|
Titel
4
|
4. CATUL (+ VINDOLANDA) - EKSAMENSTEKSTER
CATUL - KÆRLIGHEDSPOESI
Første forløb med originaltekst. EKSAMENSTEKSTER.
Et forløb om den unge og moderne digter Catul og gruppen af unge græskinspirerede digtere i 60´erne f. Kr. (NEOTERIKERNE), der indførte en helt ny form for poesi i Rom.
Denne kreds af digtere var på mange måder i opposition til de konservative idealer i deres samtid, og i deres digte udfordrede de ofte samtidens moral og satte traditionelle normer til debat.
Vi vil i dette forløb have fokus på Catuls personlige/private digte, en jeg-lyrik, særligt digtene til og om kvinden Lesbia (Clodia).
Vi vil se på opfattelsen af køn og kærlighed, som den kommer til udtryk i disse digte.
I digtene om Catul og Lesbia følger vi et forholds udvikling: den forsigtige begyndelse, den stormende forelskelse, og den bitre afsked til den totale fornedrelse.
Der er tale om de store følelser, modstridende følelser - det universelle og dermed mulighed for identifikation. Vi vil studere kærlighedsforholdets magtstrukturer og Catuls kærlighedsideal set i forhold til hans samtid.
Centrale begreber: fides, pudicitia, OTIUM/NEGOTIUM: OTIUM: fritid med fokus på det erotiske og tilbagetrukne liv med elskerinden og vennerne, og "carpe diem" - NEGOTIUM: arbejdsliv, det traditionelle aktive, politiske liv.
Grammatik: i forlængelse af 1. forløb har vi trænet substantivernes deklinationer, begyndt at se på forskellen på imperfektum og perfektum, modus (indikativ, imperativ og konjunktiv), participier (præsens participium aktiv og perfektum participium passiv), pronominer (særligt fokus på hic, ille og qui) og endelig mere fokus på syntaksanalysen/helsætningsanalysen.
PENSUM:
STATARISK (læst på Latin):
13 (Cenabis bene ...)
5 (Vivamus, mea Lesbia)
3 (Lugete, ...)
85 (Jeg hader og jeg elsker)
58 (Caeli, ...)
Tekstgrundlag: Susanne Høeg: CATUL, God Latin 2, Modtryk 2019
VINDOLANDA-brevene/tavlerne: nr. 291 (projektpræget forløb om en række rigtige breve i modsætning til Catuls litterære brev nr. 13, herunder deres historiske kontekst og bevarelse)
I alt ca. 4,5 sider
KURSORISK carmen 8: Miser Catulle, ... (enkelte nedslag i teksten på latin)
I OVERSÆTTELSE:
72 (Der var engang, ...)
87 (Slet ingen kvinde i verden ... )
99 (Åh, honningsøde Juventius)
Oversat af Harald Voetmann, Gyldendal 2023
Ca. 2 sider
PERSPEKTIV:
Indskrift fra Pompeji (CILIV, 2175): Nihil durare ...( fra Latinitas: LUDUS, Introduktion til latin, ved Bent Christensen og Chr. Gorm Tortzen, Gyldendal 1999, side 49.
Øvrigt materiale/baggrund:
Introduktion til Catul og neoterikerne (kopi fra Lene)
Susanne Høeg: CATUL, God Latin 2, Modtryk 2019: introduktion s. 4-5
Susanne William Rasmussen: Elevoplæg fra Politikens bog om Romerne,: 199-202 (sex og samliv), 203-206 (bordeller og bade), 206-207 (badeanstalterne), 118-129 (romerske borgere, kvinderne og slaver).
https://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/postkort-fra-fortiden-afslorer-romerske-soldaters-hverdag (Om Vindolanda-brevene)
|