Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25
|
|
Institution
|
Gefion Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Naturgeografi B
|
|
Lærer(e)
|
Maria Mæchel Fritzen
|
|
Hold
|
2024 Ng/1 (NgB-1, NgB-1ex)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Hvorfor er Odsherred en geopark?
Forløbet tager udgangspunkt i problemstillingen "Hvorfor er Odsherred blevet en geopark?". Der arbejdes med hvilke udfordringer og muligheder Odsherred, som ruralt område oplever, med fokus på bosætning, befolkningsudvikling og erhvervsmuligheder. I forlængelse af det ses der på hvad en geopark er, hvorfor Odsherred er udnævnt som geopark og om Odsherreds kan leve af sin geopark. Der dykkes her ned i forskellige former for naturkapitaler, klimaændringer over tid, landskabsdannelse - herunder natur- og menneskeskabte landskabsændringer, landbrug ved lammefjorden samt råstofudvinding fra istidslandskabet.
Følgende læringsmål er opstillet for eleverne (i skal kunne):
- Beskriv hvilke udfordringer og muligheder Odsherred står overfor i forhold til bosætning, befolkningsudvikling og erhvervsmuligheder.
- Redegør for begrebet naturkapital og samt de fire former for naturkapital.
- Forklare, ud fra grafer, hvordan klimaet på jorden har varieret gennem tiden fra istid til mellemistid
- Forklare hvilke faktorer der kan medfører naturlige klimaudsving med særligt fokus på Milankovic-cykler.
- Redegør for dannelsen af den glacialelandskabserie herunder bundmoræne, randmoræne, smeltevandsslette, samt dødislandskabet. Derudover skal du have kendskab til tunnelåse og tunneldale.
- Klassificerer landskabsformerne i et istidslandskab på kort, billeder, ved brug af højdeprofil tegning i google earth og på baggrund af observationer i felten.
- Forklar hvordan lammefjorden er dannet og hvordan mennesker har påvirket området for at drive landbrug - herunder hvilken betydning lammefjorden har for landbruget i dag
- Forklar materiale transport og sedimentaflejring på smeltevandsletten, bundmorænen og i åsen.
- Forklar sammenhængen mellem grusgrave og istidslandskabet, herunder undersøge udvinding af grus i området
- Diskuter hvilke naturkapitaler Odsherred har gennem deres geopark og hvorvidt Odsherred kan leve af deres geopark.
Feltarbejde, forsøg og andet empirisk arbejde:
- Små istidsforsøg i sandbakker
- Klassificering af den glaciale landskabsserie og dødis på foto af aktiv gletscher og ved konstruktion af google earth højdeprofiler i Odsherred
- Øvelse hvor der arbejde med statistisk data om bosætning og flytte mønstre i Odsherred
Desuden har eleverne i forbindelse med forløbet været på ekskursion i Odsherred, hvor de har lavet øvelser med observationer af landskabet samt besøgt et konventionelt svinelandbrug.
Kernestof som helt eller delvis berøres i forløbet:
- Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse og deres betydning for menneskelivet
-Klimaændringer i forskellig tidsskala og samfundsudviklingens klimapåvirkning
- Jordens udvikling i et langt tidsperspektiv
Materialer:
- Geoviden - geografi og geologi nr. 1 2015 "Odsherred geopark. Danmarks første geopark": https://drive.google.com/file/d/1NZWEOqvIRmGPVJ98KVoZkAnRLt_5e_um/view?usp=sharing
- Udklip fra Naturgeografiportalen kapitel 5.4.6 "Alternative forklaringer på klimaforandringer" https://docs.google.com/document/d/1iCDYLZDPQ2NWPurOl1TKlzKcyOvT1gMQ/edit
- Mineralske råstoffer, bæredygtighed og innovation- Undervisningsmateriale til gymnasieskolen i naturgeografi, geovidenskab og geografi på HF." Kapitel 3 s. 30-33 (Om naturkapitaler): https://drive.google.com/drive/u/0/folders/1jm2Yj6aiM2pVxvQBJSqr0BuFW0ElQRCW
+ kapitel 27 (Fra sand, sten og kalk til beton) https://drive.google.com/drive/u/0/folders/1XzRDsPD01Aa68ZOAcQdet74yqBOHsh32
- Indscannet sider om landskabsdannelse (72-89) https://drive.google.com/drive/u/0/folders/1IsBav2FwIp8lCZHGm0hlBW4UN3Nq80dW
- Indscannet dokument - "Odsherred - udvikling af landskab og kulturmiljø": https://drive.google.com/drive/u/0/folders/1jm2Yj6aiM2pVxvQBJSqr0BuFW0ElQRCW
- https://geoparkodsherred.dk/
- Istidslandskabs videoer - Natur og friluftvejledning; Vejle Kommune:
Smeltevandeslette: https://www.youtube.com/watch?v=g8D_8Oubzy4
Det Danske Istidslandskab: https://www.youtube.com/watch?v=LhMWmo1Y8CI
Randmorænen: https://www.youtube.com/watch?v=Dz7qFXnc7RI
Dødis: https://www.youtube.com/watch?v=7qcWqwzXyo4
Ås: https://www.youtube.com/watch?v=-TXjPjcup40
- Geologi og Landskaber Arkiv - Naturfilm.info - film 1) Saale istid og bakkeøer film 2) Weichel istiden 3) Landskabsudvikling i Danmark efter istiden: https://naturfilm.info/emne/geologi-og-landskaber/
- Video om den globale sandmangel: https://www.dr.dk/nyheder/viden/natur/verden-er-i-desperat-mangel-paa-sand-derfor-kan-vi-ikke-bare-hente-det-i-sahara#!/
Hjemmeside brugt i undervisningen:
- Google Earth Pro
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Hvordan tilpasses København til fremtidens klima?
Der arbejdes i forløbet med problemstillingen "Hvordan tilpasses København til fremtidens klima"
I forløbet har vi overordnet arbejdet med, hvorfor klimaforandringer vil medføre flere kraftige nedbørshændelser og varmere klima i København, hvilke konsekvenser det vil have for vores by og hvilke løsninger vi kan bruge for at tilpasse byen til mere vand fra oven samt løsninger til at nedkøle byen.
Vi har i forbindelse med forløbet været på felttur i byområdet og målt byklimaet (strålingsbalancen + vind forhold) og studeret klimatilpasningsløsninger ved Tåsinge plads. Forløbet er afsluttet med et projekt, hvor vi udarbejdede egen LAR-løsning i form af et vejbed. Vi har i den forbindelse undersøgt, hvor i byen der er største behov for klimasikring i forbindelse med skybrud med bluespot kortdata, i har beregnet , hvor stort jeres arealet af jeres vejbed skal være for at kunne afledes vandmængderne, samt blandet den gode filterjord, som både sikre nedsivning og renselse af regnvand.
Følgende læringsmål er opstillet for eleverne (I skal kunne):
- Forklare fænomenet varmeøer i byerne og kom med forslag til, hvordan man modvirker dette fænomen i byerne.
- Redegøre for vandets kredsløb og vandbalanceligningen
- Forklare hvordan nedbør dannes herunder kunne redegøre for forskellige nedbørsformer.
- Kunne forklare hvorfor klimaet bliver varmere og hvilken påvirkning det forventes at have på nedbørsmængderne og nedbørsmønstrende i DK.
- Redegøre for begrebet skybrud herunder begreberne 20-, 50- og 100 årshændelser
- Argumentere for hvorfor overfladeafstrømning særligt er en udfordring i byer.
- Undersøge hvordan KBH vil blive påvirker af ændret nedbørsmønstre i fremtiden ud fra forskellige klimascenarier.
- Kommer med forlag til klimatilpasningsløsninger i KBH med særligt fokus på hvordan vejbede kan mindske oversvømmeler i forbindelse med skybrud.
- Udvælge et område i byen og udarbejde egen LAR-løsning med fokus på vejbede og filterjord
- Kunne forklare hvordan jordbundsforhold har en betydning for infiltrationen af vand.
- Vurdere eksempler på klimatilpasningsløsninger i forhold til bæredygtighedsbegrebet.
Forsøg, feltarbejde og andet empiribaseret arbejde (disse kan i medbringer til eksamen):
- Feltmålinger - Byklima med strålingsbalancen, albedo og vindmålinger
- Måling af luftfugtighed med Psykrometer
- Nedsivning/infiltrationsmåling i sand, ler og grus (lavet i forløb 2 + på C niveau)
- Empirisk øvelse med oversvømmelsesrisikoanalyse ved brug af bluespotkort (kamp)
- Empirisk øvelse med undersøgelse af den eksisterende jordbundstype virtuelle boringer (geostudy)
- Innovation af optimale filterjord til jeres vejbed + Nedsivningsforsøg og beregning af K-værdi i filterjord
- Felttur til Tåsinge plads for at vurdere klimatilpasningsløsninger
Kernestof som helt eller delvis berøres i forløbet:
-Klimaændringer i forskellig tidsskala og samfundsudviklingens klimapåvirkning
-Vandets kredsløb herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer
-Regionale og globale mønstre i levevilkår, produktion, ressourceforbrug og emissioner, herunder planlægning og regulering
-Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder teknologiernes betydning for de menneskeskabte stofstrømme og menneskers levevilkår
Materialer:
- Naturgeografigrundbog B Systime kapitel 10.1 "Vandbalancen og klimaændringer": https://docs.google.com/document/d/13HrUkxL7cyLSGtMvbFeCkBwys6SvZ0Mu/edit?usp=drive_link&rtpof=true&sd=true
- Video om drivhuseffekten: https://youtu.be/wu_ofJ6Dcz8
- Tekst om urbane varmeøer s. 9-13: https://www.byplanlab.dk/plan09/www.plan09.dk/NR/rdonlyres/87A6D154-75A8-4780-BB6F-B01B99CBF08C/0/Klimaforandringer_rapport_netversion.pdf
- TV-program "Vi bygger det væk - Klimaforandringer" findes på: https://www.dr.dk/drtv/se/vi-bygger-det-vaek_-klimaforandringer_82914
- Artikel ”Sammensætning og brug af filterjord” https://drive.google.com/drive/folders/1bl5HN4ZjrLdDJH9lZPJZfkNZqh49FSky
- https://klimakvarter.dk/wp-content/uploads/2015/06/T%C3%A5singeplads_pixi_2015_DK_WEB.pdf
Hjemmesider brugt i undervisningen:
- https://kamp.klimatilpasning.dk/nedboer/bluespot?value=20%2C15 (Digital Bluespot kort)
- https://geostudy.geo.dk/ (Virtuel jordboringer)
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Er dit tøjskab bæredygtigt?
Forløbet tager udgangspunkt i problemstillingen "Hvordan bliver dit tøjskab bæredygtigt".
I forløbet har vi arbejdet med tøjindustrien i et naturgeografisk perspektiv. Vi har undersøgt, hvor i verden bomuld dyrkes samt hvilket klimatiske forhold der skal gøre sig gældende. Vi har undersøgt, hvordan værdikæden for en bomulds t-shirt er fordelt rundt om i verden. I den forbindelse havde vi besøg af lektor ved Institut for geografi og geoinformatik, Marianne Nylandsted, til oplæg om værdikæder i bomulds- og fødevareindustrien. Derefter har vi undersøgt 3 problematikker forbundet med tøjindustrien -
1) Tøjindustriens påvirkning af klimaet
2) Tøjindustriens påvirkning af ferskvandsressourcerne i form af vandforbrug og vandforurening med særligt fokus på bomuldsindustrien.
3) Overforbrug og affald
Vi har herefter set på løsninger og handlemuligheder. I har arbejdet med et gruppeprojekt, hvor i selv har skulle præsentere et løsningsforslag og vurdere jeres forslag i forhold til bæredygtighedsbegrebet.
Følgende læringsmål er opstillet for eleverne i forløbet (i skal kunne):
-Forklare på baggrund af viden om temperatur og nedbør i forskellige klimazoner, hvorfor der dyrkes bomuld i nogen områder i verden, men ikke i andre.
-Bruge kort og figurer til at undersøge og beskrive produktionsgrundlaget for tøj
-Opstille model over værdikæden for en t-shirt og forklar hvilke lokaliseringsfaktorer der spiller ind på at værdikæden er fordelt geografisk som den er.
- Beskrive kulstofkredsløbet
-Beskrive strålingsbalancen herunder drivhuseffekten og bruge data og begrebsmodeller til at forklare tøjs CO2-aftryk.
-Beskrive vandets kredsløb herunder vandbalanceligningen
- Redegøre for begrebet virtuelt vandforbrug og koble det til tøjproduktion
- Bruge data og begrebsmodeller til at forklare tøjs påvirkning af ferskvandsressourcen herunder vandforbrug og vandforurening
-Lave egen undersøgelse via kortdata af Aralsøen udbredelse over tid og koble det til tøjproduktionen.
- Kunne beskrive udvikling af globalt og nationalt tøjforbrug ud fra kvantitative data.
- Diskutere problemstillinger forbundet med EUs tøjaffald med inddragelse affaldshierarkiet samt forskellen i lineær- og cirkulærmaterialestrømme.
-Redegøre for bæredygtighedsbegrebet herunder de tre dimensioner – social, økonomisk og miljømæssigt bæredygtighed.
-Forklare hvad der menes med planetærer grænser herunder forstå samspillet mellem forskellige kredsløb inden for de planetærer grænser samt menneskets påvirkning på disse.
-Selvstændigt arbejde med en del af problemstillingen omkring tøjproduktion og komme med et handlingsforslag til at løse udfordringen.
-Kritisk tage stilling til forskellige dilemmaer i en bæredygtighed diskussion omkring tøj.
Forsøg, feltarbejde og andet empiribaseret arbejde:
- Data-øvelse "Udregning af eget tøjskabs CO2-aftryk og vandaftryk."
- Kort og data øvelse "Bomuldsproduktion i forskellige lande."
- Data-øvelse "CO2-udledning fra forskellige lande"
- Database øvelse "Vandforbruget til bomuldsproduktion i forskellige lande."
- Digital kortøvelse i Google Earth Pro "Udbredelsen af Aralsøens over tid"
Kernestof som helt eller delvis berøres i forløbet:
- Klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter
-Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår.
-Det globale kulstofkredsløb i geofaglige sammenhænge
-Vandets kredsløb, herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer
-FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling.
-Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre
-Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder teknologiernes betydning for de menneskeskabte stofstrømme og menneskers levevilkår
Materialer:
-Naturgeografi – Vores verden: 44-47 (Lokaliseringsfaktorer)
-MIMA (Mineralske råstoffer, bæredygtighed og innovation) Kapitel 3 Bæredygtighed og bæredygtig udvikling: https://mima.geus.dk/mineralske-raastoffer-baeredygtighed-og-innovation/#toggle-id-3 + Kapitel 8 om cirkulær økonomi: https://drive.google.com/file/d/1j6-ampgPUXgRGLFjZAkPX0vmYhN-GOkO/view?usp=sharing
- Naturgeografigrundbogen B fra systime kapitel 7.4 og 7.5 omkring drivhusgasser og kulstofkredsløbet: https://docs.google.com/document/d/1-wviogiPzjZ5NTBmv7l8JqJSiFA3J5ii/edit
- Klimapakke fra Concitio om tøj: https://concito.dk/klimapakker/forbrug/toejets-klimaaftryk
-Kort video om tøjets sande pris: Explainer: Sæson 2023 – Hvad er prisen for vores tøjforbrug? | DRTV
-5 korte videoer om en t-shirt værdikæde - plante money makes a t-shirt: Planet Money Makes A T-Shirt (npr.org)
-Artikel til T-shirt CO2-aftryk: https://www.tekstilrevolutionen.dk/project/t-shirt-co2-aftryk/
-Kort video om bæredygtig mode: Kan mode være bæredygtig? | KLIMAX (youtube.com)
-T-shirts vandaftryk: https://www.tekstilrevolutionen.dk/project/usynligt-vand-i-din-t-shirt-2/
-Verdensmål 12: https://www.verdensmaalene.dk/maal/12
-Artikel om klimaforandringers betydning for bomuldsproduktionen: https://www.tekstilrevolutionen.dk/project/bomuldsproduktion-fremtiden/
-Artikel om produktionen af tøj og dennes CO2 påvirkning: Klimasynderen i dit skab: Kom med på den sorte rejse fra produktion til losseplads (dr.dk)
-Artikel om planetæregrænser: https://www.information.dk/udland/2023/09/forskere-advarer-seks-ni-planetaere-graenser-overskredet
-Artikel om virtuelt vand ved produktion: Virtuelt vand - en ny tilgang til den globale vandsituation | Information
-Artikel om Aralsøen: Kæmpe sø er tømt: Mennesker har forvandlet den til livsfarlig ørken | Klima | DR
- Genstart podcast om tøjbjerg i Atacama ørkene: https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2024/toejkrise-11802450227
Hjemmeside brugt i undervisningen:
-Kortdata over, hvor bomuld produceres i verden:
https://gis.ipad.fas.usda.gov/CropExplorer/?inset=true&type=admin&subrgnid=che_CHN000&cropid=2631000
- Databasehjemmeside om forskellige landes bomuldsproduktion: https://ipad.fas.usda.gov/countrysummary/Default.aspx?id=US
-Digitale hydrotermfigurer: https://da.climate-data.org/europa/danmark-169/
- Hjemmeside til at se handel med særlige varer i verden: https://resourcetrade.earth/?year=2020&category=90&units=value&autozoom=1
- Hjemmeside til at undersøge forskellige landes CO2 udledning: https://ourworldindata.org/explorers/co2?country=CHN~USA~IND~GBR~OWID_WRL~DNK&Gas+or+Warming=CO%E2%82%82&Accounting=Territorial&Fuel+or+Land+Use+Change=All+fossil+emissions&Count=Per+capita
- Kortdatabase om vandressourcer i verden: https://data.apps.fao.org/aquamaps/?lang=en
- Google Earth Pro
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Hvordan bliver fremtidens energiforsyning grøn?
Forløbet tager udgangspunkt i problemstillingen "Hvordan bliver fremtidens energi i Danmark grøn?" Vi har særligt haft fokus på geotermi, vindenergi. I har dog også kendskab til andre energiformer gennem jeres arbejdet med solenergi og fossile brændsler på jeres C-niveau. Desuden har vi arbejdet med CCS i forløbet.
Følgende læringsmål er opstillet for eleverne (i skal kunne):
-Beskrive udviklingen i verdens samt Danmarks energiforbrug ud fra kvantitativdata samt forklare hvordan velstand, teknologisk udvikling og global befolkningsvækst hænger sammen med forbruget af energiressourcer
- Forklare det geologisk kredsløb herunder forklare dannelsen af sedimentære bjergarter (herunder FETA – Forvitring, Erosion, Transport, Aflejring samt cementering)
- Redegøre for begreberne porøsitet og permeabilitet og ud fra egen undersøgelse beskrive porøsiteten og permeabilitet i sandsten, lersten og kridt.
- Forklare hvilke kriterier der skal være opfyldt for udnyttelsen af geotermi i undergrunden og give en geofaglig analyse af hvorvidt forskellige lokaliteter i DK egner sig til udnyttelsen af geotermisk energi.
- Kunne forklare den pladetektonisk model (herunder konvektion i kappen, forskellige pladegrænser samt forskellige litosfæreplader (oceanbundsplade og kontinentalplade)
- Undersøge hvilke pladetektonisk miljø, der gør sig gældende ved Italien og diskutere hvilken betydning det har for deres mulighed for at udnytte geotermisk energi.
- Forklare kulstofkredsløbet ud fra en model og komme med eksempler på naurlige og menneskeskabte kulstofdræn og kulstofkilder til atmosfæren.
- Forklare hvilke kriterier der skal være opfyldt for CO2-lagering i undergrunden.
- Forklare hvordan saltdiapir dannes og hvilken betydning det har for at udformningen af lag i den danske undergrund.
- Diskutere potentialer og udfordringer for CO2 lagering i den danske undergrund.
- Forklare det globale vindsystem
- Forklare hvilke vinforhold der gør sig gældende i DK.
-Argumentere for hvor du ville opsætte en vindmølle henne i DK ofr diskuter hvilke forhold man skal tage hensyn til i den sammenhæng.
-Diskutere fordele og ulemper ved forskellige energikilder i DK.
-Kritisk reflektere over udfordringer og muligheder ved at global udvidelse af vindenergis afhængig af mineraler
- Vurdere hvad der kan gøres for at nedbringe CO2 udslippet fra vores energi sektor
Kernestof som helt eller delvis berøres i forløbet:
- Geologiske processer og menneskers anvendelse af ressourcer herunder bjergarters kredsløb og stofstrømme
- Jordskælv og vulkaner samt disses betydning for mennesker forskellige steder på Jorden
- Det globale kulstofkredsløb
- Det globale vindsystem
- Regionale og globale mønstre i ressourceforbrug og emissioner
-Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug til produktion, handel og transport
Forsøg, feltarbejde og andet empiribaseret arbejde:
- Forsøg konvektion
- Forsøg "Porøsitet og permeabilitet i kridt, sandsten og lerstens kerner"
- Dataøvelse "Udviklingen af fjernvarme og geotermi fra 1984-2022"
- GIS-øvelse "Potentiale for geotermi i Danmark - Tønder, Hadsund og Allerød"
- Beregningsøvelse "Hvor stor en procentdel af DKs årlige CO2 udledning vil kunne lagres i et reservoir på Sjælland?"
- Feltmåling "Vindens hastighed på 3 lokaliteter"
- GIS-øvelse "Hvor skal dine vindmøller stå?"
Materialer:
- Tekst som kort beskriver forskellige vedvarende energikilder: https://www.kefm.dk/energi/vedvarende-energi
- Geoviden nr. 1 2019 "Geotermi - Varme fra jordens indre" s. 4-7 + s. 24-25
- Film fra GEUS om geotermi: https://www.youtube.com/watch?v=jkiLY8nNSbI&t=63s
- Filmklip fra Geoviden "Geotermi - Undergrundens skjulte ressource": https://www.youtube.com/watch?v=eGqfxSYUrXw
- Geoviden nr. 1 2024 "CO2-Lagering - Kom med i dybden" s. 4-13.
- Videoklip om CO2-fangst: https://www.dr.dk/drtv/episode/explainer_-hvordan-fjerner-man-co2-fra-luften_409062
- Artikel om CO2-lagering i Nordsøen: https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/olieselskab-lancerer-eus-stoerste-co2-lager-skal-pumpes-ned-under-den-danske
- Explainer om CO2-lagering i Nordsøen: https://www.dr.dk/stories/1288510966/saadan-vil-forskere-sende-co2-ned-under-havbunden
- Hjemmeside om CCS og dens potentialer og udfordringer: https://concito.dk/klimapakker/energi/ccs-fangst-lagring-co2
- Tekst om vind- Vi har læst undersiderne "Vandrende lavtryk - viden i det tempererede klimaområde" samt "Vindrose og fremherskende vindretning": https://virtuelgalathea3.dk/artikel/det-globale-vindsystem
- Indscannet PDF "Naturgeografi- vores verden" s. 159-169 + s. 246-250
Hjemmesider brugt i undervisningen:
- Data om forbruget af energi i verden: https://ourworldindata.org/explorers/energy?facet=none&hideControls=false&Total+or+Breakdown=Total&Energy+or+Electricity=Primary+energy&Metric=Per+capita+consumption&country=USA~GBR~CHN~OWID_WRL~IND~BRA~ZAF
- WebGIS portal for geotermi i DK: https://data.geus.dk/geoterm/
- SkoleGIS program for vindmøller: www.bit.ly/DK-vindmøller
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Løber vi tør for kritiske mineraler?
I dette forløb arbejdede vi med problemstilling "Løber vi tør for kritiske mineraler?" Forløbet bygger videre på jeres viden om pladetektonik og bjergarter fra C-niveau.
Forløbet er afsluttet med et lille projekt, hvor i gennem grupper har haft fokus på et kritisk mineral, som i skulle undersøge og præsenteret på holdet.
Følgende læringsmål er opstillet for eleverne (i skal kunne):
- Redegøre for begrebet kritisk mineral og kunne forklare hvad et mineral er.
- Kunne beskrive det geologiske kredsløb herunder beskrive dannelse og karakteristika ved de tre hovedebjergarter.
- Kunne redegøre for den pladetektoniske model herunder forskellige pladegrænser
- Kunne forklare under hvilket geologisk miljøer malm med mineralske forekomster bliver dannet. Vi har haft fokus på hydrotermale forekomster, magmatiske forekomster og tungsandsforekomster.
- Beskrive den globale udvikling i forbruget af mineralske råstoffer og beskrive fremskrivninger af globale efterspørgsel fremadrettet ud fra kvantitativ data.
- Komme med forklaring på, hvorfor forbruget stiger og begrunde disse årsager ud fra empirisk data (grafer). (Her har haft fokus på økonomisk vækst, teknologi udvikling, befolkningsudvikling og mangel på genanvendelse).
- Kunne argumentere for hvilken rolle mineraler spiller i den grønne omstilling.
- Diskutere hvorvidt vi løber tør for kritiske mineraler med inddragelse af begreberne ressource og reserve.
- Diskutere fordele og ulemper ved minedrift i Grønland, på det afrikanske kontinent samt på havbunden, herunder kunne diskutere hvad der kræver at åbne en mine.
Forsøg, feltarbejde og andet empirisk arbejde
- Forsøg "Mineral klassifikation" (Af udvalgte mineraler: Grafit, Magnetit, Halit (stensalt) Biotit, Kvarts, Rosakvarts, Feltspat, amfibole)
- Mini forsøg "Lav en granit ud af mineraler"
- Mini øvelse "Kigge på forskellige mineral tyndslib i mikroskop".
- Observation af en å-meanders dannelse (computersimulering)
- Data-øvelse "Udvikling af ressource og reserve for dit mineral over tid"
- Data-øvelse "Undersøgelse af handel med dit mineralske råstof"
Kernestof fra lærerplanene som er helt eller delvis berørt:
- Jordens udvikling i et langt tidsperspektiv, herunder den pladetektoniske model
̶Jordskælv og vulkaner samt disses betydning for mennesker forskellige steder på Jorden
- Regionale og globale mønstre i levevilkår, produktion, ressourceforbrug og emissioner, herunder planlægning og regulering
- Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder teknologiernes betydning for de menneskeskabte stofstrømme og menneskers levevilkår
- FNs Verdensmål for bæredygtig udvikling.
Materialer:
Fagtekst - Bjergarter, pladetektonik, og det geologiske kredsløb: https://www.nbvm.no/dk/rocks1_dk.html
"Geologisk mineralforekomster og den grønne omstilling" bragt i Aktuel naturvidenskab nr. 4 2024. Skrevet af geolog Kristoffer Szilas: https://aktuelnaturvidenskab.dk/fileadmin/Aktuel_Naturvidenskab/nr-4/AN4-2024-mineralforekomster.pdf
MiMa-bog - Kapitel 20 Mineralske råstoffer i det geologiske kredsløb, Mineralske råstoffer, bæredygtighed og innovation + Kapitel 5 mineralske ressourcer og reserver. :https://drive.google.com/file/d/1CRGicNCGC_WsZIT5DTSrTAits-RGy0i2/view?usp=sharing + https://drive.google.com/file/d/1_buaOHd5_llw0bXlq187fv9dAR7F3bIS/view?usp=drive_link
Video fra GEUS "Råstoffer - Samfundets byggesten": https://youtu.be/Tc_kNwAx7Bg
Artikel "Debat: Skal Afrika være verdens grønne guldmine, må vi tale om de negative konsekvenser" Bragt 12. november 2023, Jyllands-Posten. Skrevet af MARIE LADEKJÆR GRAVESEN Postdoc, DIIS PETER ALEXANDER ALBRECHT Seniorforsker, DIIS
Artikel "Norge bliver kaldt klimahykler: Åbner for minedrift på havbunden" Bragt 4. januar 2024, Politiken. Skrevet af CLAUS BLOK THOMSEN.
Artikel "Professor: EU i nød vil presse Grønland til minedrift" Bragt 17. september 2023, Børsen. Skrevet af Hakon Redder
Podcast "Guld og grønne skove - Skattekisten mod Nord" (De først 30 min): https://www.dr.dk/lyd/p1/guld-og-groenne-skove/guld-og-groenne-skove/skattekisten-mod-nord-16122513032
GEUS - Faktablad om råstoffer. Nr. 15 "Sjældne jordartsmetaller" + nr. 11 "Nikkel" + nr. 4 "Grafit" + nr. 13 "Råstoffer til batterier" + nr. 12 "Kobber".
EUs liste over kritiske råstoffer i 2024: https://www.consilium.europa.eu/da/infographics/critical-raw-materials/
Hjemmesider brugt i undervisning i forbindelse med opgaver:
- Digital kortdata om global mineral forekomster: https://mrdata.usgs.gov/general/map-global.html#home
- NetLogo Mænderende flod: https://netlogoweb.org/launch#https://netlogoweb.org/assets/modelslib/Sample%20Models/Earth%20Science/River%20Meanders.nlogo
- https://oec.world/en
- https://www.usgs.gov/centers/national-minerals-information-center/mineral-commodity-summaries
- https://resourcetrade.earth/?year=2020&units=value&autozoom=1
Opgaver og materialer kan findes på drevmappen for forløbet: https://drive.google.com/drive/folders/1VpQInRmwwN7--uiKBq48B9GgJA7EJd59
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8,61 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Er der kamp om de danske arealer?
OBS: Der er ikke lavet eksamensspørgsmål i dette forløb. I forløbet har vi samlet op på relevante modeller og begreber fra de andre forløb og brugt disse i en ny sammenhæng. Den viden i har opnået i forløbet og de øvelser vi har lavet må GERNE inddrages til eksamen. Forløbet er stadig pensum, selvom der ikke er lavet spørgsmål direkte til forløbet.
Forløbet tager udgangspunkt i problemstillingen: "Er der kamp om de danske arealer?" Vi har undersøgt, hvad de danske arealer bruges til i dag. Vi kigget på landbrug som udgør den største procentmæssige arealanvendelse i DK. Vi har undersøgt udviklingen af dansk landbrug over tid, arbejdet med naturgrundlaget for landbruget i Øst- og Vestdanmark. Vi har kigget på vandmiljø tilstanden i de danske kystlande og arbejde med nitratudvaskning fra landbrug. Vi har arbejdet med åer i landskabet herunder materiale transport og aflejring. Vi har arbejdet med skov som arealanvendelse og kigget på skoven naturkapitaler - herunder særligt skoven som kulstofdræn og som hjemsted for forskellige arter (biodiversitet). Vi har været på felttur i Gribskov og forløbet er sluttet af med et projekt, hvor i gennem digitale kort har skulle udvælge et område og ændre arealanvendelsen og begrunde jeres valg med faglige modeller og faglig data.
Vi har arbejdet med følgende begreber og processer:
- Naturgrundlaget for dansk landbrug herunder fordeling af nettonedbør i DK, jordbund i Øst- og Vestdanmark, hydrotermfigurer for Øst- og Vestdanmark.
- Drænings- og vandingsbehov i landbruget i Øst- og Vestdanmark
- Strukturudvikling i landbruget
- Landbruget miljømæssig påvirkning på vandmiljøerne
- Danmarks arealanvendelse og stigning i behov for areal til natur, vedvarende energikilder, byudvikling og landbrug.
- Åens forløb i landskabet
- Biodiversitet i skoven
- Skoven som kulstofdræn.
Forsøg, feltarbejde og andet empiribaseret arbejde:
- Feltanalyse "Hvilken type skov er Gribskov?"
- Feltmåling "Sediment prøver fra skoven og sigtanalyse"
- Forsøg "Infiltration i sand og ler jord" (lavet i forløb 1 og på C-niveau)
- Digital kortanalyse- "Hvordan har de danske vandmiljøer?"
- Digital kortprojekt: "Hvad skal vi bruge Danmarks arealer på i fremtiden".
Kernestof som helt eller delvis berøres i forløbet:
- Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund
Materialer:
- Naturgeografi - Vores verden s. 171- 185: https://drive.google.com/file/d/10qrZx9icxDBT2VYb9tUXxVEU2SNcJAv3/view?usp=drive_link
- Naturgeografi - vores verden systime "Åen i landskabet" https://docs.google.com/document/d/1AZMaJU8wSa3t3xZMR1zP5K-Xxzo4dpNI/edit?usp=drive_link&ouid=112716917662015269817&rtpof=true&sd=true
Tekst om vandrammedirektivet: https://vandetsvej.dk/faglig-viden/vandmiljoe/noerdviden/vandrammedirektivet
Kort film om udretning af åer: https://www.youtube.com/watch?v=FpZVVEjFhv0
Tekst om skoven som kulstofdræn: https://life4forest.dk/undervisning/klimasikring
Tekst om biodiversitet i skoven: https://biodiversitetigymnasiet.dk/biodiversitet-i-danske-skove/fagtekst/
Tekst om biodiversitetskrisen IPBES Danmark s. 7 + 19 til 27 + 33 til 42:https://drive.google.com/file/d/1wxB2Y8flTYnPFp73EKggtg4NQNJnaXuY/view?usp=sharing
Hjemmeside brugt i undervisningen:
- https://miljoegis.mim.dk/spatialmap?profile=vandrammedirektiv3-2022
- https://mars.sgav.dk/screening?zoom=0.9¢er=567500,6237500
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
12,61 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Klar til eksamen - Repetition
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
3,00 moduler
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/17/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64484250627",
"T": "/lectio/17/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64484250627",
"H": "/lectio/17/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64484250627"
}