Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2018/19 - 2021/22
Institution Esbjerg Gymnasium
Fag og niveau Bioteknologi A
Lærer(e) Birgitte Hvid Mikkelsen, Jens Jønsson
Hold 2018 BT/x (1x BT-Bi, 1x BT-Ke, 1x BT-skr på klassen, 2x BT-Bi, 2x BT-Ke, 2x BT-skr på klassen, 3x BT-Bi, 3x BT-indlagt i BT ke, 3x BT-Ke)

Oversigt over gennemførte forløb
Titel A Genetik, nedarvning og celledeling
Titel B Fedtsyrer, en introduktion til organisk kemi (BM)
Titel C DNA, genteknologi og genetiske metoder
Titel D DNA, proteiner og enzymer kemisk set
Titel E Nervefysiologi og smerte (BM)
Titel F Mælkeskandalen i Kina, SFA
Titel G Nervefysiologi og rusmidler
Titel H Rusmidler, alkohol (BM)
Titel I FFF4 (SRO)
Titel J Gensplejsning
Titel K Kemisk ligevægt - virtuelt forløb (BM)
Titel L Sygdom og udvikling af medicin (BM)
Titel M Sexologi og hormonregulering
Titel N Sygdom og udvikling af medicin (BM)
Titel O Infektionsbiologi og immunforsvaret
Titel P Carbohydrater og laktoseintolerans (BM)
Titel Q Bioinformatik
Titel R Respirationen og enzymklasser
Titel S Parabener og hormonforstyrrende stoffer
Titel T Protein og enzymkemi (BM)
Titel U Enzymer og Reaktionshastighed
Titel V Økologi (BM)
Titel W Økologi

Beskrivelse af de enkelte forløb (1 skema for hvert forløb)
Titel A Genetik, nedarvning og celledeling

Autosomal recessiv og autosomal dominant nedarvning herunder Cystisk Fibrose og Hungtingtons Chorea
Mendeliansk nedarvning (mendels 1 og 2 lov)
Kønsbunden nedarvning herunder Blødersydom og farveblindhed
Epistesi - øjenfarve
Koblede gener
Blodtyper
Celledeling - mitose og meiosen

Øvelse
Blodtypebestemmelse

Kernestof
Genetikbogen B til A, 2014, Egebo: side 11- 37

Genetik, 2008, therkildsteenberg; side 24 om øjenfarve (http://laerer.aarhusakademi.dk/aast/pdf/genetik4-16.pdf)

Artikler:
Rhesus immunisering. Artikel fra patienthåndbogen
https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/graviditet/sygdomme/diverse/blodtype--immunisering-incl-rhesus-immunisering/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel B Fedtsyrer, en introduktion til organisk kemi (BM)

Læringsmål
- Skal kunne gøre rede for carbonatomets bindingsforhold
- Skal kunne gøre rede for carbonhydridernes molekylstruktur og navngive disse
- Skal kunne opskrive strukturformler, hvor alle bindinger fremgår såvel som stregformler
- Skal kunne gøre rede for fedtsyrernes opbygning og navngive disse
- Skal kunne give eksempler på isomere molekyler
- Skal I forbindelse med -C=C- dobbeltbindinger vurdere, om der er tale om E/Z-isomeri, cis/trans- isomer
- Skal kende til additionsreaktioner i forbindelse med påvisning af -C=C- dobbeltbindinger
- Skal kunne gøre rede for carbonhydriderne  fysiske egenskaber fx smeltepunkt, kogepunkt og opløselighed i vand
- Skal kunne kunne forklare sammenhængen mellem fedtsyrernes smeltepunkt og antallet af dobbeltbindinger.
- Skal kunne definere, hvad der forstås ved en syre, en base og en syre-basereaktion.
- Skal kunne bestemme bestemme molarmassen af en fedtsyre vha. syre-basetitrering
• Skal kunne benytte MarvinSketch

Øvelse
- Identifikation af fedtsyre

Litteratur:
- Basiskemi C, kap 4 (Mængdeberegninger) - side 89-93
- Basiskemi C, kap 5 (Blandinger) - side 104-105
- Basiskemi C, kap 6 (Et indblik i den organiske kemi) - side 117-129, 132-137
- Basiskemi C, Kap. 7 (Syre-basereaktioner) - side 153-155
- Kost og ernæring - side 43-59
- Samvirke, marts 2017, ”Da vi gled i plantemargarinen”

Kernestof
- Kemiske bindingstyper, tilstandsformer, opløselighedsforhold, struktur- og stereoisomeri
- Organisk kemi: stofkendskab, herunder navngivning, opbygning af og relevante egenskaber for stofklasserne carbonhydrider
- Makromolekyler: opbygning, egenskaber og biologisk funktion lipider
- Titrering
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel C DNA, genteknologi og genetiske metoder

Gennemgået stof
DNA, replikation og proteinsyntese, specielle og generelle transkriptionsfaktorer,  modifikation af DNA, PCR, Gelelektroforese, STR-DNA, RFLP (restriktions-fragment-længde-polymorfi), Indavl og sekventering

Genetikbogen B+A, 2014, Egebo:
Side 39 - 62, side 138 til 148 stop ved "transponer" og side 149 til 159

Artikler.
Genfejl årsag til misdannede kalve

Forsker opdager ny kvægsygdom og forhindre dens spredning
https://sund.ku.dk/nyheder/2017/09/forsker-opdager-ny-kvaegsygdom-og-forhindrer-dens-spredning/

Øvelser:
Elektroforese forsøg med farvestoffer
Oprensning af DNA fra kiwi
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 53 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel D DNA, proteiner og enzymer kemisk set

Læringsmål
- Skal kunne forklare, hvad der forstås ved en kovalent binding
- Skal kunne forklare, hvad der menes med elektronegativitet
- Skal kunne anvende elektronegativitet til at afgøre om en binding er polær eller upolær
- Skal kunne vurdere om et mindre molekyle er polært eller upolært
- Skal kende til forskellen mellem hydrofile og hydrofobe grupper.
- Skal kunne forklare betydningen af et molekyles indhold at hydrofile og hydrofobe grupper for stoffets opløselighed i vand.
- Skal kunne gøre rede for begrebet på intermolekylære bindinger
- Skal kunne gøre rede for begreberne londonbindinger (hydrofobe bindinger), dipol-dipol bindinger og hydrogenbindinger
- Skal kunne forklare, hvorfor AT bindes sammen med 2 hydrogenbindinger og CG bindes sammen af 3 hydrogenbindinger
- Skal kunne forklare hvorledes man ved PCR udnytter, at hydrogenbindingerne (modsat de kovalente bindinger) er svage intermolekylære kræfter, der kan brydes ved opvarmning.
- Skal kunne tegne strukturformlen for en aminosyre
- Skal kunne gøre rede for, hvilken betydning sidegruppen har for aminosyrens egenskaber
- Skal kunne opskrive et reaktionsskema for dannelsen af en peptidbinding
- Skal kunne tegne et eksempel på en peptidkæde
- Skal kunne gøre rede for et peptids primære, sekundære, tertiære og kvartenære struktur samt forklare, hvilke intramolekylære vekselvirkninger der har betydning for disse strukturer.
- Skal kunne forklare, hvad der forstås ved denaturering af et protein
- Skal kunne forklare, hvad der forstås ved enzym, substrat samt enzym-substrat kompleks - herunder ”Lås og nøgle model”
- Skal kunne gøre rede for, hvorfor temperatur påvirker enzymers funktion
- Skal kunne gøre rede for, hvorfor pH påvirker enzymers funktion

Litteratur:
- Basiskemi C, kap 3 (kovalent binding) - side 53-59, 60-61, 67-75
- Basiskemi B, kap 4 (Carbonhydrider) -   side 121-126,
- Basiskemi B, kap 5 (Karakteristiske grupper og…) - side 149-151
- Basiskemi B, kap 7 (Kosten- kemisk set) -side 238-243
- Basiskemi A, kap 5 (Proteiner.Enzymer) - side 165-175, 179-180, 191-192
- Basiskemi A, kap 6 (Et indblik i cellers kemi) - side 201-215
- Watson Crick, Molecular Structure og deoxypentose nucleic acids, Nature april 1953

Øvelser:
- Opløselighed og blandbarhed
- Enzymers pH-optimum (Kend kemien 3)
- Enzymers temperatur-optimum (Eleverne skal selv designe deres forsøg)

Kernestof
- Kemiske bindingstyper, tilstandsformer, opløselighedsforhold
- Uorganisk kemi: opbygning og egenskaber for udvalgte uorganiske forbindelser
- Makromolekyler: opbygning, egenskaber og biologisk funktion af nucleinsyrer og proteiner, herunder enzymer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel E Nervefysiologi og smerte (BM)

Læringsmål
- Skal kunne forklare ædelgasreglens/oktetreglens betydning for dannelse af kemiske forbindelser
- Skal kunne forklare forskellen mellem et atoms og en ions opbygning
- Skal kunne sammensætte en formelhed ud fra en given positiv og en given negativ ion
- Skal kunne navngive ionforbindelser bestående af simple såvel som sammensatte ioner
- Skal kunne give en mikroskopisk og en makroskopisk beskrivelse af processen, hvor en ionforbindelse opløses i     vand
- Skal kende til forskellen på en exoterm og en endoterm reaktion
- Skal kunne anvende formlen for stofmængdekoncentration
- Skal kunne forklare, hvordan man i praksis kan lave fx 250mL 0,9M opløsning af NaCl ud fra det rene stof
- Skal kunne anvende fortyndingsformlen. c(før)xV(før)=c(efter)xV(efter)
- Skal kunne gøre rede på forskellen mellem formel og aktuel stofmængdekoncentration
- Skal kunne gøre rede for, hvordan man udfører en fældningstitrering, hvor en opløsning af NaCl titreres med en opløsning af sølvnitrat
- Skal kunne forklare, hvad der forstås ved begrebet opiater
- Skal kunne lave en kemisk karakteristik af morfinmolekylet, herunder identifikation af funktionelle grupper samt betragtninger omkring morfinmolekylers opløselighed i vand(blod) og fedt(mulighed for at trænge gennem blod-hjernebarrieren)
- Skal kunne gøre rede for, hvordan de svage smertestillende lægemidler adskiller sig  i forhold til de morfinligene præparater i forhold til virkningsmekanismen?
- Skal kunne rede for opiatreceptorens opbygning og forklare, hvordan morfinmolekylet binder sig til denne vha. intermolekylære bindinger
- Skal kunne identificere den funktionelle gruppe i estere
- Skal kunne forklare, hvad man forstår ved en kondensationsreaktion og en hydrolysereaktion og give konkrete eksempler på dette i forhold til dannelse og spaltning af estere
- Skal kunne forklare princippet i en TLC-analyse og beregne Rf-værdier
- Skal kunne forklare, hvorfor polære stoffer løber kortere end upolære stoffer på en TLC-plade
- Skal kunne vurdere om et synteseprodukt er rent ved at betragte en TLC-plader
- Skal kunne gøre rede begrebet reaktionshastighed
- Skal kunne gøre rede for hvordan acetylsalicylsyre omsættes i blodet



Litteratur:
- Basiskemi C, kap 1 (Grundstoffer) - side 7-29
- Basiskemi C, kap 2 (Ioner og ionforbindelser) - side 31-45
- Basiskemi C, kap 5 (Blandinger) - side 101-114
- Basiskemi B, kap 5 (Karakteristiske grupper og stofklasser i den organiske kemi) - side 167-168--
- Basiskemi A, kap 5 (Chromatografi) - side 221, 226-229
- Kemi der virker - side 16-20, 32-33, 51-54, 56-57, 66, 75-77, 80-86, 92-96

Øvelser:
- Bestemmelse af NaCl-indholdet i en isotonisk saltvandsopløsning
- Syntese af acetylsalicylsyre
- Tyndlagschromatografisk analyse af et reaktionsprodukt
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 46 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel F Mælkeskandalen i Kina, SFA

Læringsmål
- Skal kunne forklare sammenhængen mellem de fysiske størrelser i Lambert-Beers lov
- Skal kunne forklare, hvordan man kan bestemme koncentrationen af et farvet stof i en opløsning ved en spektrofotometrisk analyse.
- Skal kunne bestemme proteinindholdet i mælk vha. spektrofometri

Litteratur
- Basiskemi B, kap 5 (Karakteristiske grupper og stofklasser i den organiske kemi) - side 183-191
- Gammel dansk metode bag mælkeskandele, Aktuel Natuvidenskab, nr. 5, 2008
- https://www.dr.dk/nyheder/udland/maelkeskandale-vokser-i-kina

Øvelse
- Måling af proteinindholdet I mælk

Kernestof
- Eksperimetelle arbejdsmetoder, der anvendes inden for bioteknologi, herunder spektrofotometri

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel G Nervefysiologi og rusmidler

Emner
Cellemembranens opbygning og funktion, diffusion gennem proteinkanaler i cellemembranen, nervecellens opbygning, aktionspotentialet, inhiberende postsynaptiske potentialer, exciterende postsynaptiske potentialer, rummelig og tidmæssig sumation og Na/K pumpen

Rusmidler
Fokus på belønningssystemet, koffein og alkohol  

Gennemgået stof
Fysiologebogen, 2016, systime udgave 2
Side 14 til 19, 23- 24, 31-39 og 43-65 minus den store figur siden 49

Rusmidlernes biologi
https://www.sst.dk/~/media/4C85D030AF5F405BA411412EB34EF973.ashx
14 til 15 - start ved "Selvmedicinering", side 22-24 - start ved "Agonister og Antagonister" stop på side 24 inden "rusmidler", side 37- 39 fra "Rusmidlernes optagelse, fordeling og udskillelse" og stop før "Metabolisering", side 40-41 om "Ekskretion", side 42-47 stop ved "Det pyramidale og ekstrapyramidale system", side 53 til 55 start ved "Alkoholafhængighed" slut før "Alkohol og lovgivning" og side 69-70 fra "Sammenhæng mellem tolerance, afhængighed og abstinenser


Øvelser
Bestemmelse af nervesignalets hastighed
Løgn detektor
Øvelser med dafnier og koffein

Artikler
GABA-transportører - håb om bedre epilepsibehandling, 2008 fra lægemiddelforskning
Elementær Neurofysiologi og Biofysik

At se ind i hjernen, tre forskellige teknikker
https://www.dr.dk/DR2/VidenOm/Temaer/Hjernen/20070205144148.htm








Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 48 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel H Rusmidler, alkohol (BM)

Læringsmål
- Skal kunne tegne strukturformler for eksempler på molekyler tilhørende stofklasserne alkoholer, aldehyder, ketoner og carboxylsyrer
- Skal kunne navngive ovenstående eksempler
- Skal kunne gøre rede for londonbindinger, dipol-dipolbindinger og hydrogenbindinger
- Skal kunne forklare, hvorledes intermolekylære bindinger har indflydelse på stoffers kogepunkt
- Skal kende til forskellen på primære, sekundære og tertiære alkoholer
- Skal kende til substitutionsreaktioner,  additionsreaktioner og gæringsreaktioner i forbindelse med fremstilling af ethanol
- Skal kende til substitutionsreaktioner, eliminationsreaktioner og oxidationsreaktioner (fuldstændige og milde) i forbindelse alkoholers kemiske egenskaber
- Skal kunne afstemme milde oxidationsreaktioner vha. oxidationstal.
- Skal kunne forklare, hvordan man kan påvise tilstedeværelsen af aldehyder og ketoner vha. 2,4-nitrophenylhydrazin samt opskrive de tilhørende reaktionsskemaer. (Nåede ikke dette grundet Corona - gennemgås senere)
- Skal kunne forklare, hvordan man kan skelne mellem aldehyder og ketoner vha. Fehlings væske og Tollens reagens samt opskrive de tilhørende reaktionsskemaer. (Nåede ikke dette grundet Corona - gennemgås senere)

Litteratur
- Basiskemi C, kap 8 (Redoxreaktioner) - side 173-185
- Basiskemi B, kap 5 (Karakteristiske grupper og stofklasser i den organiske kemi) - side 143-148, 153-155, 158-163
- Basiskemi B, kap 7 (Kosten - kemisk set) - side 224

Øvelse
- Reaktioner med aldehyder og ketoner
- Ethanols påvirkning af cellemembraner
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel I FFF4 (SRO)

SRO, Koffein
Indledningsvist ønskes en redegørelse for koffein og den traditionelle arbejdsmetode i naturstofkemi
Redegør for nerveceller og nervecellekommunikation. Forklar virkning og eventuelt bivirkninger ved indtagelse af koffein
I skolens laboratorie skal du forsøge at ekstrahere koffein fra teblade. Det oprensede produkt identificeres efterfølgende ved hjælp af TLC. Der ønskes en præsentation af de opnåede resultater
Opstil et forsøg hvor I ved brug af dafnier kan påvise at dafniers hjerterytme stimuleres ved påvirkning af koffein. Analyser og diskuter efterfølgende forsøgenes resultaterne

Øvelser
Isolering af koffein fra te
TLC af koffein
Forsøg med dafnier

Litteratur
Fysiologibogen 2. udgave; side 31-65
Naturens medicin – lægemidler via organisk kemi; DTU; side 115-121
Kend kemien 3; side 187-190
Vidensmønstre – Basal videnskabsteori i STX
- Videnskabens fællestræk (deduktiv og induktiv metode)
- Den Videnskabelige Basismodel
- Begrebsparrene kvalitativ & kvantitativ + eksperimentel & observationel
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel J Gensplejsning

Restriktionsenzymer, plasmider, gensplejsning i mikroorganismer, gensplejsning i en og to kimbladede planter, genregulering med siRNA, miRNA, specifikke, CRISPER/CAS9 og generelle transkriptionsfaktorer og regulering af pGLO plasmidet

Genitikbogen B+A
Side 89 - 107 og side 113 - 116

Om CRISPER/CAS 9 fra biotechacademy
https://www.biotechacademy.dk/undervisning/gymnasiale-projekter/crispr-cas9/

Artikel om regulering af pGLO plasmidet
http://www.bio-rad.com/en-dk/applications-technologies/pglo-plasmid-map-resources?ID=NISQOC15#1

Artikler etik og gensplejsning
GMO: Er gensplejsning af afgrøder en god teknologisk løsning eller en unødvendig fare?

