|
Titel
3
|
Udvikling hos børn og unge i udsatte positioner
Tema: Udvikling hos børn og unge i udsatte positioner
Fokus:
Forløbet beskæftiger sig med børns udvikling og har særligt fokus på børn i udsatte positioner. Vi gennemgår relevant psykologisk teori og empirisk materiale og forholdte os en smule til en konkret case om pigen Amalie, der er i en udsat position. Vi dykkede ned i pædagogens og lærerens professionelle blik. I børnehavealderen var der primært fokus på udviklingspsykologisk teori ift. pædagogens arbejde. Og skolealderen var der primært koblet psykologisk teori om læring & motivation (lærerens arbejde).
I den første mere udviklingspsykologiske del af forløbet (børnehaven), blev der gennemgået teorier om den tidlige udvikling med fokus på omsorg, stimulation, tilknytning, risiko og resiliens. Her undersøgte vi bl.a. konsekvenserne ved manglende tilknytning og omsorgssvigt for barnet, og hvilke muligheder der er for at klare sig i livet på trods af en hård barndom og mangelfuld tilknytning til de nærmeste omsorgspersoner. Her har vi bl.a. inddraget begreber og undersøgelser om risikofaktorer, sneboldeffekt samt indre/ydre resiliens.
Vi har inddraget forskellige teorier og undersøgelser indenfor spædbarnsforskning, mønsterbrud og resiliens med særlig blik for ydre resiliens med særligt fokus på den sekundære socialisering i form af pædagogens rolle i børnehaven og lærerens rolle og indflydelse på børn og unge i udsatte positioner.
Vi har kontinuerligt haft fokus på psykologisk metode (såsom observationer, eksperimenter og prospektive længdesnitsundersøgelser) samt formativ evaluering (såsom peer-feedback og konstruktiv konkret feedback) og eksamensøvelser indenfor blooms taksonomi.
Materiale til forløbet (teorier begreber undersøgelser mm):
Grundbogen: Ole Schultz Larsen: "Psykologiens Veje", Systime, 3. udgave:
Kap. 6: Udviklingspsykologi:
- s. 75-77 og 328-329 (Erik H. Eriksons 8 faser med særligt m. vægt på de første faser: Grundlæggende tillid vs. mistillid (0-1 år) og Autonomi/Selvstændig vilje vs. skam (1-3 år), 3. Initiativ vs. skyldfølelse (3-5 år), 4. Flid og skaberevne vs. mindreværd (6-12 år), 5. Identitet vs. identitetsforvirring (12-20 år), Intimitet vs. isolation 20-30), Forplantning vs. stagnation (30-50) og Jeg-integritet vs. fortvivlelse (50 år - ) + supplerende tekst om Erikson (uddybende de 8 faser, som ligger på modulet) + supplerende forklarende video: "8 stage development"
- s. 82-84 (kritik af faseteorierne)
- S. 85- 99 (Daniel Stern og hans lagdelte udviklingsmodel med særligt fokus på Det begyndende selv (første 1-2 mdr), Kerneselvet (fra 2-3 med frem til 7 mdr) og hvad en god udvikling inden for disse dele er afgørende for: såsom udvikling af nonverbal kommunikation, empati og nysgerrighed. Det Subjektive selv (7-9 mdr), Det verbale selv (15. mdr.) og det narrative selv (3-4 år) (Supplerende stof er det verbale og narrative selv, som blev kort forklaret på slide af Christel)
Det begyndende selv (de første 1-2 måneder)
Medfødt kompetent (motoriske færdigheder, sensoriske færdigheder, perceptuelle færdigheder, sociale færdigheder og følelsesmæssige færdigheder)
Vitalitetsfølelser (Grundfølelser/grundstemninger)
Kerneselvet (fra 2-3 måneders alderen)
Ansigtsduetter (og dets konsekvenser for udvikling af nonverbal kommunikation, nysgerrighed og empati)
Passende, under og over stimulation
RIG´er og fremkaldt ledsager
Det subjektive selv (fra omkring 7-9 måneders alderen)
Fælles opmærksomhedsfokus, Social refereren og Intentionel kommunikation
Affektiv afstemning, Selektiv afstemning og Fejlafstemning
- s. 100-106 (John Bowlby og Mary Ainsworth):
-John Bowlbys tilknytningsteori om før-tilknytning, begyndende tilknytning, selektiv tilknytning (om forskellen mellem at genkende og genkalde sig omsorgspersonen) samt sammenhængen mellem tilknytningsadfærd og udforskningsadfærd og “Den trygge base”)
-Mary Ainsworth´s studier i Uganda og Baltimore + fremmedsituationstesten og de 4 tilknytningstyper (om Tryg tilknytning, Utryg-undgående tilknytningstype, Utryg-ængstelig tilknytningstype og Utryg-desorganiseret tilknytningstype + årsagerne bag (såsom forældretype, medfødt temperament, og konsekvenserne på længere sigt + Årsagerne bag (såsom forældretyper + andre faktorer) og konsekvenserne på længere sigt (såsom resiliens))
Kap. 8: Tilknytningsforstyrrelser og omsorgssvigt:
- s. 125-130 (om omsorgssvigt (vanrøgt, fysisk (aktiv/passiv), psykisk(aktiv/passiv), seksuelt) og omsorgssvigts mulige konsekvenser (kontaktforstyrrelser, depression, dissociation, forsinket udvikling, De overdrevent veltilpassede eller voksne børn, hyperaktiv eller destruktiv, Ansvar, skyld og hemmeligholdelse))
- s. 130-134 (om Resiliens, Risikofaktorer vs. årsagssammenhænge (korrelation vs. kausalitet), Risikogruppe: Børn udsat for mindst fire af ni risikofaktorer Kauai-undersøgelsen og dens resultater: Indre resiliensfaktorer og Ydre resiliensfaktorer)
- s. 185-186 (om Rosenthal-effekten)
- s. 152-154 (Albert Banduras Social-kognitive læringsteori og begrebet Self-efficacy)
(Vi snakkede løbende om hvad der ellers kan inddrages af psykologisk viden ift. muligheden for at opnå mønsterbrud såsom fx. fra forløbet Ungdom og identitet i det senmoderne: Kap. 19 s. 326-328 (Pierre Bourdieus kapital og habitus)
+ Af: Lene Hauge og Mogens Brørup: Gyldendals Psykologihåndbog, Gyldendal 2005, s. 166-167 (Centrale begreber hos Erik Erikson, såsom de 8 faser, psykosocialt moratorium, vellykket positiv syntese identitet vs. og negativ identitet, Identitetskrise vs. Identitetsforvirring mm.))
Metode:
Løbende repetition og brug af metodekundskaber fra første forløb til at forholde os kritisk til undersøgelser ift. validitet (intern, ekstern og økologisk) og Reliabilitet
Grundbogen: Ole Schultz Larsen: "Psykologiens Veje", Systime, 3. udgave:
s. 54-56 om: KRITISK VURDERING AF UNDERSØGELSER: Undersøgelsens kvalitet, Validitet (Intern, ekstern og økologisk validitet) og Reliabilitet, Kritiske spørgsmål til undersøgelser, Etiske retningslinjer.
Af Jette Hannibal, Vedhæftet uddrag af: ”Intro til psykologiske metoder på C-niveau”:
s. 1-12 (særligt fokus på s. 1-10) om: Processen i en undersøgelse (herunder Validitet og reliabilitet), lidt basis begreber (teori, begreb, empiri, metode), Kvantitative og kvalitative metoder, Etiske overvejelser, Den eksperimentelle metode (Laboratorie, felt og naturligt) og Fejlkilder (Forsøgseffekt, Selvrepræsentationseffekt, Kontroleffekt og Forsøgsledereffekt), om Spørgeskemaundersøgelser, Interview, Observationsundersøgelser, Tvillingestudier, Korrelation vs. kausalitet
Af Magnus Riisager, Vedhæftet uddrag af bogen “Psyk C”, Frydenlund, 2018:
Sprogligt billede på forståelsen af teori og metoder
Overblik over kvantitative og kvalitative metoder
Eksperimentet og fejlkilder.
Fokus har bl.a. været på observationer og en prospektiv længdesnitsundersøgelse i form af Kauai-undersøgelsen
Materiale:
- Jette Hannibal: "Intro til psykologiske metoder på c-niveau", og observation som metode, Psykologiens Veje s. 41-42
- Godt at læse (men ikke kernestof): Tvær- og længdesnitsundersøgelse/retrospektive og prospektive længdesnitsundersøgelser, Psykologiens Veje s. 46-48
PP-præsentationer og dokumenter: (uploadet på modulerne)
- PP:: Begrebsafklaring og rammesætning Udsatte positioner og udvikling set i et systemteoretisk lys
- PP: Daniel Sterns udviklingsteori om selvet (Det begyndende-, kerne-, intersubjektive-, verbale- og narrative- selv).pptx
- PP: Risiko og resiliens - med særligt fokus på Kauaiundersøgelsen
Pædagogfaglige refleksioner til Casen om Amalie i børnehave.docx
- PP: Lærerens rolle ift. præstation og udvikling (om: Lærerens rolle ift. præstation og udvikling, Rosenthal- Effekten (Robert Rosenthal), Indlært hjælpeløshed (Martin Seligman) og Growth og Fixed mindset (Carol Dweck))
- PP: De 5 relationskompetencer (Om Indre og Ydre motivation samt Deci & Ryan: Selvbestemmelsesteorien (Selvbestemmelse, Kompetence og Samhørighed)+Louise Klinges videreførelse af selvbestemmelsesteorien med lærens fem relationskompetencer: 1. Selvbestemmelse 2. Kompetence 3. Samhørighed 4. Afstemmer 5. Omsorgsetik)
- PP: Personlighed - femfaktormodellen
- Dokument med: Kritik af faseteorierne
- Dokument med: Femfaktormodellen - OCEAN
- PP: Albert Banduras social kognitive læringsteori og Selfefficacy
Artikler, cases og undersøgelser:
- Artikel (inkl. arbejdsspørgsmål): “Børn fra ' pæne hjem' går alt for let under radaren, når de bliver svigtet derhjemme” (uddrag), 23. marts 2019, Politiken Sektion 2, af: Milla Mølgaard
- "7 gode råd til at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn", EVA, 2021
- EVA-ressourceside med 5 kendetegn på relationskompetence, der bygger på Louise Klinges forskning: Guide: 5 kendetegn ved pædagogisk relationskompetence | EVA (Herunder Deci og Ryans Selvbestemmelsesteori)
- Uddrag fra rapporten: I DYBDEN MED - Samspil og relationer i det pædagogiske læringsmiljø,
- Artikel fra Videnskab.dk: "Latter på skolen holder eleverne i stolen"
- Undersøgelse om: indlært hjælpeløshed.docx
Andet materiale (film, video, podcast mm.):
- En lille smule om Thinglink: med intro og spørgsmål til cases, videoer mm.
- Dokumentarfilm: Lulus dagbog, af Anja Dalhoff, 1993, Filmcentralen, varer 22 min.
- Fremmedsituationstesten: The Strange Situation - Mary Ainsworth, Youtube.com
- Dokumentar: "Sådan overlever du en lortebarndom", DR2 2018
- Video: The Power of Positivity | Brain Games (Growth and fixed mindset)
- TED Talk:
Carol Dweck: The power of believing that you can improve | TED Talk
- Læreres relationskompetence - tre synlige kendetegn. Louise Klinge kobler forskning med undervisning, Youtube.com
Læringsmål:
- At udvide gymnasieelevers kendskab til velfærdsuddannelserne (pædagog og folkeskolelærer)
- At give gymnasieeleverne viden om hvordan psykologifaget indgår og er relevant i velfærdsuddannelserne og arbejdet som pædagog og folkeskolelærer
Faglige mål i psykologi:
-”eleverne skal kunne demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalfungerende menneske”
- ”eleverne skal kunne redegøre for centrale psykologiske teorier og undersøgelser”
- ”eleverne skal kunne udvælge og anvende psykologisk viden på konkrete problemstillinger og aktuelt stof ”
- ”eleverne skal kunne inddrage forskellige perspektiver til forklaringen af psykologiske problemstillinger”
- ”eleverne skal demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i psykologisk forskning samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden”
- ”eleverne skal kunne vurdere betydningen af kulturelle faktorer i forhold til menneskets adfærd”
- ”eleverne skal kunne formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde”
|