Holdet 2q ng (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Gefion Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Astrid Saxbeck Larsen
Hold 2025 ng/q (2q ng, 2q ngex)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Arktis og fortidens klimaforandringer
Titel 2 Vandmangel
Titel 3 Jordens Vilde Kræfter
Titel 4 Hvordan opstår vejret i Danmark?
Titel 5 Hvordan skal fremtidens energiforsyning se ud i DK
Titel 6 Klimatilpasning
Titel 7 Materialer

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Arktis og fortidens klimaforandringer

Arktis og fortidens klimaforandringer

Vi har arbejdet med det arktiske klima og de klimaændringer, der foregår der oppe i disse år. I den sammenhæng har vi arbejdet med de naturlige klimaændringer, og hvordan vi kan sige noget om dem i forhold til de menneskeskabte klimaændringer. I den sammenhænk er vi kommet ind på:

- Klimazoner og plantebelder og deres betydning for klimaforandringer
- Hydrotermfigur
- Milankovich teorien med hensyn til Excentricitet, Inklination og Præcession.

Hvordan disse tin har spillet en rolle for historiske klimaændringer, og hvordan man laver den perfekte istid.

- Proxydata. Den betydning proxydata har for vores moderne forståelse af klimaændringer, og hvordan Willi Dansgaards arbejde har hjulpet til at give Danmark en førende rolle inden for iskerneboringer.

- Feedback mekanismer og deres rolle for ændringer i klimaet både naturligt og menneskeskabt.
- Den termohaline cirkulation

Empirisk arbejde.
- Vi har lavet en opgave om hydrotermfigurer, hvor eleverne har lavet deres egen hydrotermfigur ud fra data de selv har fundet og beabejdet.

Derfor arbejder vi med følgende kernestof:

- ̶Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
- ̶Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Vandmangel

Vi har arbejdet med hvor vandet er henne på jorden, hvor meget der er og ikke mindst, hvordan der så samtidig kan opstå mangel på drikkevand nogle steder i verden, mens andre steder har massere af drikkevand. Vi har også arbejdet med, hvordan jorden kan filtrere vandet så det bliver drikbart for mennesker.

- Vandets kredsløb, evaportranspiration, infiltration osv.
- Vandbalanceligningen
- Vandet på jordens overflade, håndtering af vand fx med LAR-løsninger
- Grundvandsdannelse, jordlag, mettet og umettet zoner, vandets bevægelse i jorden, bæredygtighed, forurening i jorden og hvordan den bevæger sig, mængte af grundvand forskellige steder i Danmark
Forsøg om porøsitet og permabilitet
- Matrix gruppeopgave om vandmangel
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Jordens Vilde Kræfter

Vi været omkring følgende begreber, processer og konsekvenser, som I skal kunne redegøre for og diskutere:

1) Jordens indre og pladetektoniske kræfter (konvektionsceller)
2) Den geologiske cyklus med hovedfokus på nedsynkning/subduktion, tryk og temperatur forøgelse, opsmeltning og størkning, og dannelsen af magmatiske bjergarter, efterfulgt af bjergkædehævning og vulkanudbrud,
3) Vulkaner, magmaer, lavaer, udbrudsstyrke og udbrudsprodukter i forhold til pladegrænser og hotspots
4) Jordskælv, bølgetyper, hvad bruges bølgerne til, hvad siger hypocenter om pladegrænsen
5) Geofænomener ved de forskellige pladegrænser (Bjerge, vulkaner, vulkanske ø-buer, jordskælv, dybhavsgrave mm)
6) Tsunamier: dannelse, udbredelse og eksempel fra Japan 2011 og Port-au-Prince


Derfor arbejder vi med følgende kernestof:
- Jordens udvikling, herunder den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner
- Geologiske processer, kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer
- Natur- og menneskabt landskabsdannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund.

Empirisk arbejde mm:
- Densitet af basalt, granit og magnetit
- Google Earth øvelse med genkendelse og analyse af diverse pladegrænser
- Triangulering af model jordskælv
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Hvordan opstår vejret i Danmark?

Vi har fokuseret på begreber og processer, der er relevante ved nedbørsdannelse:
- mættet og umættet luft
- absolut, relativ og maksimal fugtighed
- luftmasse densitet
- umættet luft afkøles tørdiabetisk 1C/100m
- dugpunktstemperaturen nås (dugpunktskurven) og luften mættes med vanddamp
- Kondensationskerner og mættet luft giver skydannelse og nedbør
- Ved fortsat afkøling sker afkølingen fugtdiabetisk
- Føhn effekt
- Konvektions, stignings- og frontnedbør

Derefter arbejdede vi med det globale og lokale vindsystem for at kunne forklare nedbørsmønstrene i tid og rum i Danmark og arbejdede med:
- Termisk lavtryk ved ækvator (konvektions og konvergensnedbør)
- dynamisk højtryk i subtroperne (nedsynkende luft mindsker nedbør)
- Dynamiske lavtryk ved polarfronten (meget nedbør)
- Forskel på varmekapacitet i land og hav
- Vind der presses over den jyske højderyg.

Vi har ydermere arbejdet med monsunregn i Indien

Kernestof - Naturskabt landskabsdannelse, udvikling
- Det globale vindsystem og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter
- Klimaets betydning for produktion og mennesket grundlæggende livsvilkår
- Klimaændringer
- Bæredygtig udvikling under forskellige  natur og samfundsforhold

Empirisk arbejde:
- Klassifikation af klima- og plantebælter
- Observation og udledning af konveksionscelle vha. konvektionskammer
- Skydannelse i flaske
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Hvordan skal fremtidens energiforsyning se ud i DK

Hvordan skal fremtidens energiforsyning se ud?

Vi været omkring følgende begreber, processer og konsekvenser, som I skal kunne redegøre for og diskutere:
Sedimentære bjergarter
- klatiske, biogene, kemiske
- kridt, leirskifer, sandsten og salt
- processer: erosion, transport, sedimentation, inddampning, aflejring, cementering og diagenese
Permeabilitet og porøsitet
Oliefælder, herunder saltdomer/salthorste
Segl-, reservoir- og kildebjergarter
Olievindue
Superpositionsprincippet
Reserve vs. ressource
Kulstofkredsløbet og CO2-neutralitet
Ikke-fornybare og fornybare energikilder
Menneskeskabte klimaforandringer og strålingsbalancen
Geologisk tid: Perm, jura, kridt og tertiær
Alternative energikilder; sol-, bølge-, vand-, vind- og geotermisk energi, samt biogas og affald
Bæredygtighedsbegrebet

Eksperimentelt og empiribaseret arbejde:
* Oliemigration i sand med kapsel
* Find oliefælde fra geologisk profil

Vi arbejder således med følgende kernestof i læreplanen:
- Jordens udvikling (fra Perm til tertiær)
- Geologiske processer (processer, og materialer knyttet til sedimentære bjergarter og oliedannelse) og menneskets anvendelse af ressourcer (Olie)
- Det globale kulstofskredsløb i geofagligsammenhæng, med fokus på dannelse af kalkbjergarter, oliedannelse og olieforbrænding
- Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning.
- Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold herunder forbrugsmønstre (introduktion til bæredygtighed og forbrug)
- Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug (herunder fornybare energityper)
- FN's verdensmål for bæredygtig udvikling (nr 7 bæredygtig energi, nr 9 Industri, innovation og infrastruktur, nr 12 ansvarlig produktion og forbrug og nr 13 klimaindsats)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Klimatilpasning

HVORFOR ER STORBYEN SANDSYNLIGVIS MERE UDSAT FOR SKYBRUD END RESTEN AF LANDET?
HVAD KAN VI GØRE FOR AT MINDSKE RISIKOEN FOR OVERSVØMMELSER I STORBYEN?

Vi startede forløbet med at opfriske RCP-scenarier fra FNs klimapanel og læse om, hvordan klimaændringerne forventes at påvirke Danmark.

Da vi er et københavner- og dermed by-gymnasium vil vi fokusere på, hvordan klimaet i byen er, og hvad vi kan gøre for at mindske evt. negative konsekvenser af ændret temperatur og nedbørsmønstre.
Vi har undersøge varme-ø-effekten gennem DMI-vejrarkiv, hvor vi har undersøgt temperaturforskelle mellem København og det østlige Sjælland ved hhv. sommer- og vinter, for at illustrere varme-ø-effekten.
Vi har opmålt et på et område nær Gefion og beregnet BAF-værdien for at vurdere områdets bidrag til varme-ø-effekten.

Vi har brugt vores viden om nedbørsdannelse fra forløbet "Naturgrundlag" til at forklare skybruddannelsen om sommeren, og vi har set på, hvordan vandets kredsløb er manipuleret i byer, samt betydningen af dette for konsekvenserne af kraftige nedbørshændelser. Ved brug af Bluespot-analyse i MiljøGIS har vi undersøgt oversvømmelsesrisikoen på Gefion og omegn.

Vi har orienteret os om klimatilpasningstiltag og bæredygtighedsfokus i andre storbyer gennem filmen "The Urban Green" og arbejdet med holistiske bæredygtighedsbegreb.

Eleverne har gruppevist lavet innovativt arbejde i form af et klimatilpasningsprojekt, som de har præsenteret i en aflevering. I denne anvendes ligeledes bæredygtighedsbegrebet, urban varme-ø, og miljøGIS, m.fl.

Begreber i forløbet
Klimatilpasning vs. klimaforebyggelse
Skybrud
LAR-løsninger
Urban varme-ø
Varmekapacitet, albedo, vandets kredsløb
Fordampningsbaseret afkøling
Lavtryk/højtryk, konveksionsnedbør, dugpunktskurven
Porøsitet og permeabilitet
(Kyst- og fastlandsklima)

Kernestof:
- Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning
- Vandets kredsløb
- Menneskabt landskabs (byen) betydning for klima og samfund
- Bæredygtigudvikling under forskellige natur og samfundsforhold
- FN Verdensmål for bæredygtig udvikling (6, 13 og 15)

Empirisk arbejde:
- Beregning af BAF-værdi nær Gefion og ved innovationsområde
- Indsamling af temperaturdata for det østlige sjælland - urban varme-ø (+kyst/fastland)
- Vurdere innovative løsninger i København (felttur i Klimakvarteret)
- Bluespot analyse i GIS (miljøgis) (udsathed ved skybrud)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Materialer

Her er en liste over links, I må tilgå til eksamen. Husk på forhånd at downloade dokumentet, samt de ting, du vil have med fra Drev-mappen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 0,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer