Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Gefion Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Nat. grundf. -
|
|
Lærer(e)
|
Anne-Sofie Scheel Dalbach, Annette Jørgensen, Sami Pedersen, Steen Kentved
|
|
Hold
|
2025 nv/G15 (G15 nv, G15 nvex)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
NV-fysik og naturgeografi
I fysik og Ng har vi under overskriften ”Klimaet”: Undersøgt, hvorfor temperaturen ændrer sig i forhold til, hvor på kloden man befinder og i forhold til afstand til havet. I denne del af forløbet bruges kvalitative modelforsøg og analyser af klimadata.
I den anden halvdel af ng-forløbet arbejdede I med strålingsbalancen og lavede en kvantitativ feltmåling af en aktuel strålingsbalance.
Afslutningsvis så I på hvordan klimaet formodes at ændre sig i fremtiden, her brugte I en kvantitativ global klimamodel, der er baseret på utallige data og fysiske formler.
Vi har også arbejdet med:
● exoplaneter og betingelser for liv på en planet
● stigende mængde CO2 i atmosfæren,energiomsætning (fossil energi)
● begreberne energi og effekt
● begrebet varmefylde. Dette begreb skulle I bl.a. bruge i forbindelse med forklaring af kystklima og fastlandsklima i ng. For at vise, hvordan man kan bestemme et stofs varmefylde eksperimentelt har I lavet et kvantitativt forsøg, hvor I bestemte vands varmefylde.
● Wiens forskydningslov. Dette skulle I bruge til at forklare, hvilken type stråling Solen og Jorden udsender.
solstrålingens effekt. I forbindelse med dette blev det beregnet, hvor stor en Intensitet dvs effekt pr. kvadratmeter Jorden modtager fra Solen.
begrebet albedo. Dette skulle I bruge til at forklare forhold i forbindelse den globale opvarmning.
● lidt om bølgelængder og det elektromagnetiske spektrum.
● Kelvinskalaen som en anden temperaturskala end Celsius-skalaen.
● Planck-kurver.
● Wiens forskydningslov. Dette skulle I bruge til at forklare, hvilken type stråling Solen og Jorden udsender.
● varmestråling og termiske kameraer
● begrebet albedo. Dette skulle I bruge til at forklare ting i forbindelse med drivhuseffekten og den globale opvarmning.
● drivhuseffekten
● forsøg om albedo, hvor I skulle undersøge absorptionen af strålingen fra en varmelampe i henholdsvis en hvid og sort dåse
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
NV-biologi og kemi
I skal kunne:
- gennemføre undersøgelser i laboratoriet og i felten
- opsamle, systematisere og behandle data fra forsøg
- anvende modeller der kvalitativt (ikke måleligt) og kvantitativt (måleligt) beskriver - sammenhænge i omgivelserne og kunne se modellernes muligheder og begrænsninger
- formidle et naturvidenskabeligt emne med relevante faglige begreber
- demonstrere viden om naturvidenskabelige metoder og identitet
- anvende matematik indenfor naturvidenskab
Biologidelen
Formål:
Modul 1
I skal kunne redegøre for biotiske og abiotiske faktorer
I skal kunne redegøre for begreberne økosystem primærproducenter og begrænsende faktorer, herunder også fotosyntese og respiration
Modul 2
Beskrive og give eksempler på fødekæder og fødenet
Identificere producenter, planteædere og rovdyr i en model
Kunne følge en energistrøm og forklare størrelsen af energien relativt til de forskellige trin
Relatere fødenet og energistrøm
Forklare hvordan biodiversitet og fødenet hænger sammen
Modul 3
I skal kunne redegøre for:
Hvilke faktorer der påvirker søens sundhed
Hvordan man kan bestemme en søs sundhed
Samspil mellem dyr og abiotiske faktorer
Modul 4
At vurdere en søs forureningsgrad ved at se på hvilke dyr, der lever det pågældende sted
Modul 5
At bearbejde data fra makroindexøvelsen og skrive rapport
Modul 6
I skal kunne redegøre for kulstofkredsløbet
Modul 7
I skal have overblik over forløbet og der skal laves portfolio
Kemi del
I forløbet har eleverne arbejdet med
- Stoffers opbygning
- Atomets opbygning
- Reaktionsskemaer og afstemning heraf
- Grundstoffernes periodiske system, herunder atomnummer, hovedgrupper, perioder og trappen
- Simple og sammensatte ioner
- Saltes opbygning og navngivning
- Opløsning af salte i vand
- Fældningsreaktioner
Øvelse: Kvalitativ bestemmelse af ioner i en vandprøve
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
14,00 moduler
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/17/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d69183315834",
"T": "/lectio/17/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d69183315834",
"H": "/lectio/17/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d69183315834"
}