Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25 - 2025/26
|
|
Institution
|
Gefion Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Fysik B
|
|
Lærer(e)
|
Mikkel Reinholdt Rønne
|
|
Hold
|
2024 Fy/y (1y Fy, 2y Fy)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Indledende fysik
Fundamentale begreber
Fart
Enheder, symboler, præfikser (videnskabelig notation)
Massefylde (densitet)
Beregning af densiteter af forskellige materialer.
Opdriftsmetoden (genstand hænger i snot nedsænket i væske).
Beregning af planeters massefylde
Udregninger med Excel.
Tyngdekraft.
Beregning af tyngdeacceleration ud fra masse og ækvatorradius.
Måling af tyngdekraft med Newtonmetre.
Fart, sammenhæng mellem fart, strækning og tid for konstant fart.
g-kræfter i cirkelbevægelser (video formlerne bag verden)
En række forskellige småforsøg til juleafslutning.
Orbit B stx 8-42
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Energi
Forskellige energiformer
Energiomdannelse mellem energiformer.
Termisk energi
Temperaturskalaer, Kelvin, Celcius.
Indre energi (termisk energi, smelte- og fordampningsvarme)
Stoffers forskellige faser.
Energi og effekt.
Energienhede kWh (elektrisk energi).
Nyttevirkning
Orbit B stx 49-103.
Forsøg: Brændværdier. Bestemmelse af brændværdi for stearin gennem opvarmning af vand.
Forsøg. Opvarmning af vand med 100°C varme genstande (kvalitativt).
Forsøg. Bestemmelse af nyttevirkning for forskellige kogeapparater.
Forsøg: Måling på kuldeblanding med salt og is/sne
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Bølger
Harmoniske bølger
Amplitude, bølgelængde, frekvens, svingningstid/periode, udbredelsesfart.
Bølgeligningen.
Interferens og diffraktion.
Resonans.
Stående bølger for en snor. Resonansbetingelsen f=2v/L·n
Tacomabroen
Breaking glass with voice.
Lyd, lydstyrke herunder decibels-skalaen.
Dopplereffekten.
Lys. Det elektromagnetiske spektrum.
Brydning, brydningsindeks for lys, totalrefleksion.
Fænomenet luftspejling og prismers og regnbuens farver (kvalitativt)
Orbit B stx. s.110-166,170-176,196-197
Forsøg. Øjets virkemåde (kvalitativt)
Forsøg med optiske fibre og kommunikation igennem disse.
Forsøg. Stående bølger på en snor. Bestemelse af resonansfrekvenserne. Resonansfrekvensernes afhængighed af længden og massen af snotloddet.
Forsøg. Undersøgelse af relation mellem indfaldsvinkel og brydningsvinkel for overngangen mellem glas og lidt og omvendt. Verifikation af brydningsloven.
Forsøg. Måling af tonen fra panfløjte og sammenligning med rørets længde. Resonans i halvåbne rør. Brug af PhyPhox-app til bestemmelse af grundfrekvens.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Kvantekommunikation
Unbreakable
Kommunikation gennem optiske fibre.
Brydning af lys Orbit B stx s. 122-125, s132-134
https://undervisning.life.dk/ub
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Bølger og lys
Bølger - repetition af den fysiske beskrivelse af bølger. Interferens og diffraktion.
Dobbeltspalteforsøget (måling af hårtykkelser)
Det optiske gitter (bestemmelse af bølgelængde, undersøgelse af sammenhæng mellem spredningsvinkel og ordensnummer)
Rapport.
Elektromagnetisk stråling.
Fotonenergier
Den fotoelektriske effekt.
Orbit B stx s.176-185, s.268-291
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Kvantefysik I
Kvantefysik I
Ekskursion til NQCP.
Et af modulerne i forløbet handlede om måneformørkelse.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Tivolifysik
Besøg i Tivoli.
Trykmålinger i ballongyngen, det gyldne tårn og Ruchebanen
Tryk i luft.
Tryk i væskesøjle,
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Tryk og tryk i en væskesøjle
Orbit B stx 426-432
(P,V) diagrammer for Mars. Hvorfor er der ikke noget flydende vand?
Måling af tryk i Rotunden (barometerforsøg).
Tivolifysik. Trykmålinger i forlystelser.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Kvantefysik II
Elektromagnetisk stråling
Fotonenergier
Bohrs atommodel
Emission og absorption af lys
Emissions og absorptionsspektre
Forsøg.
Brug af Red Tide Spektrometre.
Identifikation af Hg-linjer i forskellige lamper.
Bestemmelse af Planck konstant ud fra diodelys.
Orbit B stx 268-224,298-312.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Universet
Universet
Doppler-effekt
Rødforskydning
Hubbles Lov / Hubbletiden
Kosmologisk rødforskydning
Kosmiske mikrobølgebaggrundstråling
Massekoncentration (75% H, 25% He)
Big Bang
Paralaksemetode
Størrelsesklasser og bestemme afstand via disse
Afstandskvardratloven.
Galakser
Orbit B stx 522-558.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8,61 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Relativitetsteori med AI
Projekt med August Jelert specialestuderende fra KU.
Eleverne lærer om relativitetsteori vha AI.'
Albert Einstein
Begreber. Kraftdiagrammer, tyngdekraft og kontaktkræfter (Normalkraft).
Acceleration.
Generel relativitetsteori.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
SRO fysik
Fysikforløb med henblik på SRO - Betingelser for Liv
Beregning af en planets middeltemperatur.
Sortlegemestråling
Planckkurven (Wiens forskydningslov, Stefan-Boltzmanns Lov)
Afstandskvadratloven
Grundstoffernes tilblivelse (Nulkleonsyntese i stjernerne).
Exoplaneter
Forsøg: Undersøgelse af afstandskvadratloven for lys med Vernier lysmåler.
Orbit B stx, s.281-287
Orbit B stx s. 572-579
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
Ellære
Orbit B stx. s 200-220 og 237-243
Hvad er elektrisk strøm?
Fundamentale begreber. Ladning, Strømstyrke, Spændingsforskel, Resistans, Effekt.
Kirchoffs 1. lov om knudpunkter.
Serie- og parallelforbindelser. Erstatningsresistans.
Hvordan virker en diode? Materiale - videoer.
Forsøg:
Måling af spædningsforskel og strømstyrke gennem elektriske komponenter.
Karaktersistikker af elektriske komponenter (I,U) grafer og (I,R) grafer. Måling på resistor, lysdiode og glødelampe.
Måling af tændspænding for lysdioder til bestemmelse af Plancks konstant.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12,61 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
14
|
Kernefysik
Atomkernenen
Isotoper
Kernekort
Henfaldstyper (alfa, beta-plus, beta-minus, elektronindfagning, gamma) - primær og sekundær stråling
Bevarelseslove (ladning, nukleontal, leptontal, energi)
Massedefekt og Q-værdi
www.ptable.com (isotopkort)
Henfaldsloven og aktivet, halveringstid.
Simulering med terninger.
A=k*N
Bindingsenergi
Datering C-14 metoden, Po-210 mordet.
Baggrundsstråling.
Forsøg.
Afstandskvadratloven for gammastråling - kurvetilpasningen med funktionen (a/(x+b)^2)
Gammastrålings absorption i Pb/Sn (halveringstykkelse)
Videoforsøg. Optælling af henfald fra Rn-220.
Vernier Graphical Analyses
Brug af Geigertæller.
Orbit B stx s.444-486, 489-494,499,508-519
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
15
|
Kræfter og bevægelse
Hastighed, Fart, Acceleration
Sammenhæng mellem disse a(t)=v'(t), v(t)=s'(t).
Konstant fart og bevægelsesligningerne.
Konstant acceleration og bevægelseslligningerne
Middelværdi for hastighed og acceleration (sekanthældninger)
Øjebliksacceleration for hastighed og acceleration (tangenthældninger)
Bestemme afstand ud fra arealer under (t,v(t)) grafer.
Kræfter
Tyngdekraft, Gnidningskraft, Opdrift og Luftmodstand med tilhørende formler.
Resulterende (samlet) kraft.
Addition af kræfter.
Newtons Love.
Miniprojekt
Hvordan hejses en barbie dukke fra gulv til borg ved brug af lodder, snor og trisser.
Barbies skal opleve en blid opbremsning, når kun kommer til bordoverfladen.
Forsøg
Gnidning - Forsøg bestemmelse af gnidningskoefficent.
Luftmodstand - Bestemmelse af formfaktor med ultralyd afstandsmåler (terminalhastighed).
Tyngdekraft. Bestemmelse af tyngdeacceleration ved frit vald vha videoanalyse.
Fysikbog Orbit B six s.346-402, 416-417, 426-438 (noget her er gennemgået i 1.g)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
16
|
Den nære astronomi
Årstider (sommesolhverv, vintersolhverv, jævndøgn)
Formørkelser
Månens faser
Himmelobjekters tilsyneladende bevægelser på himlen.
Det geocentriske og heliocentriske verdensbillede.
Brug af planetarieprogrammet Stellarium.
Undersøgt solformørkelser i 2026 og 2027 vha Stellarium
Undersøgt maksimal solhøjde ved 21/12, 20/3, 21/6 og 20/9. Undersøgt hvor solen står op og går ned.
Orbit B six s.325-337.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
17
|
Opsummering og eksamensforberedelse
Mundtlig eksamen.
1,5 times eksperimentelt arbejde, hvor der lavs forsøg i grupper. Lærer og censor går rundt og snakker med grupperne.
Efterfølgende individuel eksamen. 24 min forberedelse og 24 eksamination. En typisk eksamination foregår ved 6-8 min oplæg efterfult af samtale om emnet.
Til forberelsen udleveres et ukendt bilag, som skal inddrages under eksaminationen.
Oplæsning af noter tæller ikke positivt. En stikordsliste anbefales.
Gruppe 1 .Mathilde Bjørg
Gruppe 2. Elena Sadea
Gruppe 3. David Danish
Forsøg og eksperimenter.
1.g
Bestemmelse af massefylde (med forskellige metoder).
Bestemmelse af brændværdi for sprit.
Bestemmelse af effekt fra varme i hånd.
Måling af varmefylde for forskellige stoffer
Nyttevirkning af forskellige køkkenapparater (aflevering).
Bestemmelse af hårtykkelse ved brug af laser (dobbeltspalteforsøg)
Øjets virkemåde (kvalitativt)
Forsøg med optiske fibre og kommunikation igennem disse.
Stående bølger på en snor. Bestemelse af resonansfrekvenserne. Resonansfrekvensernes afhængighed af længden og massen af snotloddet.
Undersøgelse af relation mellem indfaldsvinkel og brydningsvinkel for overngangen mellem glas og lidt og omvendt. Verifikation af brydningsloven.
Måling af tonen fra panfløjte og sammenligning med rørets længde. Resonans i halvåbne rør. Brug af PhyPhox-app til bestemmelse af grundfrekvens.
Måling af lysdæmpning gennem optiske fibre (Kvantekommunikation)
2.g
Optisk gitter
Karakteristikker af elektriske komponenter - herunder lydsioder. Brug af orange multimetre og spændingskilder.
Serie og parallelkobling (erstatningsresistans) måling af modstand med multimeter.
Opbygning af minikredsløb (tænd/sluk) med lysfølsom komponent.
Bestemmelse af Plancks konstant med vha. lysdioder.
Identifikation af Hg-linjer i forskellige lyskilder.
Afstandskvadratloven for lys. Vernier lysmåler. (Red-Tid optisk spektrometer - LoggerPro)
Afstandskvadratloven for gammastråling. Måling med GM-rør.
Gammastrålings absorption i Pb/Sn - Halveringstykkelse. GM rør
Bestemmelse af tyngdeacceleration med videoanalyse (Vernier Video Analysis).
Barbie-elevator - Miniprojekt (Bygge hejseanordning med trisser og lodder).
Bestemmelse af gnidningskoefficient (Newtonmetre)
Bestemmelse af formfaktor for kaffefiltre (terminalhastighed). Måling med CBL
Alle de individuelle spørgemål har en overskift som afgrænser emnet. Der er krav til, hvad du skal inddrage. Spørgsmålene er ikke en disposition og det forventes, at du selv finder yderligere relevante detaljer. Hvis der er tid kan du også inddraget andet der hører til under hovedmnet.
Der må gerne inddrages forsøg du har lavet. (Husk i så fald grafer eller resultateter på papir=.
Spørgsmål 1
Energi
Redegør for forskellige typer energiformer. Inddrag herunder
- omdannelse af energi
- energikæder
- nyttevirkning
- indre energi, temperaturskaler, varmefylde og energiforhold ved faseskift.
- potentiel, kinetisk og mekanisk energi
Spørgsmål 2
Ellære
Redegør for fysikken for ellære og elektriske kredsløb. Inddrag herunder.
- Ladning, spændingsforskel. strømstyrke, resistans og effekt.
- Simple kredsløb og måling på disse.
- Serie- og parallelkredsløb
- (I,U) Karakteristikker
Spørgsmål 3
Radioaktivitet / Kernefysik
Redegør for atomets kerne og radioaktivitet. Inddrag herunder
- Forskellige henfaldstyper
- Kernekort
- Bevarelseslove
- Aktivitet
- Henfaldslove og halveringstid
Spørgsmål 4
Atomfysik og lys
Redegør for atomfysik og det elektromagnetiske spektrum, Inddrag herunder
- Fotonenergier
- Bohrs atommodel (Emission og absorption af lys)
- Emissions og absorptionsspektre.
- Rødforskydning og Hubbles lov
Spørgsmål 5
Betingelser for Liv og Universet
Redegør for fysikkens sammenhæng med betingelser for liv i universet. Inddrag herunder
- Beregning af Jordens eller en anden planets middeltemperatur.
- Afstandskvadratloven.
- Sortlegenestråling (temperaturstråling) Planck kurver, Wiens forskydningslov, Stefan-Boltzmanns lov.
Spørgsmål 6
Bevægelse / Kinematik
Redegør for fysikken for bevægelser. Inddrag herunder
- Sted, hastighed og acceleration
- Bevægelse med konstant hastighed
- Bevægelse med konstant acceleration.
- Sammenhængen mellem sted, hastighed og acceleration.
Spørgsmål 7
Kræfter og tryk.
Redegør for kraft- og trykbegrebet i fysik. Inddrag herunder:
- Newtons love
- Tyngdekraft, opdrift og gnidning
- Tryk i en væskesøjle
- Opdrift - Archimedes Lov
Spørgsmål 8
Universet og den nære astronomi
Redegør for astronomiske fænomener, som kan observeres her på Jorden. Forklar om universet. Inddrag herunder
- Formørkelser, månens faser og årstiderne.
- Stjernernes tilsyneladende bevægelse på himlen
- Keplers love.
- Afstandsbestemmelse.
- Teorier for universets udvilkling.
Spørgsmål 9
Bølger, lyd og lys
Redegør for bølgers fysik. Inddrag her herunder
- beskrivelse af en harmonisk bølge (frekvens/svingningstid, bølgelængde, fart, amplitude)
- bølgeligningen
- interferens og diffraktion
- resonans
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
1,00 modul
Dækker over:
1 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/17/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d63644672623",
"T": "/lectio/17/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d63644672623",
"H": "/lectio/17/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d63644672623"
}