Holdet 2024 ng/q - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2024 ng/q - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2024/25
Institution	Gefion Gymnasium
Fag og niveau	Naturgeografi C
Lærer(e)	Astrid Saxbeck Larsen
Hold	2024 ng/q (2q ng, 2q ngex)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Hvorfor gik Tonga i udbrud?
Titel 2	Hvad er det danske naturgrundlag?
Titel 3	Fremtidens vinkort
Titel 4	Hvordan skal fremtidens energiforsyning se ud i DK
Titel 5	Klimatilpasning
Titel 6	Demografi: Bliver verdenen bedre?
Titel 7	Materialer til eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Hvorfor gik Tonga i udbrud? HVORFOR BLEV TONGAS UDBRUD, SOM DET GJORDE I JANUAR 2022? HVORDAN FINDER MAN UD AF HVILKEN PLADEGRÆNSE, MAN ER VED? ER DER VULKANER I EUROPA, DER MINDER OM TONGA? Vi været omkring følgende begreber, processer og konsekvenser, som I skal kunne redegøre for og diskutere: 1) Jordens indre og pladetektoniske kræfter (konvektionsceller) 2) Den geologiske cyklus med hovedfokus på nedsynkning/subduktion, tryk og temperatur forøgelse, opsmeltning og størkning, og dannelsen af magmatiske bjergarter, efterfulgt af bjergkædehævning og vulkanudbrud, 3) Vulkaner, magmaer, lavaer, udbrudsstyrke og udbrudsprodukter i forhold til pladegrænser og hotspots 4) Jordskælv, bølgetyper, hvad bruges bølgerne til, hvad siger hypocenter om pladegrænsen 5) Geofænomener ved de forskellige pladegrænser (Bjerge, vulkaner, vulkanske øbuer, jordskælv, dybhavsgrave mm) 6) Tsunamier: dannelse, udbredelse og eksempel fra Japan 2011 Derfor arbejder vi med følgende kernestof: - Jordens udvikling, herunder den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner - Geologiske processer og kredsløb herunder det globale kulstofskredløb og menneskers anvendelse af ressourcer - Natur- og menneskabt landskabsdannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund. - Klimaændringer Empirisk arbejde mm: - Mineraler der skaber de fire magmatiske bjergarter - Densitet af basalt og granit - Google Earth øvelser med genkendelse og analyse af diverse pladegrænser og vulkaner i Europa og Tonga - Triangulering af model jordskælv - Beregning af bornholmsk tsunamis rejsetid til København - Viskositetsforsøg ved at puste i hhv. vand (skjoldvulkan), yoghurt (keglevulkan) og honning (eksplosionsvulkan)
Indhold	Kernestof: Geologiske kredsløb Lektie modul 2.pdf Klassens resultater i Sheets Modul3Bestemmelse af bjergarters densitet.docx Læs s. 197-202 i NG - vores verden (start ved den pladetektoniske model og slut ved jordskælvsbølger) 11PladegrænserTonga.kmz Download Google Earth Pro til din computer. Webudgaven er ikke tilstrækkelig til NG Medbring bogen Vær klar til at fremlægge de tre 'opgaver' om konstruktive pladegrænser fra sidst. Vi trækker lod i klassen. Begreberne gravsænkning og højderyg skal bruges. VALGFRIT: Pladegrænser forklaret af geografilæren. Konstruktiv - destruktiv og bevarende pladegrænser NG - vores verden s. 202-208 Gruppe 1 - løb Gruppe 2 - løb Gruppe 3 - løb Gruppe 4 - løb Gruppe 5 - løb Gruppe 6 - løb Gruppe 7 - løb Gruppe 8 - løb Tsunamibølger - den rå naturkraft kopi.pdf
Omfang	Estimeret: 9,00 moduler Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Hvad er det danske naturgrundlag? HVILKEN BETYDNING HAR REGNVEJRET FOR DE DANSKE LANDMÆND? HVILKE FORUDSÆTNINGER HAR ER LANGBRUG I SØNDER_OMME OG I RINGSTED? HVOR VIL DET VÆRE BEDST AT SÆTTE VINDMØLLER OG SOLCELLER OP? Vi startede med at lave klima-plantebælte-klassifikationer på baggrund af hydrotermfigurer. Herefter fokuserede vi på begreber og processer, der er relevante ved nedbørsdannelse: - mættet og umættet luft - absolut, relativ og maksimal fugtighed - luftmasse densitet - umættet luft afkøles tøradiabatisk 1C/100m - dugpunktstemperaturen nåes (dugpunktskurven) og luften mættes med vanddamp - Kondensationskerner og mættet luft giver skydannelse og nedbør - Ved fortsat afkøling sker afkølingen fugtadiabatisk - Føhn effekt - Konvektions, stignings- og frontnedbør Derefter arbejdede vi med det globale og lokale vindsystem for at kunne forklare nedbørsmønstrene i tid og rum i Danmark og arbejdede med: - Termisk lavtryk ved ækvator (konvektions og konvergensnedbør) - dynamisk højtryk i subtroperne (nedsynkende luft mindsker nedbør) - Dynamiske lavtryk ved polarfronten (meget nedbør) - Forskel på varmekapacitet i land og hav - Vind der presses over norske bjerge og til dels over den jyske højderyg. Før vi kunne se på landbrugsproduktion i Danmark, har vi arbejdet med dannelse af det danske istidslandskab og den jordbund, gletscherne har efterladt samt betydingen for vandets kredsløb: - Saale og Weischel istiderne og deres fremstød - Landskabsformerne: Bundmoræne, randmoræne, smeltevandssletter og bakkeøer - Sedimenterne og deres tilknytning til landskabsformerne - Infiltration, permeabilitet og porøsitet, fordampning Slutteligt arbejde vi i GIS med grundvanddannelse og -udnyttelse på tværs at Danmark. I forbindelsen med afslutningen på naturgrundlaget i Danmark lavede eleverne i grupper en aflevering om landbrugsproduktion forskellige steder i Danmark. Her trænede vi kortanalyse. Kernestof - Naturskabt landskabsdannelse, udvikling - Det globale vindsystem og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter - Klimaets betydning for produktion og mennesket grundlæggende livsvilkår - Klimaændringer - Vandets kredsløb herunder grundvandsdannelse samt udnyttelsen af vandressourcen - Bæredygtig udvikling under forskellige natur og samfundsforhold Empirisk arbejde: - Klassifikation af klima- og plantebælter - Beregninger knyttet til nedbørsdannelser baseret på egne fugtighedmålinger - Skydannelse i flaske (demonstrationsforsøg) - Observation og udledning af konveksionscelle vha. konvektionskammer - Infiltrationsforsøg i forskellige aflejringer fra istiden (smeltevandsand og moræneler) - Kortanalyse af grunden til placering af to forskellige typer landbrug i hhv Ringsted og Sønder-Omme
Indhold	Kernestof: Vi mødes i klassen. Vi skal ikke udenfor i dette vejr Læs s. 260-263 i NG-bogen. Medbring bogen Naturgeografi - vores verden; sider: 251-253 Medbring bogen Arbejdsark_ Nedbørsmønstre i Danmark.docx Globale vindsystem I har fået feedback på jeres flotte vulkanafleveringer A Øvelse Nedsivende vand i to sedimenttyper.docx Sheets nedsivning OPGAVEHvilken betydning har regnvejret for de danske landmænd.docx Færdiggør arbejdet med infiltrationsforsøget. Vi trækker lod om, hvem der får lov at præsentere arbejdet for klassen :) Læs s. 173-174 og 177-180 i Ng-bogen Bittesmå istidsforsøg.docx Grundvand ark.docx LINK til dk model Vandets kredsløb og vandbalanceligningen Vandbalanceligningen, lektie.docx OpsamlingsPP KlimaforandringernesKonsekvenserForDanmark.pdf Undervisningsministeriets trivselsværktøj Ungeprofilen.dk
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Fremtidens vinkort Elevvalgt emne om produktionsmønstre under forskellige samfundsforhold, nemlig dyrkning af vin i Europa. Hvad vi har lavet i forløbet Vi har lært om, hvilke steder der har gode forudsætninger for at dyrke vin og om hvilke biotiske og abiotiske faktorer, som påvirker vinproduktionen. Vi har undersøgt, hvordan klimaforandringerne kommer til at påvirke det fremtidige vinkort og beregnet graddage for henholdsvis Bordeaux, Rom, Barcelona og Holbæk. Vi har fundet ud af at klimaet i Danmark bliver mere og mere egnet til vinproduktion, fordi temperaturerne stiger. Vi har undersøgt jordprøver fra en vingård i Tjørnede. Det gjorde vi ved at undersøge kornstørrelsefordelingen, nitratindholdet, fosforindholdet, kaliumindholdet og PH-værdien på jorden. Begrebsliste Abiotiske faktorer Biotiske faktorer Jordbundsforhold Sandjord Lerjord Grovsandet jord Nitrat Fosfor Kalium PH-værdi Klimabælter Hydrotermfigurer Indstrålingsvinkel Jordoverfladens hældning Mikroklima, meso og makroklima Dræning Nedbørstype, særligt stigningsnedbør Nedbørsforhold Graddage Klimaforandringer Øvelser og empiri Klassifikation af klima- og plantebælteinddeling Aflæsning af kort over fremtidens vinproduktion Undersøgelse af jordprøve fra dansk vinmark: kornstørrelsesfordeling, pH og næringsstoffer Lavet en hydrotermfigur om vores område i 2100 (RCP 8,5) og klassificeret denne Tekstoversigt Teori Arbejdsark- Vin, Graddage, Klassification (m. hydrotermfigurer, klima- og plantebælter) - https://docs.google.com/document/d/12V03zCC29C9JVCidGzZMHVA5CnvZufx4/edit Dokumentarfilm og vinproduktion påvirket af klimaforandringer Modul, teori Danmark kan lave vin som Alsace i 2050 -pdf https://drive.google.com/drive/folders/1U4NqVU7VDDthO7Ig2b9J0tnPc5EZ-erS Jord og vin - pdf https://drive.google.com/drive/folders/1U4NqVU7VDDthO7Ig2b9J0tnPc5EZ-erS Vindyrkning - pdf https://drive.google.com/drive/folders/1U4NqVU7VDDthO7Ig2b9J0tnPc5EZ-erS Dokumentarfilm https://hval.dk/mitCFU/Login/?path=L21pdENGVS9tbS9wbGF5ZXIvP2NvcHlkYW49MDExMTAyMjQxMDAw Forsøg Forsøgsvejledning: https://docs.google.com/document/d/1R29N6EV3BZ6tRdaDkHKEBqC6y4j1jDEx/edit Klassens resultater: https://docs.google.com/spreadsheets/d/1QXyiR_L3c_bU1O2IT02Xih4JAqI8HVu5SAb9_bfJ_Qo/edit?gid=0#gid=0
Indhold	Kernestof: Arbejdsark- VinGraddageKlassification.docx Vinproduktion 1 - Danmark kan lave vin som Alsace i 2050.pdf Forsøgsvejledning.docx Klassens resultater Lav arbejdsarket fra sidst færdigt Vinproduktion 1 - Jord_vin.pdf Afsnit Vinproduktion 1 - Vindykning_klima.pdf Vinteori og vinskriv.docx Vinfilm Vinaflevering.docx Gå ind på elevfeedback og besvar spørgsmålet om arbejdsformer i NG. Kun jeg kan se jeres svar. Mind mig gerne om, at vi skal stoppe fem min. før Medbring NG-bogen Klimascenarie-hjemmeside KlimaforandringernesKonsekvenserForDanmark.pdf Medbring høretelefoner Alle har fået feedback på deres vinaflevering. Jeg har lagt et Word ind til jer under opgaver :)
Omfang	Estimeret: 7,00 moduler Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Hvordan skal fremtidens energiforsyning se ud i DK Hvordan skal fremtidens energiforsyning se ud? Vi været omkring følgende begreber, processer og konsekvenser, som I skal kunne redegøre for og diskutere: Sedimentære bjergarter - klatiske, biogene, kemiske - kridt, leirskifer, sandsten og salt - processer: erosion, transport, sedimentation, inddampning, aflejring, cementering og diagenese Permeabilitet og porøsitet Oliefælder, herunder saltdomer/salthorste Segl-, reservoir- og kildebjergarter Olievindue Superpositionsprincippet Reserve vs. ressource Kulstofkredsløbet og CO2-neutralitet Ikke-fornybare og fornybare energikilder Menneskeskabte klimaforandringer og strålingsbalancen Geologisk tid: Perm, jura, kridt og tertiær Alternative energikilder; sol-, bølge-, vand-, vind- og geotermisk energi, samt biogas, affald og atomkraft. Bæredygtighedsbegrebet Bæredygtighed Eksperimentelt og empiribaseret arbejde: * Oliemigration i sand med kapsel * Find oliefælde fra geologisk profil Vi arbejder således med følgende kernestof i læreplanen: - Jordens udvikling (fra Perm til tertiær) - Geologiske processer (processer, og materialer knyttet til sedimentære bjergarter og oliedannelse) og menneskets anvendelse af ressourcer (Olie) - Det globale kulstofskredsløb i geofagligsammenhæng, med fokus på dannelse af kalkbjergarter, oliedannelse og olieforbrænding - Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning. - Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold herunder forbrugsmønstre (introduktion til bæredygtighed og forbrug) - Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug (herunder fornybare energityper) - FN's verdensmål for bæredygtig udvikling (nr 7 bæredygtig energi, nr 9 Industri, innovation og infrastruktur, nr 12 ansvarlig produktion og forbrug og nr 13 klimaindsats)
Indhold	Kernestof: SDG Tracker: Measuring progress towards the Sustainable Development Goals Slut med olie og gas fra Nordsøen i 2050: Ny historisk aftale kan skabe bevægelser i hele verden Energistyrelsen åbner for et 15 år langt gaseventyr i Nordsøen - Mediearkiv - Infomedia.pdf Notespørgsmål til s. 61-65 Læs s. 61-65 i NG-VV grundigt Medbring bogen Kulstoffets kredsløb Magasin Geoviden Geotermi.pdf Hvorfor jeg stadig er klimaoptimist Medbring ng-bogen AFLHvordan skal Danmarks fremtidige energiforsyning se ud (1).docx I har fået et par linjers feedback på jeres geotermiskriv og på olieopgaven Husk ng-bogen
Omfang	Estimeret: 9,00 moduler Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Klimatilpasning HVORFOR ER STORBYEN SANDSYNLIGVIS MERE UDSAT FOR SKYBRUD END RESTEN AF LANDET? HVAD KAN VI GØRE FOR AT MINDSKE RISIKOEN FOR OVERSVØMMELSER I STORBYEN? Vi startede forløbet med at opfriske RCP-scenarier fra FNs klimapanel og læse om, hvordan klimaændringerne forventes at påvirke Danmark. Da vi er et københavner- og dermed by-gymnasium vil vi fokusere på, hvordan klimaet i byen er, og hvad vi kan gøre for at mindske evt. negative konsekvenser af ændret temperatur og nedbørsmønstre. Vi har undersøge varme-ø-effekten gennem DMI-vejrarkiv, hvor vi har undersøgt temperaturforskelle mellem København og det østlige Sjælland ved hhv. sommer- og vinter, for at illustrere varme-ø-effekten. Vi har opmålt et på et område nær Gefion og beregnet BAF-værdien for at vurdere områdets bidrag til varme-ø-effekten. Vi har brugt vores viden om nedbørsdannelse fra forløbet "Naturgrundlag" til at forklare skybruddannelsen om sommeren, og vi har set på, hvordan vandets kredsløb er manipuleret i byer, samt betydningen af dette for konsekvenserne af kraftige nedbørshændelser. Ved brug af Bluespot-analyse i MiljøGIS har vi undersøgt oversvømmelsesrisikoen på Gefion og omegn. Vi har orienteret os om klimatilpasningstiltag og bæredygtighedsfokus i andre storbyer gennem filmen "The Urban Green" og arbejdet med holistiske bæredygtighedsbegreb. Eleverne har gruppevist lavet innovativt arbejde i form af et klimatilpasningsprojekt, som de har præsenteret i en aflevering. I denne anvendes ligeledes bæredygtighedsbegrebet, urban varme-ø, og miljøGIS, m.fl. Begreber i forløbet Klimatilpasning vs. klimaforebyggelse Skybrud LAR-løsninger Urban varme-ø Varmekapacitet, albedo, vandets kredsløb Fordampningsbaseret afkøling Lavtryk/højtryk, konveksionsnedbør, dugpunktskurven Porøsitet og permeabilitet (Kyst- og fastlandsklima) Kernestof: - Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning - Vandets kredsløb - Menneskabt landskabs (byen) betydning for klima og samfund - Bæredygtigudvikling under forskellige natur og samfundsforhold - FN Verdensmål for bæredygtig udvikling (6, 13 og 15) Empirisk arbejde: - Beregning af BAF-værdi nær Gefion og ved innovationsområde - Indsamling af temperaturdata for det østlige sjælland - urban varme-ø (+kyst/fastland) - Vurdere innovative løsninger i København (felttur i Klimakvarteret) - Bluespot analyse i GIS (miljøgis) (udsathed ved skybrud)
Indhold	Kernestof: Medbring bogen Hvis man ikke fik lavet hele arbejdsarket om urban varme-ø fra sidst, så er det lektie Klimatilpasningsprojekt POSTER.docx I skal have downloadet DAC-appen på jeres mobiler hjemmefra. Logoet er rødt "DAC" på lyseblå baggrund Vi mødes på parkeringspladsen ud foran (den store med alle bilerne) kl. 13.35. !!Alle skal have en cykel!! Fremlæggelse
Omfang	Estimeret: 9,00 moduler Dækker over: 7,61 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Demografi: Bliver verdenen bedre? I dette forløb har vi beskæftiget os med den demografiske udvikling over tid i både I-lande og U-lande. I denne sammenhæng har vi kommet ind på, hvordan tal og statistik om verdens befolkningsudvikling over tid, kan hjælpe os med til at få et mere nøjagtigt og mere positivt billede af, hvordan verdenen i virkeligheden ser ud. På den måde kan man undgå den bias som man nemt får gennem mediebilledet. Vi har beskæftiget os med hvad der sker med verdenens befolkning på den lange bane, når vi reder livet og oplyser verdenens fattigste mennesker om prævention, hygiejne og om moderne teknologisk udvikling. I denne sammenhæng har vi haft særligt fokus på: Den Demografiske Transitionsmodel Befolkningspyramider Befolkningsvækst og de tilhørende samfundsmæssige problemer Forskelle på I-lande og U-lande Intuition og bias gennem mediebilledet Fødselsrate/dødsrate Kernestof: Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning ̶ Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre ̶ Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold Empirisk arbejde: Vi har lavet en rapport over hvordan denne viden kan hjælpe os med at se forskelle på I-lande og U-lande. Indsamling af empiribaseret date fra en databank om befolkningsudviklingen. Analyse- og vurdering af data til at vurderer hvorvidt vores fordomme om disse lande kan bevises gennem den fundende data.
Indhold	Kernestof: Læs side 298-302 i Naturgeografi - vores varden. Stop før overskriften "Den demografiske transitionsmodel" Det er modellen ovenfor. Den kigger vi på næste gang. Arbejd med GapMinder.docx Vi snupper også de sidste 3 fremlæggelser Læs side 302-307 i jeres bog. Demografisk transition i udvalgte lande (opdateret).docx
Omfang	Estimeret: 4,00 moduler Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Materialer til eksamen Materialeliste ligger her på Drev: https://docs.google.com/document/d/1ZcCMmvvhsNnBZkgCrnjwHuBEVIYdCmC1/edit
Indhold
Omfang	Estimeret: 0,00 moduler Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb