Holdet 2024 fi/4 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Gefion Gymnasium
Fag og niveau Filosofi C
Lærer(e) Morten Riemann
Hold 2024 fi/4 (fi-4)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Etik
Titel 2 Politisk filosofi
Titel 3 Valgfrit emne: Har vi en fri vilje?
Titel 4 Videnskabsteori, logik og argumentation
Titel 5 Hvad vil det sige at være et menneske?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Etik

Etik handler om, hvordan vi skal opføre os, hvad det vil sige at handle korrekt.

I forløbet gennemgår vi de tre væsentligste positioner:

Dydsetik
Repræsenteret ved: Aristoteles.
Fokus på hele personen snarere end den enkelte handling: Den ”dydige” person, som evner at finde ”Den gyldne middelvej”.
Fx er Modig den gyldne middelvej mellem fej og dumdristig.
Fx er Gavmildhed den gyldne middelvej mellem nærig og ødsel.
Fx er Mådehold den gyldne middelvej mellem askese og tøjlesløshed.

Pligtetik (også kendt som deontologi)
Repræsenteret ved: Immanuel Kant (1724-1804)
Det kategoriske imperativ: Handl altid således at reglen for din handlen ville kunne gøres til en almengyldig lov (du må fx ALDRIG lyve – end ikke, hvis en nazist spørger, om du huser en jøde i kælderen!)
Desuden er Kant (blandt meget andet!) kendt for at påpege pligten til aldrig at behandle sin næste udelukkende som et middel, men altid som et mål i sig selv.

Nytteetik (også kendt som utilitarisme eller konsekvensetik)
Handlingsutilitarisme repræsenteret ved Jeremy Bentham (1748-1832).
Utility betyder nytteværdi, og Benthams handlingsutilitarisme retter fokus mod en handlings konsekvenser. Det rette at gøre er den handling, hvis konsekvenser afstedkommer den størst mulige lykke (eller nytte) for det størst mulige antal mennesker.

Undervejs spiller vi bl.a. ”Det læge-etiske spil”
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Politisk filosofi

Politisk filosofi handler om, hvordan vi ønsker at indrette os, når vi nu nødvendigvis lever sammen med andre mennesker. Hvem skal bestemme, hvem skal have magt og indflydelse, hvordan skal goderne fordeles, hvad er mest retfærdigt?

I forløbet skal vi stifte bekendtskab med en række filosoffer, som gennem tiden er kommet med forskellige bud på, hvordan vi mest hensigtsmæssigt indretter os.

Vi starter med de største ”gamle grækere” af dem alle: Platon og Aristoteles!
For at forstå deres bud på en politisk filosofi er vi imidlertid nødt til at se ikke blot på deres ”erkendelsesteori” (epistemologi), men på hele deres samlede menneske- og verdenssyn – deres metafysik.   

· Aristoteles (384-322 fvt.) har vi allerede stiftet bekendtskab med under gennemgangen af dydsetikken.
Aristoteles’ metode er at kategorisere og definere, afgrænse og begrebsafklare ”substanser” i forhold til hinanden. Han opdeler substanser i ”stof” og ”form”, og betragter vi staten (polis) som en "substans" vil det følge, at borgerne er denne substans' "stof", mens forfatningen vil være dens "form".

Mennesket vil som såkaldt "zoon politikon" ifølge Aristoteles nødvendigvis indrette sig i stater. (I et senere forløb om logik og argumentation dukker Aristoteles op igen som ”opfinder” af syllogismen.)
Vi læser ikke primærtekst af Aristoteles i dette forløb om politisk filosofi.

· Platon (427-347 fvt.) anskuer i sin såkaldte "idélære" tingene i "fænomener" og "ideer", og det er kun filosofferne, som gennem et langt livs intellektuelle dannelse kan skue disse ideer (jf. hulelignelsen). Derfor mener Platon, at det bør være filosofferne, der skal bestemme i et samfund.

· Machiavelli (1469-1527) er jo langt senere – og noget helt andet! Han mener, at formålet med en stat er stabilitet for borgerne. Og at en fyrste må gøre, hvad der skal til for at opretholde denne fred og stabilitet – også selv om det måtte indebære dybt uetiske, usympatiske og evt. voldelige handlinger mod befolkningen.

· Thomas Hobbes (1588-1679) argumenterer for det hensigtsmæssige i, at man enes om at overdrage magten til en enevældig ”suveræn” i bestræbelsen på at komme væk fra den kaotiske ”naturtilstand”.

· John Locke (1632-1704) opererer ligeledes med en naturtilstand, men han beskriver den anderledes. Hos Locke, som betegnes som den klassiske liberalismes fader, hersker der i naturtilstanden den såkaldte ”naturret”, som betyder, at alle mennesker er frie og lige.

· Karl Marx (1818-1883) og det "Kommunistiske Manifest", han skrev sammen med Engels, fremfører sin idealtstat som en endnu ikke realiseret historisk mulighed – eller nødvendighed.

· John Rawls (1921-2002) er snarere socialliberal, og han argumenterer for, at den mest retfærdige fordeling af goderne opnås ved, at man i en tænkt situation placerer sig bag et ”uvidenhedens slør”, hvor man ikke ved, hvilken position man ender med at få i oprettelsen af et samfund – hvorfor man angiveligt tilskyndes til at tilgodese de mindst privilegerede (fordi man altså selv kan risikere at havne dér).

· Liberalisten Robert Nozick (1938-2002) mener, at minimalstaten er den mest udstrakte stat, der kan retfærdiggøres.

Et mere moderne bidrag får vi fra Martha Nussbaum og hendes såkaldte "kapabilitetstilgang".

Vi arbejder med tekster dels fra grundbogen ”Mennesket i verden”, dels fra bogen "Refleksion - Grundbog i filosofi", dels fra Jimmy Zander Hagens "Eksistens og ansvar" suppleret undervejs med artikler og podcasts, der sætter nogle af problemstillingerne ind i en aktuel ramme.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Valgfrit emne: Har vi en fri vilje?

Holdet valgte som selvvalgt emne at undersøge spørgsmålet "Har vi en fri vilje"?
Den såkaldte determinisme svarer: nej!
Dette syn synes i takt med den nyeste udvikling inden for den naturvidenskabelige neuro- og hjerneforskning at vinde større og større udbredelse.
Men det synes ikke desto mindre vanskeligt at tilslutte sig 100 % – i hvert fald har vi i høj grad indrettet os  s o m   o m  vi har (i det mindste en vis grad af) fri vilje. Bare tænk på vores retssystem!
Men helt og aldeles uindskrænket fri vilje er heller ikke så nem at acceptere.

Den såkaldte kompatibilisme undersøger området mellem de to yderpoler.  
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Videnskabsteori, logik og argumentation

Hvad er egentlig videnskab? Hvad skal der til, før vi kan kalde noget "bevist" eller ligefrem "sandt"?
Videnskabsteori er sjovere, end det lyder.

Karl Popper mener, at en teori skal kunne "falsificeres", for at den er videnskabelig. Visse teorier dækker simpelthen det hele (han tager bl.a. Freuds psykoanalyse som eksempel) og kan forklare alt – og det er faktisk et svaghedstegn ifølge Popper.

Thomas S. Kuhn mener ikke, at videnskaben udvikler sig stille og roligt, fordi vi gradvist bliver klogere ved at bygge oven på hinandens erkendelser. Kuhn mener, at udviklingen snarere sker i pludselige spring – eller "revolutioner" – som med ét ændrer det hele. Og man dermed går fra et "paradigme" til et andet.

Socialkonstruktivisme: Landegrænser og pengesedler er eksempler på, at visse ting kun har betydning og værdi, fordi vi har aftalt det. Men hvor meget kan man sige det om?

Men forud for gennemgangen af disse forskellige syn på, hvad videnskab er, indledes forløbet med en (ultrakort) introduktion til logik og argumentationsteori.

Hvordan står den formelle, klassiske logik (baseret på Aristoteles' ”syllogismer”) i forhold til den uformelle, moderne argumentationsteori (Toulmins model med påstand – belæg – hjemmel – rygdækning – styrkemarkører – gendrivelse)?

Hvor sidstnævnte, som I kender fra danskundervisningen, primært ser på et arguments effektivitet i forhold til at skulle overbevise en modpart, opererer den filosofiske med:
  
Gyldige og ugyldige argumenter
Holdbare og uholdbare argumenter.

Induktion
Deduktion
Abduktion

Fejlslutninger

Vi kommer også forbi et par underholdende paradokser!
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Hvad vil det sige at være et menneske?

Vores grundbog indleder kapitlet "Hvad vil det sige at være et menneske?" med René Descartes og hans berømte "Cogito ergo sum" – jeg tænker, altså er jeg.

Det er ikke eksistentialisme, men den er god at have på plads, inden vi kaster os ud i et forsøg på at besvare kapitlets spørgsmål.

Den store danske eksistensfilosof Søren Kierkegaard (1813-1855) regnes for "eksistentialismens fader", men også Friedrich Nietzsche bereder grunden for den bevægelse eller "isme", som for alvor blomstrer op i Frankrig i årene efter Anden Verdenskrig med hovednavnene:

Jean-Paul Sartre
Simone de Beauvoir
Albert Camus

Sidstnævnte når vi desværre kun kort forbi.

Centrale begreber i eksistentialismen er:
Frihed
Valget
Ansvar
Engagement, autenticitet og lidenskab
Angst
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer