Holdet 2n ol (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Gefion Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Lene Breum Andersen
Hold 2025 ol/n (2n ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. RETORIK OG SAMFUND
Titel 2 2. DRAMA: ANTIGONE OG DEMOKRATI
Titel 3 3. EPOS
Titel 4 4. ARKITEKTUR
Titel 5 5. FILOSOFI: Det gode liv ifølge Sokrates + Seneca

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. RETORIK OG SAMFUND

Retorik og samfund

Forløbet introducerer til græske samfundsforhold gennem læsning af en række retoriske tekster.

Efter forløbet kan eleverne forventes at have viden om:

• Det athenske demokrati med fokus på retsprocesser og tiden under Den   Peloponnesiske krig
• Logografens rolle i en retssag
• Metøk
• Begrebet sykofant
• Græsk privatliv og kønsroller: oikos/polis, pæderasti (erastes/eromenos), gynaikeion og andron
• Lysias og hans stil, særligt ethopoiía
• Perikles, Athens statsmand og general, som fortaler for det athenske demokrati
• Sofist
• Det retoriske system med taletyper, opbygning, appelformer, bevismidler og forskellige retoriske virkemidler

Græske samfundsforhold er yderligere belyst med udvalgte vasemalerier.

Eleverne har arbejdet kreativt med nyhedsindslag om Lysias’ 3. tale.

---------

PENSUM:
Basistekster:
Lysias I: Forsvarstale i sagen om drabet på Eratosthenes
Lysias III: Forsvarstale mod Simon
   -  begge taler fra  'Lysias' taler', ved M. H. Hansen, Museum Tusculanums Forlag 2002
Perikles gravtale hos historikeren Thukydid ved M.H. Hansen, Kilder til Demokratiet i Athen, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 2007

Omfang svarende til ca. 30 sider

PERSPEKTIV:

Abraham Lincoln: Talen ved Gettysburg (fra M.H.Hansen: Kilder til Demokratiet i Athen, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 2007)

Barak Obama på Akropolis: https://www.youtube.com/watch?v=ct_54shfkuA

ca. 2 sider

________

BAGGRUND:
Anders Klarskov Jensen: Græsk – her og nu, s. 165-168, Praxis 2023
M.H. Hansen, Kilder til Demokratiet i Athen, s. 27-30, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 2007
Brian Andreasen og Jens Refslund Poulsen: Paideia, Grundbog til oldtidskundskab, s. 71-79, Systime 2012
Om Den Peloponnesiske Krig: https://lex.dk/Den_Peloponnesiske_Krig
om Perikles: https://lex.dk/Perikles?gad_source=1&gad_campaignid=20505639983&gbraid=0AAAAApCkS9Kf9xK7OAoRj98KDXn0VZWKW&gclid=EAIaIQobChMIvb_Ps6eXkAMVrguiAx1j8wKsEAAYASAAEgIcFvD_BwE
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2. DRAMA: ANTIGONE OG DEMOKRATI

Forløbet er skudt i gang med forestillingen "Antigone" på ZeBU-teatret og en paralleltekst om civil ulydighed.
Forløbet har til formål at præsentere eleverne for den græske tragedie og vise, hvordan man benytter de gamle græske myter til at sætte forskellige samtids-problematikker til debat.
I undervisningen har vi læst Sofokles´ Antigone med særlig vægt på forholdet mellem nomos - fysis (themis) - forstået som sammenstødet mellem de menneskeskabte love og gammel hellig vedtægt (de guddommelige love),
oikos - polis – mellem slægt og bystat, og i øvrigt mellem gammelt/gammel og nyt/ung og mellem mand og kvinde.

Efter forløbet kan eleverne forventes at have viden om:

• Handlingsforløbet i Sofokles’ Antigone
• De Store Dionysier i Athen og teatrets opbygning
• Dramabegreber: Prologos, parodos, stasimon, epeisodion/episode, exodos, agon og   stichomythi.

Øvrige ord og begreber, der har været anvendt i undervisningen:

• nomos = de menneskeskabte love
        fysis (themis) = gammel hellig vedtægt/de guddommelige love
• Ate (forblindelse)
• Polis/oikos (bystat - slægt/familie)
• Miasma (besmittelse)
• Peripeti (omslag)
• Anagnorisis (erkendelse)
•       Sofrosyne (mådehold, selvbeherskelse)
• Katharsis (renselse)
• Eleos (medlidenhed)
• Fobos (frygt)

•       Civil ulydighed


BASISTEKST

Sofokles: Antigone (oversat af Otto Steen Due, Aarhus Universitetsforlag, 2004.

Omfang svarende til ca. 55 sider


PARALLELTEKST (brugt som moderne udgangspunkt)

"Stjerneforfatteren Sally Rooney kan potentielt blive fængslet i Storbritannien for sin støtte til propalæstinensiske aktivister. Til Lousiana Literature slog hun fast, at ingen lovgivning kan rokke ved hendes værdier". Fra Information 25.8.2025. (ca. 3 sider)


PERSPEKTIVTEKST:
Uddrag fra Jean Anouilh: Antigone, 1942 ((studiehæfte fra Det Kgl. Teater, 2003-04) (4 sider) (ca. 4 sider)

BAGGRUNDSTEKST

Brian Andreasen og Jens Refslund Poulsen: Paideia  Systime 2012, side 101-111 + side. 115-116 (12 sider)
Elevoplæg

Forestillingen "Antigone" på ZeBU-teatret
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 3. EPOS

Epos: Homers Iliade. Den trojanske sagnkreds.

I dette forløb studeres Homer og det græske epos med Iliaden som eksempel.

Mennesker og guder i krig og i orddyst.

Fokuspunkter:

1) Epos-genren, genrens karakteristika, den store fortælling. MYTHOS. Mundtlig tradition over for den nedskrevne tekst.
2) Mennesker og guder i krig og i orddyst. Det dobbelte univers med guder og mennesker. Helteidealer og Homers areté-begreb. Livsvilkår under krig og den uløselige konflikt.
3) Eposset som "paideia" med forbilleder og skræmmebilleder og senere en fælles referenceramme for bystatens borgere som en slags "lærebog" i historie, religion, etik et.c.
4) Sangertraditionen med rapsoder

Eleverne forventes efter forløbet at have viden om følgende:

Om eposgenren (formtræk):
- prooimion (indledning) med musepåkaldelse
- daktylisk heksameter
- epiteter (epitheton ornans)
- patronymika (fadernavn)
- homerise/episke lignelse
- formelvers


Generelle begreber (indholdstræk):
- moira (skæbne)
- sofrosyne (mådehold/selvbeherskelse)
- áte (forblindelse)
- areté (bedsthed)
- timé (ære)
- kleos (ry)
- paideia (opdragelse, uddannelse, dannelse)
- antropomorfe guder (menneskelignende guder)
- teofani (guddommelig åbenbaring/indgriben)
- do ut des-forhold ("Jeg giver, for at du skal give"-forhold)
- bønfaldelsen
- begrebsparret hybris/nemesis

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

PENSUM

Basistekst:
Homers Iliade:
1. sang, vv. 1-246, 318-427, 493-535
3. sang, vv. 1-76, 314-382
6. sang vv. 237-529
22. sang vv. 25-515
Uddrag af 24. sang (fælleslæsning)
    -  ved Otto Steen Due, Gyldendal 1999

Omfang svarende til ca. 50 sider


PERSPEKTIV:
- Filmen "Troy", instr. Wolfgang Petersen, 2004
- Uddrag af Henrik Christensen: Homindres ild i laden, 1986.
- Bertel Thorvaldsen i billeder (diverse relieffer og skitser)


BAGGRUND:
Andreasen/Poulsen: Paideia - grundbog til oldtidskundskab, Systime 2012, s. 11-18 og 23-26 + elevoplæg om mytestof.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 4. ARKITEKTUR

GRÆSK OG ROMERSK ARKITEKTUR

Forløbet skal introducere eleverne til græsk-romersk tempelbyggeri. I forløbet arbejder vi med grundplaner, dorisk og jonisk søjleorden, kanoniske byggeprincipper samt anvendelse af templerne.

Som del af forløbet har eleverne arbejdet projektpræget med gruppepræsentationer som optakt til en studietur til Athen.

Eleverne forventes at kunne beskrive/analysere med anvendelse af følgende fagtermer/begreber:

BEGREBER
Dorisk søjleorden
Ionisk søjleorden
Korinthisk søjleorden (variant af den joniske orden)

Krepis
Stereobat
Stylobat


Basis/base
Søjletromler
Kannelurer (søjler kan være kannelerede)
Entasis
Kapitæl
Echinus
Abakus
Volut
Akantusblade

Mønstre: Æggestav, tandsnit
Geison

Arkitrav
Frise
Entablement
Relief
Triglyf
Metope

Tympanon
Sima
Pediment

Halvsøjler
Pilastre

Naos/cella
Pronaos
Opisthodomos

Peripteralt tempel (græsk)
Frontaltempel (romersk)


ANALYSEREDE TEMPLER

Græske templer og et teater:
- Hefaistos-templet (Theseion-templet) på agora (påbegyndt 449 f.Kr.)
- Parthenon på Athens Akropolis (447-338 f.Kr.)
- Athena Nike-templet på Athens Akropolis (437-421 f.Kr.)
- Erechtheion på Athens Akropolis ( 421-406 f.Kr.)
- Tholos, Athena Pronaia-helligdom i Delfi, (ca. 390 f. Kr.)
- Dionysosteatret i Athen

Romerske templer
- 4) Fortuna Virilis-templet (Portunus-templet) på Forum Boarium i Rom (ca. 100 f.Kr.)
- Hercules Victor-templet på Forum Boarium (ca. 100 f.v.t.)
- Pantheon i Rom (ca. 120 e.v.t.)


Efterantikke bygninger/PERSPEKTIVERINGER:
Renæssancen: Il Tempietto 1502 af Bramantes, Rom, kapel
Barok: Kirkefacade, Santa Susanna i Rom, 1597-1603
Nyklassicisme: Råd- og Domhuset i København,C.F. Hansen 1815
Nyklassicisme: Vor Frue Kirke, København,
C.F. Hansen 1811-1829
Nyklassicisme: Erichsens Palæ, København, af Caspar Frederik Harsdorff 1799-1801
Historicisme: Facade med karyatider i Paris, 38 Rue de Courcelles, eksklusiv beboelsesejendom i Paris, 1880

Street art , Ermou 90, Athen, INO (Crying Caryatids)

BAGGRUNDSLITTERATUR
Johnny Thiedecke: Antikken arkitektur og dens efterliv, side 10-33, 36-43, 63, 66-67, 70, 81-83. PowerPoints (elever og lærer)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 5. FILOSOFI: Det gode liv ifølge Sokrates + Seneca

Filosofi: Det gode liv ifølge Sokrates og Seneca

Dette forløb introducerer til antik filosofi. Vi begynder med Sokratesskikkelsen hos Platon, og ser herefter på dennes indflydelse på den romerske filosof Seneca.
Forløbet vil have fokus på det gode liv, og hvordan bliver man et godt og et lykkeligt menneske ifølge Sokrates og Seneca.
Vi indleder med Platons version af Sokrates´ forsvarstale og henrettelse i 399 f.Kr.
'Kend dig selv' stod der på Apollontemplet i Delfi. Sokrates' filosofiske mission tog sin begyndelse fra dette sted. Guden i Delfi skulle have sagt, at ingen er visere end Sokrates. Vi reflekterer over citatet og orakelsvaret gennem en undersøgelse af Sokratesskikkelsen i forsvarstalen og diskuterer, hvordan det er godt at leve sit liv, og hvad det vil sige at vide noget.
Desuden vil vi sætte processen mod Sokrates, der førte til hans henrettelse i 399 f.Kr., ind i en historisk kontekst og dermed i naturlig forlængelse af vores første forløb om retorik og samfund.

Herefter vender vi blikket mod hellenistisk filosofi repræsenteret ved den romerske forfatter og filosof Seneca. Vi har fokus på Seneca og stoicismen som en praktisk orienteret filosofi.
Vi undersøger Senecas indflydelse fra Sokrates og hans syn på det gode liv. Som baggrund til læsningen af to af hans breve til Lucilius, har vi undersøgt stoikernes verdensopfattelse.

Eleverne forventes at have viden om følgende fokuspunkter og fagterner:
Sokrates´forsvarstale:
- Førsokratisk filosofi (de joniske naturfilosoffer)
- Sofisterne
- Sokrates' mission og metode:
maieutik (jordemoderkunst, filosofisk førstehjælp), élenchos (gendrivelse), doxa (mening), aporia (vildrede) , episteme (sand viden)
- Filosoffen vs. sofisten
- Viden vs. uvidenhed
- Sandhed vs. Usandhed/løgn
- areté (bedsthed, dyd)
- daimonion (en guddommelig/advarende stemme)
- samtalen/dialog
- sokratisk ironi
- Demokratikritik

Seneca og stoicismen:
- brevgenren
- psykagogi (sjælevejledning/sjæleledelse)
- stoicernes verdensopfattelse
- logos (verdensfornuft)
- ratio/ (fornuft) vs affectus (følelser/lidenskaber)
- fatum/fata (skæbne)
- fortuna (tilfældet)
- animus (sind, sjæl)
- begrebet stoisk ro (tranquilitas animi)
- virtus (dyd = areté på græsk))
- sapientia (visdom), vir sapiens (vismand), proficiens (om en der gør fremskridt inden for filosofien) - det etiske fremskridt
- temperantia (selvkontrol, selvbeherskelse)
- ira (vrede)

PENSUM:
Basistekster:

Græsk filosofi:
Sokrates´forsvarstale (1. Tale) fra Jørgen Mejer og Chr. Gorm Tortzen: Kend dig selv, Et Platon-udvalg.

Romersk filosofi:
Senecas breve til Lucilius fra
Brev 116: Selvkontrol (Seneca. Breve til Lucilius. Om det rette liv. Gyldendal 2025)
Brev 16: Man må filosofere (Breve fra Seneca, Klassikerforeningens Kildehæfter 2010)

Omfang svarende til ca. 30 sider

BAGGRUND:
Anders Klarskov Jensen: GRÆSK – HER OG NU, Praxis, 2023, side 187-191
Brian Andreasen og Jens Refslund Poulsen: PAIDEIA, grundbog til oldtidskundskab side 160-163
Om psychagogi (side 19-20 fra Seneca. Breve til Lucilius. Om det rette liv. Gyldendal 2025)
Film: Seneca on anger, fortalt af Alain de Botton (CFU)

SUPPLERENDE:
elevoplæg om Platons idélære og hulelignelsen
elevoplæg om epikuræismen

PERSPEKTIVERING:
Debatindlæg af Timme Bisgaard Munk (Politiken 4. april 2026):
"Din nye bedste ven gør dig dummere, mere ekstrem – og mere ensom" (til Platon/Sokrates)
"Vi er unge og deprimerede, og kuren hedder stoicisme"
7. april 2022, B.dk af Oscar Cordes Hvass, studerende (til seneca)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer