Holdet 1j ng (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Gefion Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Benedicte Barfort
Hold 2025 ng/j (1j ng, 1j ngex)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 NV Grundforløb
Titel 2 Jordens vilde kræfter
Titel 3 Hvordan skal fremtidens energiforsyning se ud i DK
Titel 4 Det vilde vejr
Titel 5 Case: Klimatilpasning ved skybrud

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 NV Grundforløb

I den naturgeografiske del af forløbet har I arbejdet med:
Med udgangspunktet i overskriften ”Klima”, skal I undersøge, hvorfor temperaturen ændrer sig i forhold til, hvor på kloden man befinder sig i forhold til Ækvator og i forhold til afstand til havet. Derudover arbejder I med, hvorfor der er forskel på temperaturen på samme breddegrad på trods af samme solindstråling. I denne del af forløbet bruges kvalitative modelforsøg og analyser af klimadata.
I den anden halvdel af forløbet arbejder I med strålingsbalancen og laver en kvantitativ feltmåling af en aktuel strålingsbalance.
Afslutningsvis ser I på hvordan klimaet formodes at ændre sig i fremtiden, her bruger I en kvantitativ global klimamodel der er baseret på utallige data og fysiske formler.

I den fysikfaglige del af forløbet har I arbejdet med:
at CO2 udledningen er steget
begreberne energi og effekt
begrebet varmefylde. Dette begreb skulle I bl.a. bruge i forbindelse med forklaring af kystklima og fastlandsklima i ng. For at vise, hvordan man kan bestemme et stofs varmefylde eksperimentelt, har I lavet et kvantitativt forsøg, hvor I bestemte vands varmefylde.
lidt om bølgelængder og det elektromagnetiske spektrum.
Kelvinskalaen som en anden temperaturskala end Celsius-skalaen.
Det elektromagnetiske spektrum herunder infrarød og ultraviolet stråling
Planck-kurver, som skulle bruges til at forklare, hvilken type stråling Solen og Jorden udsender.
solstrålingens effekt
begrebet albedo, som skulle bruges i forbindelse med forklaring på drivhuseffekten og den globale opvarmning.
forsøg der illustrerer princippet bag Jordens energibalance, og som viser effekten af, at Jorden har en beskyttende atmosfære omkring sig

Pensum fra grundforløbet kan findes i ng-mappen i Drev.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Jordens vilde kræfter

HVORFOR BLEV TONGAS UDBRUD, SOM DET GJORDE I JANUAR 2022?

HVORDAN FINDER MAN UD AF HVILKEN PLADEGRÆNSE, MAN ER VED?


Vi været omkring følgende begreber, processer og konsekvenser, som I skal kunne redegøre for og diskutere:

1) Jordens indre og pladetektoniske kræfter (konvektionsceller)
2) Den geologiske cyklus med hovedfokus på nedsynkning/subduktion, tryk og temperatur forøgelse, opsmeltning og størkning, og dannelsen af magmatiske bjergarter, efterfulgt af bjergkædehævning og vulkanudbrud,
3) Vulkaner, magmaer, lavaer, udbrudsstyrke og udbrudsprodukter i forhold til pladegrænser og hotspots
4) Jordskælv, bølgetyper, hvad bruges bølgerne til, hvad siger hypocenter om pladegrænsen
5) Geofænomener ved de forskellige pladegrænser (Bjerge, vulkaner, vulkanske øbuer, jordskælv, dybhavsgrave mm)


Derfor arbejder vi med følgende kernestof:
- Jordens udvikling, herunder den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner
- Geologiske processer og kredsløb herunder det globale kulstofskredløb og menneskers anvendelse af ressourcer
- Natur- og menneskabt landskabsdannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund.
- Klimaændringer

Empirisk arbejde mm:
- Densitet af basalt og granit
- Google Earth øvelser med genkendelse og analyse af diverse pladegrænser og vulkaner i verdenen
- Triangulering af model jordskælv

- Viskositetsforsøg ved at puste i hhv. olie (skjoldvulkan), opvaskemiddel (keglevulkan) og sirup (eksplosionsvulkan)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Hvordan skal fremtidens energiforsyning se ud i DK

Hvordan skal fremtidens energiforsyning se ud?

Vi været omkring følgende begreber, processer og konsekvenser, som I skal kunne redegøre for og diskutere:
Sedimentære bjergarter
- klatiske, biogene, kemiske
- kridt, leirskifer, sandsten og salt
- processer: erosion, transport, sedimentation, inddampning, aflejring, cementering og diagenese
Permeabilitet og porøsitet
Oliefælder, herunder saltdomer/salthorste
Segl-, reservoir- og kildebjergarter
Olievindue
Superpositionsprincippet
Reserve vs. ressource
Kulstofkredsløbet og CO2-neutralitet
Ikke-fornybare og fornybare energikilder
Menneskeskabte klimaforandringer og strålingsbalancen
Geologisk tid: Perm, jura, kridt og tertiær
Alternative energikilder; sol-, bølge-, vand-, vind- og geotermisk energi, samt biogas og affald
Bæredygtighedsbegrebet

Eksperimentelt og empiribaseret arbejde:
* Oliemigration i sand med kapsel
* Find oliefælde fra geologisk profil

Vi arbejder således med følgende kernestof i læreplanen:
- Jordens udvikling (fra Perm til tertiær)
- Geologiske processer (processer, og materialer knyttet til sedimentære bjergarter og oliedannelse) og menneskets anvendelse af ressourcer (Olie)
- Det globale kulstofskredsløb i geofagligsammenhæng, med fokus på dannelse af kalkbjergarter, oliedannelse og olieforbrænding
- Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning.
- Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold herunder forbrugsmønstre (introduktion til bæredygtighed og forbrug)
- Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug (herunder fornybare energityper)
- FN's verdensmål for bæredygtig udvikling (nr 7 bæredygtig energi, nr 9 Industri, innovation og infrastruktur, nr 12 ansvarlig produktion og forbrug og nr 13 klimaindsats)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer