Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Gefion Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Idræt B
|
|
Lærer(e)
|
Anne Bruun Olesen, Bjørn Zebitz Hansen
|
|
Hold
|
2025 Id/2 (IdB-2)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Fodbold
Der vil i dette forløb blive fokuseret på at indlære eller videreudvikle tekniske og taktiske færdigheder inden for fodbold.
De tekniske elementer falder i hovedområderne driblinger, tæmninger, afleveringer og afslutninger, og inden for hvert område vil eleverne blive undervist i en række specifikke tekniske færdigheder.
Taktisk sigter forløbet mod at udvikle elevernes offensive og defensive spilforståelse – både individuelt og teamtaktisk.
Faglige mål:
Teknik:
Eleverne skal kunne udvise en hvis grad af boldkontrol. Skal kunne drible gennem en simpel keglebane, uden af miste kontrol over bolden. Skal kunne tæmme og opnå kontrol med bolde langs jorden og til en hvis grad i knæ- og hoftehøjde.
Eleverne skal til en hvis grad kunne forevise og redegøre for teknikken bag husmandsfinten og sparkefinten
Eleverne skal kunne forevise og redegøre for teknikken bag en korrekt indersideaflevering.
Eleverne skal kunne forevise og redegøre for teknikken bag en korrekt indersideafslutning.
Eleverne skal til en hvis grad forevise og redegøre for teknikken bag et korrekt lodret vristspark.
Eleverne skal til en hvis grad forevise og redegøre for teknikken bag et korrekt halvtliggende vristspark.
Spilforståelse og taktik:
Eleverne skal kunne udvise en generel spilforståelse. Især fokus på:
• Bevægelse på banen – både med og uden bold og både i forsvars og angrebssituationer.
• Evnen til at indgå i spilrelationer.
• Evnen til at være i stand til at træffe de for et hold bedste beslutninger på banen.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Teori: Sundhed
Vi har i forløbet kigget på definitioner af sundhed, herunder samspillet mellem fysisk, mental og psykisk sundhed.
Vi har set på hvilke parametre, der spiller ind på sundhed, herunder genetik, livsstil (bl.a. KRAM-faktorer) og livsvilkår, samt hvilken effekt fysisk aktivitet har på sundheden. Som en del af forløbet har vi besøgt LIFE og gennemført undervisningsforløbet "Hjerteblod"
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Teori: Fysiologi
Muskelcellen:
• Opbygning
• ATP og tværbroscyklus
• Kontraktion og kraftudvikling
• Muskelfibertyper
Aerob og anaerob energiomsætning:
• Kredsløbet – dets dele og funktioner
• Forbrænding af hhv. fedt og glukose
• Anaerob spaltning af glukose (mælkesyregæring/glykolysen) og kreatinphosphat
• Iltoptagelse og kondital
Træningsprincipper og adaptationer:
• Anaerob træning (hurtigheds-, produktions- ogtolerancetræning)
• Aerob effekt (kondition) og kapacitet (udholdenhed)
Styrke- og muskeltræning
Bevægelsesanalyser
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Aerobic og Stepaerobic
Formål
I forløbet ’aerobic og stepaerobic’ arbejder vi med at kunne beherske udvalgte trin sammensat i koreografier i takt til musik. I forløbet skal eleverne selv lære at opbygge en højre/venstre koreografi bestående af mindst 4 blokke af 4 x 8 taktslag, hvor der er fokus på opbygning, bevægelseskvalitet, serier med flow og musikforståelse.
Teoretisk er der i forløbet fokus på aerobic og stepaerobic som aerob træningsform, mens vi ligeledes berør Labans bevægelseslærer ift. hvordan man med udgangspunkt i BESS-R kan gøre koreografier mere alsidige og udtryksfulde.
Faglige mål og kernestof
Eleverne arbejder med:
- At opnå god fysisk kapacitet gennem stepaerobic, som en aerob træningsform
- At opnå kropsbevidsthed gennem koordinering af bevægelser/trin til musik
- Samarbejde i grupper gennem udarbejdelse af mindre koreografier
Evaluering:
Eleverne evalueres på følgende
- Beherskelse af trin i aerobic: Gå frem og tilbage, V-trin, A-trin, Mambo, Pivot, Steptouch, Double steptouch, Grapewine, Turn, Knæ, Curl, Lunges foran/sidelæns/bagved, Chassé
- Beherskelse af trin i stepaerobic: basistrin, over toppen, V-trin, kryds foran, kryds for enden, curl, knæ, 3 knæ, spark og boks, flyv, l-trin, jorden rundt, mambo, pivot.
- Opbygning og progression i opbygningen i forhold til sværhedsgrad
- Symmetri og skiftetrin (herunder højre/venstre koreografi)
- Flow i øvelsessammensætningen
- Bevægelseskvalitet
- Kreativitet herunder drejninger, tempo, retningsskift, formationer, armkoreografi
- Musikforståelse (herunder at kunne høre den ”store et’er” og holde takten)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Teori: Sport og politik
Vi har i forløbet fokuseret på samspillet og sammenkobling mellem sport og politik i et historisk perspektiv. Fokus har været på, hvordan store sportsbegivenheder er blevet brugt til politikske manifestationer og sportswashing, både fra arrangører og atleter.
Vi har bl.a. arbejdet med:
De antikke olympiske lege og de moderne olympiske leges begyndelse (1896)
OL i Berlin 1936
Ol i 1968 og 1972
Boykot under den kolde krig i 1980 og 1984
Nyere eksempler på staters brug af idrætsbegivenheder: OL i Beijing 2008, vinter-OL i Sotji (2014), herunder Ruslands brug af sporten generelt, og VM i fodbold i Qatar 2022, samt Saudi-Arabiens brug af sport til politiske formål.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Pickleball
Pickleball er et netspil, der kan beskrives som en blanding af skumtennis og bordtennis, der spilles på en badmintonbane med en floorball-bold. Vi har i forløbet arbejdet med følgende slag, som eleverne til en vis grad forventes at kunne forevise og bruge i slagserier og kamp:
Serv
Grundslag (forhånd og baghånd)
Dink (det korte spil ved NVZ/køkkenet)
Flugtning
Drop (fra den bageste del af banen)
Lob
Desuden forventes eleverne at have forståelse for basal taktik, positionering og regler.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Volleyball
I volleyball-forløbet har vi haft fokus på en række tekniske, taktiske og kommunikative elementer. Eleverne er blevet undervist i og forventes ved forløbets slutning af have kendskab til teknikken bag og til en vis grad kunne udføre slagene fingerslag, baggerslag, underhåndsserv, smash (tilløb, opspring, træfning), hævning til smash, samt modtagning af smash og serv.
Det forventes desuden, at eleverne har kendskab til og kan vise forståelse for basal taktik, herunder placering på banen, spilopbygning (modtagning, hævning, angreb) og de forskellige positioners roller i spillet.
Slutteligt forventes det, at eleverne viser forståelse for betydning af god kommunikation og tager iansvar ift. at nå bolde.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Teori: Idræt og identitet (Idrætssociologi)
Vi har i forløbet beskæftiget os med, hvordan idrætten påvirker identiteten og omvendt.
Vi har set på, hvordan samfundet og individets forhold til og brug af sport og idræt er påvirket af den generelle udvikling i det senmoderne samfund. I den forbindelse har vi brugt begrebsapparater fra Giddens, Ziehe og Goffman.
Desuden har vi set på kroppen som redskab og en del af identitetsskabelsen, samt identitetsskabelse og eliteidræt.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Badminton
Eleverne skal gennem forløbet introduceres til og oparbejde færdigheder indenfor en række tekniske og taktiske aspekter i badminton.
Når forløbet afsluttes forventes det, at eleverne kan:
De basale regler i badminton:
• Banens afgrænsning i hhv. single og double
• Pointtælling
• Regler for serv og modtagning
Slag/teknik:
• Holde korrekt på ketsjeren og vise en hvis grad af boldbeherskelse
• Demonstrere og forklare principperne bag svipserv/doubleserv og lang singleserv
• Demonstrere og forklare principperne bag et clearslag
• Til nogen grad beherske og forklare principperne bag benarbejde og slagteknik til hhv. kort forhåndshjørne og kort baghåndshjørne
• Til nogen grad beherske og forklare principperne bag slagene drop og smash
Taktik og spilforståelse:
• I nogen grad vise en forståelse for spillet i forhold til bevægelse på banen samt hvilke slag der er fordelagtige i forskellige spilsituationer.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
2 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Pardans: Vals og Salsa (rep. fra 2g)
I forløbet er der blevet arbejdet med stilarterne Vals og Salsa.
Eleverne forventes ved forløbets afslutning at kunne følge rytmen og tælle takter i salsa og vals, samt beherske teknikken i begge stilarter, så grundtrinene kan danses alene og med en partner.
Salsa kan danses som både pardans eller som fællesdans (rueda de casino). Rueda de casino er en dans, som danses af flere par i en rundkreds. Dansen sammensættes af forskellige variationer/figurer, med partnerskift undervejs.
Elever har arbejdet med følgende grundtrin/variationer:
Vals:
Grundtrin
Grundtrin i samme retning
Grundtrin med venstre- og højredrejning
Whisk og chassé
Throw away oversway (lang og kort version)
Salsa:
Basic
Side to side
Back to back
Vuelta
Rundgang
Enchufla
Eleverne forventes at kunne beherske grundtrinnene og sætte disse sammen til en sekvens/koreografi.
Desuden er der arbejdet med relevante bevægelseskvaliteter og udtryk i de to stilarter.
Materiale:
Yubio (2023): Kap. 32.4, s. 1355-1359: "Engelsk vals"
Mappe på drev til salsa
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
2 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/17/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d70964182141",
"T": "/lectio/17/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d70964182141",
"H": "/lectio/17/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d70964182141"
}