Holdet 2024 la/3 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Gefion Gymnasium
Fag og niveau Latin C
Lærer(e) Niels Grotum Sørensen
Hold 2024 la/3 (la-3)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 0. Introduktion til latin
Titel 2 1. Epigram og satire: Martial
Titel 3 2. Den bittersøde kærlighed: Catul
Titel 4 3. Livsfilosofier: Seneca

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 0. Introduktion til latin

Vi indleder skoleåret med kort at introducere det antikke romerske samfund og dets historie og genopfriske grundlæggende latinsk grammatik og sproglig analyse fra almen sprogforståelse. Vi gennemgår de almindelige sætningsled og opridser principperne bag verbalbøjning (persona, numerus, tempus, modus og diatese) og nominalbøjning (kasus, numerus og genus). Dette grammatiske grundrids vil blive udvidet og detaljeret i de efterfølgende forløb, efterhånden som nye former viser sig relevante.

Som introduktionstekst anvender vi uddrag af begynderhæftet Augustus. Som grammatik udleveres hæftet Via ad sapientiam samt egenproducerede bøjningsskemaer og andet materiale; det udleverede grammatikhæfte og bøjningsskemaer vil fortsat blive anvendt gennem de følgende forløb og fungere som grundbog for hele året.

Konstrueret tekst (ej eksamensstof)
Uddrag af Susanne Høeg, Augustus. Konstruerede latinske tekster for begyndere, God Latin 1, Modtryk 2019.

Baggrundsstof
Nina Bendix & Margit Kiil Jørgensen, Via ad sapientiam. Introduktion til latinsk grammatik, Klassikerforeningens Kildehæfter, Klassikerforeningen 2018.
Egenproduceret materiale.

Arbejdsformer
Tavleundervisning, individuelle øvelser, gruppearbejde.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 1. Epigram og satire: Martial

I det første forløb med latinske originaltekster skal vi læse et udvalg af Martials epigrammer. Vi vil komme til at drøfte genrens ophav og særtræk og undersøge, hvordan Martial bygger sine digte op for at servere sine satiriske pointer. I løbet af forløbet vil vi også få lejlighed til at diskutere romersk humor og de samfundsnormer, der kommer til udtryk i digtene.

Som eksempel på genrens efterliv skal vi læse to latinske epigrammer af Ludvig Holberg. Dem vil vi også bruge til at introducere et fokus på oversættelsesvalg og oversættelseskritik, vi vender tilbage til gentagne gange i de efterfølgende forløb.

Kernetekst
Marcus Valerius Martialis (Martial), epigrammer
— 1, 10 („Petit Gemellus nuptias …”, 4 verslinier),
— 1, 47 („Nuper erat medicus, …”, 2 verslinier),
— 1, 64 („Bella es, novimus, …”, 4 verslinier),
— 2, 38 („Quid mihi reddat ager, ...”, 2 verslinier),
— 3, 8 („Thaida Quintus amat, …”, 2 verslinier),
— 3, 26 („Praedia solus habes …”, 6 verslinier),
— 6, 60 („Laudat, amat, cantat ...”, 6 verslinier),
— 7, 3 („Cur non mitto ...”, 2 verslinier),
— 9, 10 („Nubere vis Prisco …”, 2 verslinier)
— 9, 97 („Rumpitur invidia quidam ...”, 12 verslinier),
— 10, 8 („Nubere Paula cupit nobis …”, 2 verslinier).
I alt ca. 4-5 sider.

Efterklassisk latin (ej eksamensstof)
Ludvig Holberg, epigrammer (1737-1749)
— 1,5 („In Cæcilium”, 4 verslinier),
— 2, 168 („In Amyntam”, 4 verslinier).

Latinsk tekst i oversættelse
Ludvig Holberg, epigram 1,5 og 2,168, oversat af Christopher Maaløe, 1955, og Peter Zeeberg, 2018.

Baggrundsstof
Ole Thomsen, „Martial”, Den store danske 2012, https://denstoredanske.lex.dk/Martial

Arbejdsformer
Tavleundervisning, individuelle øvelser, gruppearbejde.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 2. Den bittersøde kærlighed: Catul

Efter Martial går vi videre til den romerske lyrik i form af et udvalg af
Catuls kærlighedsdigte. Vi introducerer kort neoterikerne som
litterær bevægelse og drøfter romernes tvetydige indstilling til arven
fra græsk litteratur og kultur.
Undervejs i forløbet vil vi gentagne gange komme til at drøfte det kvindesyn, der kommer til udtryk i Catuls digte, samt fremstillingen af kærlighed og begær i romersk lyrik. Vi vil desuden forsøge at anvende elementer af nykritisk analyse på nogle af digtene samt fortsætte vort fokus på at diskutere de valg, der ligger bag en oversættelse.

Kernetekst
Caius Valerius Catullus (Catul), digte
— 5 („Vivamus, mea Lesbia, ...”, 13 verslinier),
— 13 („Cenabis bene, mi Fabulle, ...”, 14 verslinier),
— 51 („Ille mi par esse deo ...”, 16 verslinier),
— 58 („Caeli, Lesbia nostra, ...”, 5 verslinier),
— 70 („Nulli se dicit mulier mea ...”, 4 verslinier),
— 85 („Odi et amo. ...”, 2 verslinier).
I alt ca. 4-5 sider.

Antik tekst i oversættelse
Catul, digte
— 13, 58, 70 og 85, oversat af Otto Gelsted, posthumt udg. 1997,
— 51, oversat af Axel Juel, 1937, og af Minna Skafte Jensen, 2004.
Sapfo, fragment 31, oversat fra græsk af Rasmus Sevelsted, 2021.

Baggrundsstof
Katri Bügel Jørgensen & Louise Torp Pedersen, Latin – Her og Nu, Praxis 2012, s. 93-96.

Arbejdsformer
Tavleundervisning, individuelle øvelser, gruppearbejde.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 3. Livsfilosofier: Seneca

Vi arbejder med romersk filosofi med særligt fokus på stoisk etik, som den kommer til udtryk i Senecas Moralske breve til Lucilius. Vi vil tage udgangspunkt i to stoiske kernebegreber, skæbne og fornuft, og undersøge, hvordan stoikernes opfattelse af disse to begreber bliver styrende for deres syn på deres medmennesker, følelser, forbrug og mange andre områder.

Vi vil kontrastere det stoiske livssyn med epikuræismen og læse to digte af Horats i oversættelse for at undersøge, hvordan hans opskrift på det gode liv afviger fra den stoiske. Undervejs i forløbet kommer vi gentagne gange til at diskutere, hvordan stoiske og epikuræiske tanker lever videre i moderne diskussioner om f.eks. medmenneskelighed og livskvalitet.

Kernetekst
Lucius Annaeus Seneca, Ad Lucilium Epistulae Morales, brev 47, afsnit 1-2 („Seneca Lucilio suo salutem. ... egerat quam ingessit.”, 640 anslag)
I alt ca. 2 sider.

Efterklassisk latin (ej eksamensstof)
uddrag af De brevitate vitae („Gaudeamus igitur”, 24 verslinier)

Latinsk tekst i oversættelse og gendigtning
Seneca, Moralske breve, brev 47, oversat af Kell Commerau Madsen & Hans Gregersen, 2012.
Horats, Oder, 1, 9 og 1,11, oversat af Axel Juel, 1933.
Gaudeamus igitur, gendigtet til Gefion Gymnasium af Jens Refslund Poulsen.

Baggrundsstof
Brian Andreasen & Jens Refslund Poulsen, „Filosofi i hellenistisk tid og hos romerne”, Paideia. Grundbog til oldtidskundskab, Systime 2012, s. 159-166.

Arbejdsformer
Tavleundervisning, individuelle øvelser, gruppearbejde.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer