Holdet G3 nv (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Gefion Gymnasium
Fag og niveau Nat. grundf. -
Lærer(e) Linda Schneider, Line Jessen, Sami Pedersen, Steen Kentved
Hold 2025 nv/G3 (G3 nv)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 NV-fysik og naturgeografi
Titel 2 NV: Kemi og biologi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 NV-fysik og naturgeografi

I fysik og Ng har vi under overskriften ”Klimaet”: Undersøgt, hvorfor temperaturen ændrer sig i forhold til, hvor på kloden man befinder og i forhold til afstand til havet. I denne del af forløbet bruges kvalitative modelforsøg og analyser af klimadata.
I den anden halvdel af ng-forløbet arbejdede I med strålingsbalancen og lavede en kvantitativ feltmåling af en aktuel strålingsbalance.
Afslutningsvis så I på hvordan klimaet formodes at ændre sig i fremtiden, her brugte I en kvantitativ global klimamodel, der er baseret på utallige data og fysiske formler.
Vi har også arbejdet med:

● exoplaneter og betingelser for liv på en planet
● stigende mængde CO2 i atmosfæren,energiomsætning (fossil energi)
● begreberne energi og effekt
● begrebet varmefylde. Dette begreb skulle I bl.a. bruge i forbindelse med forklaring af kystklima og fastlandsklima i ng. For at vise, hvordan man kan bestemme et stofs varmefylde eksperimentelt har I lavet et kvantitativt forsøg, hvor I bestemte vands varmefylde.
● Wiens forskydningslov. Dette skulle I bruge til at forklare, hvilken type stråling Solen og Jorden udsender.
solstrålingens effekt. I forbindelse med dette blev det beregnet, hvor stor en Intensitet dvs effekt pr. kvadratmeter Jorden modtager fra Solen.
begrebet albedo. Dette skulle I bruge til at forklare forhold i forbindelse  den globale opvarmning.
● lidt om bølgelængder og det elektromagnetiske spektrum.
● Kelvinskalaen som en anden temperaturskala end Celsius-skalaen.
● Planck-kurver.
● Wiens forskydningslov. Dette skulle I bruge til at forklare, hvilken type stråling Solen og Jorden udsender.
● varmestråling og termiske kameraer
● begrebet albedo. Dette skulle I bruge til at forklare ting i forbindelse med drivhuseffekten og den globale opvarmning.
● drivhuseffekten
● forsøg om albedo, hvor I skulle undersøge absorptionen af strålingen fra en varmelampe i henholdsvis en hvid og sort dåse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 NV: Kemi og biologi

i arbejder med vandmiljø i både kemi og i biologi.

I biologi lærer vi blandt andet om økosystemer, abiotiske og biotiske faktorers påvirkning af økosystemer, fødekæder, fødenet, respiration, fotosyntese, trofiske niveauer, BPP, NPP,  Næringsstoffer, algeopblomstring OG vi lærer hvordan vi kan undersøge om en sø er forurenet ved en makroindex metode. Her kommer vi ind på forureningsindikatorer og rentvands indikatorer, iltstrategier, diffusion, kvalitativ og kvantitative tests.

I kemi lærer vi blandt andet om afstemning af reaktionsskema, iondannelse, simple og sammensatte ioner, tilstandsformer, saltes opløselighed og fældningsreaktioner.

I kemiforløbet har eleverne arbejdet med
- Stoffers opbygning
- Atomets opbygning
- Grundstoffer og kemiske forbindelser
- Reaktionsskemaer og afstemning heraf
- Tilstandsformer
- Grundstoffernes periodiske system, herunder atomnummer, hovedgrupper, perioder og metaltrappen
- Simple og sammensatte ioner, herunder eksempler på simple ioner i undergrupperne
- Saltes opbygning og navngivning
- Opløsning af salte i vand
- Fældningsreaktioner, herunder opskrivning af ionreaktionsskema og stofreaktionsskema

Øvelse: Analyse af vandprøver: "Bestemmelse af chlorid, sulfat og phosphat i vandprøve" samt "Bestemmelse af ammonium i vandprøve"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer