Holdet 2024 fi/x - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Gefion Gymnasium
Fag og niveau Filosofi C
Lærer(e)
Hold 2024 fi/x (fi-x)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Etik. Hvordan bør vi handle?
Titel 2 Politisk filosofi: Hvad er et retfærdigt samfund?
Titel 3 Mennesket og maskinen
Titel 4 Videnskabsteori: Hvad er god videnskab?
Titel 5 Videnskabsteori: Hvad er videnskab?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Etik. Hvordan bør vi handle?

Forløbsbeskrivelse:

I dette forløb har vi fokuseret på sindelagsetikken i form af dydsetikken (Kant), konsekvensetikken/utilitarismen hos J. Bentham og J. S. Mill samt dydsetikken hos Aristoteles og R. Husthouse. Vi har set på case's vedrørende sundhedsvæsenet, selvkørende biler og politiske prioriteringer med etiske konsekvenser.

Læringsmål:
Eleverne skal kende og kunne anvende begreberne:

Pligtetik

Konsekvensetik

Mål og middel

Kategorisk imperativ

Utilitarisme

Regel- utilitarisme

Dydsetik

Handlingsutilitarisme

Buridans æsel- eksemplet

Moralsk motivation og moralsk opdragelse

Faglige mål:
Genkende og redegøre for samt vurdere etiske problemstillinger

Kernestof:
Grundlæggende filosofiske diskussioner, der knytter sig til opfattelser af menneske, samfund, teknologi og natur
centrale filosofiske begreber og positioner

Pensum:

Larsen, K. Grundbog til filosofi, Mennesket i Verden, s. 12 - 44.

Larsen & Rasmussen, Refleksion, s. 55-63, s. 70-77.

Artikler:

https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/en-person-fra-den-rigeste-procent-af-danmark-udleder-10-gange-saa-meget-co2-som

"Et spil om liv og død" fra Etisk Råd https://nationaltcenterforetik.dk/etiske-temaer (kort uddrag)

"Hvem skal dø" dr.dk https://www.dr.dk/nyheder/viden/teknologi/spil-skal-den-gamle-dame-eller-hundehvalpen-doe

Vi har endvidere haft en kort metodisk og idehistorisk introduktion
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 3,6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Politisk filosofi: Hvad er et retfærdigt samfund?

Vi skal arbejde med hvad et retfærdigt samfund er og hvordan magten bør fordeles i et samfund. Vi arbejder med politisk filosofi og inddrager Platon, Hobbes, Rawls og Nozick.

Platon: Mennesket i verden, s. 108-117
Hobbes:  i Mennesket i verden, s. 121-127
Rawls:  i Mennesket i verden, s. 128-135
Nozick: Refleksion, s. 105-108 og 120-122

Eleverne arbejder med et selvstændigt projekt, hvor de laver oplæg på screencast.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 6,7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Mennesket og maskinen

Mennesket og Maskinen

I dette forløb ser vi på forholdet mellem mennesket og maskinen ud fra et overordnet eksistentialistisk tema. Vi ser på maskinen ud fra et algoritmesynspunkt. Vil man kunne sige, at maskinen er "menneskelig", hvis den udvikles tilstrækkelig nok (AI)? I denne forbindelse har vi snakket om transhumanisme. Vi har over for dette set på, hvad der definerer det menneskelige. Er vi blot en biologisk "maskine"? Eller er det spørgsmålet om eksistens og mening, der definerer mennesket?

Pensum:

Larsen & Rasmussen Refleksion, s. 162 - 167.

Larsen, K., Mennesket i Verden, s. 77 - 86, s. 94 -106.

Holm, A. Fire Menneskesyn, s. 73-  74 (teksten findes i vores mappe i Drev under forløbet; "Mennesket og Maskinen")

Artikel: "Skal robotter have menneskerettigheder?" fra videnskab.dk
Artikel:  "Mere menneskelig end mennesker. Kunstig intelligens i Blade Runner-året 2019". fra Berlingske.dk

Medier:
Youtube- klip om robotten Sophia, Kunstig Intelligens, E. Musk og Neuralink, samt OpenAi's robot

Læringsmål:

Eleverne skal kende begreberne:

- Angst (Kierkegaard og Sartre)
- Frihed og valget
- Ansvar
- Eksistentialisme
- Transhumanisme
- Væren-i-sig og væren-for-sig
- Ond tro

Faglige mål:
- Cases og løsningsforslag af klassisk eller hverdagsagtig karakter
- Demonstrere viden og kundskaber om filosofiske problemstillinger og teorier vedrørende fundamentale opfattelser af menneske, samfund, teknologi og natur inden for såvel praktisk som teoretisk filosofi

Kernestof:
Grundlæggende filosofiske diskussioner, der knytter sig til opfattelser af menneske, samfund, teknologi og natur
centrale filosofiske begreber og positioner

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Videnskabsteori: Hvad er god videnskab?

Vi arbejder med grundlæggende vidensskabsteori herunder begreber som hypotese, normativ og deskriptiv og socialkonstruktivisme.

Vi læser primærtekster af Popper og Kuhn. Vi inddrager diverse cases.

Om videnskabetoeri, s. 45-46 i Mennesketsyn

Thomas Kuhn: Sekundær s. 57-62 og primærtekst s. 62-64 i Mennesket i verden

Karl Popper: Sekundær 48-54 og primærtekst fra ’Om Gisninger’ s. 54-62 i Mennesket i verden


Om socialkonstruktivismen, i Mennesket i verden s. 65-70.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 11,71 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Videnskabsteori: Hvad er videnskab?

Vi arbejder med grundlæggende vidensskabsteori herunder begreber som hypotese, normativ og deskriptiv og socialkonstruktivisme.

Vi læser primærtekster af Popper og Kuhn. Vi inddrager diverse cases.

Grundlæggende om videnskab: Fra Vidensmønstre, red. Thomas Svane Christensen m.fl. Afsnit om ’Viden og videnskab’ (til os med s. 3 i kopi og dermed til og med afsnittet Hvad er videnskab?).

Thomas Kuhn: Sekundær s. 57-62 og primærtekst s. 62-64 i Mennesket i verden

Karl Popper: Sekundær 48-54 og primærtekst fra ’Om Gisninger’ s. 54-62 i Mennesket i verden

Kort introduktion til fænomonologi som videnskabsteoretisk tilgang: https://laeremiddel.dk/viden-og-vaerktoejer/videnskabsteori/videnskabsteoretiske-retninger/faenomenologi/. Introduktionen sker som en optakt til fællesarrangement om filosofi og empati med foredrag af Dan Zahavi,

Om socialkonstruktivismen, i Mennesket i verden s. 65-70.
Indhold
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer