Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
X - NEG
|
|
Fag og niveau
|
Fysik A
|
|
Lærer(e)
|
Magnus Staal Vigsø
|
|
Hold
|
nk_2025 3X FY Av (nk_3X FY Av)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Tyngdekraft og kredsløbsbevægelse
Dette forløb er en short but sweet introduktion til kredsløbsbevægelse af objekter omkring et centrallegeme (f.eks. Jorden rundt om Solen). Vi vil anvende Newtons gravitationslov, og kombinere den med hvad vi lærte om cirkelbevægelse lige inden sommerferien.
Faglige mål:
- have kendskab til modelbegrebet, kunne gøre rede for anvendelse af fysiske begreber og modeller indenfor det tekniske og teknologiske område, samt kunne opstille og anvende modeller til beskrivelse heraf
- kende, kunne anvende og analysere fysiske størrelser og enheder
- kunne redegøre for fysiske begreber og fænomener samt demonstrere kendskab til fysikken i et globalt og teknologisk perspektiv
Kernestof:
- kinematisk beskrivelse af bevægelse i én og to dimensioner, herunder skråt kast og jævn cirkelbevægelse
- kraftbegrebet og Newtons love, herunder tyngdekraft, normalkraft, snorkraft, tryk, opdrift, gnidningskraft, fjederkraft og luftmodstand
- gravitationsloven og bevægelse om et centrallegeme
- en krafts arbejde og tilhørende energiforhold
- systemer med energibevarelse, herunder mekanisk energi i et homogent tyngdefelt og for gravitationsfeltet om et centrallegeme
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
5,28 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Rotation og Impuls
Dette forløb fungerer som en introduktion til fysikken bag rotation. Her vil I bl.a. lære, hvorfor det er sværere at løfte et kosteskaft, hvis man holder for enden af det, i stedet for at løfte det i midten.
Matematikken bag ligner på mange måder det, I har set i translatorisk mekanik i Fysik B, I skal dog vende jer til at anvende størrelser som inertimoment, kraftmoment og vinkelacceleration i stedet for masse, kraft og acceleration. Og det kan hurtigt blive lidt indviklet kan jeg advare jer om.
For at snakke fuldbyrdet om rotation, skal vi også igennem konceptet "impuls" som er en bevaret størrelse i fysik á la energi. Her kommer vi ind på elastiske og ikke-elastiske stød, og hvordan det kan bruges til at modellere f.eks. kollisioner mellem billardkugler eller trafiksammenstød.
Faglige mål
- have kendskab til modelbegrebet, kunne gøre rede for anvendelse af fysiske begreber og modeller indenfor det tekniske og teknologiske område, samt kunne opstille og anvende modeller til beskrivelse heraf
- kende, kunne anvende og analysere fysiske størrelser og enheder
- kunne redegøre for fysiske begreber og fænomener samt demonstrere kendskab til fysikken i et globalt og teknologisk perspektiv
Kernestof
- kraftbegrebet og Newtons love, herunder tyngdekraft, normalkraft, snorkraft, tryk, opdrift, gnidningskraft, fjederkraft og luftmodstand
- en krafts arbejde og tilhørende energiforhold
- systemer med energibevarelse, herunder mekanisk energi i et homogent tyngdefelt og for gravitationsfeltet om et centrallegeme
- stive legemers rotation i to dimensioner, herunder kraftmoment, inertimoment, Steiners sætning og tilhørende energiforhold
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
8,44 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Elektromagnetisme
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15,83 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Termodynamik
Termodynamik beskæftiger sig med systemer bestående af utallige partikler. Da det ikke er muligt eller brugbart at beskrive disse utallige partiklers individuelle baner med hvad vi har lært i mekanik, får I i stedet at se hvordan man i stedet beskriver disse termodynamiske systemer med blot fire størrelser: tryk, rumfang, stofmængde, og temperatur.
Kernestof:
- energi og energiomsætning samt effekt og nyttevirkning
- indre energi og energiforhold ved temperatur- og faseændringer
- termisk ligevægt og kalorimetri
- idealgasloven og gassers densitet
- gassers arbejde, termodynamikkens første og anden hovedsætning
- termodynamiske kredsprocesser, herunder virkningsgrad og effektfaktor
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18,72 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Speciel relativitetsteori
I dette forløb frigiver vi os fra det Newtonianske verdensbillede med absolut tid og rum. Dette gøres ved at antage at lysets hastighed er den samme for alle observatører, ligegyldigt hvor hurtigt de bevæger sig. Dette fører til en række af eksotiske fænomener som tidsforskydning, længdeforkortelse og relativistisk masse.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3,17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Den harmoniske oscillator
I har set harmoniske svingninger utallige gange i Fysik A og B, men I har aldrig gået i dybden med teorien eller matematikken bag. Dette vil vi gøre i dette forløb, hvor vi ser hvordan man opstiller differentialligningen bag harmoniske svingninger, samt hvordan den kan løses.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8,44 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/1768/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d78895579261",
"T": "/lectio/1768/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d78895579261",
"H": "/lectio/1768/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d78895579261"
}