|
Titel
4
|
Ungdom og identitet i det senmoderne
Forløb: Ungdom og identitet i det senmoderne - muligheder og udfordringer
Fokus:
I dette forløb undersøger vi, hvad der kendetegner det senmoderne samfund, og hvordan det påvirker ungdomslivet og identitetsdannelsen. Vi lever i en tid præget af højt tempo, mange valgmuligheder og en gennemgribende digitalisering, som skaber både muligheder og udfordringer for unge mennesker. Det er særligt udfordringerne vi er dykket ned i, under dette forløb.
Forløbet begynder med en karakteristik af de centrale træk ved det senmoderne samfund og dets betydning for unges liv. Her ser vi nærmere på spørgsmål som: Hvad er identitet? Hvordan formes identitet i det senmoderne samfund, og hvilken rolle spiller sociale medier i denne proces? Vi taler også lidt om forskellen på kønsidentitet og kønsroller for at belyse de komplekse dynamikker, der præger identitetsdannelsen i dag.
Et vigtigt element i forløbet er den sociale påvirkning, der sker gennem opdragelsen og de forskellige former for socialisering – primær, sekundær og tertiær. Vi diskuterer, hvordan disse processer påvirker unges valgmuligheder, identitetsdannelse og håndtering af sociale medier. Samtidig ser vi på, hvordan de digitale medier påvirker opmærksomheden, menneskets vaner og kognitive processer, herunder hukommelsen.
Som en rød tråd tilbage til vores første forløb om det gode samarbejde reflekterer vi kort over, hvordan sociale og psykologiske faktorer påvirker unges evne til at navigere i en kompleks verden.
Under forløbet kommer vi ind på fænomenet: "stress" - en udfordring mange unge møder i ungdomsårene. Her dykker vi ned i ned i forståelsen af hvad der er den gode (akutte stress) og den dårlige (kroniske stress), Faktorer der kan spille ind på oplevelsen af stress (indre og ydre) og forskellige copingstrategier til at håndtere stressfulde udfordringer og krav. Gennem diskussion og analyse får eleverne mulighed for at koble deres viden om samfundets krav og påvirkninger til konkrete løsninger, der kan styrke deres trivsel og mentale sundhed.
Som noget særligt havde eleverne besøg af to psykologer som underviste dem i mental sundhed, herunder forskellige vejrtrækningsøvelser, meditative teknikker og de snakkede også med eleverne om den kognitive diamant og hvordan vi med fysiske og mentale øvelser kan arbejde med at blive bedre til at cope med (håndtere) stressfulde og svære situationer. Derudover åbnede vi op for trivselskommisionens nye definition af trivsel, der forklare at: "Man trives, når man overordnet set er glad for sit liv. Man trives, når man kan udvikle sig, udfolde sine evner samt indgå i og bidrage til fællesskaber. Man kan trives, selvom man oplever perioder med modgang og udfordringer. Det afgørende er, at man kan håndtere sådanne perioder".
Vi dykkede også ned i Noemi Katznelsons forklaring af "Ny Udsathed" blandt nogle unge (cocktail af øget tempo, præstation og psykologisering) og hvordan den er forskellige fra den klassiske form for udsathed (mere ala´ bourdieus kapitaler og habitus) og hvordan de to former for udsathed kan hænge sammen og overlappe hinanden. I den forbindelse snakkede vi kort om mulige opdragelsesmæssige forskelle på drenge og pigers og deres risiko- og resiliensfaktorer og hvordan drenge i højere grad har brug for at blive opdraget ind i at få et sprog for deres følelsesliv og inkluderende/rummelige fællesskaber.
I tæt sammenhæng og forlængelse af årsager og coping ift. stress, de sociale medier indvirken og andre senmoderne vilkår, åbnede vi op for kognition, læring og hukommelse i en digital tidsalder og hvordan den digitale verden belønner vores hjerne. Her så vi bl.a. på hvorfor digitale algoritmer fastholder os mennesker (Imran Rashids kinder-æg-effekt) herunder belønningscenteret og dopamin - samt hvad det kan gøre ved vores hukommelse og evne til at kunne fasholde vores selektive opmærksomhed, hvilke automatiserede processer (vaner) der kan opstå og hvorfor der kan være at svært at ændre på disse vaner (kontrollerede processer) med store konsekvenser til følge bl.a. ift. læring a kompetencer, oplevelsen af ens egen identitet, samspillet med vigtige andre, søvn mm.. Vi snakkede også om egen-kontrol (ift. Imran Rachids interview og hans belysning af bl.a. Marshmellow-eksperimentet) og dets mulige konsekvenser og åbnede op for hvordan bl.a. opdragelse (Diana Baumrinds fire opdragelsesstile) kan spille ind på om lav eller høj grad af impulkontrol mm. Her rundede vi også hvordan mange andre faktorer kan spille ind ens risiko og resiliens faktorer livet igennem herunder en indre såsom: femfaktor-modellen.
Materiale til forløbet (teorier, begreber, undersøgelser mm.):
Grundbogen: Ole Schultz Larsen: "Psykologiens Veje", Systime, 3. udgave:
Kap. 19: Ungdom og senmodernitet
- s. 321-328 (om karaktertræk ved det senmoderne: Ungdom som livsfase, Ungdom – som en efterspurgt livsstil, En flodbølge af muligheder (velfærds- og forbrugersamfund, Adgang til uddannelse, Mediernes vækst, informationseksplosion og globalisering, Kulturel frisættelse, individualisering mod-behov blandt mange unge for faste strukturer, nærhed, sammenhæng og stabilitet), Tvangen til at vælge fx i uddannelsessystemet, samme digitale og sociale medier, film, tv-serier, reality-shows mm. standardiserede ensliggjorte liv), Pierre Bourdieus kapitaler (økonomisk, kulturel og social) og habitus)
- s. 329-333 (om krop, køn og identitet)
- s. 334-336 (om Sociale arenaer, roller og identitet, Gergens multiple selv og Giddens identitet som refleksivt projekt)
Supperende materiale:
- s. 336-338 (om Den narcissistiske ungdom)
- s. 338-345 (om Selvrealisering og ansvarspres, Ung i konkurrencestaten)
Kap. 6: Udviklingspsykologi
- s. 75-78 og 328-329 (Om Erik H Eriksons psykosociale udviklingsmodel og dertilhørende begreber)
Kap. 23: Stress og coping:
- s. 439-442 (Stress som biologisk, psykologisk og socialt fænomen og Akut og kronisk stress med de fysiske, psykiske og adfærdsmæssige symptomer på stress OG Richard Lazarus vigtige definition af Stress som et samspil mellem indre og ydre faktorer)
- s. 443-447 (om Ydre faktorer til stress: Livsforandringer og daglige gener, Forskellige typer krav (Kognitive, perceptuelle, emotionelle, manuelle og motoriske, Og de kvantitative krav, Samt psykologiske, fysisk og biologiske stressorer, Krav-kontrol modellen)
- s. 447-449 (om: Den risikovillige og forsigtige type, OSN (Menneskets optimale stimulationsniveau), Ildsjæl, Attributionsteorien af Martin Seligman: Den Optimistisk forklaringsstil med ekstern, ustabil og specifikke forklaringer VS. Den Pessimistiske forklaringsstil med interne, stabile og globale forklaringer,
OAS – oplevelse af sammenhæng: Forudsigelighed oplevelse af begribelighed, Passende krav og belastninger oplevelse af håndterbarhed og Medbestemmelse oplevelsen af meningsfuldhed)
- s. 455-458 (om Coping: Problemfokuseret og Emotionsfokuseret coping)
- s. 255-258: Hjernens belønningssystem
- s. 176-179 om opmærksomhed
- s. 189-195 om hukommelsen
- Af Magnus Riisager:: Identitet : Anthony Giddens og Kenneth Gergen, Psyk-C, Systime 2021.
- Af Magnus Riisager: Identitetsskabelse og sociale medier flertalsmisforståelser, Psyk C, Systime 2021
- Af: Lene Hauge og Mogens Brørup: Gyldendals Psykologihåndbog, Gyldendal 2005, s. 166-167 (Centrale begreber hos Erik Erikson, så som de 8 faser, psykosocialt moratorium, vellykket positiv syntese identitet vs. og negativ identitet, Identitetskrise vs. Identitetsforvirring mm.)
- Af: Flemming André Phillip Ravn & Troels Wolf: Psykologi - fra celle til Selfie, Columbus 2015, Kap. 3.1: Thomas Ziehe: Den narcissistiske socialisationstype s. 97-102 (nederst)
- Af: Flemming B. Olsen (red.): Kulturen og det sociale liv, Frydenlund 2007 (begreberne selvværd, selvtillid, selvfølelse, realselv, idealselv og det moralske selv)
- Af: Martin Levander (m.fl.): Anvendt Psykologi, Systime 2018, s. 160-161 (om egenkontrollens betydning ved stress)
- Af: Systime samf., 2021 (uddrag) (om Erving Goffmann - Frontstage og backstage + Joshua Meyrowitzs middle region)
Metode:
Fokus har bl.a. været på Interviewet og spørgeskemaet, kvalitativ og kvantitativ metode og forholde sig kritisk til begge metoder i forbindelse med konkrete undersøgelser.
Materiale: Jette Hannibal: "Intro til psykologiske metoder på c-niveau", s. 6-9
Om spørgeskemaet og interviewet (kvantitativ og kvalitativ metode): Jette Hannibal om psykologiske metoder på c-niveau s. 6-9.
Identitetsskabelse, sociale medier og Flertalsmisforståslser (Af Riisager, 2022)
PP-præsentationer:
- PP: Opstart på forløbet: Ung i det senmoderne - muligheder og udfordringer + Dagens opgaver
- PP: Pierre Bourdieu - felter, habitus og kapitaler
- PP: Copingstrategier – udvidet og kombineret med IGLO-modellen
- PP: Stress i det senmoderne samfund
- Trivselskommissionens afrapportering, 2025. Fra side 31 om den nye definition af trivsel.
- PP. "Hvis mistrivsel er problemet, er fællesskaber så svaret, Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Uni. pdf (FOKUS PÅ DE FØRSTE 10 SLIDES MED forklaring af NY UDSATHED - COACKTALI AF: TEMPO, PRÆSTATION OG PSYKOLOGISERING - de resterende slides er supplerende).
Dokumenter og arbejdsark:
- Arbejdsark: Ydre og Indre faktorer - der kan spille ind på oplevelsen af stress
- Mental sundheds miniforløb med de to psykologer - projektbeskrivelse til unge. pdf.
- Mental sundhed miniforløb med de to psykologer -Øvelser under forløb om mental sundhed.pdf
- Arbejdsopgave om Digitalisering, forstyrrelser, hjernen, belønning og stress
- Dagens arbejdsark: Nynarcissismen/Thomas Ziehe: Den narcissistiske socialisationstype og de tre reaktionsmønstre
- Gode råd og anvisninger til hvordan du kan besvare psykologiske eksamensspørgsmål
Artikler:
- Jesper Kristensen (Cand.mag. og postarbejder): ”Hvis du ikke kommer fra et hjem med bogreol, så drop dit humaniorastudium", Politiken 5. december 2020
- Martin Levander (m.fl.): Anvendt Psykologi, Systime 2018, s. 160-161 (om egenkontrollens betydning ved stress)
- Alexander besvimede af stress, mens han børstede tænder: 'Jeg stillede for store krav til mig selv', DR, 14. MAR 2021
- "Den digitale verden belønner vores hjerne"
Undersøgelser:
- * "Danskernes Sundhed. Den Nationale Sundhedsprofil 2021", Sundhedsstyrelsen 2022, s. 38-41, https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2022/Sundhedsprofil/Sundhedsprofilen.ashx?sc_lang=da&hash=5C9A9A81483F6C987D5651976B72ECB2
- Bilag 2: Nye tal for stressramte unge er chokerende høje
Andet materiale (film, videoer, podcast mm.):
- Video: Pierre Bourdieu - felter og habitus
- Video: Pierre Bourdieu - kapitalbegrebet
- Video om Anthony Giddens teori om identitet og senmodernitet
- video om teori af Erving Goffman
- Uddrag af dokumentaren om Fie Laursen: DRTV - Fie: Ord sætter sig som tatoveringer (18 min og frem til slut)
- Interview: Birgitte Sølvstein (psykolog) interviewer Imran Rashid ( dansk-pakistansk læge, forfatter, foredragsholder, IT-iværksætter, debattør og taekwondo-udøver): "Her er det vigtigste, du kan lære dine børn"
- Mental sundheds miniforløb med de to psykologer - projektbeskrivelse til unge. pdf.
- Mental sundhed miniforløb med de to psykologer -Øvelser under forløb om mental sundhed.pdf
FAGLIGE MÅL:
-demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i psykologisk forskning samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden
- argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde
- demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
- demonstrere viden om psykologis identitet og metoder og behandle problemstillinger i samspil med andre fag.
- vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger
- inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
|