Holdet 2k ng (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Gefion Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Astrid Saxbeck Larsen
Hold 2025 ng/k (2k ng, 2k ngex)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Arktis og fortidens klimaforandringer
Titel 2 Vandmangel
Titel 3 Jordens Vilde Kræfter
Titel 4 Hvordan opstår Vejret i Danmark
Titel 5 Hvordan skal fremtidens energiforsyning se ud i DK
Titel 6 Klimatilpasning

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Arktis og fortidens klimaforandringer

Arktis og fortidens klimaforandringer

Vi har arbejdet med det arktiske klima og de klimaændringer, der foregår der oppe i disse år. I den sammenhæng har vi arbejdet med de naturlige klimaændringer, og hvordan vi kan sige noget om dem i forhold til de menneskeskabte klimaændringer. I den sammenhænk er vi kommet ind på:

- Klimazoner og plantebelder og deres betydning for klimaforandringer
- Hydrotermfigur
- Milankovich teorien med hensyn til Excentricitet, Inklination og Præcession. Hvordan disse tin har spillet en rolle for historiske klimaændringer, og hvordan man laver den perfekte istid.
- Proxydata. Den betydning proxydata har for vores moderne forståelse af klimaændringer, og hvordan Willi Dansgaards arbejde har hjulpet til at give Danmark en førende rolle inden for iskerneboringer.
- Feedback mekanismer og deres rolle for ændringer i klimaet både naturligt og menneskeskabt.
- Den termohaline cirkulation

Empirisk arbejde.
- Vi har lavet en opgave om hydrotermfigurer, hvor eleverne har lavet deres egen hydrotermfigur ud fra data de selv har fundet og beabejdet.
Forsøg med Grøndlandspumpen

Derfor arbejder vi med følgende kernestof:
- ̶Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
- ̶Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Vandmangel

Vandmangel

Vi har arbejdet med hvor vandet er henne på jorden, hvor meget der er og ikke mindst, hvordan der så samtidig kan opstå mangel på drikkevand nogle steder i verden, mens andre steder har massere af drikkevand. Vi har også arbejdet med, hvordan jorden kan filtrere vandet så det bliver drikbart for mennesker.

- Vandets kredsløb, evaportranspiration, infiltration osv.
- Vandbalanceligningen
- Vandet på jordens overflade, håndtering af vand fx med LAR-løsninger
- Grundvandsdannelse, jordlag, mættet og umættet zoner, vandets bevægelse i jorden, bæredygtighed, forurening i jorden og hvordan den bevæger sig, mænget af grundvand forskellige steder i Danmark
Forsøg om porøsitet og permeabilitet
- Matrix gruppeopgave om vandmangel
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Jordens Vilde Kræfter

Vi været omkring følgende begreber, processer og konsekvenser, som I skal kunne redegøre for og diskutere:

1) Jordens indre og pladetektoniske kræfter (konvektionsceller)
2) Den geologiske cyklus med hovedfokus på nedsynkning/subduktion, tryk og temperatur forøgelse, opsmeltning og størkning, og dannelsen af magmatiske bjergarter, efterfulgt af bjergkædehævning og vulkanudbrud,
3) Vulkaner, magmaer, lavaer, udbrudsstyrke og udbrudsprodukter i forhold til pladegrænser og hotspots
4) Jordskælv, bølgetyper, hvad bruges bølgerne til, hvad siger hypocenter om pladegrænsen
5) Geofænomener ved de forskellige pladegrænser (Bjerge, vulkaner, vulkanske ø-buer, jordskælv, dybhavsgrave mm)
6) Tsunamier: dannelse, udbredelse og eksempel fra Japan 2011 og Port-au-Prince


Derfor arbejder vi med følgende kernestof:
- Jordens udvikling, herunder den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner
- Geologiske processer, kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer
- Natur- og menneskabt landskabsdannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund.

Empirisk arbejde mm:
- Densitet af basalt, granit og magnetit
- Google Earth øvelse med genkendelse og analyse af diverse pladegrænser
- Triangulering af model jordskælv
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Hvordan opstår Vejret i Danmark

Vi har fokuseret på begreber og processer, der er relevante ved nedbørsdannelse:
- mættet og umættet luft
- absolut, relativ og maksimal fugtighed
- luftmasse densitet
- umættet luft afkøles tørdiabetisk 1C/100m
- dugpunktstemperaturen nås (dugpunktskurven) og luften mættes med vanddamp
- Kondensationskerner og mættet luft giver skydannelse og nedbør
- Ved fortsat afkøling sker afkølingen fugtdiabetisk
- Føhn effekt
- Konvektions, stignings- og frontnedbør

Derefter arbejdede vi med det globale og lokale vindsystem for at kunne forklare nedbørsmønstrene i tid og rum i Danmark og arbejdede med:
- Termisk lavtryk ved ækvator (konvektions og konvergensnedbør)
- dynamisk højtryk i subtroperne (nedsynkende luft mindsker nedbør)
- Dynamiske lavtryk ved polarfronten (meget nedbør)
- Forskel på varmekapacitet i land og hav
- Vind der presses over den jyske højderyg.

Vi har ydermere arbejdet med monsunregn i Indien

Kernestof - Naturskabt landskabsdannelse, udvikling
- Det globale vindsystem og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter
- Klimaets betydning for produktion og mennesket grundlæggende livsvilkår
- Klimaændringer
- Bæredygtig udvikling under forskellige  natur og samfundsforhold

Empirisk arbejde:
- Klassifikation af klima- og plantebælter
- Observation og udledning af konveksionscelle vha. konvektionskammer
- Skydannelse i flaske
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Hvordan skal fremtidens energiforsyning se ud i DK

Hvordan skal fremtidens energiforsyning se ud?

Vi været omkring følgende begreber, processer og konsekvenser, som I skal kunne redegøre for og diskutere:
Sedimentære bjergarter
- klatiske, biogene, kemiske
- kridt, leirskifer, sandsten og salt
- processer: erosion, transport, sedimentation, inddampning, aflejring, cementering og diagenese
Permeabilitet og porøsitet
Oliefælder, herunder saltdomer/salthorste
Segl-, reservoir- og kildebjergarter
Olievindue
Superpositionsprincippet
Reserve vs. ressource
Kulstofkredsløbet og CO2-neutralitet
Ikke-fornybare og fornybare energikilder
Menneskeskabte klimaforandringer og strålingsbalancen
Geologisk tid: Perm, jura, kridt og tertiær
Alternative energikilder; sol-, bølge-, vand-, vind- og geotermisk energi, samt biogas og affald
Bæredygtighedsbegrebet

Eksperimentelt og empiribaseret arbejde:
* Oliemigration i sand med kapsel
* Find oliefælde fra geologisk profil

Vi arbejder således med følgende kernestof i læreplanen:
- Jordens udvikling (fra Perm til tertiær)
- Geologiske processer (processer, og materialer knyttet til sedimentære bjergarter og oliedannelse) og menneskets anvendelse af ressourcer (Olie)
- Det globale kulstofskredsløb i geofagligsammenhæng, med fokus på dannelse af kalkbjergarter, oliedannelse og olieforbrænding
- Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning.
- Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold herunder forbrugsmønstre (introduktion til bæredygtighed og forbrug)
- Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug (herunder fornybare energityper)
- FN's verdensmål for bæredygtig udvikling (nr 7 bæredygtig energi, nr 9 Industri, innovation og infrastruktur, nr 12 ansvarlig produktion og forbrug og nr 13 klimaindsats)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Klimatilpasning

HVORFOR ER STORBYEN SANDSYNLIGVIS MERE UDSAT FOR SKYBRUD END RESTEN AF LANDET?
HVAD KAN VI GØRE FOR AT MINDSKE RISIKOEN FOR OVERSVØMMELSER I STORBYEN?

Vi startede forløbet med at opfriske RCP-scenarier fra FNs klimapanel og læse om, hvordan klimaændringerne forventes at påvirke Danmark.

Da vi er et københavner- og dermed by-gymnasium vil vi fokusere på, hvordan klimaet i byen er, og hvad vi kan gøre for at mindske evt. negative konsekvenser af ændret temperatur og nedbørsmønstre.
Vi har undersøge varme-ø-effekten gennem DMI-vejrarkiv, hvor vi har undersøgt temperaturforskelle mellem København og det østlige Sjælland ved hhv. sommer- og vinter, for at illustrere varme-ø-effekten.
Vi har opmålt et på et område nær Gefion og beregnet BAF-værdien for at vurdere områdets bidrag til varme-ø-effekten.

Vi har brugt vores viden om nedbørsdannelse fra forløbet "Naturgrundlag" til at forklare skybruddannelsen om sommeren, og vi har set på, hvordan vandets kredsløb er manipuleret i byer, samt betydningen af dette for konsekvenserne af kraftige nedbørshændelser. Ved brug af Bluespot-analyse i MiljøGIS har vi undersøgt oversvømmelsesrisikoen på Gefion og omegn.

Vi har orienteret os om klimatilpasningstiltag og bæredygtighedsfokus i andre storbyer gennem filmen "The Urban Green" og arbejdet med holistiske bæredygtighedsbegreb.

Eleverne har gruppevist lavet innovativt arbejde i form af et klimatilpasningsprojekt, som de har præsenteret i en aflevering. I denne anvendes ligeledes bæredygtighedsbegrebet, urban varme-ø, og miljøGIS, m.fl.

Begreber i forløbet
Klimatilpasning vs. klimaforebyggelse
Skybrud
LAR-løsninger
Urban varme-ø
Varmekapacitet, albedo, vandets kredsløb
Fordampningsbaseret afkøling
Lavtryk/højtryk, konveksionsnedbør, dugpunktskurven
Porøsitet og permeabilitet
(Kyst- og fastlandsklima)

Kernestof:
- Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning
- Vandets kredsløb
- Menneskabt landskabs (byen) betydning for klima og samfund
- Bæredygtigudvikling under forskellige natur og samfundsforhold
- FN Verdensmål for bæredygtig udvikling (6, 13 og 15)

Empirisk arbejde:
- Beregning af BAF-værdi nær Gefion og ved innovationsområde
- Indsamling af temperaturdata for det østlige sjælland - urban varme-ø (+kyst/fastland)
- Vurdere innovative løsninger i København (felttur i Klimakvarteret)
- Bluespot analyse i GIS (miljøgis) (udsathed ved skybrud)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer