Holdet 2024 ng/l - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution Gefion Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Benedicte Barfort
Hold 2024 ng/l (1l ng, 1l ngex)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1: Skybrud og klimatilpasning
Titel 2 2: Fossile brændsler - dannelse og konsekvenser
Titel 3 Vindenergi i Danmark
Titel 4 Er vulkaner gode naboer?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1: Skybrud og klimatilpasning

Hvorfor går vi en tid i møde hvor det kommer til at regne kraftigere om sommeren?
Hvilke konsekvenser har den øgede nedbørsmængde i en by som København?
Hvordan vil et vejbed gribe ind i vandets kredsløb og samtidig reducere risikoen for oversvømmelser?

Vi har arbejdet med følgende begreber og processer:
Vandets kredsløb og vandbalanceligningen (N=F+A0+Au+dR,), herunder:
- Fordampning
- Nedbør og klimaændringer i fremtiden
- Luftfugtighed: Absolut, relativt og maksimalt, dugpunktskurven og dugpunkttemperaturen
- Afstrømning (overfladisk og underjordisk)
- Infiltration herunder K-værdi
- Magasin (lager dR)
- Porøsitet og Permeabilitet
- Kornstørrelsesfordeling i jord (tekstur, Grus, sand og ler)


Eksperimentelt og empiribaseret arbejde:
- Nedsivning/infiltrationsmåling i sand og jord
- Oversvømmelsesrisikoanalyse ved brug af bluespotkort
- Beregninger af teoretisk K-værdi (infiltration m/s).
- Innovation af optimale filterjord til jeres vejbed
- Nedsivningsforsøg og beregning af K-værdi i filtermuld
- (pH måling af filtermuld)
- Ekskursion til Dansk Design Center og se udstillingen "Vandet Kommer" (udflugten fremgår i forløb 2)

Vi har således arbejdet med følgende kernestof i læreplanen:
- Menneskeskabte landskabers dannelse (filterjord), udvikling og betydning for produktion og samfund
- Vandets kredsløb,
- Klimaets betydning for menneskets grundlæggende livsvilkår
- Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold
- Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold
- FN's verdensmål for bæredygtigudvikling: Nr 9 Industri, innovation og infrastruktur, Nr 12 Ansvarlig produktion og forbrug og nr 13 Klimaindsats
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Rapport om skybrudssikring 20-12-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 2: Fossile brændsler - dannelse og konsekvenser

I dette forløb har vi arbejdet med problemstillingen: Hvordan dannes olie og gør det noget vi bruger det?

Vi har haft fokus på følgende centrale begreber:
- Sedimentærer bjergarter (kemisk, biologisk, fysisk aflejring, sedimenter  og FETA modellen)
- Oliebjergarter (organisk materiale, porøsitet, permeabilitet, migration, fælde og opkoncentration)
- Hvor dannes olie og gas
- Hvad er ressource, reserveberebet, Hubberts klokke og R/P ratio?

Skal vi skifte til vedvarende energi?
- Hvordan er Olie en del af Kulstofskredsløb og hvordan har bevægelserne i kredsløbet ændret sig fra før industrialiserningen til nu?
- Hvilken betydning har afbrænding og dermed frigivelse af CO2 på drivhuseffekten
Hvilke energiformer passer til Danmarks placering og klima? (Kommer vi ind på i løbet af kommende forløb)

Eksperimentelt og empiribaseret arbejde:
* Observation af  sedimentære bjergarter (gennem klassifikation af bjergarter)
* Kridt og olieindvindingsforsøg
* Carbon kredsløb model simulering i klasselokalet
* måling af stålingsbalancen (lavet i grundforløbet).


Vi arbejder således med følgende kernestof i læreplanen:
- Geologiske processer (processer, og materialer knyttet til sedimentære bjergarter og oliedannelse) og menneskets anvendelse af ressourcer (Olie)
- Det globale kulstofskredsløb i geofagligsammenhæng, med fokus på dannelse af olie og olieforbrænding
- Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning.
- Bæredygtigudvikling under forskellige natur og samfundsforhold herunder forbrugs og produktionsmønstre
- Teknologiudvinding under forskelige forskellige natur og samfundsforhold
- Jordens energi ressourcer herunder energistrømme, energi teknologier og energiforbrug (herunder fornybare energityper som næste forløb omhandler)
- FN's verdensmål for bæredygtigudvikling: Nr 7 Bæredygtig energi, Nr 9 Industri, innovation og infrastruktur, Nr 12 Ansvarlig produktion og forbrug
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Oliekerneforsøgsrapport 24-02-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11,61 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Vindenergi i Danmark

- Hvordan er klimaet rundt på kloden og i Danmark?
- Hvorfor blæser det ofte fra vest i Danmark?
- Hvilken betydning har frontsystemer for at vejret er omskifteligt i Danmark?
- Hvor er det mest optimalt at placere vindmøller i Danmark?

Vi har arbejdet med følgende begreber og processer:
- Indstrålingsvinkler og årstidsvariationer
- Klimazoner og plantebælter
- Konvektion konvektionscelle
- Det globale vindsystem, herunder om begreberne termisk lavtryk og højtryk, Dynamisk lavtryk og højtryk, NØ-passaten og SØ-passaten, ITK-zonen, polarfronten, Corioliskraften
- Vestenvindbæltet, med tilknyttede vandrende dynamiske lavtryk, kold, varmfronter og okklusionsfronter, samt nedbørsdannelse (se også forløbet skybrud)
- Vind med højden, ruhed, vindroser
- Vindenergi udviklingen over tid og som andel af elforsyning pr måned i 2023 i Danmark.
- Minimumskrav ved placering af en vindmølle.

Eksperimentelt og empiribaseret arbejde:
- Forsøg med frontsystemer
- Forsøg med konvektion i konvektionskammer
- Kortanalyse i GIS af hvor I Danmark og lokalt i en kommune en vindmølle kunne opstilles.
- Undersøgelse af udviklingen i brug af vindenergi i Danmark over tid.

Vi har således arbejdet med følgende kernestof i læreplanen:
- Det globale vindsystem og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter
- Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
- Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre
- Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold
- Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug
- FN's verdensmål for bæredygtigudvikling:  Nr 7.2 Inden 2030 skal andelen af vedvarende energi i det globale energimix øges væsentligt. Nr. 13.2 Tiltag mod klimaforandringer skal integreres i nationale politikker, strategier og planlægning.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Forsøg med frontsystemer 24-03-2025
Opsamling vind i Danmark 26-03-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Er vulkaner gode naboer?

Dette forløb tager udgangspunkt i problemstillingen "Er vulkaner gode naboer?"
Der arbejdes i forløbet med pladetektonik og pladegrænser.  Eleverne introduceres til de tre bjergarter og det geologisk kredsløb. Derefter ses der på hvad er vulkaner og hvorfor de opstår. Forskellige vulkantyper gennemgås og hvordan de er farlige. Der ses på jordskælv og hvorfor jordskælv opstår.

Faglige mål:
1. Beskrive jordens opbygning
2. Forklare hvorfor jorden er geologisk aktiv?
3. At identificere de tre hovedbjergarter og deres særlige karakteristika
4. Beskrive modellen over det geologiske kredsløb
5. Beskrive den pladetektoniske model og de destruktive, konstruktive og bevarende pladegrænser
6. Anvende ovenstående til at beskrive og forklare det fysiske verdenskort og de væsentligste strukturer, som et resultat af geologiske processer
7. Redegør for forskellige vulkantyper og deres karakteristika
8. Forklare hvordan jordskælv opstår og hvor på kloden man ofte vil finde dem.
9.  Undersøge  forskellen mellem  P og S bølger og hvordan det kan forklare jordens opbygning.

Øvelser i forbindelse med forløbet:
- Bjergart klassifikation (foretaget i forløbet om olie)
-Forskellige bjergarter densitet
- Viskositets forsøg
- Der arbejdes desuden med en række mindre øvelser i google earth

Kernestof som helt eller delvis berøres i forløbet:
- Jordens udvikling, herunder den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner.
- Geologiske processorer og kredsløb og mennesker anvendelse af ressourcer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer