Holdet 2024 bi/n - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Gefion Gymnasium
Fag og niveau Biologi C
Lærer(e) Marie Habekost Nielsen
Hold 2024 bi/n (1n bi, 1n biex)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Søen et økosystem
Titel 2 Jagten på sygdomsgener
Titel 3 Kønshormoner forplanting og prævention
Titel 4 De gode og de onde mikrobiologi
Titel 5 Kost, fordøjelse og diabetes

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Søen et økosystem

NV-biologi der også indgår på C-niveau
- Fødekæder og fødenet, herunder producenter, planteædere og rovdyr
- Energistrømme
- Biodiversitet og fødenet hænger sammen
- Samspil mellem dyr og abiotiske faktorer
- Søens sundhed
- makrofaunaindex
- kulstofskredsløb, respiration og fotosyntese


Nyt
Mikroskopi af plante (med og uden osmose) og dyrecelle
Fotosyntese  og respirationsforsøg med vandpest
Fællesforsøg dannelse af temperatur springlag
Rep af makrofaunaindeks. (vi nåede ikke at lave det, kun at analysere andres.
ny teori Abiotiske faktorer i søen ift årstidsvariationer
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Jagten på sygdomsgener

Efter dette forløb skal i kunne svare på følgende spørgsmål
* Hvad gener er og hvad er de opbygget af?
* Hvad er en arvelig genetisk sygdom?
* Hvordan nedarves sygdomme som Huntingtons Chorea og cystisk fibrose og hvordan kommer disse sygdomme til udtryk?
* Hvordan kan man bruge gelelektroforese til at finde ud af om man har en genetisk monogen sygdom før den kommer til udtryk?
* Hvad er evolution og hvorfor er genetisk variation vigtig?

Derfor skal i have styr på begreber og processerne nedenfor
* Opbygning og betydning af DNA og RNA, herunder baser, nukleotider, ribose og deoxyribose
* Proteinsyntesen herunder, transkription til mRNA og translation til proteiner
* Mutationer og deres betydning
* I cellen er fokus på cellekernen og ribosomerne
* Gener, alleler, dominant, recessiv, fænotype og genotype
* Arvegange autosomale og kønsbundne
* COdominans og blodtyper
* PCR og gelelektroforese
* Evolution, fitness, naturlig og seksuel selektion, artsdannelse

Vi har set klip:
https://cystiskfibrose.dk/aktuelt/ny-film-cystisk-fibrose/
https://www.dr.dk/…/ind…/indefra-med-anders-agger-saeson-6-2; Min 4-7 og 9-10
Sygdom søges 3, fra DR Min 5 -28

I har lavet papirøvelser/aktiviteter med
* Klippe Klister DNA
* Proteinsyntese
* Mutationer
* Krydsningsskemaer
* Klassifikation af sygdommes nedarvning
* Aflæst gelelektroforeser

I har lavet øvelserne
- Isolering af DNA fra jordbær
-  Human genetiske-genskaber
- Blodtypebestemmelse
- Naturlig selektion - suvival of the fittest.
- Meiose Papir øvelse
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Blodtypebestemmelse 16-01-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Kønshormoner forplanting og prævention

I dette forløb har fokus været på kønshormoner, forplantning, prævention og på hormonforstyrrende stoffer. Derfor har vi arbejdet med følgende spørgsmål:

* Hvad er kønshormoner og hvordan reguleres de?
* I hvilke organer dannes kønshormonerne?
* hvordan fungerer menstruationscyklus
* Hvordan komme sæd fra sædrør til æggeleder, hvor det kan befrugte ægget.
* Hvad er kønssygdomme og hvilke konsekvenser kan de have,
* Hvordan kan man beskytte sig mod graviditet og kønssydomme
* Hvilken betydning har Y kromosomet for kønsdifferentiering i fostertilstanden
* Hvordan påvirkes vores kønshormoner og fertilitet af nogle af de kemikalier (antagonister og agonister) vi møder i hverdagen.

Vigtige begreber er derfor
* Meiose og kønsceller
* GnRH, FSH, LH, Østrogen, Progesteron, testosteron
* Opbygningen og funktion af testiklen herunder leydig-, sertolli- og stamceller
* Æggestokken, menstruationscyklus, follikkel, ægløsning, gult legeme, hvidt legeme
* Feedbackmekanismer
* Prævention
* Kønssygdomme
* Smittespredning
* Antagonister og agonister (hormonel prævention, anabolske steroider, transition)

Forsøg:
Papir Meioseøvelse
Mikroskopi af ægceller og sædceller
Frivillig ægløsningstest
Præventionskasse - hvordan beskytter man sig - inkl præsentation ppt.
Tjek af egen hygiejneprodukter på tænks hjemmeside for hormonforstyrrende stoffer
Smittespredningsøvelse med "klamydia"

Eleverne har optaget tegnet og optaget videoer om menstruationscyklus.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Meiose papirøvelse 06-02-2025
Mikroskopi af sæd- og ægceller 06-02-2025
Graviditet Hormoner og prævention 08-03-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 De gode og de onde mikrobiologi

I dette forløb har vi set på de gode og de onde bakterier.
Derfor skal I kunne besvare følgende spørgsmål:
* Hvordan er bakterier opbygget og hvordan adskiller de sig plante- og dyreceller?
* Hvilke faktorer har betydning for bakteriers vækst og hvad kendetegner vækstfaserne?
* Hvordan kan man behandle en bakterie-infektion, hvad er resistens og hvordan overføres resistens?
* Hvad er gensplejsning og hvordan fungere det?

Derfor skal du have styr på begreberne:
* Prokaryot og eukaryotes opbygning
* Gram positive og gram negative bakterier
* DNA, bakterieosom og plasmid
* Bakterievækstfaktorer og vækstfaser
* Antibiotikas virkemåder og resistens
* Gensplejsning af Insulin alpha genet.
* Donor, vektor, vært, restriktionsenzymer, gelelektroforese, PCR, ligase, transformation og tjek af om det lykkedes.

Forsøg og andet empirisk arbejde
Smittespredningsforsøg (også i sexologi forløbet) danmarks statistik data på klamydiasmittede.
Egen forsøgsopsætning med bakterievækst på agarplader og analyse af andres forsøg.dox
Papir gensplejsning Insulin.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Bakterier 30-03-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Kost, fordøjelse og diabetes

De spørgsmål vi undersøger i dette forløb er bl.a.
Hvorfor spiser vi og hvordan bør vi spise?
Hvad spiser vi?
Hvad skal vi bruge kulhydrater, protein og fedt til?
Hvordan er opbygningen af kulhydrater, proteiner og fedt?
Hvordan er forskellige kulhydrater navngivet?

Hvad sker der i organsystemet fordøjelseskanalen?
Hvorfor er fordøjelsesenzymerne vigtige?
Hvilke enzymer virker, hvilke steder i fordøjelsessystemet?
Hvordan optager vi næringsstofferne til blodet?

Hvad påvirker blodsukkerkoncentrationen i blodet?
Hvordan optager vi glukose over cellemembranen til cellerne?

Hvilken proces i cellerne bruger vi glukose til?

Hvad sker der hvis vi ikke kan optage glukose over cellemembranen?
Hvad er forskellen på diabetes 1 og 2.

Hvad er gensplejsning og hvordan og hvorfor gensplejser man gener som insulin og enzymgener ind i prokaryote.
Hvordan bruges enzymet Petinex i æblejuice produktionen

Husk at arbejdsspørgsmål og power pointen mm kan findes på google drev under kost - forløbet

Forsøg og andet empirisk arbejde:
Beregning af energiprocentfordeling i udvalgte fødevare
Beregning af energiforbrug i løbet af en dag.
Enzymforsøg: Pectinex i æblejuice
Modelforsøg af emulgering (olie, vand og sæbe)
Osmose i kartofler
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Kost og fordøjelse 11-05-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer