Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25
|
|
Institution
|
Gefion Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Naturgeografi C
|
|
Lærer(e)
|
Maria Mæchel Fritzen
|
|
Hold
|
2024 ng/p (2p ng, 2p ngex)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Hvordan tilpasses byen til fremtidens vandmængder?
Der arbejdes i forløbet med spørgsmålet "Hvordan tilpasses København til fremtidens nedbørsmængder"
I forløbet har vi overordnet arbejdet med, hvorfor klimaforandringer vil medføre flere kraftige nedbørshændelser og stigende havspejl i København, hvilke konsekvenser det vil have for vores by og hvilke løsninger vi kan bruge for at tilpasse byen til mere vand fra oven og fra siden.
Vi har i forbindelse med forløbet været på felttur i byområdet og studeret klimatilpasningsløsninger ved Tåsinge plads. Desuden har vi senere på året været på DAC (Dansk arkitekturcenter) og deltaget i en workshop om klimatilpasningsløsninger i forbindelse med udstillingen "Vandet kommer". Forløbet er afsluttet med et projekt, hvor vi udarbejdede egen LAR-løsning i form af et vejbed. Vi har i den forbindelse undersøgt, hvor i byen der er største behov for klimasikring i forbindelse med skybrud med bluespot kortdata, i har beregnet , hvor stort jeres arealet af jeres vejbed skal være for at kunne afledes vandmængderne, samt blandet den gode filterjord, som både sikre nedsivning og renselse af regnvand.
Vi har arbejdet med følgende begreber og processer:
Forhold der påvirker klimaet i DK, herunder:
-Kyst-fastlandsklima
- Højde over havet
- Indstrålingsvinkelen
- Årstider
- Vestenvind
Vandets kredsløb og vandbalanceligningen (N=F+A0+Au+dR,), herunder:
- Fordampning
- Nedbør (konvektion, adiabatisk afkøling, kondensation, skydannelse, forskellige nedbørsformer)
- Luftfugtighed (Absolut, relativt og maksimalt, dugpunktskurven og dugpunkttemperaturen)
- Afstrømning (overfladisk og underjordisk)
- Magasin (lager dR)
Klimaændringer i fremtiden herunder:
- Drivhuseffekten
- RCP-scenarier
-Skybrud og 100-årshændelser
LAR-løsninger med særligt fokus på vejbede og filterjord
Jordbundsforhold og infiltration herunder:
- Porøsitet og Permeabilitet
- K-værdi
- Sedimenter og kornstørrelsesfordeling i jord (tekstur, Grus, sand og ler)
- Ionbinding i ler og humus i forhold til at binde næringsstoffer, rense jorden og tilbageholde vand
Forsøg, feltarbejde og andet empiribaseret arbejde (disse kan i medbringer til eksamen):
- Lav en sky i en flaske
- Måling af luftfugtighed med Psykrometer
- Empirisk øvelse med klimamodel atlas (Hvordan bliver fremtiden temperatur og nedbør i DK?)
- Nedsivning/infiltrationsmåling i sand og jord
- Empirisk øvelse med oversvømmelsesrisikoanalyse ved brug af bluespotkort (kamp)
- Empirisk øvelse med undersøgelse af den eksisterende jordbundstype virtuelle boringer (geostudy)
- Innovation af optimale filterjord til jeres vejbed + Nedsivningsforsøg og beregning af K-værdi i filterjord
- Felttur til Tåsinge plads for at vurdere klimatilpasningsløsninger
Kernestof som helt eller delvis berøres i forløbet:
̶ Vandets kredsløb, herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer
- Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
- Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning
Materialer:
- Naturgeografi – Vores verden s. 239-256 + 265-273
- https://klimatilpasning.dk/fremtidens-klima
- https://klimatilpasning.dk/fremtidens-klima/fns-klimapanel-ipcc
- Artikel ”Sammensætning og brug af filterjord” https://drive.google.com/drive/folders/1bl5HN4ZjrLdDJH9lZPJZfkNZqh49FSky
- Geodetektiven s. ?? Indscannet som læselektie til felttur
- https://klimakvarter.dk/wp-content/uploads/2015/06/T%C3%A5singeplads_pixi_2015_DK_WEB.pdf
- https://www.tvmidtvest.dk/tv-2/dansk-sommervejr-bliver-mere-ekstremt
Hjemmesider brugt i undervisningen:
- https://climexp.knmi.nl/start.cgi (Klimamodelatlas - fremtidige klimascenarier)
- https://kamp.klimatilpasning.dk/nedboer/bluespot?value=20%2C15 (Digital Bluespot kort)
- https://geostudy.geo.dk/ (Virtuel jordboringer)
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
11,00 moduler
Dækker over:
13,61 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Er det farligt at bo tæt på pladegrænser?
Dette forløb tager udgangspunkt i problemstillingen "Er det farligt at bo tæt på pladegrænser?"
Der arbejdes i forløbet med pladetektonik og pladegrænser. I er blevet introduceret til de tre hovedbjergarter og det geologisk kredsløb. Derefter har vi arbejdet med, hvad en vulkan er og hvorfor de opstår. Forskellige vulkantyper er gennemgået og hvordan de er farlige. Vi har arbejdet med jordskælv, hvorfor jordskælv opstår og hvordan de har forskellige konsekvenser for forskellige lande.
Vi har i forløbet arbejdet med følgende begreber og processer:
- Jordens Opbygning: Skorpe, øvre og nedre kappe, ydre og indre kerne. Lithosfæreplader (kontinentale og oceanbundsplader)
- Det geologiske kredsløb herunder de tre hovedbjergarter magmatiske bjergarter (herunder dybdebjergarter og dagsbjergarter), metamorfe bjergarter og sedimentære bjergarter samt FETA-modellen: Forvitring, Erosion, Transport og Aflejring
- Bjergarters densitet og viskositet (fokus på basalt, granit og eklogit)
- Pladetektonik og konvektion,
- Pladegrænser: Konstruktive, bevarende og 3 typer destruktiv, derudover hotspot
- Vulkantyper: Keglevulkan, skjoldvulkan, spaltevulkan og eksplosionsvulkan (caldera)
- Jordskælv: Hypocenter og epicenter, jordskælvsbølger/seismiske bølger: P-, S- og overfladebølge.
- Jordskælvdybde (hypocenterdybder) og type af pladegrænse.
- Pladegrænseanalyse: Dybhavsgrave, subduktionszoner, vulkantyper, midtoceanrygge, vulkanskeøbuer
- Det fysiske verdenskort og de væsentligste strukturer, som et resultat af geologiske processer
Øvelser i forbindelse med forløbet:
- Klassifikation af bjergarter
- Forskellige bjergarter densitet
- Viskositets forsøg
- Øvelse i Google Earth Pro ”Bestem pladegrænse typen”
- Vulkanprojekt i grupper ”Vælg en vulkan og undersøg gennem google Earth Pro”
- Kortøvelse med selvvalgt jordskælv fra 2024
Kernestof som helt eller delvis berøres i forløbet:
- Jordens udvikling, herunder den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner.
- Geologiske processorer og kredsløb og mennesker anvendelse af ressourcer.
Materialer:
Naturgeografi vores verden - s. 193-209
Film- Kosmos: en rejse i tid og rum (E10) ”De tabte verdener på planeten Jorden”. Kan ses på CFU- https://link.mitcfu.dk/m/TV0000033947
Lille vide om pladetektonik og pladegrænser: https://www.youtube.com/watch?v=ABQEmpUQZKQ
Podcast - Ubegribelig ”Vulkaner” https://www.dr.dk/lyd/p1/ubegribeligt/ubegribeligt-2024/vulkaner-11162405427
GEUS om Jordskælv (2 x fagtekster) https://www.geus.dk/udforsk-geologien/viden-om/viden-om-den-dynamiske-jord/jordskaelv + https://www.geus.dk/udforsk-geologien/viden-om/viden-om-den-dynamiske-jord/kan-vores-viden-bruges-til-noget
Link til hjemmeside vi har arbejdet med:
- Oversigt over signifikante jordskælv i 2024 med interaktivt kort https://earthquake.usgs.gov/earthquakes/browse/significant.php
- Google Earth Pro
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Hvor skal Danmark få sin energi fra?
Forløbet tager udgangspunkt i problemstillingen: ”Hvor skal Danmark få sin energi fra?”
I forløbet har vi særligt arbejdet med tre energikilder – fossile kilder i form af olie og naturgas, solenergi samt vindenergi. Vi har også arbejdet med hvorfor forbruget og produktionen af energi har udviklet sig i Danmark og globalt, hvor vi har talt om årsager til denne udvikling.
Vi har arbejdet med følgende begreber og processer:
- Udviklingen i verdens samt Danmarks energiforbrug og energiproduktion herunder drivkræfter til denne udvikling (velstand, teknologisk udvikling og global befolkningsvækst)
- Oliedannelse
- Oliemigration og oliefælder (herunder porøsitet og permeabilitet i forskellige sedimentære bjergarter, segl, reservoirbjergart og kildebjergart)
- Hvilken betydning har afbrænding af fossilebrændsler og dermed frigivelse af CO2 på drivhuseffekten
- Hvilke energiformer passer til Danmarks placering og klima?
- Indstrålingsvinkler og årstidsvariationer
- Klimazoner og plantebælter
- Konvektionscelle
- Det globale vindsystem, herunder om begreberne termisk lavtryk og højtryk, Dynamisk lavtryk og højtryk, NØ-passaten og SØ-passaten, ITK-zonen, polarfronten, Corioliskraften
- Vestenvindbæltet, med tilknyttede vandrende dynamiske lavtryk, fronter samt skydække og nedbørsdannelse (se også forløbet skybrud)
- Vind med højden, ruhed, vindroser
- Placering af en vindmølle i DK.
- Fordele og ulemper ved forskellige energikilder i DK.
Forsøg, feltarbejde og andet empiribaseret arbejde:
- Energisystemet lige nu (empirisk øvelse på energinet.dk)
- Oliemigration i sand
- Måling af stålingsbalancen (Lavet i forløb 1)
- Forsøg med konvektion (Lavet i forløb 1)
- Feltmåling af vind (udfordring grundet lille blæst)
- Kortanalyse i GIS af hvor I Danmark og lokalt i en kommune en vindmølle kunne opstilles.
- Undersøgelse af udviklingen i brug af vindenergi i Danmark over tid.
Kernestof som helt eller delvis berøres i forløbet:
-Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning
-Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold
-Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug
Materialer:
-Naturgeografi – Vores verden: s. 63-66 + - 159- 169 + 242-250 + 279-293
Hjemmesider vi har arbejdet med i timerne:
- Data om verden energiforbrug og produktion: https://ourworldindata.org/energy
- Energi systemet lige nu: https://energinet.dk/energisystem_fullscreen/
- https://app.electricitymaps.com/zone/DK-DK2/72h/hourly?solar=false&remote=true&wind=false
- https://globalsolaratlas.info/map?c=56.944974,13.007813,2
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Er vores madproduktion bæredygtig?
Forløbet tager udgangspunkt i problemstillingen: Hvordan bliver vores madproduktion bæredygtig?
I forløbet arbejdes der med miljø og klimamæssige udfordringer ved dansk landbrug. Eleverne har med udgangspunkt i planetæregrænser kigget på hvordan hvilke bæredygtighedsudfordringer dansk landbrug kan have. Vi har særligt arbejdet med arealanvendelse og herunder undersøgt hvor stor et areal landbrug udgør i DK. Vi har derefter regnskovsfældning og koblet til dansk landbrug. Vi har i forhold til miljø undersøgt grundvandsdannelse og kigget på forureningskilder til denne. Sidst har vi arbejdet med vugge til grav analyser (livscyklusanalyser) og set på hvordan dansk animalsk landbrug udleder drivhusgasser.
Vi har arbejdet med følgende begreber og processer:
- Naturgrundlaget for dansk landbrug herunder fordeling af nettonedbør i DK, jordbund i Øst- og Vestdanmark, hydrotermfigurer for Øst- og Vestdanmark.
- Drænings- og vandingsbehov i landbruget i Øst- og Vestdanmark
- Grundvandsdannelse (herunder porøsitet og permeabilitet i forskellige jordbundstyper)
- Grundvandsforurening herunder kilde-, flade- og punktforurening.
- Grundvandsforbrug i Øst- og Vestdanmark
- Regnskovsfældning– herunder årsager til at, der er til rydningen af regnskoven og kobling mellem regnskovsfældning og eget madforbrug.
- Kulstofkredsløbet herunder landbruget som CO2 dræn og CO2 kilder til atmosfæren
- Madvarers CO2-aftryk, herunder eksempler på forskellige fødevarers aftryk og forklaringer på forskelle.
- Strålingsbalancen (genopfrisket fra forløb 1)
- Vugge til grav analyser (livscyklusanalyser)
- Planetærer grænser, herunder madproduktionen påvirkning på disse.
- Begrebet bæredygtighed herunder de tre dimensioner socialt-, miljø- og økonomiskbæredygtighed.
- Dilemmaer i forhold til bæredygtig madproduktion
Forsøg, feltarbejde og andet empiribaseret arbejde:
- Øvelse – Madens klimaaftryk
- Feltmåling – Strålingsbalancen
- Forsøg – Infiltration i sand og ler jord (lavet i forløb 1)
- Kortøvelse – Grundvandskvaliteten på skolen (Arealinfo)
- Kortøvelse - Regnskovsfældning i Google Earth Pro
Kernestof som helt eller delvis berøres i forløbet:
- Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre
- Det globale kulstofkredsløb i geofaglige sammenhænge
- Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund
Materialer: (OBS MFR skal rettes)
- Naturgeografi – vores verden: s. 99-104 + 171-179 + 273-277
- NV kompendiet s. 6-11 (om stålingsbalancen)
- Fagtekst fra Geoviden ”Geologisk lag viser grundvandet på vej” https://www.geoviden.dk/underjordiske-mortorveje-leder-grundvandet-pa-vej/
- Video klip: https://grundvandet.ku.dk/
- 2 fagtekster fra GEUS ”Grundvandskvalitet” og ”Kvælstof og nitrat” https://www.geus.dk/vandressourcer/vandkvalitet/grundvandskvalitet
Og https://www.geus.dk/vandressourcer/vandkvalitet/kvaelstof-og-nitrat
- Tekst om bæredygtig mad: Sustainable – GrundskoleHvad kan man gøre? - Sustainable Grundskole
- DAC pdf ”Hvad er bæredygtighed”
Hjemmeside brugt i undervisningen:
-Hjemmeside til fødevarer klimaaftryk: https://denstoreklimadatabase.dk/
-Digitalt kort til at undersøge grundvandskvaliteten for de vandværker der leverer vand til skolen: https://arealinformation.miljoeportal.dk/
- Hjemmeside til at sammenligne forskellige landes overtrædelse af planetærer grænser: https://goodlife.leeds.ac.uk/national-snapshots/countries/
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/17/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d63632861931",
"T": "/lectio/17/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d63632861931",
"H": "/lectio/17/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d63632861931"
}