Holdet 1t nv (2026/27) - Undervisningsbeskrivelse
menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2026/27
Institution Gefion Gymnasium
Fag og niveau Nat. grundf. -
Lærer(e) Jon Underlien, Mads Enevold Andersen
Hold 2026 nv/t (1t nv/bt, 1t nv/fy, 1t nvex)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#1 NV - vand
Titel 2 Forløb#2 NV - Energi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#1 NV - vand

Tema 1 - Vand som gennemgående tema.

De fysiske størrelser masse, denstitet og volumen.  de tilhørende enheder g, g/L og L
SI enhederne kg, m³ og kg/m³

Forsøg 1.
Densitetsbestemelse af saltkoncentrationer og undersøgelse af vandprøve.
Densistet (massefylde).   
ρ=m/V

Undersøgelse af målingerne vha lineær regression med Excel.   Data der undersøges. m = ρ·V      m på y-akse og V på x-aksen.
regressionsmodel.
y = ax + b.   

Der bør være lineær sammenhæng mellem m og V.   hvor b-vædien skal være tæt på nul.

Forsøg 2.
Bestemmelse af saltkoncentration  i en vandprøve vha. ledningsevnemåling.
Formel. ledningsevne = strømstyrke/spændingsforskel.    
G = I/U.    graf.  koncentration op ad y-aksen og ledningsevne på x-aksen -
Der bør være en lineær sammenhæng mellem koncentration og G.  og b værdi tæt på nul.


Metoder i naturvidenskab - variabelkontrol, kvalitative undersøgelser og kvantitative undersøgelser

Fysiske størrelser (fx m) og enheder. fx kg eller g
Udvalgte Tier potenser fx. 10³ = 1000. og præfix fx k i kg eller kJ eller M i MJ.   M = 10 ⁶

Læsestof:

Vand:
Basisfysik C, Haase, 16-19, 21, 30-35


Den naturvidenskabelige proces.  Slides
Skabelon til journal i naturvidenskab
Fysiske størrelser og enheder - arbejdsark
Øvelsesvejledning densitet af saltvand
Nyttevirkning ved vandopvarmning i en elkedel
Øvelsesvejledning Måling af saltindhold i havvand med ledningsevne
Øvelsesvejledning - brændværdi

Fællesøvelse - vands specifikke varmekapaciet -  efter efterårsferien.



NV biotek
I forløbet har eleverne arbejdet med
- Stoffers opbygning
- Atomets opbygning
- Reaktionsskemaer og afstemning heraf. Inkl. tilstandsformer
- Grundstoffernes periodiske system, herunder atomnummer, hovedgrupper, perioder og metaltrappen
- Simple og sammensatte ioner
- Saltes opbygning og navngivning
- Opløsning af salte i vand
- Indledende fældningsreaktioner

Øvelse: Analyse af havvand - felttur 2026

Læsestof:
- Det udleverede kompendium: 2026 NV-Kemi - Vand - BT-Fy - 8. udgave  (ændret 2026-08-05)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb#2 NV - Energi

NV biotek
I forløbet har eleverne arbejdet med
- Celler: Opbygning af eukaryot (dyrecelle, plantecelle) og prokaryot, samt forskelle og udvalgte organeller
- Biokemiske reaktioner: Fotosyntese og respiration herunder relevans for energi/ATP
- Syre-baseindikatoren BTB: farver ved forskellige pH-værdier
- Økologi: Økosystem, fødekæder, energinet (trofiske niveauer), biotiske og abiotiske faktorer
- NPP, BPP og R
- Databehandling og grafanalyse

Øvelse:
- Fotosyntese (BTB-øvelsen)
- Datasæt med CO2-målinger ("Måling af NPP, BPP og R, forsøgsvejledning")

Læsestof:
- Det udleverede kompendium: Protein, pH og Panda - uddrag, side 8-9, 32-35, 160-161, 164-165

NV-fysik
Tema 2.  Energi som gennemgående tema.

Energibegrebet - energi kan overføres fra en form (type) til en anden form.
Energikæde, fra en energiform til flere energiformer.

Effektformlen:   
P = ΔE/Δt.    P er effekt og måles i J/s = W og er et mål hvor hurtigt energien overføres.    Δt står for tidsrum og måles i s. (sekunder)

Varme-energiligningen.   
ΔE = m·c·ΔT.    
hvor c er den specifikke varmekapacitet. For vand er værdien stor -  4.18 J/g·K = 4,18 kJ/kg·K.  hvor K er enheden for temperatur målt i Kelvin.  Når der er temperaturforskel må den gerne indsættes °C

Nyttevirkning (virkningsgrad).  Står for hvor mange procent af den energi der udnyttes.     
η = (Enytte/Ebrugt )·100

Forsøg

Brændværdi er omdannelse af kemisk energi:   
ΔE(kemisk) = Δm·B

Brændværdi for en peanut.

I forsøget omdannes kemisk energi i en peanut til termisk energi (opvarming af vand i reagensglas)
Der vil være en ret stor fejlkilde fra tabelværdi - da der er et stort varmetab fra afbrænding til omgivelserne som ikke går til temperaturstigning af vand). Der tages ikke højde for
at reagensglasset også opvarmes.


ΔE(kemisk peanut) = Δm(peanut)·B = ΔE(termisk) = m(vand)·c(vand)·ΔT.            c(vand) er konstant = 4.18 J/g·K

B kan beregnes ved at isolere Δm(peanut)
B = m(vand)·c(vand)·ΔT / Δm(peanut)

Efter efterårsferien: uge 43:
Undersøgelse af vands varmefylde, c(vand)  - en lineær sammenhæng mellem den termiske energi,ΔE(termisk)  og ΔT


Metoder i naturvidenskab - variabelkontrol, kvalitative undersøgelser og kvantitative undersøgelser

Fysiske størrelser (fx m) og enheder. fx kg eller g
Udvalgte Tier potenser fx. 10³ = 1000. og præfix fx k i kg eller kJ eller M i MJ.   M = 10 ⁶'

Energi:
Basisfysik C, Haase,  60-65,  66-67, 107-108, 112-114
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 36 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer