Holdet co_2025 ng/b - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution X - NEG
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Maria Stoltz Jespersen
Hold co_2025 ng/b (co_1b ng)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Istidslandskabet i Odsherred
Titel 2 Hvorfor skal Danmark og Grønland eje nordpolen?
Titel 3 Hvordan påvirkes kloden af vores forbrug?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Istidslandskabet i Odsherred

I dette forløb arbejdede vi med istidslandskabet i Odsherred - hvordan er det skabt af isen og hvilke råstoffer rummer det? I var på en gåtur til Esterhøj, hvor I undervejs målte trykket  (feltarbejde) og observerede landskabet omkring jer. I undersøgte og fremlagde hver jeres landskabsform dannet af isen og vi så eksempler på hvor disse findes i Odsherred.

Omfang af fagligt stof: ca. 43 sider

Kernestof dækket af forløbet:
Jordens og landskabernes processer
-Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund

Materiale:
Naturgeografi - Vores Verden s. 211-224  (minus afsnittet 'istid' side 216)
Naturgeografi - Vores Verden s. 246-247 (afsnittet 'tryk')
Videoer fra Vejle kommune
Odsherred Kommunes landskaber (trap.lex.dk)
Artikel fra Børsen: "Sand og grus bliver en mangelvare i Danmark og sætter kæmpepro­jekter i fare"
Powerpoint med supplerende figurer og opgaver

Arbejdsark, praktiske øvelser og opgaver:
Felttur til Esterhøj
Spørgsmål til artiklen
Lav din egen sedimentlineal
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Hvorfor skal Danmark og Grønland eje nordpolen?

Vi har fulgt forløbet af samme navn på Praxis Online. Vi har arbejdet med modulerne:
Hvorfor har alle Arktis i kikkerten?
Hvorfor smelter isen i Arktis?
Hvorfor sejle gennem Polhavet til Asien?
Hvordan opnår man retten til Nordpolen?
Er der værdifulde ressourcer under havisen?

Kernestof dækket af forløbet:
Jordens og landskabernes processer
-Den pladetektoniske model
-Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer

Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår
-Det globale vindsystem og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter
-Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
-Klimaændringer

Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning
Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold

Omfang af fagligt stof: ca. 51 sider inkl. vejledninger og arbejdsark + en dokumentar.

Tekstmateriale:
Teksten på forløbet "Hvorfor skal Danmark og Grønland eje Nordpolen?-Naturgeografi" på Praxis Online - MÅ TILGÅS VIA INTERNETTET.
GEO-detektiven: side 63-75 (Tilgås elektronisk via Praxis Online) - MÅ TILGÅS VIA INTERNETTET
Naturgeografi C side 97-99 (ligger elektronisk i jeres mappe på Lectio)
Naturgeografi - Vores verden side 63-65 (Oliedannelse) + 251-254 + 260-262

Video: Sådan er olie og gas blevet dannet (Økolariet i Vejle) (Link findes i Arbejdsopgave: Er der olie i havbunden ud for Grønland? (1) på Praxis Online)


Powerpoints: (ligger i mappen på Lectio)
Klimaet i Grønland
Hvorfor sejle gennem Polhavet til Asien?
Klimazoner og plantebælter

Dokumentar:
Erobringstogt til Nordpolen

Elevers eget praktiske arbejde og arbejde med data:
2.2 Forum: Find Arktis (identificer Arktis og lande i Arktis ud fra kort)
3.1 Arbejdsopgave: Isudbredelse (Excel)
3.2. Arbejdsopgave: Klimaet i Grønland (tolkning af hydrotermfigurer)
3.8 Øvelse: Hvilken betydning har Arktis for de globale havstrømme? (Forsøget Grønlandspumpen)
3.6 Øvelse: Is-albedo-tilbagekoblingsmekanisme i Arktis: Opgave 1: Måling af opvarmning af overflader med forskellig farve
4.1. Arbejdsopgave: Kan man sejle nordom til Kina? (Opmåling af sejlruter med Google Earth Pro)
5.1. Arbejdsopgave: Kan Nordpolen blive dansk? (1) (Google Earth Pro)
6.2 Arbejdsopgave: Er der olie i havbunden ud for Grønland? (2) Delopgave 2: Den geologiske udvikling af Grønlands østkyst (Tværsnit med Google Earth Pro)
6.3. Øvelse: Olies migration (lille forsøg)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 21,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Hvordan påvirkes kloden af vores forbrug?

Kernestof dækket af forløbet:

Jordens og landskabernes processer
-Jordens udvikling, jordskælv og vulkaner
-Det globale kulstofkredsløb i geofaglige sammenhænge

Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår
-Vandets kredsløb, herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer
-Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning

Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning
-Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre
-Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold
-Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug
-FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling.

Beskrivelse af forløb:
Vi startede forløbet med at se på hvordan brug af chatGPT forbruger store mængder af vand og energi. Derefter så vi på den økologisk rygsæk og livscyklus-vurderinger af forskellige produkter og vi så på det økologiske fodaftryk og CO2-udledningen for forskellige lande og sammenholdt med deres BNP/indbygger. Vi gennemgik strålingsbalancen og drivhuseffekten - den menneskeskabte og den naturlige.  Vi gennemgik Jordens dannelse og udvikling og dykkede dybere ned i masseuddøenen i slutningen af kridttiden, hvorefter vi var på ekskursion til Stevns Experience og Stevns Klint ved Højerup Kirke. Vi gennemgik vulkanisme og forskellige typer af vulkaner, naturlige klimaforandringer skabt ved vulkanisme og i relation til dette kom vi også ind på kulstofkredsløbet.

Vi gennemgik fordele og ulemper ved forskellige energiteknologier og på udviklingen i verdens og Danmarks energiforbrug fordelt på forskellige energikilder.Vi gennemgik kort vandets kredsløb og arbejdede med grundvandsdannelse og grundvandsressourcen i Danmark.

Vi har arbejdet med bæredygtighedsbegrebet, herunder med begreberne social, økonomisk og økologisk bæredygtighed. Afsluttende har vi arbejdet med FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling.

Herefter repeterede vi NV-forløbet om pladetektonik og supplerede med en kort gennemgang af jordskælv.


Omfang af fagligt stof: ca. 45 sider inkl. arbejdsark og vejledninger

Materiale:
Naturgeografi - Vores verden s. 57-59 + side 188 + 191+ 204-209+ 240-242 + 266-269 + 281-286+ 289 (Geografisk variation i energityperne) og figur 15.12 side 292.
Story: dr.dk/stories/1288510966/et-spoergsmaal-til-chatgpt-kan-vaere-op-til-50-gange-vaerre-for-miljoeet-end-at-google
Artikel: En dramatisk grænse.pdf
PowerPoint: Vandets kredsløb og grundvandsdannelse

Arbejdsark:
Arbejdsark økologisk fodaftryk og livscyklusvurdering.docx
Arbejdsark drivhuseffekten og strålingsbalancen.docx
Læsespørgsmål En dramatisk grænse.docx
Arbejdsark Kulstofkredsløbet og klimaforandringer.docx
Arbejdsark Energikilder og bæredygtighed.docx

Praktiske øvelser:
Øvelse - Strålingsbalancen.docx
Stevns Klint (opgaver og feltarbejde)
Nedsivning af vand gennem jord_forsøgsbeskrivelse og journalskabelon.docx
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer