|
Titel
2
|
Normal og/eller Gal?
Forløb "Normal og/eller Gal?" - primært med fokus på angst blandt unge i det senmoderne samfund.
FOKUS:
Indenfor forløbet psykiske lidelser har vi primært fokus på Nervøse tilstande (angstlidelser).
Til at starte med skal eleverne lære om: Hvad kendetegner psykiske lidelser, Hvordan folk med psykiske lidelser adskiller sig fra andre mennesker, Hvorfor er det ikke nogen let sag at afgrænse begrebet psykiske lidelser, Hvad der kendetegner Mildere psykiske lidelser (Nervøse tilstande, såsom fobisk angst, panikangst, generaliseret angst og OCD) og Svære psykiske lidelser (Skizofreni, visse affektive lidelser mm.), Hvordan man så på mennesker med psykiske lidelser før 1700-tallet, i løbet af 1700-tallet og i forlængelse af oplysningstiden, frem til 1980érne og nu til dags, Hvad ICD-10 systemet er og hvordan man er gået fra at inddele psykiske lidelser ud fra årsager til i dag at inddele dem ud fra symptomer.
Derefter dykker vi ned i hvilke hovedsymptomet der er ved de Nervøse tilstande (Fobisk angst, panikangst, generaliseret angst, OCD og PTSD), Hvordan frygt og angst defineres og skelnes imellem, Hvad forskellen er mellem den almindelige og sygelige angst,
Den kognitive diamant med angstens bestanddele, Hvad der kendetegner de fobiske angsttilstande - tilsammen og hver for sig samt mulige årsager til fobiske angsttilstande, Hvad der kendetegner panikangst og mulige årsager til panikangst, Hvad der kendetegner generaliseret angst og mulige årsager til generaliseret angst, Kendetegn ved OCD og mulige årsager til OCD.
Vi ser efterfølgende mere overordnet på mulige årsager til psykiske lidelser såsom angst - her åbner vi atter engang op for risiko-resiliens-modellen og hvordan den kan bruges til at forstå udviklingen af psykiske lidelser generelt, og mere specifik ift. angst. I den forbindelse diskuterer vi, hvilken tidligere psykologisk viden, der i den sammenhæng ville være relevant at inddrage, såsom forskellig udviklingspsykologisk viden om barndom, udvikling, omsorgssvigt og resiliens. Her snakkede vi bl.a. kort om Daniel Sterns lagdelte model med udvikling af selvet (med særligt fokus på den begyndende selv og kerne selvet) og diskuterede hvad der kan være afgørende for at barnet udvikler sig i en sund retning og hvordan omsorgssvigt og resiliens kan spille ind.
Eleverne lærer hvordan man kan behandle og forebygge angst på forskellig vis (bl.a. vha. kognitiv adfærdsterapi). Her skelner vi mellem god og dårlig stress og angst og ser på samt afprøver et par konkrete redskaber til at styrke mestringsstrategier – fx vejrtrækningsteknikker, kognitiv reframing og mindfulness – i kobling til psykologisk teori om blandt andet stress og angst.
Eleverne får viden om kognitiv terapi og hvad det går ud på, og hvad forskelle og ligheder er mellem bl.a. metakognitiv terapi og kognitiv terapi.
Eleverne får indsigt i hvordan den kognitive adfærdsterapi og metakognitive terapi kommer til udtryk og vi ser også lidt på andre psykologiske terapiretninger. Heriblandt den eksistentielle.
I forlængelse heraf åbner vi op for den eksistentielle (nærmere bestemt Sartres) fortolkning af, hvad er afgørende for om mennesket skaber essens frem for fremmedgørelse i livet og diskuterer hvordan den eksistentielle forståelse kan nuancere forståelsen af årsager til og håndtering af angst.
Vi inddrager også Victor E. Frankl (født 26. marts 1905 i Wien, Østrig, død 2. september 1997 i Wien, professor i neurologi og psykiatri ved Medizinische Universität Wien og grundlæggeren af logoterapi, som er en særlig metode inden for eksistentiel terapi) og Frankls forståelse af det værdifulde: ”Skabende værdier”, ”Oplevelsesværdier” og ”indstillingsværdier”) samt den eksistentielle filosof Martin Bubers forståelse af "Jeg-du" og "Jeg-det" forholdet og diskuterer i forlængelse heraf hvordan denne teori forståelse kan bruges til at forstå årsager til og håndtering/forebyggelse af angst.
(Vi inddrog desuden meget kort den humanistiske psykologi via Maslows behovspyramide)
Derudover repeterede vi de forskellige copingstrategier (følelses og problemfokuseret – i udvidet version)
Vi opsummerede også viden fra tidligere forløb man kunne inddrage og perspektivere, såsom:
Unge og stress (Richard Lazarus definition af stress, indre og ydre stressorer relateret til stressorer blandt unge i det senmoderne samfund: Her kunne man tale om hvad der kendetegner det senmoderne samfund (Velfærds- og forbrugssamfund, Adgang til uddannelse og viden, vækst og globalisering, Kulturel frisættelse (af Thomas Ziehe), Posttraditionelt samfund (af Anthony Giddens), individualisering, “Eget livs arkitekt” (af Jean Paul Sartre), frihed, angst og tvivl, behov for nye rammer/strukturer og gamle værdier, institutionaliseret individualisme (af Ulrick Beck), Standardiserede/ensliggjorte liv)
Hvad man som Ung i det senmoderne kan opleve som stressorer? Og om disse er indre og eller ydre stressorer?
Vi diskuterede på hvilken måde stress kan hænge sammen med psykiske lidelser?
og hvordan den nye Trivselskommissions forståelse af trivsel er spændende at tage ind til at forstå at livet godt må være svært uden at man dermed har en psykisk lidelse. Den siger: “Man trives, når man overordnet set er glad for sit liv. Man trives, når man kan udvikle sig, udfolde sine evner samt indgå i og bidrage til fællesskaber. Man kan trives, selvom man oplever perioder med modgang og udfordringer. Det afgørende er, at man kan håndtere sådanne perioder”
(Sidst men ikke mindst dykkede vi ned i viden om hvordan den digitale verden kan spille ind på menneskets mentale tilstand og være med til at skubbe mennesket væk fra det essentielle -såsom tætte relationer, tilegnelse af viden for at kunne præsterer og udvikle sig, søvn, fysisk aktivitet, naturen og andre vigtige dele i livet, såsom at kunne reflektere og tænke sig om på et oplyst grundlag. Her åbnede vi op for viden om kognition, opmærksomhed, perception og hukommelse i en digital tidsalder og hvordan den digitale verden belønner vores hjerne. Her så vi bl.a. på hvorfor digitale algoritmer fastholder os mennesker (Imran Rashids kinder-æg-effekt) herunder belønningscenteret og dopamin - samt hvad det kan gøre ved vores hukommelse og evne til at kunne fasholde vores selektive opmærksomhed, hvilke automatiserede processer (vaner) der kan opstå og hvorfor der kan være at svært at ændre på disse vaner (kontrollerede processer) med store konsekvenser til følge bl.a. ift. læring a kompetencer, oplevelsen af ens egen identitet, samspillet med vigtige andre, søvn mm.. Vi snakkede også om egen-kontrol (ift. Imran Rachids interview og hans belysning af bl.a. Marshmellow-eksperimentet) og dets mulige konsekvenser og åbnede meget kort op for hvordan bl.a. opdragelse og tillid ti omsorgspersonen kan spille ind på om børn og unge udvikler en lav eller høj grad af impulskontrol mm. Her rundede vi også hvordan mange andre faktorer kan spille ind ens risiko og resiliens faktorer livet igennem herunder en indre såsom: femfaktor-modellen.)
MATERIALE TIL FORLØBET:
Psyk B - Grundbog til psykologi på B-niveau af Magnus Riisager, Frydenlund, 2022 (materialet er uploadet på modulerne):
Kapitel 11:
- s. 1-13 (om Begrebet psykisk sygdom, Kulturelle forskelle i opfattelsen af psykiske sygdomme, Hvorfor psykisk sygdom kan opfattes som tabu, og hvorfor mennesker med psykisk sygdom udsættes for negative fordomme og stereotyper mm.)
- s. 14-221 ( om Psykiske lidelser, deres fremtræden, årsager og behandling, Samspillet mellem arv og miljø, Risiko og beskyttelsesfaktorer, Stress-sårbarhedsmodellen og Et eksempel på en psykisk lidelse: angst, Risikofaktorer, sårbarhed og stress, En integreret model – angstcirklen, Behandling af angst; Aaron T. Becks kognitive terapi, Angsthierarki, Becks kognitive trekant)
Den ”gamle” grundbogen af Ole Schultz Larsen, ”Psykologiens veje”, 1. udgave, 3. oplag, 2013 (materialet er uploadet på modulerne):
Kap. om ”Psykiske lidelser”:
- s. 427-437 om: Nervøse tilstande (Angstens bestanddele, Fobiske angsttilstande, Panikangst, Generaliseret angst & OCD)
Grundbogen: Ole Schultz Larsen: "Psykologiens Veje", Systime, 3. udgave:
Kap. 14: Neuropsykologi:
-s. 255-258 (om hjernens belønningssystem)
Kap. 11: Kognitiv psykologi:
-s. 176-180 (om: opmærksomheden: selektiv opmærksomhed, ydre og indre faktorer styrer vores opmærksomhed, automatiske og kontrollerede processer, delt opmærksomhed, Cocktail-effekten og Uopmærksom blindhed)
-s. 180 – 188 (om: perceptionens: “Topdown-processer”, “Objektperception” og “Social perception” (Førstehåndsindtryk, Halo-effekten og Rosenthal-effekten samt stereotyper)
-s. 189-195, s. 196-198 (om hukommelsen: Den sensoriske hukommelse (Korttidshukommelsen, Arbejdshukommelsen, Langtidshukommelsen: Den eksplicitte hukommelse (Den episodiske hukommelse og Den semantiske hukommelse),Den implicitte hukommelse (Procedure-hukommelsen, Den perceptuelle hukommelse og Hukommelsen for emotionelle reaktioner)
Kap. 9: Fra behavioristisk til social-kognitiv læringsteori:
-s. 137-145, 147 om: Behaviorismen - Klassisk og operant betingning og om den begyndende kritik
Kap. 17. Eksistentiel og humanistisk psykologi:
-s. 293-299 om: Eksistentiel psykologi: Hvad er eksistentialismen, Udfordringen fra det absurde, Frihed, valg og ansvar, Situationsbetinget frihed, Det fremmedgjorte menneske og Tiden.
-s. 299 -302 om : Victor E. Frankl og hans forståelse af det værdifulde: Skabende værdier, oplevelsesværdier og indstillingsværdier) samt Martin Bubers forståelse af "Jeg-du" og "Jeg-det" forholdet
Kap. 11: ”Kognitiv psykologi”:
- s. 199-204 om: ”Den kognitive terapi”
Supplerende:
s. 303-306 om: Den humanistiske psykologi og Maslows behovshieraki
Psyk C, af Magnus Riisager, Frydenlund, 2022 (materialet er uploadet på modulerne):
- om Identitetsskabelse og sociale medier flertalsmisforståelser (1).docx
Af Psykiatrifonden:
-”Tal og fakta om psykisk sygdom i Danmark”, s. 1-20, 2018: https://psykiatrifonden.dk/sites/psykiatrifonden.dk/files/media/document/Rapport_Talogfakta_PsykisksygdomDK_300621.pdf
- Af Nicole Rosenberg, klinikleder, adj.professor og medlem af Angstforeningens fagpanel: ”Får du kognitiv terapi?”, Angstforeningen, 2023: https://www.angstforeningen.dk/index.php?page=f%C3%A5r-du-kognitiv-terapi
- Af Dansk psykoterapeutisk forening: ”Kognitiv adfærdsterapi”, 2023, https://psykoterapeutforeningen.dk/psykoterapi/terapiretninger/kognitiv-adfaerdsterapi
- ”Metakognitiv terapi”, 2023, https://psykoterapeutforeningen.dk/psykoterapi/terapiretninger/metakognitiv-terapi
- Terapiretninger (med fokus på de 5 første), 2023, https://psykoterapeutforeningen.dk/psykoterapi/terapiretninger/kognitiv-adfaerdsterapi
METODE:
Grundbogen: Ole Schultz Larsen: "Psykologiens Veje", Systime, 3. udgave:
Kapitel 3. om Videnskabsteori og metode.
Vi kom atter engang bl.a. ind på forskellige metoder og hvad der ved forskellige undersøgelser og teorier kan styrke og svække Intern validitet, Ekstern validitetet, Økologisk validitet og Reliabilitet.
PP-PRÆSENTATIONER: (uploadet på modulerne):
PP: Psykiske lidelser- Lidt om kendetegn, omfang, karaktertræk ved mildere og sværere psykiske lidelser, PsB-1
PP: Om Nervøse tilstande + m. fælles noter
PP: Om eksistentiel psykologi og angst
PP: Bubber og Frankle
PP: Om Copingstrategier - udvidet med IGLO-modellen
ARTIKLER OG UNDERSØGELSER:
- Videnskabelig artikel: Forekomst af psykisk sygdom,Psykiatrifonden, 2024
- Om Angstdiagnoser, Psykiatrifonden, 2025, https://psykiatrifonden.dk/diagnoser/angst#udvikling
- Trivselskommissionens afrapportering, 2025: med særligt fokus på den nye definitionen af trivsel
- "Angsten får mig til at lære mig selv bedre at kende", af Anne-Louise Foghmar, KRISTELIGT DAGBLAD, KRONIK 18.11.2020
ANDET MATERIALE (såsom film, podcast mm):
- Dokumentarfilmen om Calina og Mikkel (Forskellige typer af angst, årsager og behandling): https://www.angstforeningen.dk/vaerikkebange/dokumentarfilm.htm
- Irsk dokumentar om: ”Mit liv med angst”, DRTV, af Vouge Williams, 2017 om flere forskellige typer angst og deres kendetegn og konsekvenser, forskellige social og individualpsykologiske årsager til angst og behandling
- "Den digitale verden belønner vores hjerne", \FORSKERNE FORMIDLER, Videnskab.dk, 25. JAN. 2020
- Interview med Imran Rashid: “Her er det vigtigste, du kan lære dine børn” (Kort info om Imran og interviewets indhold: “Der ligger en enorm power i digitale medier – og den kan vi bruge til vores fordel, men de kan også invadere dit liv og ødelægge din trivsel.
Derfor er det vigtigere end vigtigt, at du får et bevidst forhold til digitale medier og bruger dem klogt – derfor deler jeg her en samtale med en klog mand, som ved mere end de fleste om digital sundhed. Imran Rashid er speciallæge i almenmedicin, han er også iværksætter, forfatter og foredragsholder, og så har han tidligere kæmpet på det danske senior landshold i Taekwondo. Imran Rashid udgav i 2017 bogen SLUK som i april 2019 er blevet fulgt op af bogen OFFLINE som både er udgivet i Danmark og internationalt.”)
- Mental sundhed - projektbeskrivelse til unge.pdf (Kort beskrivelse af projektet: "Mental sundhed" som foregik i 3 modul)
- Øvelser under forløb om mental sundhed.pdf
- Interview: "Skærmens skyggeside" (Kan forekomsten af psykisk lidelse som stress, angst og depression kobles til vores skærmforbrug? Det mener psykolog og medlem af Medierådet for Børn og Unge, David Madsen. I programmet giver han et indblik i bagsiden af vores stigende brug af digitale medier, algoritmernes effekt og de adfærdspsykologiske mekanismer, som sociale medier benytter sig af for at fastholde vores opmærksomhed. (4. jan. 2023))
FAGLIGE MÅL:
”demonstrere et indgående kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske”
”redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser og kunne forstå dem i en historisk-kulturel kontekst”
”formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag”
”inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger”
”demonstrere et grundigt kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i psykologisk forskning samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk vide”.
”vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger”.
”argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde”
”demonstrere viden om psykologis identitet og metoder og behandle problemstillinger i samspil med andre fag”
|