https://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/gmo-er-gensplejsning-af-afgroder-en-god-teknologisk-losning-eller-en-unodvendig

Efsa: Hverken dyr eller mennesker tager skade af glyphosat-rester i maden
https://ing.dk/artikel/efsa-hverken-dyr-eller-mennesker-tager-skade-glyphosat-rester-maden-212425

Din bøf indeholder ikke GMO-rester, selvom koen har fået GMO-foder
https://samvirke.dk/artikler/din-bof-indeholder-ikke-gmo-rester-selvom-koen-har-faet-gmo-foder

Genmodificeret sojaproduktion har store konsekvenser
https://www.dr.dk/levnu/mad/genmodificeret-sojaproduktion-har-store-konsekvenser

Human Exposure to Glyphosate Has Skyrocketed 500% Since Introduction of GMO Crops
https://www.ecowatch.com/glyphosate-exposure-humans-2501317778.html

Regeringen ligeglad med egne GMO-eksperter
https://ing.dk/artikel/regeringen-ligeglad-med-egne-gmo-eksperter-82790

Forsøg
Gensplejsning med PGLO-plasmidet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel K Kemisk ligevægt - virtuelt forløb (BM)

Læringsmål
- Skal kunne forklare, hvad der forstås ved, at en reaktionsblanding er i en dynamisk ligevægt
- Skal kunne opskrive ligevægtsloven for en homogen ligevægt og forklare, hvad der forstås ved reaktionsbrøk og ligevægtskonstant.
- Skal kunne finde enheden for en given ligevægtskonstant samt forklare betydningen af, om K er stor eller lille.
- Skal kunne formulere Le Chateliers princip
- Skal kunne anvende Le Chateliers princip til forklaring af forskydninger ved indgreb i et ligevægtsystem
- Skal kunne give eksempler (koncentrationsændirnger, volumenændringer, temperaturæmdringer) på mulige indgreb i og deraf følgende forskydninger for et ligevægtsystem

Litteratur:
- Basiskemi B, Kap. 2 (Kemisk ligevægt) side 29-45, 51
- https://www.youtube.com/watch?v=XjLaGvq20YU (Gymnasiekemi, Kemisk ligevægt)
- https://www.youtube.com/watch?v=Od_DomJPd88 (Gymnasiekemi, Le Chateliers princip)
- https://www.youtube.com/watch?v=QnhgeixWQ-4&t=842s (Mettes kemi, Indgreb i ligevægt)

Øvelser:
- Indgreb i ligevægt (laves som virtuelt forsøg)

Kernestof
- Kemiske ligevægte
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel L Sygdom og udvikling af medicin (BM)

Læringsmål
- Skal kunne forklare forskellen på en syre og en sur opløsning og forskellen på en base og en basisk opløsning
- Skal kunne opskrive et reaktionsskema for hhv. en syres og bases reaktion reaktion med vand
- Skal kunne identificere et korresponderende syre-basepar
- Skal kunne give eksempler på amfolytter
- Skal kunne redegøre for forskellen mellem en stræk syre/base og en svag syre/base
- Skal kunne vurdere syrers og basers styrke ud fra værdien af styrkekonstanter eller styrkeeksponenter
- Skal kunne beregne pH i opløsninger af stærke og ikke-stærke syrer og baser
- Skal kunne benytte kolorimetriske og potentiometriske titreringer til at bestemme indholdet af fx ascorbinsyre.
- Skal kunne forklare hvad der forstås ved et puffersystem og kende til pufferligningen
- Skal kunne forklare, hvorledes man ud fra titrerkurven kan bestemme pKs-værdien af fx ascorbinsyre.

Litteratur
- Basiskemi C, kap 7 (syre-baserektioner) side 153-170
- Basiskemi B, Kap. 3 (Syre-basereaktioner) side 73-94, 107-114

Øvelser
Analyse af C-vitamintabletter (Basiskemi C)
- Monohydron eller dihydron syre
- Kolorimetrisk titrering

Ascorbinsyre (Basiskemi B)
- Del 1: Bestemmelse af styrkekonstanten vha. pH-måling (udføres ikke)
- Del 2: Potentiometrisk titrering

Quinintabletter (Basiskemi B)

Kernestof
- Kemiske symboler, nomenklatur og reaktionsskemaer
- Stoffers opbygning i relation til opløselighed
- Syre-basereaktioner
- Kemiske mængdeberegninger, puffere og beregning af pH
- Titrering
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel M Sexologi og hormonregulering

Emner
Kønsdelens indre og ydre opbygning, Hormonregulering hos manden, Hormonregulering hos kvinden, Hormonforstyrrende stoffer, Kunstig befrugtning , Kromosommutationer og Hormonforstyrrende stoffer

Biologibogen, 2007 systime 132 -162 og side 227 til 229

Eksperimentielt arbejde
Mikroskopi af ovarier og og testikler


Film.
Livets mirakel

Artikler
Født som reservedelslager til syge søskende, Information, af Ester Larsen
https://www.information.dk/ester-larsen

Problemer og potentialer i ægsortering, kristlig dagblad af Bjarne Nederby Jessen
https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/problemer-og-potentialer-i-%C3%A6gsortering
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel N Sygdom og udvikling af medicin (BM)

Læringsmål
- Skal kunne forklare forskellen på en syre og en sur opløsning og forskellen på en base og en basisk opløsning
- Skal kunne opskrive et reaktionsskema for hhv. en syres og bases reaktion reaktion med vand
- Skal kunne identificere et korresponderende syre-basepar
- Skal kunne give eksempler på amfolytter
- Skal kunne redegøre for forskellen mellem en stræk syre/base og en svag syre/base
- Skal kunne vurdere syrers og basers styrke ud fra værdien af styrkekonstanter eller styrkeeksponenter
- Skal kunne beregne pH i opløsninger af stærke og ikke-stærke syrer og baser
- Skal kunne benytte kolorimetriske og potentiometriske titreringer til at bestemme indholdet af fx ascorbinsyre.
- Skal kunne forklare hvad der forstås ved et puffersystem og kende til pufferligningen
- Skal kunne forklare, hvorledes man ud fra titrerkurven kan bestemme pKs-værdien af fx ascorbinsyre.
- Skal kunne optegne et Bjerrumdiagram for en vilkårlig syre.
- Skal kunne anvende et Bjerrumdiagram til at forudsige fordelingen af syreformen og baseformen for en korresponderende syre-basepar ved en given pH-værdi.

Litteratur
- Basiskemi C, kap 7 (syre-baserektioner) side 153-170
- Basiskemi B, Kap. 3 (Syre-basereaktioner) side 73-94, 100-104, 107-114
- https://www.gymnasiekemi.com/c17.html (syrer, baser, amfolytter)
- https://www.gymnasiekemi.com/c18.html (pH-begrebet og pH i opløsning af stærk syre)
- https://www.gymnasiekemi.com/sb2.html (korresponderende syre-basepar)
- https://www.gymnasiekemi.com/sb1.html (pH, Ks, Kb)
- https://www.gymnasiekemi.com/sb3.html (pH i stærke og ikke-stærke syrer)
- https://www.gymnasiekemi.com/sb4.html (pufferopløsninger)
- https://www.gymnasiekemi.com/syre-base-5.html (titrering af monohydrone syrer)
- https://www.gymnasiekemi.com/sb7.html (titrering af polyhydrone syrer)
- https://www.gymnasiekemi.com/bjerrumdiagrammer.html (Bjerreumdiagrammer)

Øvelser
Analyse af C-vitamintabletter (Basiskemi C)
- Monohydron eller dihydron syre
- Kolorimetrisk titrering

Ascorbinsyre (Basiskemi B)
- Del 2: Potentiometrisk titrering

Kernestof
- Kemiske symboler, nomenklatur og reaktionsskemaer
- Stoffers opbygning i relation til opløselighed
- Syre-basereaktioner
- Kemiske mængdeberegninger, puffere og beregning af pH
- Titrering

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 41 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel O Infektionsbiologi og immunforsvaret

Immunsystemet, Vaccination, opbygning af virus og bakterier, epidemier, Antibiotika, antistof og influenza

Fysiologibogen udgave 2- den levende krop, 2016, nucleus: Side 147 til 161 og side 166 - 175 (er vedhæftet)
Bioteknologibogen 4 - blodets kemi, 2006, nucleus:  side 13 til 20

Forsøg.
Elisa
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 44 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel P Carbohydrater og laktoseintolerans (BM)

Læringsmål
- Skal kunne forklare forskellen på strukturisomeri og stereoisomeri
- Skal kunne forklare principperne i E-/Z-systemet
- Skal kunne tegne strukturformler for to Z,E-isomere molekyler og navngive disse
- Skal kunne gøre rede for opbygningen af molekyler, hvor der forekommer spejlbilledisomeri
- Skal kunne identificere et asymmetrisk C-atom
- Skal kunne forklare principperne i R-/S-systemet ved navngivning af spejlbilledisomere molekyler
- Skal kunne forklare den grundlæggende opbygning af et carbohydrat, og gøre rede for forskellen på et monosaccharid, et disaccharid og et polysaccharid.
- Skal kunne forklare, hvorledes man skelner mellem D-formen og L-formen af et monosaccharid fx glukose.
- Skal kunne forklare forskellen på, om en hexose er på aldoform eller ketoform
- Skal kunne forklare ringslutningen i glukose
- Skal kunne forklare forskellen på opbygningen af glucose på α-og β-form
- Skal kunne forklare den kemiske opbygning af disaccharider
- Skal kunne forklare den kemiske opbygning af amylose, amylopection, celluluse og glykogen
- Skal kunne forklare, hvordan man kan påvise tilstedeværelsen af aldehyder og ketoner vha. 2,4-nitrophenylhydrazin samt opskrive de tilhørende reaktionsskemaer.
- Skal kunne forklare, hvordan man kan skelne mellem aldehyder og ketoner vha. Fehlings prøve/væske og Tollens test/reagens samt opskrive og afstemme de tilhørende reaktionsskemaer.
- Skal kunne gøre rede for begrebet reducerende sukkerarter

Litteratur
- Basiskemi B, kap 5 – side 160-162
- Basiskemi B, kap 6 – side 193-206
- Basiskemi B, kap 7 - side 215-238
- Basiskemi A, kap 5 – side 196-197
- https://www.gymnasiekemi.com/geometriskisomeri.html (geometrisk isomeri)
- https://www.gymnasiekemi.com/spejlbilledisomeri.html (spejlbillede isomer)
- https://www.gymnasiekemi.com/aldehyder-ketoner.html (aldehyder og ketoner)
- https://www.youtube.com/watch?v=r1uxzg8Tw5Y (kemiske tests)Øvelser
Kemiske test (2,4-dinitrophenylhydrazinTollens test, Fehlings prøve) – laves virtuelt

Oplæg
- Oplæg om laktoseintolerans ved Else-Marie Bladbjerg, phd ved Sydvestjysk Sygehus

Kernestof
- Struktur- og stereoisomeri
- Redoxreaktioner, herunder anvendelse af oxidationstal
- Organiske reaktionstyper: kondensation og hydrolyse
- Organisk kemi: stofkendskab, herunder navngivning, opbygning, og relevante egenskaber for aldehyder, ketoner
- Makromolekyler: opbygning, egenskaber og biologisk funktion af carbohydrater
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel Q Bioinformatik

Evolutionen med fokus på de evolutionære parametre; Drift, Mutation, Migration og Selektion

Blast
Hvordan kan man ved hjælp af Blast kan identificerer arter ud fra DNA sekvenser

Slægtskabsanalyse med MEGA
Bestemmelse af artes indbyrdes slægtskab ved brug af genetiske markører

Genetikbogen side 173 til 177

Levende Organismer, 2000, Jens Bremer: side 33 til 41 og side 53 til 59

Forsøg
E-DNA
Simulationer af genetisk drift i små populationer

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel R Respirationen og enzymklasser

Omsætning af glukose til ATP gennem glykolyse, citronsyrecyklus og eletrontransportkæden.
Laktatgæring og anaerob forbrænding
enzymklasser

Bioteknologibogen "liv funktion og molekyle", 2013 nukleus  side 26-30, 84,121 - 131 og side 205
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel S Parabener og hormonforstyrrende stoffer

Læringsmål
- Skal kunne forklare, hvad der forstås ved fordelingskonstanten, P (KF i Mygind)
- Skal kunne forklare, hvad der forstås ved fordelingsforholdet, D
- Skal på baggrund af et stofs strukturformel kunne forudsige om stoffet har et højt eller et lavt fordelingsforhold – i argumentationen inddrages forholdet mellem hydrofile og hydrofobe grupper.
- Skal kunne gøre rede for, hvorledes fordelingsforholdets størrelse påvirker optagelse af fx hormonforstyrrende stoffer i levende organismer.
- Skal kunne bestemme log P og log D for et givent stof vha. MarvinSketch
- Skal kunne identificere den funktionelle gruppe i estere.
- Skal kunne gøre rede for, at parabener fremstilles ved en kondensationsreaktion mellem 4-hydroxybenzoesyre og en alkohol.
- Skal kunne beregne teoretisk udbytte, praktisk udbytte og udbytte % ved en kemisk syntese.

Litteratur
- Bioteknologi A, bind 2 – side 252-254
- Basiskemi B side 56-59, Basiskemi B side 167-168
-  https://www.gymnasiekemi.com/fordelingsligevaegte.html (Fordelingsligevægte)
- https://www.gymnasiekemi.com/estere.html (estere)

Øvelser
- Syntese af en paraben (ethylparaben) (laves teoretisk grundet Corona)

Kernestof
- Organisk kemi: stofkendskab, herunder navngivning, opbygning og fremstilling af estere
- Mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer
- Fordelingsligevægte
- Organiske reaktionstyper: kondensation
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel T Protein og enzymkemi (BM)

Læringsmål
- Skal kunne genkende opbygningen af aminer og amider
- Skal kunne tegne strukturformlen for en aminosyre og den tilhørende amfoion
- Skal kunne skitsere bjerrumdiagrammet for en aminosyre
- Skal kunne forudsige sidegruppens ladning vha.af et bjerrumdiagram
- Skal kunne gøre rede for, hvilken betydning sidegruppen har for aminosyrens egenskaber
- Skal kunne opskrive et reaktionsskema for dannelsen af en peptidbinding
- Skal kunne tegne et eksempel på en peptidkæde
- Skal kunne gøre rede for et peptids primære, sekundære, tertiære og kvartenære struktur samt forklare, hvilke intramolekylære vekselvirkninger der har betydning for disse strukturer.
- Skal kunne forklare, hvad der forstås ved denaturering af et protein
- Skal kunne gøre rede for, hvorfor temperatur og pH har indflydelse på enzymers funktion
- Skal kunne forklare, hvad der forstås ved enzym, substrat samt enzym-substrat kompleks - herunder ”Lås og nøgle model”.
- Skal kunne gøre rede for Michaelis-Menten ligningen, herunder størrelsen af vmax, KM
- Skal ud fra en måleserie ([S],v) for en reaktion, hvor substratet S omdannes, kunne bestemme om reaktionen følger Michaelis Menten-ligningen, samt bestemme vmax og KM.
- Skal kunne gøre rede kompetitiv og non-kompetitiv inhibering enzymer
- Skal kunne gøre rede, hvordan kompetitiv og non-kompetitiv inhibering påvirker vmax og KM

Litteratur:
- Basiskemi B, side 170-172 (Aminer/amider)
- Basiskemi A, kap. 5 side 161-198 (Proteiner)

Elevøvelser
- Enzymers pH-optimum (og temperaturoptimum) version 3.g – laves virtuelt

Kernestof
- Kort om opbygningen af aminer og amider
- Aminosyrers opbygning og struktur med fokus på sidegruppernes ladning
- Proteiners og enzymers opbygning og struktur
- Enzymkinetik, herunder reaktionshastighed og aktiveringsenergi
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel V Økologi (BM)

Læringsmål
- Skal kunne skelne mellem de kemiske forbindelser: ammoniak, ammonium, nitrat, nitrit
- Skal kunne opskrive elektronprikformler for ammoniak og ammonium.
- Skal kunne forklare, hvorfor planter har brug for at optage nitrogen som næringsstof, samt angive, i hvilke kemiske forbindelser nitrogen skal indgå, for at det kan optages af planterne.
- Skal kunne forklare vha. et bjerrumdiagram, hvorfor ammoniak så godt som fuldstændigt vil omdannes til ammonium i jordvand med pH=7.
- Skal kunne forklare, hvorfor man kan mindske udledningen af ammoniak ved at sænke pH i gyllebeholdere.
- Skal kunne beregne pH i fx opløsninger af 0,100M ammoniak og 0,100M ammoniumchlorid.
- Skal kunne beregne pH i en pufferopløsning bestående af ammoniak og ammonium.
- Skal kunne opskrive ligevægtskonstanten for produktionen af ammoniak.
- Skal kunne, ud fra ligevægtsbetragtninger, hvilke eksperimentelle betingelser, der vil være mest optimale for produktionen af ammoniak.
- Skal kunne skitsere nitrogenomsætningen i rodzonen, herunder inddrage begreberne nitrifikation og denitrifikation.
- Skal vha. af oxidationstal kunne afgøre, hvorvidt processerne i nitrogenomsætningen er oxidations- eller reduktionsreaktioner.
- Skal kunne gøre rede for, hvorfor det kan være et problem med et for stort indtagelse af nitrat.

Litteratur:
- Basiskemi B side 281-305

Elevøvelser
- Der er ikke lavet øvelser i dette forløb

Kernestof
- Kemiske symboler, nomenklatur og reaktionsskemaer
- Kemiske ligevægte, herunder forskydning af disse på kvalitativt og simpelt kvantitativt grundlag
- Syre-basereatkioner, herunder beregning af pH for vandige opløsninger af syrer, baser og puffersystemer.
- Bjerrumdiagrammer
- Udvalgte uorganiske forbindelser (nitrogenforbindelser)
- Redoxreaktioner, herunder anvendelse af oxidationstal
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel W Økologi

Energi i økosystemer, Nitrogenkredsløbet og forskellige livsformer

Biotopundersøgelse
e-DNA i paradissøerne

Økologibogen, 2009, Nucleus: Side 13 - 15 og side 34 - 40

Biokemibogen - liv funktion molekyle, 2 udgave 2013

Artikel
Når madet bliver giftig, 1999, ingeniøren
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer