Holdet 2024 ng/1 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Gefion Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Marie Habekost Nielsen
Hold 2024 ng/1 (ng-1, ng-1ex)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Klimatilpasning, skybrud og filterjord
Titel 2 Jordens indre kræfter på godt og ondt
Titel 3 Hvordan dannes olie? Gør det noget vi bruger det?
Titel 4 Vindenergi i Danmark
Titel 5 Hvordan hænger istid og byggeri sammen?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Klimatilpasning, skybrud og filterjord

På drev hedder forløbsmappen Skybrud og filterjord

Hvorfor går vi en tid i møde hvor det kommer til at regne kraftigere om sommeren?
Hvilke konsekvenser har den øgede nedbørsmængde i en by som København?
Hvordan vil et vejbed gribe ind i vandets kredsløb og samtidig reducere risikoen for oversvømmelser?

Vi har arbejdet med følgende begreber og processer:
Vandets kredsløb og vandbalanceligningen (N=F+A0+Au+dR,), herunder:
- Fordampning
- Nedbør (konvektion, adiabatisk afkøling, kondensationskerner, skydannelse og skybrud, klimaændringer i fremtiden)
- Luftfugtighed: Absolut, relativt og maksimalt, dugpunktskurven og dugpunkttemperaturen
- Afstrømning (overfladisk og underjordisk)
- Infiltration herunder K-værdi
- Magasin (lager dR)
- Porøsitet og Permeabilitet
- Kornstørrelsesfordeling i jord (tekstur, Grus, sand og ler)
- pH´s betydning i forhold til næringsstoffers tilgængelighed og jordens struktur samt forhold for mikroorganismer
- Ionbinding i ler og humus i forhold til at binde næringsstoffer, rense jorden og tilbageholde vand
- LAR-løsninger med særligt fokus på vejbede og filterjord

Eksperimentelt og empiribaseret arbejde:
- Måling af luftfugtighed med Psykrometer
- Konvektionsnedbør (Kvalitativt modelforøg)
- Fordampningsforsøg - hvor tørre karkludene hurtigst
- Nedsivning/infiltrationsmåling i sand og jord
- Oversvømmelsesrisikoanalyse ved brug af bluespotkort
- Virtuelle boringer mhp undersøgelse af den eksisterende jordbundstype
- Beregninger af teoretisk K-værdi (infiltration m/s).
- Innovation af optimale filterjord til jeres vejbed
- Nedsivningsforsøg og beregning af K-værdi i filtermuld
- (pH måling af filtermuld)
- Vi har haft kort meet besøg af Filterjordsekspert Karin Cederkvist.

Vi har således arbejdet med følgende kernestof i læreplanen:
- Menneskeskabte landskabers dannelse (filterjord), udvikling og betydning for produktion og samfund
- Vandets kredsløb,
- Klimaets betydning for menneskets grundlæggende livsvilkår
- Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold
- Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold
- FN's verdensmål for bæredygtigudvikling: Nr 7 Bæredygtig energi, Nr 9 Industri, innovation og infrastruktur, Nr 12 Ansvarlig produktion og forbrug og nr 13 Klimaindsats
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skybrud og filterjord 25-09-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Jordens indre kræfter på godt og ondt

På drev hedder forløbsmappen Jordens kræfter på godt og ondt.

Hvor opstår der jordskælv?
Hvad er et mineral og en magmatisk bjergart?
Hvilken sammenhæng der er mellem magmatiske bjergarter og vulkaner?
Hvordan kan man ud fra en pladegrænseanalyse sige noget om pladetektonik og vulkanen?
Hvad er det geologiske kredsløb og de 3 hovedgrupper af bjergarter, magmatiske, metamorfe og sedimentærer
Hvad er en malm, hvordan kan den dannes og hvad er en værdikæde?

Vi har arbejdet med følgende begreber og processer:
- Jordens Opbygning: Skorpe, øvre og nedre kappe, ydre og indre kerne. Lithosfæreplader (kontinentale og oceanbundsplader), den bløde Astenosfæren
- Pladetektonik og konvektion,
- Pladegrænser: Konstruktive, bevarende og  3 typer destruktiv, derudover hotspot
- Pladegrænseanalyse: Dybhavsgrave, subduktionszoner, vulkantyper, midtoceanrygge, vulkanskeøbuer, hypocenterdybder
- Mineraler, magmatiske bjergarter (Dyb og dagbjergarter, mafiske og felsiske).
- Bjergarters densitet og viskositet (fokus på basalt og granit)
- Bjergarternes cyklus herunder Magmatiske bjergarter, metamorfe bjergarter og sedimentære bjergarter samt. Fetamodellen: Forvitring, Erosion, Transport og Aflejring - fx i forbindelse med Placere
- Jordskælv: Hypocenter og epicenter, jordskælvsbølger/seismiske bølger: P-, S- og overfladebølge.
- Sesimogrammer og triangulering
- Vulkantyper: Strato-/keglevulkan, skjoldvulkan og eksplosionsvulkan (caldera)
- Mineralske malme, herunder Hydrotermale malme og tungsand/placer-forekomster - Råstofknaphed
- Cirkulærøkonomi og elgenbrug-genanvendelse.
- Vi har været til værdikædeforedrag med IGN Marianne Nylandsted Larsen

Eksperimentelt og empiribaseret arbejde:
- Måling af bjergarternes densitet
- Konvektionskammerforsøg (kvalitativt)
- Identifikation af mineraler og klassifikation af bjergarter.
- Viskositetsforsøg (kvalitativt)
- Undersøgelse af vulkanersform udfra højdeprofiler fra google earth
- Pladegrænse analyse
- Lokalisering af epicenter i USA vha triangulering.
- Mineralsk malm værdikæde (arbejdsark - inddragelse af  https://resourcetrade.earth/   https://oec.world/en)

Vi har således arbejdet med følgende kernestof i læreplanen:
- Jordens udvikling, herunder den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner
- Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer
- Natur landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund
FN's verdensmål for bæredygtigudvikling: Nr: 12 Ansvarligt forbrug og produktion. Bæredygtighedsmålet handler om at vi skal reducere vores fodaftryk, så råstoffet ikke bliver overudnyttet, f.eks. mineralsk råstofmangel.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Vulkaner mm 25-11-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Hvordan dannes olie? Gør det noget vi bruger det?

På drev hedder forløbsmappen Olie

Hvordan dannes olie? Gør det noget vi bruger det?

- Sedimentærer bjergarter (kemisk, biologisk, fysisk aflejring, sedimenter  og FETA modellen)
- Oliebjergarter (org. mat. porøsitet, permeabilitet, migration, fælde og opkoncentration)
- Hvordan finder man oliefælder med seismiske undersøgelser
- Hvilken betydning har vandtilførsel for olieindvinding
- Hvad er ressource, reserveberebet, Hubberts klokke og R/P ratio?

Skal vi skifte til vedvarende energi?
- Hvordan er Olie en del af Kulstofskredsløb og hvordan har bevægelserne i kredsløbet ændret sig fra før industrialiserningen til nu?
- Hvilken betydning har afbrænding og dermed frigivelse af CO2 på drivhuseffekten
- Hvad er et økologisk fodaftryk og hvor stort er dit aftryk?
Hvilke energiformer passer til Danmarks placering og klima? (Kommer vi ind på i løbet af kommende forløb)

Eksperimentelt og empiribaseret arbejde:
* Observation af  sedimentære bjergarter
* Oliemigration i sand med kapsel
* Analysere seismisk profil fra England
* Kridt og olieindvindingsforsøg
* Undersøgelse af eget økologisk fodaftryk
* Carbon kredsløb model simulering i klasselokalet
* Phet simulering af drivhuseffekten
* måling af stålingsbalancen lavet under filterjordsforløbet.


Vi arbejder således med følgende kernestof i læreplanen:
- Jordens udvikling (fra Perm til tertiær)
- Geologiske processer (processer, og materialer knyttet til sedimentære bjergarter og oliedannelse) og menneskets anvendelse af ressourcer (Olie)
- Det globale kulstofskredsløb i geofagligsammenhæng, med fokus på dannelse af kalkbjergarter, oliedannelse og olieforbrænding
- Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning.
- Bæredygtigudvikling under forskellige natur og samfundsforhold herunder forbrugs og produktionsmønstre (introduktion til bæredygtighed, udvindingsmetoder i forskellige aflejringer og forbrug og produktion)
- Teknologiudvinding under forskelige forskellige natur og samfundsforhold (primær, sekundær og tertiærudvinding, skiffergas udvinding, geopolitik)
- Jordens energi ressourcer herunder energistrømme, energi teknologier og energiforbrug (herunder fornybare energityper)
- FN's verdensmål for bæredygtigudvikling: Nr 7 Bæredygtig energi, Nr 9 Industri, innovation og infrastruktur, Nr 12 Ansvarlig produktion og forbrug og nr 13 Klimaindsats
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Olie 01-02-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Vindenergi i Danmark

På drev hedder forløbsmappen Vindenergi i Danmark

- Hvordan er klimaet rundt på kloden og i Danmark?
- Hvorfor blæser det ofte fra vest i Danmark?
- Hvilken betydning har frontsystemer for at vejret er omskifteligt i Danmark?
- Hvor er det mest optimalt at placere vindmøller i Danmark?

Vi har arbejdet med følgende begreber og processer:
- Indstrålingsvinkler og årstidsvariationer
- Klimazoner og plantebælter
- Konvektion konvektionscelle
- Det globale vindsystem, herunder om begreberne termisk lavtryk og højtryk, Dynamisk lavtryk og højtryk, Jetstrømme oppe i atmosfæren, NØ-passaten og SØ-passaten, ITK-zonen, polarfronten, Corioliskraften
- Vestenvindbæltet, med tilknyttede vandrende dynamiske lavtryk, kold, varmfronter og okklusionsfronter, samt nedbørsdannelse (se også forløbet skybrud)
- Vind med højden, ruhed, vindroser
- Vindenergi udviklingen over tid og som andel af elforsyning pr måned i 2023 i Danmark.
- Minimumskrav ved placering af en vindmølle.

Eksperimentelt og empiribaseret arbejde:
- Klimaplantebælte klassifikationsøvelse
- Forsøg med konvektion (blev udført i forløb om vulkaner)
- vejrudsigt fra den 5.3- 9.3.2025
- Feltmåling af vind: Eget design i grupper (blev meget dårligt, da det ikke blæste en måned)
- Kortanalyse i GIS af hvor I Danmark og lokalt i en kommune en vindmølle kunne opstilles.
- Undersøgelse af udviklingen i brug af vindenergi i Danmark over tid.

Vi har således arbejdet med følgende kernestof i læreplanen:
- Det globale vindsystem og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter
- Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
- Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre
- Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold
- Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug
- FN's verdensmål for bæredygtigudvikling:  Nr 7.2 Inden 2030 skal andelen af vedvarende energi i det globale energimix øges væsentligt. Nr. 13.2 Tiltag mod klimaforandringer skal integreres i nationale politikker, strategier og planlægning.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Vindenergi i Danmark 21-03-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Hvordan hænger istid og byggeri sammen?

Hvordan opstår istider og hvad kan man sige noget om ved hjælp af O-isotoper?
Hvordan har istiden påvirket det danske landskab?
Hvilke type landsskaber kommer råstofferne til dele af det danske byggeri fra?
Hvilke byggematerialer bruges ler og sand til?
Er byggeriet i dag bæredygtigt?
Hvorfor er det et problem at Fremstillingen af Beton og cement udleder CO2?
Hvordan har byudviklingen af København været (en grov undersøgelse)

En anden ressource i istidslandskaberne er grundvand, men hvor og hvorfor dannes der mest her?

Vi har arbejdet med følgende begreber og processer:
- Milankovitch’s cykluser (Excentricitet, Aksehældning, og Præcision ”snurretop”), og kom omkring Istider, Iskerner (Deuterium isotopen) og hvordan de kan give os viden om temperatursvigninger de sidste 800.000 år
- Gletscherens bevægelse og ispartiklernes flydemønster
- Saale, Eem og Weischel is- og mellemistiderne
- Weischel-istidens stadialer = isfremstød,
-- Den geomorfologiske trekant: form, Proces og materialer
- Istidslandskaber (glaciale landskaber) dannet af isen - ved randen: Randmorænen, Under (sub): Bundmorænen, Materiale over isen (supra) dødislandskabet. (Bakkeø - gammelmoræne fra Saale, nu ”øer” på smeltevandssletten) - usorterede sedimenter.
- Istidslandskaber (glaciale landskaber) dannet af smeltevandet - foran (pro): smeltevandsletten, under (sub): tunneldal, tunnelås og supra - issøer (nu fladbakker) - sorterede sedimenter
- Sedimenter, Grus, sand og ler
- Byggematerialer, f.eks. cement, beton, glas, tegl og mursten
- Byggeri og byudvikling i København
- Bæredygtighedsbegrebet, Råstof mangel, genanvendelse, råstofgraves naturkapital
Eksperimentelt og empiribaseret arbejde:
- Iskernedata fra Antarktisk kombineret med Milankovitsch cykluser, iskerner fra Grønland tilbage til Eem i med angivelse af hvornår der var stadialerne i Danmark (arbejdsark).
- Kvalitative modelforsøg af landskabsdannelse ved is - randmoræne og dødis
- Kvalitative modelforsøg af landskabsdannelse ved smeltevand - Smeltevandsslette, tunnelås, sedimentation i stillesående vand (issø)
- Feltundersøgelse af byggematerialer og råstoffer på Gefion
- Undersøgelse af sammenhæng mellem råstofudvinding og landskabsformer ved brug af, Råstoffer i Danmark - Danmarkskort fra statistikbanken.dk, Borerapport fra Jupiterdatabasen og geomorfologiske kort på data.geus.dk (arbejdsark)
Afslutningsvis, vender vi lige tilbage til det glaciale landskabs betydning for grundvandsdannelse, samt undersøger kort trusler mod grundvandet.

Øvelser fra tidligere forløb
- infiltration i forskellige jordtyper  (skybrud og filterjord)
- Nedbørsdannelse (skybrud og filterjord)
- Peth drivhuseffekt - virtuel øvelse (vind i Danmark forløb)
- Kulstofskredsløb (Olie forløbet), strålingsbalance måling
- Sedimenter og sedimentærer aflejringer (olieforløbet)

Vi har således arbejdet med følgende kernestof i læreplanen:
- Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer
- Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund
- Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre
- FN's verdensmål for bæredygtigudvikling: Nr 9 Industri, innovation og infrastruktur, Nr 12 Ansvarlig produktion og forbrug
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Istider og råstoffer 04-05-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer