Holdet 2025 Ng/1 - Undervisningsbeskrivelse
menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Gefion Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi B
Lærer(e) Maria Mæchel Fritzen
Hold 2025 Ng/1 (NgB-1)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Hvordan tilpasses storbyen til fremtidens klima?
Titel 2 Hvorfor er der tilbagevende sultkatastrofe på AH?
Titel 3 Hvordan bliver fremtidens energiforsyning grøn?
Titel 4 Hvordan påvirkes Arktis af klimaforandringerne?
Titel 5 Løber vi tør for mineraler?
Titel 6 Er dansk landbrug bæredygtig?
Titel 7 Klar til eksamen
Titel 8 Materialer der må tilgås til eksamen
Titel 9 Materialer som må tilgås til eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Hvordan tilpasses storbyen til fremtidens klima?

Der arbejdes i forløbet med problemstillingen "Hvordan tilpasses København til fremtidens klima"
I forløbet har vi overordnet arbejdet med tre udfordringer København som storby vil opleve i takt med at klimaet forandres. Disse er:

1) Urban varmeøseffekt
2) Skybrud
3) Stormflodshændelser

Vi har ud fra et naturgeografisk perspektiv undersøgt årsagerne bag urbane varmeøer samt flere og kraftigere skybrud/stormfloder. Vi har desuden kigget på konsekvenserne af de tre fænomener og undersøgt hvilke klimatilpasningsløsning København kan lave for at imødekomme udfordringerne.

Følgende læringsmål er opstillet for eleverne (I skal kunne):
- Kunne forklare hvorfor klimaet bliver varmere ud fra geofaglige modeller
- Forklare fænomenet varmeøer i byerne og kom med forslag til, hvordan man modvirker dette fænomen i byerne.
- Redegøre for vandets kredsløb og vandbalanceligningen
- Forklare hvordan nedbør dannes og hvilken påvirkning stigning i temperatur kan forventes at have på nedbørsmængderne og nedbørsmønstrende i DK.
- Redegøre for begrebet skybrud herunder begreberne 20-, 50- og 100 årshændelser
- Argumentere for hvorfor overfladeafstrømning i forbindelse med skybrud særligt er en udfordring i byer.
- Undersøge hvordan KBH vil blive påvirker af ændret nedbørsmønstre i fremtiden ud fra forskellige klimascenarier.
- Kunne forklare hvordan jordbundsforhold har en betydning for infiltrationen af vand.
- Kommer med forslag til LAR klimatilpasningsløsninger i KBH.
- Redegør for begrebet stormflod og forklare sammenhængen mellem stigning i temperatur og flere storflodshændelser.
- Lave en risikovurdering af stormflodsoversvømmelse på en lokalitet i KBH og vurdere hvilket bløde- og hårde klimaløsninger, som kan anvendes til at sikre byområdet for oversvømmelse.


Forsøg, feltarbejde og andet empiribaseret arbejde (disse kan i medbringer til eksamen):
- Empirisk øvelse: Undersøge lokal og global urban varmeø-effekt ud fra kortdata
- Felt øvelse: Måling af byens og parkens strålingsbalance.
- Forsøg: Sky i en flaske
- Felt øvelse: Måling af luftfugtighed med et psykrometer
- Empirisk øvelse: Hvordan vil klimaforandringerne påvirke nedbøren?
- Feltøvelse: Nedsivning ved forskellige overfalder i byen.
- Empirisk øvelse: Oversvømmelsesrisikoanalyse ved brug af bluespotkort (kamp) Både skybrud og havspejlstigninger
- Feltmåling: Kystprofil af Svanemølle strand


Kernestof som helt eller delvis berøres i forløbet:
-Klimaændringer i forskellig tidsskala og samfundsudviklingens klimapåvirkning
-Vandets kredsløb
-Regionale og globale mønstre i levevilkår, produktion, ressourceforbrug og emissioner, herunder planlægning og regulering
-Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder teknologiernes betydning for de menneskeskabte stofstrømme og menneskers levevilkår

Materialer:
- Fagbogstekst omkring varmeøer, Naturgeografigrundbog B Systime Afsnit 3.2+3.3: https://docs.google.com/document/d/1SQTg7BOhmvEj3b7dxTxXGmHdmi_E429W/edit?usp=drive_link&ouid=112716917662015269817&rtpof=true&sd=true

- 2 fagtekster om urbanevarmeøer: https://videntjenesten.ku.dk/park_og_landskab/planlaegning_og_forvaltning/planlaegning/videnblad_03.01-71/ + https://videntjenesten.ku.dk/park_og_landskab/planlaegning_og_forvaltning/planlaegning/videnblad_03.01-72/

- Fagbog tekst omkring nedbør, fugtighed og skyer: Afsnit 2.5.1 til og med 2.5.3. https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=152.

- Fagbogstekst omkring om vandbalancen og klimaændringer, Naturgeografigrundbog B Systime kapitel 10.1: https://docs.google.com/document/d/13SVdBdF_XxX8ns0WoKZ5Qiaa7u_QbQj1/edit?usp=sharing&ouid=112716917662015269817&rtpof=true&sd=true

-Artikel om skybrud: https://www.dmi.dk/nyheder/2025/skybrudssaesonen-venter-lige-om-hjoernet

- Tekst omkring IPCCs klimascenarier: https://klimatilpasning.dk/fremtidens-klima/fns-klimapanel-ipcc

- Rapport om stormflodssikring i KBH s. 24-35: https://sundogbaelt.dk/media/jltnju0p/stormflod_sammenfattende-rapport.pdf

- Video om drivhuseffekten: https://youtu.be/wu_ofJ6Dcz8

- Video om permeabilitet: https://www.youtube.com/watch?v=3hE0DaKKUwE

- TV-program "Vi bygger det væk - Klimaforandringer" findes på: https://www.dr.dk/drtv/se/vi-bygger-det-vaek_-klimaforandringer_82914


Hjemmesider brugt i undervisningen:
- Hjemmeside til at undersøge global klimaforandring: https://science.nasa.gov/earth/explore/earth-indicators/global-temperature/

- Hjemmeside til at undersøge fremtidsscenarier for temperatur og nedbør: https://climexp.knmi.nl/plot_atlas_form.py?id=someone@somewhere

- Digitalt bluesport kort til undersøgelse af oversvømmelses risiko i forbindelse med skybrud og stormflod: https://kamp.klimatilpasning.dk/nedboer/bluespot?value=20%2C15

- Digitalt kort til undersøgelse af urban varmeøseffekt: https://yceo.users.earthengine.app/view/uhimap  
Indhold
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Hvorfor er der tilbagevende sultkatastrofe på AH?

Forløbet tager udgangspunkt i problemstillingen "Hvorfor er der tilbagevendende sultkatastrofer på Afrikas Horn".

Vi har haft fokus på:
Klimaet på Afrikas Horn (AH), herunder variationer i lav- og højlande, nedbøren, temperaturen, klimazonen, El Nino - La Nina,
Tørudfordringer og drikkevandsressourcen,
Erhvervsstrukturer og levevilkår herunder erhvervsudvikling og landgrabbing
Jordforringelse, skovrydning  og landbrug på AH,  
Befolkningsudvikling på AH og den demografisk transitionsmodel
Klimaforandringers påvirkning på AH

Følgende læringsmål er opstillet for eleverne (i skal kunne):
- Redegøre for hvad der kendetegner den tropiske klimazone og kunne forklare hvorfor  klimaet varierer med breddegraderne?
- Redegøre for nedbørsdannelse og forskellige nedbørstyper som gør sig gældende på AH
- Forklare ITK-zonen vandring og den betydning for nedbøren på AH.
- Undersøge nedbøren på forskellige lokaliteter på AH og bruge faglig viden til at forklare mønstre og evt. geografiske forskelle i nedbøren.
- Redegøre for forskellen på nedbørsunderskud og nedbørsoverskud og forklar årsager til tørke på AH.
- Redegør for vejr fænomenerne El Nino og La Nina og kunne forklare overordnet hvordan skift fra El Nino til La Nina ofte påvirker nedbøren på Afrikas Horn.
- Redegør for begrebet vandstress og undersøge ud fra data hvilke muligheder og udfordringer befolkningen på Afrikas Horn har i forhold til at sikre adgang til rent drikkevand for befolkningen?
- Argumentere for hvorfor landbrugsproduktion er vigtig for AH og hvilke udfordringer landbruget står overfor på AH
- Diskutere muligheder og udfordringer for at dyrke jorden på AH- herunder forklar geografiske forskelle.
- Undersøge udvikling af skovrydning på AH og forklare årsager til denne skovrydning samt diskutere konsekvenser af den.
- Diskutere muligheder og udfordringer for erhvervsudvikling på AH med særligt fokus på udvikling af industrierhvervet i Etiopien.
- Redegøre for den demografiske transitionsmodel
- Bruge grafer til at undersøge befolkningsudviklingen på AH og kom med eksempler på hvordan denne befolkningsudvikling vil påvirke AH
- Undersøge og beskrive fremtidens klima på AH ud fra forskellige klimascenarier (IPCCs SSP modeller) og vurdere hvilke udfordringer fremtidens klima vil medfører for AHs landbrugsmuligheder
- Diskuter løsninger til hvordan man vil kunne modvirke fremtidig sultkatastrofer på AH ud fra din geografiske viden.

Forsøg, feltturer og andet empiribaseret arbejde:
- Forsøg: Konvektion
- Ballonforsøg varmefylde for sand og vand (til at forklare ITK zonens "slangeform")
- Empirisk øvelse: Klima og vegetation på Afrikas Horn
- Forsøg: El nino og La Nina
- Empirisk øvelse: Befolkningsudvikling på Afrikas Horn
- Empirisk øvelse: Levevilkår og erhverv på Afrikas Horn
- Forsøg: Erosion i et strømningskar
- Empirisk øvelse: Skovrydning på Afrikas Horn
- Empirisk øvelse: Vand som begrænset ressource på Afrikas Horn

Kernestof som helt eller delvis berøres i forløbet:
- Det globale vindsystem og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter
- Vandets kredsløb herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer
- Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
- Regionale og globale mønstre i levevilkår, produktion, ressourceforbrug og emissioner, herunder planlægning og regulering
- FNs Verdensmål for bæredygtig udvikling.


Materialer:
-Geodetektiven kapitel 9 " Hvorfor sulter de på Afrikas Horn s. 178-205: https://drive.google.com/drive/u/0/folders/1U2KOLhheOBuSPRb1_xVo_kgShL7CUE6W

- Fagbogstekst om Klimazoner, Naturgeografiportalen afsnit 2.7.1:  https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=350

- Fagbogstekst om ITK, Naturgeografiportalen afsnit 2.6.1: https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=347

- Fagbogstekst om nedbør, Naturgeografiportalen afsnit 2.5.3: https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=342#c760

- Fagtekst om Landgrabbing: https://docs.google.com/document/d/1AHM5e20T9nYGYq8qAlt5vs2pYeyT3UuI/edit

- Artikel om La nina og tørke: https://globalnyt.dk/stimen-af-globale-varmerekorder-vakler-mod-enden-og-det-kommer-til-at-faa-konsekvenser/

- Artikel 2 om La Nina og tørke på AH: https://www.dmi.dk/nyheder/2011/la-nina-trykker-torken-ind-over-afrikas-horn

- Video om El nino: https://www.undervisningslokalet.dk/el-nino/

- Video om den demografiske transitionsmodel: https://www.undervisningslokalet.dk/demografiske-transition-og-befolkningspyramider/

- Lille video om verdensmål 6: https://www.verdensmaalene.dk/verdensmaal/maal-6

- Podcast om klimaforandringer på AH: https://soundcloud.com/diiseng100/adapting-to-a-changing-climate-in-ethiopia?utm_source=clipboard&utm_campaign=wtshare&utm_medium=widget&utm_content=https%253A%252F%252Fsoundcloud.com%252Fdiiseng100%252Fadapting-to-a-changing-climate-in-ethiopia

- Dokumentarfilm "Made in Etiopien" om erhvervsudvikling i Etiopien: https://www.dr.dk/drtv/program/made-in-ethiopia_553158

Hjemmesider brugt i undervsiningen:
-Dataside til at undersøge befolkningsudviklingen, levevilkår, erhvervsstrukturer  samt vandressource på AH: https://globalis.dk + https://ourworldindata.org/

- Dataside til at finde regionale og lokale hydrotermfigure på AH: https://iridl.ldeo.columbia.edu/maproom/Global/Climatologies/Select_a_Point.html?bbox=bb%3A-20%3A-40%3A55%3A40%3Abb&region=bb%3A35%3A9.5%3A35.5%3A10%3Abb

-Dataside til at undersøg skovrydning på AH: https://www.globalforestwatch.org/map/

-Dataside til at undersøge forskellig RCP scenariers påvirkning af klimaet på AH - Climate Explorer: KNMI Climate Change Atlas

- Animation der viser global vindsystem: https://www.esa.int/esatv/Videos/2018/08/Aeolus_of_weather_and_winds/Global_wind_Animation_-_ESA
Indhold
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Hvordan bliver fremtidens energiforsyning grøn?

Forløbet tager udgangspunkt i problemstillingen "Hvordan bliver fremtidens energi i Danmark grøn?"

Vi har haft fokus på energikilderne geotermi og vindenergi. Desuden har vi arbejdet med CCS i forløbet. Vi har arbejdet med Danmark og Island som case og undersøgt deres geologiske muligheder i arbejdet med geotermi og CCS.

Følgende læringsmål er opstillet for eleverne (i skal kunne):
-Beskrive udviklingen i Danmarks energiforbrug samt fordelingen i energikilder ud fra kvantitativdata.
- Forklare det geologisk kredsløb med særlig fokus på dannelsen af sedimentære bjergarter (herunder FETA – Forvitring, Erosion, Transport, Aflejring)
- Redegøre for begreberne porøsitet og permeabilitet og ud fra egen undersøgelse beskrive porøsiteten og permeabilitet i sandsten, lersten og kridt.
- Forklare hvilke kriterier der skal være opfyldt for udnyttelsen af geotermi i undergrunden og give en geofaglig analyse af hvorvidt forskellige lokaliteter i DK egner sig til udnyttelsen af geotermisk energi.
- Kunne forklare den pladetektonisk model (herunder konvektion i kappen, forskellige pladegrænser samt forskellige litosfæreplader (oceanbundsplade og kontinentalplade)
- Undersøge hvilke pladetektonisk miljø, der gør sig gældende ved Island og diskutere hvilken betydning det har for deres mulighed for at udnytte geotermisk energi og lagre CO2 i undergrunden.  
- Forklare kulstofkredsløbet ud fra en model og komme med eksempler på naurlige og menneskeskabte kulstofdræn og kulstofkilder til atmosfæren.
- Forklare hvilke kriterier der skal være opfyldt for CO2-lagering i undergrunden.
- Forklare hvordan saltdiapir dannes og hvilken betydning det har for at udformningen af lag i den danske undergrund.
- Diskutere potentialer og udfordringer for CO2 lagering i den danske undergrund.
- Forklare hvorfor Island har potentiale for CO2 lagering ved mineralisering samt forklare hvad processen.  
- Forklare hvordan vind opstår samt kunne redegøre for det globale vindsystem
- Forklare forskelle i indstrålingsvinkelen på jorden
- Forklare hvilke vindforhold der gør sig gældende i DK.
-Argumentere for hvor du ville opsætte en vindmølle henne i DK og diskuter hvilke forhold man skal tage hensyn til i den sammenhæng.
-Diskutere fordele og ulemper ved forskellige energikilder i DK.
- Vurdere hvad der kan gøres for at nedbringe CO2 udslippet fra vores energi sektor

Kernestof som helt eller delvis berøres i forløbet:
- Jordens udvikling i et langt tidsperspektiv, herunder den pladetektoniske model  
- Jordskælv og vulkaner samt disses betydning for mennesker forskellige steder på Jorden
- Geologiske processer og menneskers anvendelse af ressourcer herunder bjergarters kredsløb og stofstrømme
- Det globale kulstofkredsløb
- Det globale vindsystem
-  Regionale og globale mønstre i ressourceforbrug og emissioner
-Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug til produktion, handel og transport


Forsøg, feltarbejde og andet empiribaseret arbejde:
- Forsøg "Porøsitet og permeabilitet i kridt, sandsten og lerstens kerner"
- Dataøvelse "Udviklingen af fjernvarme og geotermi fra 1984-2022"
- GIS-øvelse "Potentiale for geotermi i Danmark - Tønder, Hadsund og Allerød"
- Beregningsøvelse "Hvor stor en procentdel af DKs årlige CO2 udledning vil kunne lagres i et reservoir på Sjælland?"
- Klassificeringsøvelse - Bjergarter
- Digitalkortøvelse - Pladegrænser ved Island.
- Forsøg konvektion
- Feltmåling "Vindens hastighed på 3 lokaliteter"
- GIS-øvelse "Hvor skal dine vindmøller stå?"

Materialer:
- Geoviden nr. 1 2019 "Geotermi - Varme fra jordens indre" s. 4-5 + 8-9 + 10-11: https://drive.google.com/file/d/1HbugxoPZWWKjCjcq-SFg4Xzdm__E2E3V/view

- Film fra GEUS om geotermi: https://www.youtube.com/watch?v=jkiLY8nNSbI&t=63s

- Filmklip fra Geoviden "Geotermi - Undergrundens skjulte ressource": https://www.youtube.com/watch?v=eGqfxSYUrXw

- Fagtekst om den geologiske cyklus/kredsløb fra Naturgeografiportalen afsnit 1.3.1 Grundstoffer, mineraler og bjergarter: https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=797#c4430

- Fagtekst fra geoviden om Islandsk geologiske forhold: https://www.geoviden.dk/hvorfor-har-island-saa-mange-vulkaner/ + https://www.geoviden.dk/hvorfor-smelter-jorden/

- Fagtekst om pladegrænser: https://www.nbvm.no/dk/plate_tect1_dk.html

- Artikel om energi i Island: http://fremtidensenergi.dk/energi-i-island/

- Geoviden nr. 1 2024 "CO2-Lagering - Kom med i dybden" s. 4-11 + 18-21: https://drive.google.com/drive/u/0/folders/1Ml4mtJJ2uEhf7f_IvKgdEcyY9ucRp-Jk

- Videoklip om CO2-fangst: https://www.dr.dk/drtv/episode/explainer_-hvordan-fjerner-man-co2-fra-luften_409062

- Fagtekst fra Aktuel Naturvidenskab "Vulkansk aske kan binde enorme mængder CO2":
https://aktuelnaturvidenskab.dk/find-artikel/nyeste-numre/2-2024/vulkansk-aske-kan-binde-enorme-maengder-co2

- Artikel fra Zetland om CCS i Island "“Jeg kalder det for SodaStream-maskinen!” Islands tre-i-én-løsning tryller CO2 om til sten": https://www.zetland.dk/historie/sOMAk5EM-m8RVK421-04468

- Fagtekst fra 2.2 i naturgeografiportalen afsnit 2.2 "2.2 Atmosfærisk cirkulation":  - https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=149

- Video fra undervisningslokalet: https://www.undervisningslokalet.dk/globale-vindsystem-forklaret/

- Indscannet PDF "Naturgeografi- vores verden" s. 159-169

Hjemmesider brugt i undervisningen:
- Data om forbruget af energi i Danmark: Ourworlddata.com
- WebGIS portal for geotermi i DK: https://data.geus.dk/geoterm/
- Google Eath pro
- SkoleGIS program for vindmøller: www.bit.ly/DK-vindmøller
- Digital kort til at undersøge vindenergipotentialet globalt: https://globalwindatlas.info/en/
Indhold
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13,61 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Hvordan påvirkes Arktis af klimaforandringerne?

I dette forløb har vi arbejdet med problemstillingen "Hvordan vil klimaforandringer påvirke Arktis i fremtiden". Vi har særligt haft fokus på disse konsekvenser:

- Isafsmeltning på lande og i vand og ændring af aldebo herunder feedback mekanismer
- Havspejlstigning
- Optøning af permafrost herunder feedback mekanismer
- Svækkelse af AMOC (Ændring af havstrømme)

Vi har koblet de klimatiske forandringer i Arktis til geopolitik og set hvad det kan betyde for området. Desuden  har vi i forløbet været på besøg hos Is, klima og geofysik på Københavns universitet, hvor vi fik oplæg omkring isborekerner og fortiden klimavariationer.

Følgende læringsmål er opstillet for eleverne (i skal kunne):
-Redegør for de klimatiske forhold, der gør sig gældende for den polare klimazone og undersøge hvor grænsen for det polarer område går ud fra hydrotermfigurer
- Forklare hvorfor isen smelter i Arktis ud fra en geofaglige model og kom med eksempler på hvordan vi mennesker har en påvirkning derpå.
-Undersøge via data og satellitfoto afsmeltning af indlandsisen på Grønland og havisen i Arktis og diskutere konsekvenser af denne afsmeltning.
- Forklare strålingsbalancen herunder albedo.
- Forklare hvad der menes med den arktiske forstærkning, og hvorfor Arktis opvarmes hurtigere en andre områder på kloden.
-Forklare hvordan Grønlandspumpen fungerer og diskuter hvordan klimaforandringer kan påvirke grønlandspumpen.  
-Redegør for begrebet feedbackmekanismer i klimasystemet og kom med eksempler på feedbackmekanismer, der kan forekomme i Arktis grundet klimaforanderinger.
- Forklar hvad der menes med permafrost og hvilken konsekvenser optøning af permafrost kan have.
-Undersøge fortidens klimavariationer ud fra proxydata og forklare hvorfor iskerne kan bruges til at sige noget om temperaturen i fortiden.

Feltarbejde, forsøg og andet empirisk arbejde:
- Indtegning af grænsen for Arktis ved hjælp af klimaklassifikation af hydrotermfigurer
- Måling af strålingsbalancen (foretaget i forløb 6)
- GIS-øvelse "Hvor hurtigt smelter Grønlands gletsjere?"
- Data-øvelse "Havisens udbredelse og den betydning for albedo"
- Demoforsøg Issmeltning på land og i vand
- Mini-forsøg: Ballonøvelse CO2 afgivelse fra varmt og koldt vand
- Forsøg "Grønlandspumpen"
- Data-øvelse "Fortidens temperatur og CO2-indhold i atmosfæren ud fra Vostok iskerne"

Kernestof fra lærerplanen som er helt eller delvisberørt:
- Havstrømme og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter
- Klimaændringer i forskellig tidsskala og samfundsudviklingens klimapåvirkning
- Det globale kulstofkredsløb

Materialer:
-Tekst om Arktis: https://lex.dk/Arktis

-Tekst om Grønlandsindlandsis: https://www.ikff.dk/indlandsisens-balancer-u/

-Tekst om albedo: https://www.ikff.dk/albedo-u/

- Tekst om havisen:  https://www.ikff.dk/havisen-i-arktis-er-vigtig-u/

- Tekst om isafsmeltningen betydning for nye sejlruter i Arktis: https://www.ikff.dk/nye-sejlruter-u/

- Tekst om havstrøm: https://www.ikff.dk/havstroemme-u/

- Tekst om permafrost: https://www.ikff.dk/permafrost-u/

- Lille video om den Arktiske forstærkning: https://www.youtube.com/watch?v=fM8Khp4fjh0

- Video fra KU om permafrosten: https://video.ku.dk/video/65485626/hvad-betyder-permafrost-for

- Dokumentar om permafrosten afsmeltning: https://www.youtube.com/watch?v=HvKpnaXYUPU

- Artikel om ændringen af AMOK: https://aktuelnaturvidenskab.dk/find-artikel/nyeste-numre/5-2024/statistik-giver-et-bud-paa-fremtidens-klima

- Fagbogstekst om kulstofkredsløbet i Naturgeografiportalen afsnit 5.4.2 "Kulstofkredsløbet": https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=273.

- To fagtekster om isborekerner: https://www.geoviden.dk/iskerner-er-et-direkte-vindue-til-fortidens-klima/ samt https://www.geoviden.dk/bliv-klogere-paa-ilt-isotoper/

- Lille explainer video om kvanefjeldets mineraler: https://www.youtube.com/watch?v=T1oj9lXHuwM

Hjemmesider brugt i undervisningen:
- Hydrotermfigurer i verden: https://climatecharts.net/
- Opgaver om nye sejlruter i Arktis: https://www.ikff.dk/10-nye-sejlruter-u/
- Opgaver om havis afsmeltning og albedo: https://www.ikff.dk/4-udforsk-albedo-u/
- Hjemmeside til at udnersøge Grønlands handel med omverden: https://resourcetrade.earth/?year=2022&exporter=304&units=value&autozoom=1
- Digitalt værktøj til at undersøge scenarier med ændring af AMOC: https://amocscenarios.org/?lat=45&lon=-5&model=cc_RCP45&is_amoc_on=false&is_delta=false&metric=temp_2m
Indhold
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Løber vi tør for mineraler?

I dette forløb arbejdede vi med problemstilling "Løber vi tør for kritiske mineraler?" Forløbet bygger videre på jeres viden om pladetektonik, jordskælv og bjergarter fra C-niveau.
Forløbet er afsluttet med et lille projekt, hvor i gennem grupper har haft fokus på et kritisk mineral, som i skulle undersøge og præsenteret på holdet.

Følgende læringsmål er opstillet for eleverne (i skal kunne):
- Redegøre for begrebet kritisk mineral og kunne forklare hvad et mineral er.
- Kunne beskrive det geologiske kredsløb herunder beskrive dannelse og karakteristika ved de tre hovedbjergarter med særligt fokus på magmatiske bjergarter.
- Kunne forklare under hvilket geologisk miljøer malm med mineralske forekomster bliver dannet. Vi har haft fokus på hydrotermale forekomster, magmatiske forekomster og tungsandsforekomster.
- Beskrive den globale udvikling i forbruget af mineralske råstoffer og beskrive fremskrivninger af globale efterspørgsel fremadrettet ud fra kvantitativ data.
- Komme med forklaring på, hvorfor forbruget stiger og begrunde disse årsager ud fra empirisk data (grafer). (Her har haft fokus på økonomisk vækst, teknologi udvikling, befolkningsudvikling og mangel på genanvendelse).
- Kunne argumentere for hvilken rolle mineraler spiller i den grønne omstilling.
- Diskutere hvorvidt vi løber tør for kritiske mineraler med inddragelse af begreberne ressource og reserve.
- Undersøge forbruget samt reserven for et mineral og vurdere muligheden for at vi løber tør.
- Diskutere fordele og ulemper ved minedrift i Grønland, på det afrikanske kontinent samt på havbunden, herunder kunne diskutere hvad der kræver at åbne en mine.
- Kommer med eksempler på bæredygtighed dilemmaer i forbindelse med udvinding af mineralske råstoffer.

Forsøg, feltarbejde og andet empirisk arbejde
- Forsøg "Mineral klassifikation" (Af udvalgte mineraler: Grafit, Magnetit, Halit (stensalt) Biotit, Kvarts, Rosakvarts, Feltspat, amfibole)
- Klassificering af magmatiske_bjergarter
- Observation af en å-meanders dannelse (computersimulering)
- Data-øvelse "Udvikling af ressource og reserve for dit mineral over tid"
- Data-øvelse "Undersøgelse af handel med dit mineralske råstof"

Kernestof fra lærerplanene som er helt eller delvis berørt:
- Jordens udvikling i et langt tidsperspektiv, herunder den pladetektoniske model
̶Jordskælv og vulkaner samt disses betydning for mennesker forskellige steder på Jorden
- Regionale og globale mønstre i levevilkår, produktion, ressourceforbrug og emissioner, herunder planlægning og regulering
-  Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder teknologiernes betydning for de menneskeskabte stofstrømme og menneskers levevilkår
- FNs Verdensmål for bæredygtig udvikling.

Materialer:
Fagtekst - Bjergarter: https://www.nbvm.no/dk/rocks1_dk.html  

Fagtekst - Magmatisme og magnatiske bjergarter: https://www.nbvm.no/dk/magmatism_dk.html

"Geologisk mineralforekomster og den grønne omstilling" bragt i Aktuel naturvidenskab nr. 4 2024. Skrevet af geolog Kristoffer Szilas: https://aktuelnaturvidenskab.dk/fileadmin/Aktuel_Naturvidenskab/nr-4/AN4-2024-mineralforekomster.pdf

MiMa-bog -  Mineralske råstoffer, bæredygtighed og innovation:
- Kapitel 18 Mineralske råstoffer: https://drive.google.com/drive/u/0/folders/1pG-SSsCBIjvfxwtLlqXWzNnI40paNWal

- Kapitel 20  Mineralske råstoffer i det geologiske kredsløb: https://drive.google.com/drive/u/0/folders/1uT4-kFpt_skkHkPuLyJ6OpYVFo6F0oiE

- Kapitel 5 mineralske ressourcer og reserver: https://drive.google.com/drive/u/0/folders/1DLkoBcXMUYCwjrjvjkL2hE92J-SpEQQH

Video fra GEUS "Råstoffer - Samfundets byggesten": https://youtu.be/Tc_kNwAx7Bg

Artikel "Grønlands skjulte skatkammer er en del af en global magtkamp om kritiske mineraler" Videnskab.dk: https://videnskab.dk/naturvidenskab/groenlands-skjulte-skatkammer-er-del-af-en-global-kamp-om-kritiske-mineraler/

Artikel "Debat: Skal Afrika være verdens grønne guldmine, må vi tale om de negative konsekvenser" Bragt 12. november 2023, Jyllands-Posten. Skrevet af MARIE LADEKJÆR GRAVESEN Postdoc, DIIS PETER ALEXANDER ALBRECHT Seniorforsker, DIIS

Artikel "Norge bliver kaldt klimahykler: Åbner for minedrift på havbunden" Bragt 4. januar 2024, Politiken. Skrevet af CLAUS BLOK THOMSEN.

Artikel "Professor: EU i nød vil presse Grønland til minedrift" Bragt 17. september 2023, Børsen. Skrevet af Hakon Redder

GEUS - Faktablad om råstoffer. Nr. 15 "Sjældne jordartsmetaller" + nr. 11 "Nikkel" + nr. 4 "Grafit" + nr. 13 "Råstoffer til batterier" + nr. 12 "Kobber".

EUs liste over kritiske råstoffer i 2024: https://www.consilium.europa.eu/da/infographics/critical-raw-materials/

Hjemmesider brugt i undervisning i forbindelse med opgaver:
- Digital kortdata om global mineral forekomster: https://mrdata.usgs.gov/general/map-global.html#home
- NetLogo Mænderende flod: https://netlogoweb.org/launch#https://netlogoweb.org/assets/modelslib/Sample%20Models/Earth%20Science/River%20Meanders.nlogo  
- https://oec.world/en
- https://www.usgs.gov/centers/national-minerals-information-center/mineral-commodity-summaries
- https://resourcetrade.earth/?year=2020&units=value&autozoom=1
Indhold
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Er dansk landbrug bæredygtig?

Forløbet tager udgangspunkt i problemstillingen: Er dansk landbrug bæredygtig?

I forløbet arbejdes der først med landbrugets strukturudvikling, dernæst med naturgrundet for landbruget i DK med fokus på istidslandskabet og de klimatiske forhold.
Videre i forløbet undersøges de miljø- og klimamæssige udfordringer ved dansk landbrug. Der arbejdes med iltsvind i de danske farvande, grundvandsforurening med nitrat og pesticider, tab af regnskov samt CO2 udledning - herunder diskuteres hvad man kan gøre for en mere bæredygtig fødevareproduktion i DK.

Følgende læringsmål er opstillet for eleverne (I skal kunne):
- Undersøge strukturudviklingen i landbruget ud fra kvantitativdata og kommer med årsager til denne udvikling.
- Redegør for dannelsen af den glacialelandskabserie med fokus på bundmoræne, randmoræne,  smeltevandsslette, samt dødislandskabet.
- Forklare materialetransport og sedimentaflejring på smeltevandsletten og i bundmorænen herunder forklare sedimentaflejringernes betydningen for jordbundsforholdene i Øst- og Vestdanmark.
- Argumentere for hvorfor naturgrundlaget i Danmark er velegnet til landbrug herunder beskrive og forklare fordeling af nettonedbør i DK,  beskrive og forklare forskelle i jordbundsforhold i Øst- og Vestdanmark, beskrive og forklare forskelle i hydrotermfigurer for Øst- og Vestdanmark (Ringsted og Gram)
- Forklare drænings- og vandingsbehov i landbruget i Øst- og Vestdanmark ud fra jeres geofaglige viden.
- På baggrund af egne feltmålinger beregne vandføring i Mølleåen.
- Forklare hvordan åer naturligt bevæger sig i landskabet og undersøge åers bevægelse i landskabet ud fra Google Earth.  
- Forklare årsager til, hvorfor landbruget gennem tiden har rettet åer ud og forklare miljømæssige udfordringer ved åernes udretning.
- Kunne redegøre for vandets kredsløb og på baggrund af dette forklare hvordan kvælstof kan udvaskes fra mark til havmiljø.
- Via digital kortdata undersøge tilstanden i de danske fjorde og indre farvande.
- Kunne forklare årsager til iltsvindsproblemet i det danske farvande med inddragelse af begreberne kilde-, flade- og punktforurening.
- Undersøge hvad formålet med den politisk aftale "Grøn trepart" er og argumentere for hvordan omlægning af arealanvendelse kan bidrage til at mindske iltsvind i havene.  
- Redegøre for grundvanddannelse.
- På baggrund af forsøg undersøge permeabilitet i henholdsvis sand og lerjord og koble til grundvandsdannelse i Øst og Vest Dk.
- Via digitale kort undersøge nitrat samt pesticider indholdet i de danske grundvandsreservoir.
- Ved hjælp af Google Earth Pro undersøge regnskovshældning over tid og undersøge årsager til at, der er til rydningen af regnskoven fra fra kvantitativ data.  
- Lave en simpel livcyklus analyse af dansk svineproduktion og koble regnskovsfældning med eget madforbrug.
- Redegør for kulstofkredsløbet og komme med eksempler på, hvordan dansk landbrug påvirker kulstofkredsløbet.
- Undersøge CO2-aftrykket for to forskellige durumruller med henholdsvis falafel og kebab og kommer med årsager til forskelle i aftrykket på de to ruller.
- Redegør for begrebet planetærer grænser, og kom med eksempler på hvordan vores madproduktionen påvirker de planetærer grænser.
- Redegør for begrebet bæredygtighed herunder de tre dimensioner socialt-, miljø- og økonomiskbæredygtighed.
- Opstillet egne kriterier (inden for den miljømæssige, sociale, og økonomiske dimension) for at måle hvorvidt et landbrug er bæredygtigt.
- Komme med eksempler på hvor henholdsvis økologisk, konventionel og regenerativt landbrug lever op til og ikke lever op til disse kriterier og på baggrund af dette diskutere dilemmaer i forhold til bæredygtig madproduktion.

Forsøg, feltarbejde og andet empiribaseret arbejde:
- Empirisk øvelse med udvikling i dansk landbrug.
- Forsøg "Små istidsforsøg i en sandbakke"
- Empirisk øvelse: Kort- og figuranalyse om naturgrundlaget for landbrug i Gram og Ringsted
- Feltmåling: Vandføring i Mølleåen
- Digitalkortanalyse "Tilstand i den danske havmiljø"
- Forsøg "Infiltration i sand og lerjord"
- Digital kortanalyse "Grundvandskvaliteten i to byer" (Aalborg og valgfri)
- Kortøvelse - Regnskovsfældning i Google Earth Pro
- Øvelse – Madens klimaaftryk
- Feltmåling – Strålingsbalancen

Kernestof som helt eller delvis berøres i forløbet:
- Det globale kulstofkredsløb
- Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse og deres betydning for menneskelivet
- Vandets kredsløb herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer
- Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
- Regionale og globale mønstre i levevilkår, produktion, ressourceforbrug og emissioner, herunder planlægning og regulering
- FNs Verdensmål for bæredygtig udvikling.


Materialer:
- Naturgeografi – vores verden "Dansk Landbrug - Et bæredygtigt erhverv?": s. 171-185: https://drive.google.com/file/d/1XO_9H3Z4y0zIOS65mQj1-blFlxAsgBUn/view?usp=sharing

- Indscannet sider om landskabsdannelse (72-81): https://drive.google.com/file/d/1129ZdVSmCC6owNy4lI3kEVnW1I12g8RO/view?usp=drive_link

- Istidslandskabs videoer - Natur og friluftvejledning; Vejle Kommune:
Smeltevandeslette: https://www.youtube.com/watch?v=g8D_8Oubzy4
Det Danske Istidslandskab:  https://www.youtube.com/watch?v=LhMWmo1Y8CI
Randmorænen: https://www.youtube.com/watch?v=Dz7qFXnc7RI
Dødis: https://www.youtube.com/watch?v=7qcWqwzXyo4

- Film om istidslandskabet - Geologi og Landskaber Arkiv - Naturfilm.info - film 1) Saale istid og bakkeøer film 2) Weichel istiden 3) Landskabsudvikling i Danmark efter istiden: https://naturfilm.info/emne/geologi-og-landskaber/

- Naturgeografiportalen kapitel 1.9 Flodens landskab: https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=145

- Video om udretning af åer og dræning af landskabet: https://www.undervisningslokalet.dk/udretning-af-vandloeb-og-iltsvind/

- Video om hvorfor åer bugter sig: https://www.undervisningslokalet.dk/hvorfor-bugter-et-vandloeb-sig/

- Artikel fra Danmarks Naturfredningsforening om Iltsvind: https://www.dn.dk/vi-kaemper-for/et-levende-hav/iltsvind/

- Dokumentar film: Ørken under vandet: https://www.youtube.com/watch?v=ooKcxZDJXFA

- Tekst om den grønne trepart: https://mgtp.dk/groent-danmark/om-den-groenne-trepart

- PIXI-udgave af Klimarådet analyse af Danmarks fremtidige arealanvendelse: https://klimaraadet.dk/sites/default/files/node/field_files/Klimar%C3%A5dets%20Arealanalyse%20p%C3%A5%2010%20minutter%202024.pdf

- Danmarks statistik opgørelse af Danmarks arealanvendelse: https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/miljoe-og-energi/areal/arealopgoerelser

- Fagtekst fra Aktuel Naturvidenskab "Vi forurener drikkevand og grundvand": https://aktuelnaturvidenskab.dk/find-artikel/nyeste-numre/1-2025/vi-forurener-grundvand-og-drikkevand

- 2 fagtekster fra GEUS ”Grundvandskvalitet” og ”Kvælstof og nitrat” https://www.geus.dk/vandressourcer/vandkvalitet/grundvandskvalitet
Og https://www.geus.dk/vandressourcer/vandkvalitet/kvaelstof-og-nitrat

- Naturgeografiportalen afsnit 2.10.2 "Vandforurening": https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=357

- Artikel fra Videnskab.dk ""Hvad er de 'planetære grænser', og hvilken betydning har de for os?": https://videnskab.dk/naturvidenskab/hvad-er-de-planetaere-graenser-og-hvilken-betydning-har-de-for-os/


Hjemmeside brugt i undervisningen:
- Hjemmeside til at undersøge tilstande i de danske kyster: https://miljoegis.mim.dk/spatialmap?profile=vandrammedirektiv3-2022

- Kort til at undersøge Nitrat i drikkevandet: https://www.dr.dk/nyheder/indland/se-de-seneste-nitratmaalinger-i-dit-drikkevand

- Kort til at undersøge pesticider i drikkevandet: https://nyheder.tv2.dk/samfund/2021-10-06-se-kortet-her-er-der-fundet-flest-pesticidrester-i-drikkevandet

- Datahjemmeside til at undersøge kødproduktion, soyaproduktion mv.: https://ourworldindata.org/agricultural-production

- Værktøj til at undersøge regnskovsfældning: Google Earth Pro

-Hjemmeside til fødevarer klimaaftryk: https://denstoreklimadatabase.dk/
Indhold
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Klar til eksamen

Indhold
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Materialer der må tilgås til eksamen

Som udgangspunkt skal du have downloade materialer fra rev og lectio, som du vil bruge i forbedredelsen. Du må dog tilgå i-bogen:

https://naturgeografiportalen.systime.dk/
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Materialer som må tilgås til eksamen

Som udgangspunkt skal materialer fra drev og lectio downloades inden eksamen og ligge på computeren ved forbedredelsen start. Dog er der enkelte links som ikke kan tilgås uden internet. Disse må derfor gerne tilgås online i forberedelseslokalet. Det gælder følgende links:

https://naturgeografiportalen.systime.dk/
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer