Holdet 3d re (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Gefion Gymnasium
Fag og niveau Religion C
Lærer(e) Lind Andersen
Hold 2025 re/d (3d re)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til religionsfaget (religion c)
Titel 2 Islam
Titel 3 Kristendom
Titel 4 4. Buddhisme
Titel 5 5. Religion i det senmoderne samfund
Titel 6 Forløb#1

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til religionsfaget (religion c)

Dette introduktionsforløb har til formål at give eleverne en grundlæggende forståelse af religionsfagets metoder samt grundlæggende religionsfaglig terminologi. Der har i forløbet været særligt fokus på:

• Religionsdefinitioner herunder Ninian Smarts syv-dimensionelle religionsdefinition.
• Religionsfaglige begreber (religionsfænomenologiske) såsom myte (kosmogoni, antropogoni, teogoni, eskatologi), hellig/profan, rent/urent og ritual (herunder overgangsritualer og kultdramaer).
• Introduktion til religionsvidenskabelig metode herunder skellet mellem religionsfænomenologisk og religionssociologisk tilgang.
• Indefra (emic)/Udefra (etic)
• Podemann Sørensens Ritual-myte-model og van Genneps model for et overgangsritual
• at kunne anvende begreberne indefra/udefra og få kendskab til andre grundbegreber i religionsfaget til bestemmelsen af afsender/tekst (elite/mainstream, maksimalisme/minimalisme).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Islam

Faglige mål:
- At kunne redegøre for islams formative periode – Muhammeds rolle og betydning; herunder forskellen mellem Mekka- og Medinaislam samt splittelsen af sunni- og shia-islam.
- At kunne redegøre for gudsbegrebet og Koranens status.
- At kunne redegøre for centrale sider af den muslimske tro og praksis herunder de fem søjler, de seks trosartikler og sharia.
- At kunne karakterisere, analysere og perspektivere Koran- og hadithtekster og andre former for indefra og udefra kildemateriale med henblik på at forstå verdensopfattelse, menneskesyn, gudsopfattelse, etik og frelsesforståelse.
- At få indsigt i islams mangfoldighed og globale betydning, som den kommer til udtryk i europæiske og danske fremtrædelsesformer i dag.
- At kunne anvende religionsfænomenologiske og sociologiske begreber og modeller fra introforløbet (ritual-myte-model, overgangsritualets tre faser, indefra/udefra, elite/mainstream, helligt/profant, myte, teorier om hvorfor mennesker er religiøse)
- At kunne karakterisere og analysere muslimske grupper (fx fundamentalisme, traditionalisme, modernisme, sekularisme) og anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå aktuelle problemstillinger og konflikter i en global kontekst
- At kunne anvende Lewis Rambos konversionsmodel
- At kunne redegøre for vigtige forskelle og ligheder mellem islam og kristendom gennem et komparativt perspektiv
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Kristendom

ennemgående undersøgelse af Kristendommen med følgende særlige fokuspunkter:

Fælles stof fra Jødedommen: Skabelse, Verdensbillede, Syndefald, Pagtstanke, Lov og Messiasprofetier.
Gudsopfattelsen i GT og NT
Kristusforestillinger - menneskelige Jesus og mytiske Kristus
Bibelens opbygning
Kristen etik - næstekærlighed.
Bjergprædiken og radikalisering af loven
Selvvalgt kreativ opgave (videoaflevering, podcast, fremlæggelse eller musik).
Religionssociologisk tilgang med udgangspunkt i borgerkrigen i Liberia - Lewis Rambos 7 stadier og deprivationsteori.
Formativ periode med særlig fokus på Paulus
Reformationen - Martin Luther
Lidelsesfærd og løsningsmyte - kristen frelse gennem Guds offer.
At kunne forstå gudsopfattelse, menneskeopfattelse, etik og frelsesforståelse
At kunne sammenligne mellem jødedom, kristendom og islam.
Anvendelse af religionsfænomenologiske begreber og modeller fra introforløbet (f.eks. ritual-myte-model, overgangsritualets tre faser, indefra-udefra, myte, Ninian Smarts 7 dimensioner)

INTRO KRISTENDOM
s. 52 i Grundbogen til Religion c.
Begrebsark med udgangspunkt i videoen fra religionsnørden: https://www.youtube.com/watch?v=Ii_tst8FglE

SKABELSE OG SYNDEFALD
1. Mosebog kap. 1: Verdens skabelse
1. Mosebog kap. 2: Adam og Eva
1. Mosebog kap. 3: Syndefaldet og uddrivelsen af Edens Have

PAGTEN OG LOVEN
Jødernes pagt med Gud og de Ti Bud
1. Mosebog kap. 12 v. 1-9 - Abrams udvandring til Kana'an
1. Mosebog kap. 17 - Omskærelsen
2. Mosebog kap. 19 - Åbenbaringen på Sinaj
2. Mosebog kap. 20 v. 1-21 - De ti bud
Artikel: 'De Ti Bud og hvad de handler om' https://www.kristeligt-dagblad.dk/religion/de-ti-bud-og-hvad-de-handler-om

Jesus og Kristus
s. 53 og 56-58 i Grundbogen til Religion c.
Øvelse 4 s. 57 - Tekst 5 - "Evangeliernes fremstilling af Jesus".
Messiasforestillinger i Bibelen: Esajas 11,1-10 Davidsønnens fredsrige. Daniel 7,1 og 13-15 "Menneskesønnen". Esajas 52, 13-53,12 Herrens lidende tjener.
Hvem var Jesus? Debat i Deadline 13. august 2013 med Adam Holm: https://www.youtube.com/watch?v=yFAN5Xtqvws

NÆSTEKÆRLIGHED
Bjergprædiken Mattæus kap. 5-7 - uddrag
Tekst: Schow-Madsen s. 59-62 Næstekærlighed

NÆSTEKÆRLIGHED OG KRISTEN ETIK
s. 76-80 i Grundbogen religion c. Biblicistisk etik og situationsetik.
Lukas. Kapitel 6  
Lukas. Kapitel 8.
Lukas. Kapitel 10 - Lignelsen om den barmhjertige samaritaner
Johannes. Kapitel 8 - Kvinden grebet i ægteskabsbrud

KRISTEN ETIK FORTSÆTTELSE
s. 76-80 Grundbogen religion c. Er næstekærlighed en individuel pligt eller en social forpligtelse?
Marie Krarup: Den syriske flygtning er ikke min næste: https://www.kristendom.dk/hvem-er-min-naeste/den-syriske-flygtning-er-ikke-min-naeste
Svar til Marie Krarup: Den syriske flygtning i nød er også min næste. https://www.kristendom.dk/hvem-er-min-naeste/svar-til-marie-krarup-den-syriske-flygtning-er-ogsaa-min-naeste

KREATIV OPGAVE

CASE: LIBERIA DOKUMENTAR
Dokumentar: https://www.youtube.com/watch?v=ZRuSS0iiFyo
s. 246-247 i Grundbogen religion c - deprivationsteori. s. 264 Rambos 7 stadier.

PAULUS, DEN FORMATIVE PERIODE
s. 54-55 og 59-60 Grundbogen religion c.
Romerbrevet 5,1-21
1. Korintherbrev 15,1-28
Galaterbrevet 5,1-12

LUTHER OG REFORMATIONEN
s. 60-62 Grundbogen religion c.
Tekst 1: Luther og de reformatoriske ideer: tro og gerninger. Tekst 2: Reformationens billeder: tro og gerninger. Fra Reformationsjubilæet om tro og gerninger Luther 2017.dk
5 skarpe om Luther: https://www.youtube.com/watch?v=2OALSdC15hY&t=422s

LØSNINGSMYTEN
Markusevangeliet, kapitel 14-16
Messiasforestillinger i Bibelen

MANGFOLDIGHED I DEN DANSKE FOLKEKIRKE
De unge præster, DR, 30 min
”Homoseksuelle vielser – Manu styrer for vildt” af Andreas Christensen, Dansk Kirketidende, 2012
”Opråb til landets biskopper” Ole Bækgaard, Indremission.dk- 2012
Religion - forslag til tekstanalyse

RITUALER I FOLKEKIRKEN
Sådan foregår dåben https://www.folkekirken.dk/livets-begivenheder/daab/saadan-foregaar-daab
Sådan foregår nadveren https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/s%C3%A5dan-foreg%C3%A5r-nadveren
Grundbogen til religion c s. 63-64
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 4. Buddhisme

Buddhisme
Faglige mål:
1. at få kendskab til den historisk baggrund for og udvikling af buddhismen
2. at få kendskab til den buddhistiske grundmyte Buddha-legenden og den buddhistiske begrebsverden, der kommer til udtryk i legenden (Buddha som mytisk forbillede)
3. at kunne redegøre for væsentlige buddhistiske begreber og trosforestillinger fra Buddhas lære, herunder karma, samsara, livshjulet, de fem skandhaer, de 4 ædle sandheder, den otteledede vej og Nirvana 
4. at kunne redegøre for de forskellige buddhistiske retninger (theravada, mahayana, vajrayana)
5. at kunne redegøre for udvalgte ritualer inden for buddhismen med inddragelse af ritualteori
6. at kunne redegøre for nirvanisk, karmisk og apotropæisk buddhisme, som de kommer til udtryk i henholdsvis munkebuddhisme og lægbuddhisme (elite/mainstream)
7. at kunne karakterisere, analysere og perspektivere indefra og udefra kildemateriale (klassisk og nutidigt) med henblik på at forstå buddhismens verdensopfattelse, menneskesyn, gudsopfattelse og frelsesforståelse
8. at kunne redegøre for forskelle og ligheder mellem buddhisme og andre religioner
9. at få indblik i buddhismens mangfoldighed og globale betydning og udbredelse i det senmoderne samfund og i Vesten i dag
1. 10 at kunne anvende religionsfænomenologiske begreber og modeller m.v. fra introforløbet (herunder Ninians Smarts 7 dimensioner, ritual-myte-model, overgangsritualets tre faser, indefra/udefra, elite/mainstream, helligt/profant, myte, ritual, kaos/kosmos osv.)

BUDDHA OG BUDDHALEGENDEN
og i Grundbogen til religion C s. 156 afsnit 'Buddhalegenden'
'Buddhalegenden' Horisont, Grundbog i religion, s. 265-266
Buddhas liv (BBC film)

DHARMA OG BUDDHISTISKE FORESTILLINGER
Dharmaen, Grundbogen til religion C s. 156-160 midt.
Benarestalen

SANGHA OG DE TRE HOVEDRETNINGER (Theravada, Mahayana, Vajrayana)
Grundbogen til Religion C, s. 160-162 + s. 167-169
artiklen: Buddhismens tre hovedretninger https://www.religion.dk/viden/buddhismens-tre-hovedretninger

PRAKSIS - BUDDHISTISKE RITUALER
Fokus på nirvanisk, karmisk og apotropæisk/magisk buddhisme: 'Religiøs praksis i buddhismen' s. 150-155 i Grundbogen til religion c.
Esben Andreasen og Jørn Borup: japanskreligion.dk. Forlaget Univers, 2013-2015. Gengivet med tilladelse fra Forlaget Univers. https://buddhisme.systime.dk/?id=159#c641

BUDDHISME I DAG OG BUDDHISME I VESTEN
'buddhisme i DK' s. 170 i Grundbogen til religion C
Film: Himlen over Danmark: Buddha og milliardæren /www.dr.dk/undervisning/religion/buddhisme-0)

POLITISK BUDDHISME
den samfundsbevarende og politiske buddhisme s. 259 Horisont
’Buddhismen er ikke kun en fredsreligion’ Anna von Sperling Information 2009 i Horisont s. 273-274


Merete Boe Nielsen (2005). ARMA: Har handicappede været dårlige mennesker i et
tidligere liv? Merete Boe Nielsen svarer.  www.religion.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 5. Religion i det senmoderne samfund

I dette forløb har vi fokus på hvordan religion/ religiøsitet er i det senmoderne samfund.

at kunne forholde sig kritisk og undrende til, hvad der er religion
at kunne identificere religiøse elementer

Materiale:
Grundbogen til religion c s. 11-15 'Religion i det senmoderne samfund'
Religionsportalen 'New Age' Systime
Religioner Lever s. 6-13 'Religioner i bevægelse'
Lauritsen, Thorsten Asbjørn 'Yoga finder vej til kirken' (2014) Thorsten Asbjørn
Zygmunt Bauman: pilgrimmen, nomaden, vagabonden og turisten i Begrebsnøglen til religion – teori og metode – identitetsdannelse og religion




Begreber:
Levet religion
Officiel religion/uofficiel religion
Synkretisme
Belonging, not believing
Medialisering
Sekularisering/ afsekularisering
Affortryllelse/ genfortryllelse
den subjektive vending
individualisering
Den religiøse aktør
Pluralisme
Eklekticisme
Institutionaliseret / ikke-institutionaliseret religion
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb#1

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer