Holdet 1m ng (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Gefion Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Astrid Saxbeck Larsen
Hold 2025 ng/m (1m ng, 1m ngex)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 NV Grundforløb
Titel 2 Jordens vilde kræfter
Titel 3 Hvordan skal fremtidens energiforsyning se ud i DK
Titel 4 Hvad er det danske naturgrundlag?
Titel 5 Klimatilpasning

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 NV Grundforløb

I den naturgeografiske del af forløbet har I arbejdet med:
Med udgangspunktet i overskriften ”Klima”, skal I undersøge, hvorfor temperaturen ændrer sig i forhold til, hvor på kloden man befinder sig i forhold til Ækvator og i forhold til afstand til havet. Derudover arbejder I med, hvorfor der er forskel på temperaturen på samme breddegrad på trods af samme solindstråling. I denne del af forløbet bruges kvalitative modelforsøg og analyser af klimadata.
I den anden halvdel af forløbet arbejder I med strålingsbalancen og laver en kvantitativ feltmåling af en aktuel strålingsbalance.
Afslutningsvis ser I på hvordan klimaet formodes at ændre sig i fremtiden, her bruger I en kvantitativ global klimamodel der er baseret på utallige data og fysiske formler.

I den fysikfaglige del af forløbet har I arbejdet med:
at CO2 udledningen er steget
begreberne energi og effekt
begrebet varmefylde. Dette begreb skulle I bl.a. bruge i forbindelse med forklaring af kystklima og fastlandsklima i ng. For at vise, hvordan man kan bestemme et stofs varmefylde eksperimentelt, har I lavet et kvantitativt forsøg, hvor I bestemte vands varmefylde.
lidt om bølgelængder og det elektromagnetiske spektrum.
Kelvinskalaen som en anden temperaturskala end Celsius-skalaen.
Det elektromagnetiske spektrum herunder infrarød og ultraviolet stråling
Planck-kurver, som skulle bruges til at forklare, hvilken type stråling Solen og Jorden udsender.
solstrålingens effekt
begrebet albedo, som skulle bruges i forbindelse med forklaring på drivhuseffekten og den globale opvarmning.
forsøg der illustrerer princippet bag Jordens energibalance, og som viser effekten af, at Jorden har en beskyttende atmosfære omkring sig

Pensum fra grundforløbet kan findes i ng-mappen i Drev.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Jordens vilde kræfter

HVORFOR BLEV TONGAS UDBRUD, SOM DET GJORDE I JANUAR 2022?

HVORDAN FINDER MAN UD AF HVILKEN PLADEGRÆNSE, MAN ER VED?


Vi været omkring følgende begreber, processer og konsekvenser, som I skal kunne redegøre for og diskutere:

1) Jordens indre og pladetektoniske kræfter (konvektionsceller)
2) Den geologiske cyklus med hovedfokus på nedsynkning/subduktion, tryk og temperatur forøgelse, opsmeltning og størkning, og dannelsen af magmatiske bjergarter, efterfulgt af bjergkædehævning og vulkanudbrud,
3) Vulkaner, magmaer, lavaer, udbrudsstyrke og udbrudsprodukter i forhold til pladegrænser og hotspots
4) Jordskælv, bølgetyper, hvad bruges bølgerne til, hvad siger hypocenter om pladegrænsen
5) Geofænomener ved de forskellige pladegrænser (Bjerge, vulkaner, vulkanske øbuer, jordskælv, dybhavsgrave mm)


Derfor arbejder vi med følgende kernestof:
- Jordens udvikling, herunder den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner
- Geologiske processer og kredsløb herunder det globale kulstofskredløb og menneskers anvendelse af ressourcer
- Natur- og menneskabt landskabsdannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund.
- Klimaændringer

Empirisk arbejde mm:
- Densitet af basalt og granit
- Google Earth øvelser med genkendelse og analyse af diverse pladegrænser og vulkaner i verdenen
- Triangulering af model jordskælv

- Viskositetsforsøg ved at puste i hhv. olie (skjoldvulkan), opvaskemiddel (keglevulkan) og sirup (eksplosionsvulkan)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Hvordan skal fremtidens energiforsyning se ud i DK

Hvordan skal fremtidens energiforsyning se ud?

Vi været omkring følgende begreber, processer og konsekvenser, som I skal kunne redegøre for og diskutere:
Sedimentære bjergarter
- klatiske, biogene, kemiske
- kridt, leirskifer, sandsten og salt
- processer: erosion, transport, sedimentation, inddampning, aflejring, cementering og diagenese
Permeabilitet og porøsitet
Oliefælder, herunder saltdomer/salthorste
Segl-, reservoir- og kildebjergarter
Olievindue
Superpositionsprincippet
Reserve vs. ressource
Kulstofkredsløbet og CO2-neutralitet
Ikke-fornybare og fornybare energikilder
Menneskeskabte klimaforandringer og strålingsbalancen
Geologisk tid: Perm, jura, kridt og tertiær
Alternative energikilder; sol-, bølge-, vand-, vind- og geotermisk energi, samt biogas og affald
Bæredygtighedsbegrebet

Eksperimentelt og empiribaseret arbejde:
* Oliemigration i sand med kapsel
* Find oliefælde fra geologisk profil

Vi arbejder således med følgende kernestof i læreplanen:
- Jordens udvikling (fra Perm til tertiær)
- Geologiske processer (processer, og materialer knyttet til sedimentære bjergarter og oliedannelse) og menneskets anvendelse af ressourcer (Olie)
- Det globale kulstofskredsløb i geofagligsammenhæng, med fokus på dannelse af kalkbjergarter, oliedannelse og olieforbrænding
- Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning.
- Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold herunder forbrugsmønstre (introduktion til bæredygtighed og forbrug)
- Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug (herunder fornybare energityper)
- FN's verdensmål for bæredygtig udvikling (nr 7 bæredygtig energi, nr 9 Industri, innovation og infrastruktur, nr 12 ansvarlig produktion og forbrug og nr 13 klimaindsats)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 8,61 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Hvad er det danske naturgrundlag?

HVILKEN BETYDNING HAR REGNVEJRET FOR DE DANSKE LANDMÆND?

HVILKE FORUDSÆTNINGER HAR ER LANGBRUG I SØNDER_OMME OG I RINGSTED?

HVOR VIL DET VÆRE BEDST AT SÆTTE VINDMØLLER OG SOLCELLER OP?


Vi startede med at lave klima-plantebælte-klassifikationer på baggrund af hydrotermfigurer.

Herefter fokuserede vi på begreber og processer, der er relevante ved nedbørsdannelse:
- mættet og umættet luft
- absolut, relativ og maksimal fugtighed
- luftmasse densitet
- umættet luft afkøles tøradiabatisk 1C/100m
- dugpunktstemperaturen nåes (dugpunktskurven) og luften mættes med vanddamp
- Kondensationskerner og mættet luft giver skydannelse og nedbør
- Ved fortsat afkøling sker afkølingen fugtadiabatisk
- Føhneffekt
- Konvektions, stignings- og frontnedbør

Derefter arbejdede vi med det globale og lokale vindsystem for at kunne forklare nedbørsmønstrene i tid og rum i Danmark og arbejdede med:
- Termisk lavtryk ved ækvator (konvektions og konvergensnedbør)
- dynamisk højtryk i subtroperne (nedsynkende luft mindsker nedbør)
- Dynamiske lavtryk ved polarfronten (meget nedbør)
- Forskel på varmekapacitet i land og hav
- Vind der presses over norske bjerge og til dels over den jyske højderyg.

Før vi kunne se på landbrugsproduktion i Danmark, har vi arbejdet med dannelse af det danske istidslandskab og den jordbund, gletscherne har efterladt samt betydingen for vandets kredsløb:
- Saale og Weischel istiderne og deres fremstød
- Landskabsformerne: Bundmoræne, randmoræne, smeltevandssletter og bakkeøer
- Sedimenterne og deres tilknytning til landskabsformerne
- Infiltration, permeabilitet og porøsitet, fordampning

Slutteligt arbejde vi i GIS med grundvanddannelse og -udnyttelse på tværs at Danmark.

I forbindelsen med afslutningen på naturgrundlaget i Danmark lavede eleverne i grupper en aflevering om landbrugsproduktion forskellige steder i Danmark. Her trænede vi kortanalyse.


Kernestof
- Naturskabt landskabsdannelse, udvikling
- Det globale vindsystem og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter
- Klimaets betydning for produktion og mennesket grundlæggende livsvilkår
- Klimaændringer
- Vandets kredsløb herunder grundvandsdannelse samt udnyttelsen af vandressourcen
- Bæredygtig udvikling under forskellige  natur og samfundsforhold

Empirisk arbejde:
- Klassifikation af klima- og plantebælter
- Beregninger knyttet til nedbørsdannelser baseret på egne fugtighedmålinger
- Infiltrationsforsøg i forskellige aflejringer fra istiden (smeltevandsand og moræneler)
- Istidsforsøg for at illustere hhv. bund- og randmorænedannelse, samt smeltevandsslette
- Kortanalyse af grunden til placering af to forskellige typer landbrug i hhv. Ringsted og Sønder-Omme


Læst
UDFYLD
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 8,61 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Klimatilpasning

HVORFOR ER STORBYEN SANDSYNLIGVIS MERE UDSAT FOR SKYBRUD END RESTEN AF LANDET?
HVAD KAN VI GØRE FOR AT MINDSKE RISIKOEN FOR OVERSVØMMELSER I STORBYEN?

Vi startede forløbet med at opfriske RCP-scenarier fra FNs klimapanel og læse om, hvordan klimaændringerne forventes at påvirke Danmark.

Da vi er et københavner- og dermed by-gymnasium vil vi fokusere på, hvordan klimaet i byen er, og hvad vi kan gøre for at mindske evt. negative konsekvenser af ændret temperatur og nedbørsmønstre.
Vi har undersøge varme-ø-effekten gennem DMI-vejrarkiv, hvor vi har undersøgt temperaturforskelle mellem København og det østlige Sjælland ved hhv. sommer- og vinter, for at illustrere varme-ø-effekten.
Vi har opmålt et på et område nær Gefion og beregnet BAF-værdien for at vurdere områdets bidrag til varme-ø-effekten.

Vi har brugt vores viden om nedbørsdannelse fra forløbet "Naturgrundlag" til at forklare skybruddannelsen om sommeren, og vi har set på, hvordan vandets kredsløb er manipuleret i byer, samt betydningen af dette for konsekvenserne af kraftige nedbørshændelser. Ved brug af Bluespot-analyse i MiljøGIS har vi undersøgt oversvømmelsesrisikoen på Gefion og omegn.

Vi har orienteret os om klimatilpasningstiltag og bæredygtighedsfokus i andre storbyer gennem filmen "The Urban Green" og arbejdet med holistiske bæredygtighedsbegreb.

Eleverne har gruppevist lavet innovativt arbejde i form af et klimatilpasningsprojekt, som de har præsenteret i en aflevering. I denne anvendes ligeledes bæredygtighedsbegrebet, urban varme-ø, og miljøGIS, m.fl.

Begreber i forløbet
Klimatilpasning vs. klimaforebyggelse
Skybrud
LAR-løsninger
Urban varme-ø
Varmekapacitet, albedo, vandets kredsløb
Fordampningsbaseret afkøling
Lavtryk/højtryk, konveksionsnedbør, dugpunktskurven
Porøsitet og permeabilitet
(Kyst- og fastlandsklima)

Kernestof:
- Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning
- Vandets kredsløb
- Menneskabt landskabs (byen) betydning for klima og samfund
- Bæredygtigudvikling under forskellige natur og samfundsforhold
- FN Verdensmål for bæredygtig udvikling (6, 13 og 15)

Empirisk arbejde:
- Beregning af BAF-værdi nær Gefion og ved innovationsområde
- Indsamling af temperaturdata for det østlige sjælland - urban varme-ø (+kyst/fastland)
- Vurdere innovative løsninger i København (felttur i Klimakvarteret)
- Bluespot analyse i GIS (miljøgis) (udsathed ved skybrud)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer