Holdet 1j ng (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Gefion Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Benedicte Barfort
Hold 2025 ng/j (1j ng, 1j ngex)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 NV Grundforløb
Titel 2 Jordens vilde kræfter
Titel 3 Hvordan skal fremtidens energiforsyning se ud i DK
Titel 4 Det vilde vejr
Titel 5 Case: Klimatilpasning ved skybrud

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 NV Grundforløb

NB! NV-forløbet er ikke en del af pensum i naturgeografi c. Dog har vi brugt en del af nv-kompendiet og de gennemgåede begreber og derfor ligger. det tilgængeligt i undervisningsbeskrivelse.

I den naturgeografiske del af forløbet har I arbejdet med:
Med udgangspunktet i overskriften ”Klima”, skal I undersøge, hvorfor temperaturen ændrer sig i forhold til, hvor på kloden man befinder sig i forhold til Ækvator og i forhold til afstand til havet. Derudover arbejder I med, hvorfor der er forskel på temperaturen på samme breddegrad på trods af samme solindstråling. I denne del af forløbet bruges kvalitative modelforsøg og analyser af klimadata.
I den anden halvdel af forløbet arbejder I med strålingsbalancen og laver en kvantitativ feltmåling af en aktuel strålingsbalance.
Afslutningsvis ser I på hvordan klimaet formodes at ændre sig i fremtiden, her bruger I en kvantitativ global klimamodel der er baseret på utallige data og fysiske formler.

I den fysikfaglige del af forløbet har I arbejdet med:
at CO2 udledningen er steget
begreberne energi og effekt
begrebet varmefylde. Dette begreb skulle I bl.a. bruge i forbindelse med forklaring af kystklima og fastlandsklima i ng. For at vise, hvordan man kan bestemme et stofs varmefylde eksperimentelt, har I lavet et kvantitativt forsøg, hvor I bestemte vands varmefylde.
lidt om bølgelængder og det elektromagnetiske spektrum.
Kelvinskalaen som en anden temperaturskala end Celsius-skalaen.
Det elektromagnetiske spektrum herunder infrarød og ultraviolet stråling
Planck-kurver, som skulle bruges til at forklare, hvilken type stråling Solen og Jorden udsender.
solstrålingens effekt
begrebet albedo, som skulle bruges i forbindelse med forklaring på drivhuseffekten og den globale opvarmning.
forsøg der illustrerer princippet bag Jordens energibalance, og som viser effekten af, at Jorden har en beskyttende atmosfære omkring sig

Pensum fra grundforløbet kan findes i ng-mappen i Drev.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Jordens vilde kræfter

Eksamensspørgsmål der primært kobler sig til foløbet: Hvorfor blev Tongas udbrud som det gjorde i Januar 2022?


Vi været omkring følgende begreber, processer og konsekvenser, som I skal kunne redegøre for og diskutere:

1) Jordens indre opbygning og pladetektoniske kræfter (konvektionsceller)
2) Den geologiske cyklus med hovedfokus på nedsynkning/subduktion, tryk og temperatur forøgelse, opsmeltning og størkning, og dannelsen af magmatiske bjergarter, efterfulgt af bjergkædehævning og vulkanudbrud,
3) Vulkaner, magmaer, lavaer, udbrudsstyrke og udbrudsprodukter i forhold til pladegrænser og hotspots
4) Jordskælv, bølgetyper, hvad bruges bølgerne til, hvad siger hypocenters placering i dybden om pladegrænsen
5) Geofænomener ved de forskellige pladegrænser (Bjerge, vulkaner, vulkanske øbuer, jordskælv, dybhavsgrave mm)


Derfor arbejder vi med følgende kernestof:
- Jordens udvikling, herunder den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner
- Geologiske processer og kredsløb
- Natur- og menneskabt landskabsdannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund.


Vi har arbejde med forsøg og empirisk arbejde mm:
- Densitet af basalt og granit
- Google Earth øvelser med genkendelse og analyse af diverse pladegrænser og vulkaner i verdenen
- Triangulering af model jordskælv

- Viskositetsforsøg ved at puste i hhv. olie (skjoldvulkan), opvaskemiddel (keglevulkan) og sirup (eksplosionsvulkan)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Hvordan skal fremtidens energiforsyning se ud i DK

Eksamensspørgsmål der primært relaterer sig til forløbet:

Hvorfor er det problematisk, at en for stor del af verdens energiforbrug dækkes af fossile brændsler?

Hvordan påvirker menneskets olieforbrug klimaet?

Vi været omkring følgende begreber, processer og konsekvenser, som I skal kunne redegøre for og diskutere:
- Bjergarternes kredsløb med særlig fokus på sedimentære bjergarter: klastiske og biogene
- Permeabilitet og porøsitet
- Oliedannelse: -Segl-, reservoir- og kildebjergarter, olie- og gasvindue
- Vedvarende energi med særlig fokus på vindenergi
- Bæredygtighedsbegrebet med fokus på svag/stærk bæredygtighed, naturkapitaler, økologisk fodaftryk mv.
- Det globale kulstofskredsløb

Eksperimentelt og empiribaseret arbejde:
Oliemigration i sand med kapsel
Oplæg om selvvalgt vedvarende energikilde
Arcgisøvelse med vindmøller

Vi arbejder således med følgende kernestof i læreplanen:

- Geologiske processer  og menneskets anvendelse af ressourcer
- Det globale kulstofskredsløb
- Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning.
- Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold herunder forbrugsmønstre
- Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug
- FN's verdensmål for bæredygtig udvikling
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Det vilde vejr

Eksamensspørgsmål der primært kobler sig op på dette forløb:

Hvorfor er den udnyttelige vandressource i Danmark skævt fordelt?

I dette forløb har vi fokuseret på vejr og vand, hvor vi har arbejdet indgående med
- det globale vindsystem
- klimazoner
- ekstreme vejrfænomener som orkaner og monsunen
- vandets kredsløb
- nedbørsdannelse
- vandbalanceligningen
luftfugtighed
- grundvandsdannelse, herunder istidens påvirkning på Danmarks landskabsdannelse, og hvilken rolle den spiller ift. jordens porøsitet og permeabilitet.

Forløbet dækker således over følgende punkter fra læreplanens kernestof:

- Det globale vindsystem og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter
- Vandets kredsløb, herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer
- Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
- Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning
- Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund

Forløbet har ført os videre til et kort casebaseret forløb om skydbrudssikring i København, hvor eleverne har skulle udvikle en protype på en filterjord til vejbed der skal aflede vand ved skybrud. Derfor kan dette også inddrages i dette forløb.

I forløbet har vi også fokuseret på klimaforandringers påvirkning af vejrforhold bla. El Nino og monsunen. I den forbindelse har vi genbesøgt strålingsbalancen og drivhuseffekten for at forstå sammenhængen mellem udledningen af drivhusgasser og øgede globale temperaturer..

I forløbet har vi arbejdet med følgende forsøg og empirisk arbejde:
- Karkludsforsøg der påviser luftfugtighed
- måling af strålingsbalancen
- fremlæggelse af klimazoner med selvvalgte empiri fra zonerne.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Case: Klimatilpasning ved skybrud

Dette korte case-forløb bygger videre på forrige forløb om klima og vejr.

Her har vi taget udgangspunkt i undervisningsmaterialet fra Engineer for the Future, hvor vi har set på LAR-løsninger i byen. Vi har været på feltekskursion til Klimakvarteret på Østerbro og observeret forskellige løsninger til afledning af regn. Her har eleverne kunne konkretisere fagbegreber som permabilitet, albedo, hældningens betydning af vandafledning, bæredygtighed mv.
Eleverne har derefter arbejdet i gruppevis om at undersøge et selvvalgt område i København, som er udsat for oversvømmelse ved skybrud. Her har har eleverne arbejdet med kortdata fra klimatilpasning.dk. De har lavet beregning på hvor store og hvor mange vejbed der bør indsættes for at et skybrud kan afledes, og selvstændigt udarbejdet skitser af udformningen. Til sidst har eleverne blandet og teste en prototype på en filterjord der opfylder de kriterier som skal være tilstede for at et vejbed kan aflede regnvand, rense vandet, og give næring til beplantning.

Forløbet har primært haft fokus på følgende punkter fra læreplanen
̶ FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling
Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning
̶ Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre
̶ Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold

Vi har desuden haft fokus på de faglige mål, og hvordan naturgeografi kan anvendes karrieremæssigt.

Forsøg der kan inddrages:
- Feltekskursion til Klimakvarteret
- Vejbedsprojektet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6,61 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer