Holdet 1h bk (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Gefion Gymnasium
Fag og niveau Billedkunst C
Lærer(e) Lone Elliot
Hold 2025 bk/h (1h bk)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro til faget
Titel 2 Formelle virkemidler
Titel 3 Natursyn
Titel 4 Byen
Titel 5 Kroppen i kunsten
Titel 6 Eksamensprojekt IDENTITET

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro til faget


1. Intro til faget, læringsmål og portefoliearbejde.
2. Kategoriseringsøvelse/ kunsthistorisk kronologi
3. gengivelsesstrategi
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Formelle virkemidler

Introducerende metodeforløb med særlig fokus på formalanalyse og billedets virkemidler.


Teori:
Henrik Scheel Andersen mfl. Billedkunst, Metode, Kronologi, Tema: Billedets virkemidler s. 7 - 40
Supplerende: Lise Mark, Kompendium om billedanalyse/Formelle virkemidler
Se google drev for lærermateriale om virkemidler m.m

Praksis:

KOMPOSITION:
Tegning af kompositions- begrebspar i 12 felter

Tableau efter selvvalgte værker: Fotos med kroppe og komposition

Kompositionsændring: "Art Attack" collage på fotokopi af kendt kunstværk

RUM:
Centralperspektiv og formindskelse. Tegning efter Albertis metode i renæssancen)

OP ART: Eksperimenter med rumillusioner med sort -hvid/ tusch

FOTO: Rumlig fortælling med scalafigurer


LYS OG SKYGGE + RUM :

Naturligt lys/volumenskabende. blyantstegning af kugle på hvidt papir.
Demonstrere  gråtonescala, skraveringsteknik., volumenskabende naturligt lys, egenskygger og slagskygger.

FARVE:
Spektralfarver/komplementærkontraster, demonstration af Ittens farvescala.
Akryl på papir - farveblandinger ud fra de primære farver.

Til logbogen:
Indsæt  dine noter til teorilæsning ( billedkunstbogen)  +
Hav værkeksempler på de forskellige virkemidler ( komposition, rum, lys/skygge, farve) ved hjælp af "ægte" kunstværker, kombineret med dine egne praktiske eksempler. Skriv altid hvad det var du demonstrere med dit eget praktiske øvelse.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Natursyn

Forløbet sættes fokus på natursyn i kunsten gennem tiden - fra romantikken til idag.

Særlige periodefokus. Undersøgelse af hvilket natursyn man havde I disse perioder/ismer:
Romantik og guldalder - nationalromantik og national identitet - den symbolske natur.
Impressionismen - naturen som studieobjekt, en plein air, fokus på lys og farve.
Postimpressionisme (ex. Munch) - naturen som mentalt udtryk/brug af farvesymbolik.
Ekspressionismen - farverne og former frisættes, motivet (natur/by/mennesket) som følelsesudtryk.
Samtidskunst/1970'erne og frem: Land Art, installationskunst.

Teori:
Aros Artifakti, Undervisningsmateriale, 2017, "The Garden" - Natursyn gennem tiden
Jonas Wolter Temaer i kunsten 1: "Landskabsmaleriet fra 1600-1900".
Jonas Wolter: "Indtryk og udtryk" s. 157-167.
Film: CONNECT ME / Trapholt: https://www.youtube.com/watch?v=svKq1YLgaeA

Analyser:
J Th Lundbyes "En dansk kyst" ,1842
Claude Monet, "impression soleil levant", 1872
Edvard Munch: "Skriget", 1893, Livets dans, 1899
Ice Watch af Olafur Eliasson,
Katrine Grosse "No Title/The garden", LandArt/installation i Mindeparken i Aarhus, 2017.

Andre værkeksempler på beskuerinddragende installationskunst:
Olafur Eliasson: Your Rainbow Panorama, Aros
Ai Wei Wei (Impression solei levant - en genfortolkning),
Gonzales Torres (Untitled, Portrait of Ross)

Naturen og The future:
Digital kunst:  Wang og Søderstrøm:
https://www.youtube.com/watch?v=tsLxx2xmTrg
https://wangsoderstrom.com/rehousing-technopshere
https://wangsoderstrom.com/



TIL DEN SAMLEDE PORTEFOLIO:

Teorinoter til logbog:

Evt egne notet til Artifakti, "The Garden"

Guldalder/rommantikken: De teoretiske spørgsmål 1-3 s. 26-27 om Lundbyes "En dansk kyst" 1842 i "Landskabsmaleriet fra 1600-1900".
+ Selvvalgt værker fra den danske guldalder.

Jonas Wolter: "Indtryk og udtryk" s. 157-167: Oversigtsskema: Kunstnere og virkemidler for impressionismen, postimpressionismen og ekspressionismen.

Fælles analyser, der skal være i logbogen - men du må meget gerne selv samle flere værkeksempler fra teori og Lones pp'er:

J. Th Lundbyes "En dansk kyst"  Kitnæs ved Roskilde Fjord,1842 ( skitse + færdige værk)
Claude Monet, impression Soleil Levant, 1872  ( bemærk det impressionistiske motiv og  malestilen)
Edvard Munch: "Skriget", 1893 ( Hvordan udrykker farver, linjer og form en indre sindstilstand?)
                           " Livets dans", 1899 ( Hvilken tematik/ anvendelse af farvesymbolik)
Installationsanalyse af "Ice Watch" af Olafur Eliasson (samtidskunst)
Arbejdspørgsmål om klimakunst med værker af bla. Katrine Grosse "No Title/The garden"/klimasikring i Kbh.
PP om installationskunst og andre værkeksempler på beskuerinddragende installationskunst.


Praksis:

Visuel note til "artifakti - The Garden"

Husk at skrive i din logbog hvad du har undersøgt i din praktiske opgave:

1)Oliekridt: Impressionistisk værk efter Claude Monets høstakke (20 minutters øvelse) - Demonstrerer impressionistisk teknik og motivtype.

2) Olie eller pastelkridt - motiv efter Edvard Munch - Demonstrerer ekspressiv stil/symbolisme, Munchs motivverden

3) Portræt. Skitser med blindtegning - bearbejdet i ekspressionistisk stil med " personligt farvevalg/ farvepsykologi og komplementærkontraster

4) Fotos af mikroverden, sanselige overfalder: Lille lerskulptur: CLOSE UP - et nærsyn på naturens små eksistenser, undersøgelser af overflader i ler
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Byen

Blikket på byen og byens rum:

Vi bevæger os fra den repræsenterede by (i kunst) til den oplevede by (gadekunsten).
Fra at være en kulisse, man observerer udefra, formidlet i maleriet af  fx Renoir og Munch, undersøges byen som et konkret sted, man kan bevæge sig i, og gribe ind i og bruge til kommunikation.

I den franske impressionismens motiver skildres bylivet både som et rum for fri udfoldelse, sociale møder mellem kønnene, kunstnerbohemeliv, og begejstringen ved ny teknologi og en modernes by i udvikling. Dette i stærk kontrast til det traditionelle og stillestående liv på landet. I ekspressionismen skildres storbyen derimod ofte som et fortabelsesrum, et sted hvor man kan forsvinde i mængden, og hvor også bagsiden af det modernes liv udfolder sig, Som et sted der skaber en følelse af isolation, et kuldslået sted for umoral og menneskeligt fordærv. Byen som motiv anvendes også symbolsk, som en spejling af kunstnerenes egen mentale tilstand.

I forløbet sættes der også fokus på  stedsspecifik kunst, grafitti og street artens udtryksform, stil og budskab. I det offentligt rum, kan visuel kultur udfolde sig uafhængigt af museets eller det offentliges monopol på hvad der er "kunst".
Grafitti og street art adskiller sig dermed fra anden visuel kunst og kommunikation, der placeres i byrummet. For hvem bestemmer egentlig i det offentlige rum, hvem taler til os? Og hvad er det for en stemme som gadekunsten repræsenterer?

Teori:
Jonas Wolter: Storbyen og storbymennesket i malekunsten fra 1900 til idag, s. 31 -34
Jonas Wolter, Temaer i Kunsten "Street art og gaden i kunsten"
Hvad er det offentlige rum? (fra Louisianas læringsportal)

Film: Er graffiti hærværk eller kunst? https://www.youtube.com/watch?v=4GNoUYZhrT0&t=248s
Banksys " stunt" på Christies: YOUTUBE: Banksy Artwork Shredded After Selling at Auction May Have Increased in Value, https://www.youtube.com/watch?v=eXKE0nAMmg4

Lærepp om ekspressionisme og byens rum
Lærerpp'er om Street art, graffiti og Superflex + intro diverse praktiske øvelser.

Praksis:
Dit eget Tag.

Selvvalgt eksemple på street art:
fx Stencil med Culture Jamming mfl.


Til logbogen:

Egne noter og spørgsmålsbesvarelser til teori, herunder
skema med besvarelser til spørgsmål til Jonas Wolter "Street art og Gaden i kunsten".
Reflektioner over: Hvad er et offentligt rum? hvem har " magten " i byrummet?

Dine analyser: (se lærermateriale i fællesmappen)
Lars Aarhenius: ”The Street”, 2003 https://www.filmform.com/works/1122-the-street/
Auguste Renoir; " Moulin de la Galette, 1876"
Edvard Munchs "Aften på Karl Johan".
Din PP: Egen analyse og præsentation af selvvalgt street art værk
+ to eksempler på selvfundne street art værker (fra nettet eller i dit nærområde)

Praksis:
Fotografier af street art og andre eksempler på visuel kultur/kommunikation i byen
Foto af dit eget TAGS. Forhold dig til dit formsprog og farvevalg - hvilken virkning har dit tag?
Dit eget street art værk - selvvalgt udtryk og betydning.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kroppen i kunsten

Mennesket og ikke mindst kroppen har været et gennemgående motiv for kunsten.
Med særligt fokus på skulpturens formsprog og betydning, undersøger vi forskellige kropsfremstillinger i forskellige perioder i historien, samt skulpturer i det offentlige rum.  Der inddrages også værker på flade og performance  - hvor der sættes fokus på skulpturens virkemidler, klassisk og moderne formsprog, kroppens funktion og betydning i forhold til krop, køn/blikket og identitet/magt.

Teori:
Jonas Wolter,  Temaer i kunsten 1., "Kroppen i Kunsten" s. 53-68.
Skovgaardsmuseet, artikel: "Hyldest til Kvinden".
Lærermateriale og pp'er om skulpturananlyse og moderne skulpturtyper.
Lærerpp der understøtter læsningen af " Kroppen i kunsten", med værkeksempler og spørgsmål.

Læse noter og analyser:
Egen noter og besvarelse af spørgsmål fra 1.del og 2. del af teksten " Kroppen i kunsten" (Wolter)
Egne noter til " Hyldest til modellen". (Skovgaards museet)


Værker I skal kende og/eller have analyseret inden eksamen -  fra tekstlæsning eller fra fælles gennemgang eller klasseanalyse:

Den klassiske og den modernes kropsfremstilling:

Krop og form:
Spydbæreeren, Antik skulptur - analyseret i klassen
Michelangelo, David, 1503 (renæssance)
Rubens "De tre gratier", ca. 1630 (barok)
Picasso " le Demoiselle d'avignon" (Kubisme)
Giacometti "Walking Man" (modernisme)
Henry Moore , eksempler på abstrakt figuration ;"reclining Nudes"
Elmgren og Dragset:  Digitalt værk//subversion over Thorvaldsens Jason

Køn og Krop:
Tizian: Venus fra Urbino, 1538 ( renæssance) - analyseret i klassen
Edouard Manet "Olympia", 1863 ( realisme) - analyseret i klassen
Sarah Lucas: Selfportrait with Fried Eggs ( samtidskunst, fotoiscenesættelse) - analyseret i klassen
Peter Callesen: The Castle (samtidskunst performance)
Elmgreen og Dragset: "Han" - skulptur ved havnen i Helsingør.
Eriksen: "Den lille havfrue" ved Langelinje

Krop, identitet og magt, kroppen i byrummet:
Saly: Frederik d. 5 rytterstatue, 1750 (skulptur)
Jeanette Ehlers, Queen Mary (Skulptur - Mock up)
Michelangelo, David, 1503
Rematerialisering af Frederik V buste (smidt i havnen).


Praksis:
Tegning med 8 modsætningspar – skulpturbegreber
Modsætningspar i ler (abstrakte skulpturer)
Tegnede skitser/noter med formalanalyse fra SMK (Opdag en skulptur)
Tegneøvelser af skulpturer fra kunsthistorien
Lille vokskulptur (inspireret af en skulptur fra kunsthistorien, efter egen skitse)
Fotoserie af hinanden med kønsstereotyper
Lerskulptur inspireret af Henry Moore
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer