Holdet 2p ng (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Gefion Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Mass Mortensen
Hold 2025 ng/p (2p ng, 2p ngex)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Arktis og fortidens klimaforandringer
Titel 2 Vandmangel
Titel 3 Jordens Vilde Kræfter
Titel 4 Hvordan opstår vejret i Danmark?
Titel 5 Energi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Arktis og fortidens klimaforandringer

Vi har arbejdet med det arktiske klima og de klimaændringer, der foregår der oppe i disse år. I den sammenhæng har vi arbejdet med de naturlige klimaændringer, og hvordan vi kan sige noget om dem i forhold til de menneskeskabte klimaændringer. I den sammenhæng er vi kommet ind på:

- Klimazoner og plantebælter og deres betydning for klimaforandringer
- Hydrotermfigur
- Milankovich teorien med hensyn til Excentricitet, Inklination og Præcession. Hvordan disse tin har spillet en rolle for historiske klimaændringer, og hvordan man laver den perfekte istid.
- Proxydata. Den betydning proxydata har for vores moderne forståelse af klimaændringer, og hvordan Willi Dansgaards arbejde har hjulpet til at give Danmark en førende rolle inden for iskerneboringer.
- Feedback mekanismer og deres rolle for ændringer i klimaet både naturligt og menneskeskabt.
- Den termohaline cirkulation

Empirisk arbejde.
- Vi har lavet en opgave om hydrotermfigurer, hvor eleverne har lavet deres egen hydrotermfigur ud fra data de selv har fundet og bearbejdet.

Derfor arbejder vi med følgende kernestof:
- ̶Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
- ̶Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Vandmangel

Vi har arbejdet med hvor vandet er henne på jorden, hvor meget der er og ikke mindst, hvordan der så samtidig kan opstå mangel på drikkevand nogle steder i verden, mens andre steder har massere af drikkevand. Vi har også arbejdet med, hvordan jorden kan filtrere vandet, så det bliver drikbart for mennesker.

- Vandets kredsløb, evaportranspiration, infiltration osv.
- Vandbalanceligningen
- Vandet på jordens overflade, håndtering af vand fx med LAR-løsninger
- Grundvandsdannelse, jordlag, mættet og umættet zoner, vandets bevægelse i jorden, bæredygtighed, forurening i jorden og hvordan den bevæger sig, mængde af grundvand forskellige steder i Danmark
Forsøg om porøsitet og permeabilitet
- Matrix gruppeopgave om vandmangel
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Jordens Vilde Kræfter

Vi været omkring følgende begreber, processer og konsekvenser, som I skal kunne redegøre for og diskutere:

1) Jordens indre og pladetektoniske kræfter (konvektionsceller)
2) Den geologiske cyklus med hovedfokus på nedsynkning/subduktion, tryk og temperatur forøgelse, opsmeltning og størkning, og dannelsen af magmatiske bjergarter, efterfulgt af bjergkædehævning og vulkanudbrud,
3) Vulkaner, magmaer, lavaer, udbrudsstyrke og udbrudsprodukter i forhold til pladegrænser og hotspots
4) Jordskælv, bølgetyper, hvad bruges bølgerne til, hvad siger hypocenter om pladegrænsen
5) Geofænomener ved de forskellige pladegrænser (Bjerge, vulkaner, vulkanske ø-buer, jordskælv, dybhavsgrave mm)
6) Tsunamier: dannelse, udbredelse og eksempel fra Japan 2011 og Port-au-Prince


Derfor arbejder vi med følgende kernestof:
- Jordens udvikling, herunder den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner
- Geologiske processer, kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer
- Natur- og menneskabt landskabsdannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund.

Empirisk arbejde mm:
- Densitet af basalt, granit og magnetit
- Google Earth øvelse med genkendelse og analyse af diverse pladegrænser

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Hvordan opstår vejret i Danmark?

Herefter fokuserede vi på begreber og processer, der er relevante ved nedbørsdannelse:
- mættet og umættet luft
- absolut, relativ og maksimal fugtighed
- luftmasse densitet
- umættet luft afkøles tørdiabetisk 1C/100m
- dugpunktstemperaturen nås (dugpunktskurven) og luften mættes med vanddamp
- Kondensationskerner og mættet luft giver skydannelse og nedbør
- Ved fortsat afkøling sker afkølingen fugtdiabetisk
- Føhn effekt
- Konvektions, stignings- og frontnedbør

Derefter arbejdede vi med det globale og lokale vindsystem for at kunne forklare nedbørsmønstrene i tid og rum i Danmark og arbejdede med:
- Termisk lavtryk ved ækvator (konvektions og konvergensnedbør)
- dynamisk højtryk i subtroperne (ned synkende luft mindsker nedbør)
- Dynamiske lavtryk ved polarfronten (meget nedbør)
- Forskel på varmekapacitet i land og hav
- Vind der presses over den jyske højderyg.

Kernestof - Naturskabt landskabsdannelse, udvikling
- Det globale vindsystem og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter
- Klimaets betydning for produktion og mennesket grundlæggende livsvilkår
- Klimaændringer
- Bæredygtig udvikling under forskellige  natur og samfundsforhold

Empirisk arbejde:
- Klassifikation af klima- og plantebælter
- Observation og udledning af konveksionscelle vha. konvektionskammer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Energi

Dette er et forløb, hvor vi har arbejdet med energien i vores stikkontakter, energien i vores maver fra landbruget og hvilke konsekvenser at manipulationen af denne energi har haft for os menneskers  demografiske udvikling.

Herefter fokuserede vi på begreber og processer, der er relevante ved fossile brændstoffer og vedvarende energi som for eksempel:

Energiens mange former. En introduktion.
Energistrømme
Kulstofskredsløbet
Skabelsen af råolie og gas
Olifælder
Olie- og gasvindue
Vedvarende energi som for eksempel sol, vind og geotermisk
Atomkraft: fusion og fission

Vi har også fokuseret på begreber og processer, der er relevante for landbrug og fødevarer:

Forurening
Landbrugets effekt på det danske landskab
Landbrugets effekt på fældning af regnskoven
Tab af skove
Earth overshoot day
Den Grønne Revolution  
Problemer med udledning, særligt af fosfor, til naturen
Iltsvind
Jagten på begrænsede resurser som fosfor
Mulige løsninger som fx GMO-produkter
Naturnær skovdrift

Vi har også fokuseret på begreber og processer, der er relevante for den demografiske udvikling i i- og ulande.

Den Demografiske Transitionsmodel
Befolkningspyramider
Forskelle på i- og ulande
Vores tindens til negativ bias om verden

Empirisk arbejde:
Fremtidens klima for Europa og Sydamerika (Google Earth Pro).docx
Den demografiske udvikling i udvalgte lande (fra 2026)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer