|
Titel
4
|
4. CATUL (+ VINDOLANDA) - EKSAMENSTEKSTER
CATUL - KÆRLIGHEDSPOESI
Første forløb med originaltekst. EKSAMENSTEKSTER.
Et forløb om den unge og moderne digter Catul og gruppen af unge græskinspirerede digtere i 60´erne f. Kr. (NEOTERIKERNE), der indførte en helt ny form for poesi i Rom.
Denne kreds af digtere var på mange måder i opposition til de konservative idealer i deres samtid, og i deres digte udfordrede de ofte samtidens moral og satte traditionelle normer til debat.
Vi vil i dette forløb have fokus på Catuls personlige/private digte, en jeg-lyrik, særligt digtene til og om kvinden Lesbia (Clodia).
Vi vil se på opfattelsen af køn og kærlighed, som den kommer til udtryk i disse digte.
I digtene om Catul og Lesbia følger vi et forholds udvikling: fra den stormende forelskelse, til den bitre afsked/ til den totale fornedrelse.
Der er tale om de store følelser, modstridende følelser - det universelle og dermed mulighed for identifikation. Vi vil studere kærlighedsforholdets magtstrukturer og Catuls kærlighedsideal set i forhold til hans samtid.
Centrale begreber: foedus (pagt), fides (tillid, troskab), pudicitia (et kvindeideal: kyskhed, troskab), OTIUM/NEGOTIUM: OTIUM: fritid med fokus på det erotiske og tilbagetrukne liv med elskerinden og vennerne, og "carpe diem" - NEGOTIUM: arbejdsliv, det traditionelle aktive, politiske liv.
PENSUM:
STATARISK (læst på Latin):
13 (Cenabis bene ...)
5 (Vivamus, mea Lesbia)
3 (Lugete, ...)
85 (Jeg hader og jeg elsker)
58 (Caeli, ...)
Tekstgrundlag: Susanne Høeg: CATUL, God Latin 2, Modtryk 2019
VINDOLANDA-brevene/tavlerne: nr. 291 (projektpræget forløb om en række rigtige breve i modsætning til Catuls litterære brev nr. 13, herunder deres historiske kontekst og bevarelse)
I alt ca. 4,5 sider
KURSORISK carmen 8: Miser Catulle, ... (enkelte nedslag i digtet)
I OVERSÆTTELSE:
72 (Der var engang, ...)
87 (Slet ingen kvinde i verden ... )
Oversat af Harald Voetmann
Ca. 1 side
PERSPEKTIV:
Indskrift fra Pompeji (CILIV, 2175): Nihil durare ...( fra Latinitas: LUDUS, Introduktion til latin, ved Bent Christensen og Chr. Gorm Tortzen, Gyldendal 1999, side 49.
Øvrigt materiale/baggrund:
Introduktion til Catul og neoterikerne (kopi fra Lene)
Susanne Høeg: CATUL, God Latin 2, Modtryk 2019: introduktion s. 4-5
Susanne William Rasmussen: Elevoplæg fra Politikens bog om Romerne,: 199-202 (sex og samliv), 203-206 (bordeller og bade), 206-207 (badeanstalterne), 118-129 (romerske borgere, kvinderne og slaver).
https://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/postkort-fra-fortiden-afslorer-romerske-soldaters-hverdag (Om Vindolanda-brevene)
|