Holdet 2w Ke (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Gefion Gymnasium
Fag og niveau Kemi B
Lærer(e) Annette Jørgensen
Hold 2024 Ke/w (1w Ke, 1w Keex, 2w Ke, 2w Keex)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Kemi fra NV - ionforbindelser
Titel 2 Fremstilling af ammoniumchlorid
Titel 3 Kovalentbinding,polære og upolære molekyler
Titel 4 Intermolekylære bindinger og betydning af ladning
Titel 5 Mængdeberegning
Titel 6 Organisk kemi
Titel 7 Syrebase kemi
Titel 8 Redoxreaktioner - udskydes til 2g
Titel 9 Ligevægtskemi
Titel 10 Videre med Syre-basekemi
Titel 11 Redoxreaktioner og oxidation af alkoholer
Titel 12 Videregående organisk kemi
Titel 13 Ølbrygning
Titel 14 Fødevarer og konserveringsmidler
Titel 15 lægemiddelkemi - fokus acetylsalicylsyre og aminer
Titel 16 Spektrofotometri og bestemmelse proteinkonc.
Titel 17 kemiske reaktioners hastighed
Titel 18 repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Kemi fra NV - ionforbindelser

Kemi del
I forløbet har eleverne arbejdet med
- Stoffers opbygning
- Atomets opbygning
- Reaktionsskemaer og afstemning heraf
- Grundstoffernes periodiske system, herunder atomnummer, hovedgrupper, perioder og trappen
- Simple og sammensatte ioner
- Saltes opbygning og navngivning
- Opløsning af salte i vand
- Fældningsreaktioner

Øvelse: Kvalitativ bestemmelse af ioner i en vandprøve
senere repeteret ved ammoniumtest i ammoniumchlorid samt GM i science identifikation af ukendte saltopløsninger.
Besøg på rensingsanlæg med biologi
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Fremstilling af ammoniumchlorid


Forløbet samler lidt op på grundforløbet inspirreret af god kemi c - salmiak fil

Der er med udgangspunkt i ammoniumchlorid - undersøgt for ammoniumchlorid i lakridser - med ammoniumtest ( pustet på pH papir efter have spist lakrids, samt på opløsning af ammoniumchlorid i vand tilsat base - derudover chlorid påvist ved fældning med sølvnitrat)

Der udover er ammoniumchlorid forsøgt dannet ved blanding af ammoniak og HCl og indtørring.

Senere i forløb bestemmes ammoniumchlorid indhold i superflyvers vha fældningstirering.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Kovalentbinding,polære og upolære molekyler

Kendskab til elektronprikformler, elektronegativitet, kovalente bindinger  - samt fysiske og kemiske egenskaber for polære og upolære forbindelser. Emulgatorer

Øvelse:
små øvelser med blanding med olie og vand.
Vandopløselighed (af alkoholer) samt på jagt efter polære og upolære stoffer i køkkenet.
Fedt i chips
Fremstilling af mozarella ost og lille forsøg med atamon og syre ( fokus på betydning af ladning/ ikke ladning for opløselighed)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Intermolekylære bindinger og betydning af ladning

Omtale af london-, dipol-dipol samt hydrogen-bindinger.

undervist af elever fra 2x

Desuden kort omtale af omtale opbygning af proteiner ud fra aminosyre sammen med biologi på klassens dag - samt fokus på betydning af et stofs ladning i forhold til stoffets vandopløselighed - med udgangspunk ti forsøg med atamon og udfældning af proteiner fra mælk og frem stilling af mozzarellaost.

Forsøg:
fordampning af forskellige polære opløsningsmidler
Atamon forsøg
udfældning af proteiner fra mælk
hjemmeproduktion af mozzarellaost
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Mængdeberegning

stofmængde, molare masse, stofmængdekoncentration ( formel og aktuel), idealgasligning

Basiskemi side: 79-93,96-97,101-114

Øvelser:
opvarmning af bagepulver
Gas i engangsligther
Carbondioxid og vitamin C i brusetabletter
Bestemmelse af ammoniumchlorid i superflyvers

Set DTU sciences show på KU

senere øvelser der også høre ind her

Molare masse af acetylsalicylsyre
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18,61 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Organisk kemi

fysiske og kemiske egenskaber for carbonhydrider og fysiske egenskaber og polaritet af alkoholer
reaktionstyper:  fuldstændig og ufuldstændig forbrænding, substitution, addition.
Mærkning af kemikalier

Sider i basiskemi C:
generel organisk kemi: 117-133,135-137
udvidet organisk kemi:139-150
polaritet fra tidligere :67-75


øvelser
Vandopløselighedopløselighed af alkoholer) samt udtrækning af farvestoffer fra tomater,peberfrugt, rødbeder mm

Reaktioner med carbonhydrider (reaktioner med alkaner og alkener )

fra tidligere:
Gas i engangsligther
Fordampning af opløsningsmidler
Fedt i chips
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Syrebase kemi

Definition af syre og baser, definition af pH samt styrke af syrer og baser.
Beregning af pH i sure og basiske opløsninger stammende fra stærke syrer og baser
Syrebase-titreringer.

Primært læs i igang med kemi i praxis : sider 191-209
svarer til disse sider fra basiskemi C :153-169

Øvelser:
Bestemmelse af molar masse for acetylsalicylsyre ( ved titrering) samt opløselighed af acetylsalicylsyre.
Syrebaseøvelser med citronsaft
Måling af ph i ting fra køkkenet

Fra tidligere
Atamonforsøg fra klassensdag og udfældning af proteiner fra mælk
Fremstilling af ammoniumchlorid ved inddampning af balanding af ammonium og HCl.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 9 Ligevægtskemi

Basiskemi B s. 29-45, 51-52, 58-63
Øvelse: Indgreb i en ligevægt
senere :
syntese af estere og ligevægtsforskydninger

I forløbet arbejder vi med
- Definition af en kemisk ligevægt
- Ligevægtsloven
- Ligevægtskonstanter
- Indgreb i ligevægte, forskydninger, Le Chateliers princip, beregning af forskydninger
- Koncentrationsændringer, temperaturændringer, volumenændringer
- Opløselighedsprodukt, mættethed
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Videre med Syre-basekemi

Læst Basiskemi B side 73-115 samt kopi fra kend kemien 2 om konserveringsmidler

Vi arbejder videre på viden om syrer og baser

Definition af syrestyrke og basestyrke. Beregning af pH i alle vandige opløsninger - opløsninger af stærke syrer/baser samt opløsninger af ikke stærke syrer/baser samt pufferopløsninger. Tolkning af Bjerrumdiagrammer i forhold til fordeling af korresponderende syre-basepar. Syrebasetitreringer i praksis og de teoretiske kurversforløb.

Optakt il lægemidler ved at kigge på konserveringsmidler med svage syre
Fokus lagt på de organiske funktionelle stofklasser carboxylsyrer, phenoler og aminer - og tolkningen af Bjerrumdiagrammer med henblik på -hvilke pH værdier stofferne er ladet/uladet - herunder optagelse  over en membran / trænge ind i en fedtfase.



Øvelser:
- potentiometrisk titrering  af ethansyre.
- puffersystemer
- identifikation af konserveringsmiddel vha pH-måling, konservering af hindbær samt kvalitativ fordelingsforhold for sorbinsyre ph måling før og efter blanding med octan-1-ol.


Senere øvelser
Potentiometrisk titrering af acetylsalicylsyre - bestemmelse af opløselighed
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Redoxreaktioner og oxidation af alkoholer

Definition af reduktion og oxidation, herunder eksempler på afstemning af redoxprocesser. Herunder reaktioner ud fra spændingsrækken.

Derefter fortsættes med oxidationstal for organiske forbindelser - fokus lagt på oxidation af alkoholer med permangant  - samt test for aldehyder med Tollens og Fehlingstest. Selve oxidationen er også påvis vha 2,4-dinitrophenylhydrazin


Basiskemi  c side 173-185
Videre med kemi: 149--158

Øvelser
Spændingsrækken
Nogle redoxreaktioner - Lærer Mangans farver at kende
Oxidation af alkoholer - primære, sekundære og tertiære alkoholer - Tollens og Bradys test
Fehlings test - reducerende carbohydrater
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Videregående organisk kemi


Der er primært læst i Videre med kemi siderne  147-172,

(men tilsvarende sider kan findes i Basis kemi B   siderne 117-154,157-177,193-212)



Fysisk og kemiske egenskaber for de forskellige organiske stofklasser: hovedvægt på carbonhydrider, alkoholer, phenoler, carboxylsyre, estere og aminer. Oxogrupper primært i forbindelse med oxidation af alkoholer -  Tollens samt 2,4-DNP.

Du skal kende reaktionstyperne: substitution, addition, elimination, kondensation, hydrolyse, oxidation og reduktion.

Aminer og carboxylsyrers mulighed for at blive ladet vil også blive inddraget under lægemidler samt perspektivering til optagelse over en cellemembran.


Organiske reaktionstyper samt isomeri har løbende været testet gennem træning af skriftlige opgaver

Øvelser
fra 1g - reaktioner med carbonhydrider

Nye
primære, sekundære og tertiære alkoholer - oxidation af alkoholer
( herunder 2,4-DNPH og Tollens)
Estersyntese og kemisk ligevægt
ølbrygning sammen med biologi i SRO - herunder reducerende carbohydrater og spaltning af stivelse


Fra lægemiddelforløb:
syntese af acetylsalicylsyre - samt påvisning af phenoler med Fe(III)-ioner - samt TLC
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Ølbrygning

Læst:
Artikel fra aktuel naturvidenskab 2011. Sukkeranalyser smager af øl.
Beerzymes undervisningsmateriale. Selvfundne artikler

I brygger jeres egen øl. i den forbindelse repeteres carbohydrater, proteiner ( herunder enzymer) samt reaktionsmekanismer og organiske funktionelle grupper i diverse smagsgivere.

Øvelser:
ølbrygning - analyser undervejs
udtagning af prøver i mæskning og kogning af urt fasen  - undersøgt med Fehlings  og test med iod-iod kalium.

Bestemmelse af akoholprocent
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Fødevarer og konserveringsmidler

På besøg på KU Plantescience om fremtidens mad.


Arbejdet med øvelser omkring mælk og æg - med fokus på at forstå hvad der sker ved denaturering af proteiner.

Arbejdet videre med konservering med på fokus på syrers konserverende effekt i fødevarer.

videre med kemi : 288-291, 294-303
Kopi fra kend kemien 2 om konserveringsmidler
( tilsvarende i Basiskemi B side 167-170)

Eksperimentielt arbejde :

udfældning  af proteiner fra mælk og æg
bestemmelse af proteinkoncentration i mælk
forsøg med konserveringsmidler - identifikation vha. pH, fordelingsforhold og konservering af hindbær
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 lægemiddelkemi - fokus acetylsalicylsyre og aminer

Vi starter kort op med tilsætning af syre til atom - og lærer hvor stor betydning ladning har for et stofsvandopløselighed og polaritet.

Fokus på Bjerrumdiargrammer og stofferes evne til at trænge gennem membraner ved forskellige pH for carboxylsyrer og aminer.

Vi introducere fordelingsligevægt og forskydning i syre/basers reaktion med vand - og omtaler logD.

Vi fremstiller acetylsalicylsyrer og tester med TLC,smeltepunkt og tilsætning af Fe3+ ioner.

Vi kigger på opbygning af proteiner - og taler om antagonister og agonister i forbindelse med lægemidler

På besøg med Pharma studieretningsdag om morphin


Videre med kemi: 194-200, 223-225, 233-240,279-303
(Basiskemi B 143,157,163-166)
Kendkemien 2 - kopi om aminer og lægemidler

Eksperimentielarbejde:
- Forsøg med atamon
- Potentiometrisk titrering af mættet opløsning af acetylsalicylsyre
- Fremstilling af acetylsalicylsyre og renhedstest
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Spektrofotometri og bestemmelse proteinkonc.

Videremed kemi:

spektrofotometri som metode til koncentrationsbestemmelse, Lambert-Beers lov - samt identifikation vha absorptionsspektre.

Beskrivelse af proteiner med primær, sekundær, tertiær og kvartenær struktur - fokus på intermolekylære bindnger

Denaturering af proteiner fra en kemisk fokus med varme, syrebase, ethanol

Videre med kemi: 34-38,41-43,305-309

Øvelse
- Bestemmelse af proteinkoncentration i skummetmælk
- Udfældning af proteiner fra mælk og test med Biurette reagens
- stabilitets forsøg med æggehvider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 kemiske reaktioners hastighed

Basiskemi B s. 7-26
Videre med kemi 305-309 - og talt om resten af kapitlet i modulerne

Øvelse: Reaktion mellem syre og thiosulfat

I forløbet arbejder vi med
- Definition på en kemisk reaktions hastighed
- Forskellige faktorers indflydelse på reaktionshastigheden:
   - Reaktanters koncentrationer
   - En reaktants overfladeareal (heterogene reaktioner)
   - Temperatur
   - Katalysator
   - Inhibitor
- Reaktionsmekanismer, herunder
   - Bimolekylær og unimolekylær elementarreaktion
- Reaktionsorden
- Hastighedsudtryk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer