumenter og deres dele.

Fokus vil dels være på at lære de tekniske betegnelser for templers og teatres arkitektur, dels på at overveje deres formål: Hvorfor bygger man templer i antikken, og hvad kan det fortælle os om antik politik og religion?

Vi vil desuden overveje, hvordan den antikke arkitekturs formsprog lever videre i senere perioder: Hvad bruger man de antikke former til, og hvorfor kan det være relevant for bygherrer og arkitekter helt frem til i dag?

Kernestof (antikke monumenter berørt i undervisningen):
De to Hera-templer ved Pæstum.
Parthenon, Athen.
Nike-templet, Athen.
Titusbuen, Rom.
Pantheon, Rom.
Maison carrée, Nîmes.
Pont du Gard, nær Nîmes.
Det antikke teater i Orange.
Det flaviske amfiteater („Colosseum”), Rom.

Perspektivstof (efterantikke monumenter berørt i undervisningen):
Santa Susannas kirke ved Diokletians termer, Rom
Vor Frue Kirke, København.
Københavns domhus, København.
Triumfbuen på Place de l’Étoile/Place de Gaulle, Paris.
Den nye triumfbue ved La Défense, Paris.
Brandenburger Tor, Berlin.
Kim Il-Sungs triumfbue, Pyongyang.
Trumps triumfbue (udkast dateret 16. april 2026), planlagt til Washington, D.C.

Baggrundsstof (kursorisk læst/anvendt til gruppearbejde):
Johnny Thiedecke, Antikkens arkitektur og dens efterliv, s. 10-14, 36, 63, 76
Henrik Fich m.fl., Græsk kunst,
Susan Woodford, Introduktion til græsk og romersk kunst, oversat af Jørgen Skot-Hansen,
Lærerproduceret materiale.

Anvendte begreber:
témenos, do ut des, søjleordner: ionisk, dorisk, korinthisk, komposit, toskansk, templets dele: krepis, stereobat, stylobat, basis, stylos (i flertal: styloi), søjletromler, monolitiske søjler, kannelurer, peristyl, entasis, kapitæl, echinus, abacus, volut, akanthusblade, tadsnit, architrav, frise, metope, triglyf, geison, sima, entablement/entablatur, halvsøjle, pilaster, pronaos, naos/cella, opisthodomos, peripteralt tempel, pseudoperipteralt tempel, arkaisk tid, klassisk tid, hellenistisk tid, romersk kejsertid, renæssance, (ny-)klassicisme.

Relevante faglige mål (uddrag fra læreplanen for oldtidskundskab C, 2.1):
„Eleverne skal kunne:
— beskrive, analysere og fortolke græske og romerske monumenter i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
— overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og - monumenter
— demonstrere viden om fagets identitet og metoder.”

Relevante kernestofbestemmelser (uddrag fra læreplanen for oldtidskundskab C, 2.2):
„Kernestoffet er:
— arkitektur eller kunst fra den græsk-romerske oldtid
— antikkens kulturelle betydning, historisk og aktuelt.”

Arbejdsformer:
Par- og gruppearbejde, fælles samtaler, elevfremlæggelse.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 5. At leve med filosofien – romersk stoicisme

5. At leve med filosofien – romersk stoicisme

Vi vil undersøge antikke bud på ‘det gode liv’, med hovedfokus på den yngre stoicisme og især stoisk etik, som den kommer til udtryk hos Seneca og (i Arrians gengivelse af) Epiktet. Vi vil tage udgangspunkt i to stoiske kernebegreber, skæbne og fornuft, og undersøge, hvordan stoikernes opfattelse af disse to begreber bliver styrende for deres syn på deres medmennesker, følelser, forbrug og mange andre områder.

Vi vil desuden kort kontrastere det stoiske livssyn med epikuræismen og diskutere, hvordan stoiske og epikuræiske tanker lever videre i moderne diskussioner om f.eks. medmenneskelighed og livskvalitet. Vi læser ikke epikuræisk filosofi direkte, men undersøger to digte af Horats for epikuræiske træk.

Fælles for de antikke tilgange vil være, at de opfatter det at filosofere som en central og nødvendig menneskelig aktivitet, og en forudsætning for ‘det gode liv’.

Kernetekst
Arrian, udvalg af Epiktets Håndbog, oversat af Adam Schwartz & David Bloch 2022,
nr. 1, 2, 3, 5, 8, 11, 12, 14, 15, 17, 21, 25, 39, 41, 42, 43, 44, 51.
Seneca den yngre, Moralske Breve til Lucilius,
brev 16, oversat af Kell Commerau Madsen & Hans Gregersen 2009,
brev 47 („Slavebrevet”), oversat af Kell Commerau Madsen & Hans Gregersen 2012.
Horats, Oder, bog 1, digt 9 og 11, oversat af Axel Juel 1933.

Perspektivtekst
Johs. V. Jensen, „Interferens”, Digte (1906).
The Streets, „Memento Mori”, The Hardest Way to Make an Easy Living (2006).
Svend Brinkmann, uddrag af Stå fast. Et opgør med tidens udviklingstvang (2014).
Sophus Helle, „Sorgens forstummelse” (2023).

Baggrundsstof
Jens Refslund Poulsen & Brian Andreasen, Paideia. Grundbog til oldtidskundskab, Systime 2012, s. 159-166.

Anvendte begreber
stoicisme, epikuræisme, moira/fatum, tyché/fortuna, lógos/ratio, ataraxía/stoisk ro, affectus, sofrosýne, kosmópolis, humanisme, hedoné, hedonisme.

Relevante faglige mål (uddrag fra læreplanen for oldtidskundskab C, 2.1):
„Eleverne skal kunne:
— analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
— identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
— overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og - monumenter
— nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger og værdier gennem læsning af antikke tekster
— demonstrere viden om fagets identitet og metoder.”

Relevante kernestofbestemmelser (uddrag fra læreplanen for oldtidskundskab C, 2.2):
„Kernestoffet er:
— oversatte tekster fra den græsk-romerske oldtid. Hovedvægten lægges på Grækenland i klassisk tid, dog således at både Homer og romersk litteratur skal indgå
— væsentlige sider af antikkens kultur, filosofi, historie og samfund
— antikkens kulturelle betydning, historisk og aktuelt.”

Arbejdsformer
Par- og gruppearbejde, klassesamtaler, lærerstyrede gennemgange, elevfremlæggelse.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer