Holdet 2024 Hi/sh_2c - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution X - NEG
Fag og niveau Historie B
Lærer(e) Kåre Rønhede, Mads Gudmand Hansen
Hold 2024 Hi/sh_2c (sh_2c Hi, sh_3c Hi)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til historie
Titel 2 Industrialiseringen
Titel 3 Krig og mellemkrigstid
Titel 4 Den kolde krig
Titel 5 Fra enevælde til demokrati
Titel 6 Renæssance og reformation
Titel 7 To verdenskrige
Titel 8 Historieopgave
Titel 9 EU
Titel 10 Forløb#2
Titel 11 Forløb#5

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til historie

Forløbet er en kort introduktion til historiefaget, herunder historisk metode og historiebrug.

Faglige mål:
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale og forholde sig
kritisk og reflekterende til historiebrug.

Litteratur:
Bryld, Carl Johan, HHX verdenshistorien, sysstime https://verdenshistorietilhhx.systime.dk/?id=1266
Hvorfor historie?
17. metodeafsnit.
Historiefagets materiale, Historieforskning og historieskrivning
kildeanalyse
Levn og beretning

Politiken, 23/10- 2017, Søren Espersen: 'Historien om Danmark' er »en gang venstresnoet propaganda i helt stor stil«. https://politiken.dk/kultur/film_og_tv/art6171497/Historien-om-Danmark-er-%C2%BBen-gang-venstresnoet-propaganda-i-helt-stor-stil%C2%AB?srsltid=AfmBOopxS_WBpK6XnR7kqabuaLNnZX9inEuqfrGi24be4OvP01NEeUi-
TV-serie, HIstorien om Danmark, DR,  https://www.dr.dk/studie/historie/tv-serien-historien-om-danmark
En vesttysk skolebog om årsager til opførelsen af Berlinmuren,  Geschichtliche Weltkunde bd. 3, Diesterweg 1976 s. 210-212.
En østtysk skolebog om årsagerne til opførelsen af Berlinmuren, Geschichte - Lehrbuch fur 10. klasse. Volk und Wissen Volkseigener Verlag, Berlin 1980 (1977) s. 160-163.
Henrettelsen af Anders sjællænder, Kildekritisk introduktion,
file:///C:/Users/krhe/Downloads/Anders%20Sj%C3%A6ll%C3%A6nder%20-%20Kildekritisk%20introduktion%20(4).pdf
Propagandaplakater:
"Knus Bolchevismen" Frikops Danmark, 1941
"For Danmark mod Bolchevismen", SS-ersatzkommando Dänemark, 1943
"Narva 1219 et symbol 1944", SS-ersatzkommando Danmark, 1944  
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Industrialiseringen

Forløbet skal gøre eleverne i stand til at opfylde følgende faglige mål:
- demonstrere indsigt i udvikling og væsentlige begivenheder i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale og forholde sig kritisk og reflekterende til historiebrug
- formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og relatere disse til elevernes egen tid
-skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende

Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks og verdens historie
- Udviklingen i Europas position i verden
- Udviklingen i levevilkår, nationalt og globalt
- Økonomisk udvikling og dennes betydning for national og global velstand
Litteratur:
Carl Johan Bryld. HHX Verdenshistorien. https://verdenshistoriehhx.systime.dk/index.php?id=996
2. Den industrielle revolution 1760-1900
Det statiske landbrugssamfund
Industriel revolution - forudsætninger
Landbrugets revolution
Fra håndværk til manufaktur
Fra manufaktur til industri
Dampmaskinen - et teknologisk gennembrud
Sociale forandringer
Liberalismen - det frie marked
Opfindere og iværksættere
Den kapitalistiske ånd
Forklaringer og fortolkninger
Marxismen - skabelsen af kapitalister og proletarer
Den anden industrielle revolution 1850 til 1914
Den anden industrielle revolution: Tyskland og USA
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 21,00 moduler
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Krig og mellemkrigstid

Faglige mål:
̶ demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige
begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling
̶ demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering
og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv
̶ analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde
̶ analysere udviklingen i den globale velstand, samhandel og magtfordeling
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks og verdens historie
̶ væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer.
̶ udviklingen i levevilkår, nationalt og globalt
̶ økonomisk udvikling og dennes betydning for national og global velstand
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Den kolde krig

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Fra enevælde til demokrati

Fra enevælde til demokrati

Hvad har ”samtidshistorie” at gøre med begivenheder, der fandt sted for mere end 200 år siden? Det spørgsmål er det oplagt at stille, når man ser, at denne fremstilling tager udgangspunkt helt tilbage ved den amerikanske og den franske revolution.

Forklaringen er, at mange af de idéer og forestillinger om, hvordan et godt, demokratisk samfund bør se ud, og som forekommer de fleste i Danmark helt selvfølgelige i dag, har deres udgangspunkt i de meget store omvæltninger, der skete dengang.

Der skete en revolution i opfattelsen af forholdet mellem stat og individ og i opfattelsen af forholdet mellem de enkelte individer i samfundet. Begreber som menneskerettigheder og moderne demokrati blev grundlagt.

De nye tænkemåder var med til helt at forandre de traditionelle europæiske samfund, som var karakteriseret af enevældigt styre, ufrihed, undertrykkelse og en meget skarp opdeling af befolkningen i stænder, hvor nogen havde alle rettigheder og andre nærmest ingen.

Hvordan så de europæiske samfund ud før disse omvæltninger? Hvad var det for tanker og idéer, der udfordrede dem?

Litteratur:
Verdenshistorien til hhx, Systime ibog: https://verdenshistoriehhx.systime.dk/index.php?id=980
- Stændersamfundet
- Den enevældige kongemagt
- Forsvar for enevælden
- Oplysningstanken og politisk liberalisme
- De liberale ideer
- Den amerikanske revolution 1776
- Den franske revolution 1789-1804
- Republik og rædselsherredømme
- Napoleons kejserdømme
- Reaktionen: Konservatismen
- De nationalliberale revolutioner 1848
- Fra det regionale til det globale
Danmarkshistorien.dk - Kongeloven 1665. https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/kongeloven-1665/#indhold2

Youtube.com, Demokrati og magtens tredeling:
https://www.google.com/search?q=hvad+er+demokrati+dokumentar&sca_esv=827ca067cae54b45&biw=1536&bih=826&ei=xW2caKP9KoHh7_UPyobV8Ak&oq=Hvad+er+demokrati+doku&gs_lp=Egxnd3Mtd2l6LXNlcnAiFkh2YWQgZXIgZGVtb2tyYXRpIGRva3UqAggAMgUQIRigATIFECEYoAEyBRAhGKABSKceUH1YnBRwAXgBkAEAmAGBAaAB8gOqAQMzLjK4AQHIAQD4AQGYAgWgAq0EwgIFEAAYgATCAgUQLhiABMICBhAAGBYYHpgDAIgGAZIHAzIuM6AHpBayBwMyLjO4B60EwgcFMi0zLjLIBys&sclient=gws-wiz-serp#fpstate=ive&vld=cid:9299bafc,vid:eU71MudqBFk,st:0


DRTV, Historien om Danmark. Enevælde og oplysningstid og Det svære demokrati.

Samfundspagten - Det moderne Europas begyndelse (Thomas Hobbes, John Locke og Jean-Jacques Rousseau), (bogtitel og forlag mangler)).  

Særlige fokuspunkter:
Faglige - Demonstrere indsigt i den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling inden for de seneste ca. 200 år og reflektere over samspillet mellem disse niveauer. Forklare samfundsmæssige forandringer som et samspil mellem kontinuitet og brud samt forholde sig reflekterende til periodeopdeling af danmarks- og verdenshistorien inden for de seneste ca. 200 år. Dokumentere indsigt i grundlæggende styreformer, politiske ideologier og menneskerettigheder.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Renæssance og reformation

Europa har de seneste ca. 5-600 år gennemgået voldsomme forandringer. Forandringer, der er langt større end, hvad der skete i de foregående århundreder. Middelalderens afslutning og renæssancens begyndelse beskrives ofte som fundament for det moderne Europa.

Det europæiske middelaldersamfund var et feudalsamfund, hvor magt og position bygget på jordejendom, og hvor den jordejende adel dominerede. Mod middelalderens slutning voksede byerne og borgerskabet sig stærkere, og det gav grundlag for nye kulturformer.

Middelaldersamfundet var desuden gennemsyret af religionen, dvs. af den katolske kirke. Kirke og samfund var ét. Kirken og troen repræsenterede en sammenhængende forståelse af verden, både af det enkelte menneskes nære livsverden, af samfundslivet og af universet. Detaljer i denne forståelse kunne ganske vist diskuteres, men dens fundament kunne ikke drages i tvivl.

Fra 1400-tallet begyndte imidlertid en udvikling, som førte til et sammenbrud i kirkens autoritet. Et nyt syn på mennesket og dets muligheder så dagens lys, nye former for erkendelse af verden vandt fodfæste. Denne udvikling sammenfattes i begrebet renæssance.

Samtidig blev selve den katolske kirkes enhed sprængt af reformationsbevægelserne i begyndelsen af 1500-tallet. Det kristne Europa var ikke længere en enhed, men blev dybt splittet mellem flere former for kristendom, der bekæmpede hinanden med den største fanatisme.

Hvori bestod disse idéhistoriske nybrud, som var et uhyre betydningsfuldt skridt mod den moderne, ikke-religiøse europæiske kultur? Hvad var forudsætningerne for dem? Og hvorfor førte de til 150 års ødelæggende religionskrige?

Litteratur:
Sofie Reimick. Kultur og samfund, Systime
Identitet i det traditionelle samfund

Carl-Johan Bryld, Verdenshistorien HHX, systime
1. Renæssance og reformation
Renæssancen
Italien i 1400-tallet
Humanismen
Renæssancens kunst og arkitektur
Den naturvidenskabelige revolution
Matematik i handelens tjeneste
Pavekirkens svækkelse
Humanisternes bibelfortolkning
Luther spalter kirken
Den evangelisk-lutherske kirke
Underklassens oprør
Reformationen i Danmark
Den katolske modreformation
Religionskrige og storpolitisk magtkamp 1500-1555
Spanien mod Nederlandene og England 1567-1609
Trediveårskrigen 1618-1648
Sekundær litteratur:
Man of the Millennium: Martin Luther | Full Documentary Movie
https://www.google.com/search?sca_esv=d124881140f2a97d&udm=7&sxsrf=AE3TifMwSaMPn9LNUaW5WILRFAimORu5oA:1764001159057&q=Martin+Luther+film&sa=X&ved=2ahUKEwjdy9-zmIuRAxV5BdsEHRubOW4Q8ccDKAJ6BAg9EAQ&biw=1536&bih=791&dpr=1.25#fpstate=ive&vld=cid:63343d32,vid:V8bxfu-8mIs,st:0
Dokumentarfilm
Historien om Danmark, Renæssance og reformation. DR 2017.
Man of the Millennium: Martin Luther | Full Documentary Movie, YouTube, Vision Video
23. feb. 2024
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 To verdenskrige

I dette forløb er fokus på tiden mellem to verdenskrige og især på udviklingen i Tyskland og årsagerne til nazisternes magtovertagelse i 1933.
Litteratur: Bryld, Carl Johan, HHX verdenshistorie, Systime: https://verdenshistoriehhx.systime.dk/
Freden: Idéer og virkelighed
Wilsons idéer
Ikke forhandlinger, men et diktat
Versaillestraktaten
Nationalitetsprincippet og Folkeforbundet
6. Krisen i trediverne
Økonomisk krise efter Første Verdenskrig
Fire økonomiske faser 1918-1939
Vejen mod facismen - Italien
Mussolini og fascistpartiet
Symboler og idéer
Tyskland: Weimarrepublikkens svaghed
Modstanden mod Weimarforfatningen
Inflationen 1923
Verdenskrisen 1929 rammer Tyskland
Hitler og nazistpartiet
Hitlers vej til magten
Hitler danner regering 1933
En nazistisk étpartistat
Nazismens ideologi og tilhængerskare
Antisemitismen
Appel til småborgerskabet
Fortolkninger af nazismen
Vejen mod holocaust
"Endlösung"
Hvem var ansvarlige
Kan man lægge historien bag sig?
Film:
Nazismens okkulte konspiration (89 min)Udgiver:DR2
Udgivelsesår: TV Dato: 02-05-2009. Uddrag fra fra 00:00 - 43:00.
Første Verdenskrig 1914-1918, youtube, https://www.youtube.com/watch?v=t6OGzNYbQz4
Skæbnefortællinger fra Auschwitz
DR2 | 1 SÆSON Jøden og arieren, 1997, 44 min, DK/Dokumentarfilm.
Jøden og arieren, 1997, 44 min, DK/Dokumentarfilm. Filmcentralen
Holocaust Buchenwald Concentration Camp Uncovered (1945) | British Pathé 4:35 min.
Band of Brothers. HBO Episode 9 Why we fight:  32:19 - .
Hitlers vej til magten ( 2 )
https://mitcfu.dk/mm/player/Default7.aspx?copydan=321409012235
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Historieopgave

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 EU

Den Europæiske Union (EU) blev ikke skabt på en dag, men er resultatet af mere end 50 års udvikling. For at forstå det EU, som vi ser i dag, er det nødvendigt at kende dets historie. Tema 1 omhandler, hvordan EU har udviklet sig fra et kul- og stålsamarbejde mellem 6 lande til nutidens EU, som tæller 28 medlemslande, og som har et forpligtende samarbejde inden for mange politikområder. I temadelen sættes EU’s udvikling ind i en bredere historisk sammenhæng og i forhold til udviklingen i Danmark mere specifikt. Vigtige nøglebegreber og personer introduceres undervejs.
(https://europapaavej.systime.dk/index.php?id=36)

Litteratur:
Bryld, Carl Johan, Verdenshistorien HHX, systime
15. Europas samling efter 1945
De første tilløb: OEEC, Vestunionen og Europarådet
Føderalister, funktionalister og Europarådet 1949
Dannelsen af De Europæiske Fællesskaber (EF) 1957
Romtraktaten 1957
Storbritannien og Danmark i EF 1972
EFTA og Danmark 1959-1972
Det stadigt voksende fællesskab 1973-1986
Samarbejdets problemer
Ny dynamik: Det indre marked 1986
Det stadigt voksende fællesskab 1973-1986
Delors versus Thatcher
De østeuropæiske lande og NATO og EU
EU og Europas heling
De østeuropæiske lande og NATO og EU
Fra planøkonomi til markedsøkonomi
Østeuropæiske lande i EU 2014
Film:
Dit demokrati: Undervisningsfilm, Folketinget.dk
Hvad bestemmer EU?
Hvordan lovgiver EU?
Hvem må være med EU?
Østergaard, Flemming, EU i den nye verdensorden - 27 forskellige meninger, Pangea Film
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Forløb#2

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Forløb#5

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer