Holdet 2s re (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Gefion Gymnasium
Fag og niveau Religion C
Lærer(e) Kamil Altintas
Hold 2025 re/s (2s re)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til religionsfaget (religion c)
Titel 2 Islam
Titel 3 Kristendom
Titel 4 Buddhisme
Titel 5 Religion i det senmoderne samfund
Titel 6 Repetition & eksamenstræning

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til religionsfaget (religion c)

Dette introduktionsforløb har til formål at give eleverne en grundlæggende forståelse af religionsfagets metoder samt grundlæggende religionsfaglig terminologi. Der har i forløbet været særligt fokus på:

• Religionsdefinitioner herunder Ninian Smarts syv-dimensionelle religionsdefinition.
• Religionsfaglige begreber (religionsfænomenologiske) såsom myte (kosmogoni, antropogoni, teogoni, eskatologi), hellig/profan, rent/urent og ritual (herunder overgangsritualer og kultdramaer).
• Introduktion til religionsvidenskabelig metode herunder skellet mellem religionsfænomenologisk og religionssociologisk tilgang.
• Indefra (emic)/Udefra (etic)
• Podemann Sørensens Ritual-myte-model og van Genneps model for et overgangsritual
• at kunne anvende begreberne indefra/udefra og få kendskab til andre grundbegreber i religionsfaget til bestemmelsen af afsender/tekst (elite/mainstream, maksimalisme/minimalisme).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Islam

Faglige mål:
- At kunne redegøre for islams formative periode – Muhammeds rolle og betydning; herunder forskellen mellem Mekka- og Medinaislam samt splittelsen af sunni- og shia-islam.
- At kunne redegøre for gudsbegrebet og Koranens status.
- At kunne redegøre for centrale sider af den muslimske tro og praksis herunder de fem søjler, de seks trosartikler og sharia.
- At kunne karakterisere, analysere og perspektivere Koran- og hadith-tekster og andre former for indefra og udefra kildemateriale med henblik på at forstå verdensopfattelse, menneskesyn, gudsopfattelse, etik og frelsesforståelse.
- At få indsigt i islams mangfoldighed og globale betydning, som den kommer til udtryk i europæiske og danske fremtrædelsesformer i dag.
- At kunne anvende religionsfænomenologiske og sociologiske begreber og modeller fra introforløbet (ritual-myte-model, overgangsritualets tre faser, indefra/udefra, elite/mainstream, helligt/profant, myte, teorier om hvorfor mennesker er religiøse)
- At kunne karakterisere og analysere muslimske grupper (fx fundamentalisme, traditionalisme, modernisme, sekularisme) og anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå aktuelle problemstillinger og konflikter i en global kontekst
- At kunne anvende Lewis Rambos konversionsmodel
- At kunne redegøre for vigtige forskelle og ligheder mellem islam og kristendom gennem et komparativt perspektiv


INTRODUKTION ISLAM
s. 92-96 i Grundbogen til religion c.
Begrebsark med udgangspunkt i videoen fra religionsnørden: https://www.youtube.com/watch?v=yo9_9Cg8XJA


RELIGIØS PRAKSIS (1)
s. 97-106 i Grundbogen til Religion c.

RELIGIØS PRAKSIS (2) - analyse af Hajj (valfart)
Sura 2, 183-187 og sura 2,196-197)
Tekst: Grundbogsmateriale til hajj-analyse
Tekst: overgangsritualer
Dokumentar: Sneaking a Camera into Mecca to Film Hajj: The World's Largest Pilgrimage with Suroosh Alvi. https://www.youtube.com/watch?v=q7q_LcqbvKI

TROSFORESTILLINGER ISLAM
s. 108-109 i Grundbogen til Religion c.
Sura 1 vers 1-7
Tekstanalyse af sura 1. Afsender, gudsopfattelse og menneskeopfattelse.


TROSFORESTILLINGER ISLAM (2)
Tekst 'Syndefaldsberetningen' - fra Josephsen og Jacobi: Religionerne, 1987, Munksgaard.
Tekst 'Koranen om Gud' - (Sura 2:255), (Sura 6:1-3.), (Sura 6:95-103), (Sura 4:171) (Sura 112,1-4)

TROSFORESTILLINGER ISLAM - KORANEN OG HADITH
Fokus på Koranens status og kontekst samt profetens sunna og hadith-litteraturen.
Mekka-islam (Kapitler i Koranen under Mekka-perioden - den tidlige periode) og Medina-islam (Kapitler i Koranen under Medina-perioden.)  
Tekst: Profetens Sunna og Hadithlitteraturen - Religioner lever
Tekst: Al-Bukhari Hadith-uddrag s. 10-14 - Esben Andreasen, Religionshistoriske værker.
Tekst: Forstå Koranen og Profetens Sædvane - Aminah Tønnsen.

SHARIA OG SAMFUNDSSYN
Hvad er Sharia og Fiqh
Retsskolerne/lovskolerne
Hvordan udledes sharia --> de fire kilder
Hvad er en Fatwa
s. 110-112 i Grundbogen til Religion c.
'Er det tilladt at ryge?' - Islamsvar.dk
'Er alle dyr fra havet halal at spise?' - Islamsvar.dk

SHARIA OG SAMFUNDSSYN (2)
s. 113-118 i Grundbogen til Religion c.
Tekst 4 s. 114: Vi tror på en sekulær islam
Tekst 5 s. 115: Hizb ut-Tahrirs mål
Tabel 4: former for sharia s. 116
Jan Hjärpes model s. 114.
'Imam vil ikke afskrive sharia-straffe'
https://www.dr.dk/nyheder/kultur/tro/imam-vil-ikke-afskrive-sharia-straffe
'Sherin Khankan: sharia er foreneligt med europæiske samfund'
https://www.religion.dk/synspunkt/synspunkt-sharia-er-foreneligt-med-europ%C3%A6iske-samfund

SHARIA OG SAMFUNDSSYN (3)
S. 116-118 Grundbogen til religion c. (fokus på Jihadbegrebet)
Sura 8, 39. Sura 9,5 (tekst 6 s. 118)
Islamprofessor: Islam blev til i en verden, hvor krig var normen: https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/jihad-blev-til-i-en-verden-hvor-krig-var-normen
Tekst: Sværd, møgguder og bibelsk hævnporno - Weekendavisen 2020

KONVERSION
s. 264 Grundbogen til Religion c.
'Hvor mange muslimer bor der i Danmark?' https://www.kristeligt-dagblad.dk/religion/hvor-mange-muslimer-bor-der-i-danmark
Vi ser filmen 'Når naboens datter bliver muslim' - https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000105154

Udflugt til Davids Samling
Billedforbuddet i den islamiske verden  
vi ser på miniaturemalerier af profeten Muhammed
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Kristendom

Gennemgående undersøgelse af Kristendommen med følgende særlige fokuspunkter:

Fælles stof fra Jødedommen: Skabelse, Verdensbillede, Syndefald, Pagtstanke, Lov og Messiasprofetier.
Gudsopfattelsen i GT og NT
Kristusforestillinger - menneskelige Jesus og mytiske Kristus
Bibelens opbygning
Kristen etik - næstekærlighed.
Bjergprædiken og radikalisering af loven
Selvvalgt kreativ opgave (videoaflevering, podcast, fremlæggelse eller musik).
Religionssociologisk tilgang med udgangspunkt i borgerkrigen i Liberia - Lewis Rambos 7 stadier og deprivationsteori.
Formativ periode med særlig fokus på Paulus
Reformationen - Martin Luther
Lidelsesfærd og løsningsmyte - kristen frelse gennem Guds offer.
At kunne forstå gudsopfattelse, menneskeopfattelse, etik og frelsesforståelse
At kunne sammenligne mellem jødedom, kristendom og islam.
Anvendelse af religionsfænomenologiske begreber og modeller fra introforløbet (f.eks. ritual-myte-model, overgangsritualets tre faser, indefra-udefra, myte, Ninian Smarts 7 dimensioner)

INTRO KRISTENDOM
s. 52 i Grundbogen til Religion c.
Begrebsark med udgangspunkt i videoen fra religionsnørden: https://www.youtube.com/watch?v=Ii_tst8FglE

SKABELSE OG SYNDEFALD
1. Mosebog kap. 1: Verdens skabelse
1. Mosebog kap. 2: Adam og Eva
1. Mosebog kap. 3: Syndefaldet og uddrivelsen af Edens Have

PAGTEN OG LOVEN
Jødernes pagt med Gud og de Ti Bud
1. Mosebog kap. 12 v. 1-9 - Abrams udvandring til Kana'an
1. Mosebog kap. 17 - Omskærelsen
2. Mosebog kap. 19 - Åbenbaringen på Sinaj
2. Mosebog kap. 20 v. 1-21 - De ti bud
Artikel: 'De Ti Bud og hvad de handler om' https://www.kristeligt-dagblad.dk/religion/de-ti-bud-og-hvad-de-handler-om

Jesus og Kristus
s. 53 og 56-58 i Grundbogen til Religion c.
Øvelse 4 s. 57 - Tekst 5 - "Evangeliernes fremstilling af Jesus".
Messiasforestillinger i Bibelen: Esajas 11,1-10 Davidsønnens fredsrige. Daniel 7,1 og 13-15 "Menneskesønnen". Esajas 52, 13-53,12 Herrens lidende tjener.
Hvem var Jesus? Debat i Deadline 13. august 2013 med Adam Holm: https://www.youtube.com/watch?v=yFAN5Xtqvws

NÆSTEKÆRLIGHED
Bjergprædiken Mattæus kap. 5-7 - uddrag
Tekst: Schow-Madsen s. 59-62 Næstekærlighed

NÆSTEKÆRLIGHED OG KRISTEN ETIK
s. 76-80 i Grundbogen religion c. Biblicistisk etik og situationsetik.
Lukas. Kapitel 6  
Lukas. Kapitel 8.
Lukas. Kapitel 10 - Lignelsen om den barmhjertige samaritaner
Johannes. Kapitel 8 - Kvinden grebet i ægteskabsbrud

KRISTEN ETIK FORTSÆTTELSE
s. 76-80 Grundbogen religion c. Er næstekærlighed en individuel pligt eller en social forpligtelse?
Marie Krarup: Den syriske flygtning er ikke min næste: https://www.kristendom.dk/hvem-er-min-naeste/den-syriske-flygtning-er-ikke-min-naeste
Svar til Marie Krarup: Den syriske flygtning i nød er også min næste. https://www.kristendom.dk/hvem-er-min-naeste/svar-til-marie-krarup-den-syriske-flygtning-er-ogsaa-min-naeste

KREATIV OPGAVE

CASE: LIBERIA DOKUMENTAR
Dokumentar: https://www.youtube.com/watch?v=ZRuSS0iiFyo
s. 246-247 i Grundbogen religion c - deprivationsteori. s. 264 Rambos 7 stadier.

PAULUS, DEN FORMATIVE PERIODE
s. 54-55 og 59-60 Grundbogen religion c.
Romerbrevet 5,1-21
1. Korintherbrev 15,1-28
Galaterbrevet 5,1-12

LUTHER OG REFORMATIONEN
s. 60-62 Grundbogen religion c.
Tekst 1: Luther og de reformatoriske ideer: tro og gerninger. Tekst 2: Reformationens billeder: tro og gerninger. Fra Reformationsjubilæet om tro og gerninger Luther 2017.dk
5 skarpe om Luther: https://www.youtube.com/watch?v=2OALSdC15hY&t=422s

LØSNINGSMYTEN
Markusevangeliet, kapitel 14-16
Messiasforestillinger i Bibelen

FÆNOMENOLOGISK ANALYSE
s. 63-66 i Grundbogen religion c.  

AFSLUTNING
s. 70-75 i Grundbogen religion c.
Folkekirkens vielsesritual - ritualtekst
Religion - forslag til tekstanalyse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Buddhisme

Faglige mål:
1. at få kendskab til den historisk baggrund for og udvikling af buddhismen
2. at få kendskab til den buddhistiske grundmyte Buddha-legenden og den buddhistiske begrebsverden, der kommer til udtryk i legenden (Buddha som mytisk forbillede)
3. at kunne redegøre for væsentlige buddhistiske begreber og trosforestillinger fra Buddhas lære, herunder karma, samsara, livshjulet, de fem skandhaer, de 4 ædle sandheder, den otteledede vej og Nirvana
4. at kunne redegøre for de forskellige buddhistiske retninger (theravada, mahayana, vajrayana)
5. at kunne redegøre for nirvanisk, karmisk og apotropæisk buddhisme, som de kommer til udtryk i henholdsvis munkebuddhisme og lægbuddhisme (elite/mainstream)
6. at kunne karakterisere, analysere og perspektivere indefra og udefra kildemateriale (klassisk og nutidigt) med henblik på at forstå buddhismens verdensopfattelse, menneskesyn, gudsopfattelse og frelsesforståelse
7. at kunne redegøre for forskelle og ligheder mellem buddhisme og andre religioner
8. at få indblik i buddhismens mangfoldighed og globale betydning og udbredelse i det senmoderne samfund og i Vesten i dag
9. at kunne anvende religionsfænomenologiske begreber og modeller m.v. fra introforløbet (herunder Ninians Smarts 7 dimensioner, indefra/udefra, elite/mainstream, myte, ritual osv.)


INTRODUKTION TIL BUDDHISME
S. 143-149 i Grundbogen til religion c. Buddhisme begrebsark med udgangspunkt i videon fra religionsnørden: https://www.youtube.com/watch?v=dhSu7o3A-Aw

BUDDHA OG BUDDHALEGENDEN
Grundbogen til Religion c s. 156 afsnit 'Buddhalegenden'.
Buddhalegenden - Lene Højholdt - s. 12-15.
Opgave med spørgsmål til Buddhalegenden.

DHARMA OG BUDDHISTISKE FORESTILLINGER
Dharmaen, Grundbogen til Religion c s. 156-160 midt.
Buddhas lære - Lene Højholdt - s. 24-26 (karma og samsara), s. 31-33 (skandhaer og Benarestalen)
Benarestalen.
Opgave: 'Buddhisme - Dharma og klassisk buddhisme'.

SANGHA OG DE TRE HOVEDRETNINGER (THERAVADA, MAHAYANA OG VAJRAYANA)
Grundbogen til Religion c, s. 160-162 + s. 167-169.
Artiklen: Buddhismens tre hovedretninger
https://www.religion.dk/viden/buddhismens-tre-hovedretninger
Teksten: Dalai Lama findes og erkendes
Opgave: 'Skema - hovedretninger buddhisme'.

RELIGIØS PRAKSIS - BUDDHISTISKE RITUALER
Fokus på nirvanisk, karmisk og apotropæisk/magisk buddhisme: 'Religiøs praksis i buddhismen' s. 150-155 i Grundbogen til religion c.
Arbejdsark religiøs praksis.

BUDDHISME I DAG OG I VESTEN
'Buddhisme i DK' s. 170 i Grundbogen til religion c.
Artikel 'Dalai Lamas tro passer Vestens individualister'
https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/dalai-lamas-tro-passer-vestens-individualister

POLITISK BUDDHISME
Teksten: 'Buddhismen er ikke kun en fredsreligion' - Anna von Sperling Information 2009.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Religion i det senmoderne samfund

I dette forløb har der været særlig fokus på:

- Religionens rolle i de tre samfundstyper: Fortryllet, affortryllet og genfortryllet (Traditionssamfund, det moderne samfund og det senmoderne samfund).

- Religion i det senmoderne samfund; individualisering, eklekticisme, synkretisme, sekularisering, selvidentitet, refleksivitet og pluralisme,.

- religionssociologisk undersøgelse af danskernes kirkegang; individualisering af troen.

- New Age-bevægelsen og ikke-institutionaliseret religion

- Sekularisering og afsekularisering med Tyrkiet og Hagia Sophia som case (affortryllet og genfortryllet).

- Fundamentalisme (USA & Iran som case)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer