Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2018/19 - 2020/21
Institution Esbjerg Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Ane Dorthe Holt, Thomas Bjørndal
Hold 2018 HI/d (1d HI, 2d HI, 3d HI)

Oversigt over gennemførte forløb
Titel A Vikingetid og tidlig middelalder
Titel B Magten i Danmark 1282-1864.  Lang linje
Titel C Klassesamfundet - Land/By - Danmark 1865-1915
Titel D Den engelske imperialisme: Økonomi og strategi
Titel E Opbygningen af den danske velfærdsstat
Titel F Det moderne Kina
Titel G Genforeningen 1920 VIRTUELT
Titel H Romerriget
Titel I Tyske krigsflygtninge i Danmark
Titel J Den kolde Krig
Titel K Danmark i højmiddelalderen
Titel L Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte forløb (1 skema for hvert forløb)
Titel A Vikingetid og tidlig middelalder



Periode:  Vikingetid og tidlig middelalder.
ca. 800- 1250

Intro til historiefaget.  (historisk metode og kildekritik - belyst med eksempler)
Arbejde med fremstilling og kilder til vikingetid og tidlig middelalder.
Fagligt fokus på overgangen fra forhistorisk til historisk tid.
Danmarks tilblivelse som et land og overgangen fra nordisk religion til Europæisk kristendom. Navnlig belyst gennem Harald Blåtand: runesten, trelleborge, udbygning af Dannevirke, Jelling-anlægget.
Danmarks historiske identitet gennem folkefavnet: Dani og landenavnet: Danmark.
Vikingetidens popularitet i dag og eksempler på historisk brug (og misbrug) af perioden.

Middelalderen skal belyse 1) overgangen, hvor Danmark for alvor bliver en del af det katolske og kulturelle Europa  2) en periode med valgkongedømme, hvor kongemagten prøver at dominere og til tider har problemer med rivaler og med stormænd og kirke, som også vil bestemme   3)  Danmark bliver et retssamfund (efter tidens standard).

To centrale kilder beskriver   1) Danmark vil høre til i Europa  (Forordet til Saxos Danmarkshistorie)  2)  Danmark får lov og ret skrevet ned (Fortalen til Jyske Lov)

materiale:   Peter Frederiksen m.fl. Grundbog til Danmarkshistorien (Systime 2006-2012) s.9-11  s.26-37, s.44 (kilde 2 og 3),  s.47-49 (kilde 6),
s.51- 57  og s.67-68 (kilde 10 og 11)
Saxos Danmarkshistorie. Oversat af Peter Zeeberg (Gad 2000) s.13-16 (Fortalen)
Fortalen til Jyske Lov  (1241):  Med lov skal land bygges....

Nationalmuseet, Vinkler på Vikingetiden (Skoletjenesten 2013): John Lauritsen, vikingernes sande efterkommere (s.104-111) og Mette Bortiz, vikingerne lever.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel B Magten i Danmark 1282-1864. Lang linje

Magten i Danmark 1282-1864. Lang linje!

Fra håndfæstning til Grundlov. Valgkongedømme, Reformation,  Enevælde, Oplyst enevælde og slutteligt folkestyre.
Magten i Danmark, som har omfattet Kongemagten, Kirkemagten, Adelsmagten og Pengemagten.
Erik Klippings håndfæstning som første bevis for, at stormændene og landets biskopper spillede en rolle i forhold til at holde kongens magt nede.
Reformationen 1536: Kirkens magt svækkes og kongens magt styrkes i kraft af, at kongen/staten overtager Kirkens jordbesiddelser.

Enevældens indførelse i 1660. Frederik den 3. har lige overvundet den helt store krise, hvor svenskerne var ved at overtage Danmark. Han indkalder stænderne og får med hjælp fra kirken og borgerskabet udmanøvreret adelen og skabt den nye styreform: Enevælden.

Danmarks styre er under enevælden centraliseret med København som hovedstad. En ny magtelite af godsejere indgår i kongens regering og arbejder for den Oplyste Enevælde. Herpå følger Landbrugsrevolutionen fra midten af 1700-tallet og et godt stykke ind i 1800-tallet med store reformer med Udskiftning, Udflytning, øget Selveje, ophævelse af Stavnsbåndet, begrænsning af Hoveriet for de stadig eksisterende fæstebønder.

Næste trin: Enevælden i modvind. Nye nationale og liberalistiske vinde blæser  fra Frankrig og Tyskland. Enevælden står for fald. Og en ny Grundlov ser dagens lys i 1849 - efter Danmark er i krig med Slesvig-Holsten om det nationale spørgsmål: Slesvig-Holstens løsrivelse? eller Slesvigs nærmere tilknytning til Kongeriget?

Materiale: Peter Frederiksen m.fl. Grundbog til Danmarkshistorien (Systime 2006) s.57-62, s.73-77 og s.79-86, s.101-107, s.114-115 (tekst 21), s.109-113. s. 124-131, s.144-146 (tekst 30), s.133-138 og s.146-147 (tekst 31)

Set Historien om Danmark (7)  DR-produktion 2018 afsnit 7
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel C Klassesamfundet - Land/By - Danmark 1865-1915

Klassesamfundet - Land/By - Danmark 1865-1915
Industrialisering og demokrati.
Dette forløb kan I trække til eksamen i 3g

Økonomien på land og i by undergår store forandringer. Landbruget omorganiseres med andelsbevægelse og øget eksport. Industrialiseringen og urbaniseringen skaber bevægelse i arbejderklassen, hvor skellet mellem faglærte og ufaglærte arbejdere bliver tydeligt.Ligesom skellet mellem mænd og kvinder, voksne og børn. Fagbevægelsen formulerer mål for forholdene på arbejdspladserne og for retten til et familieliv.
På det politiske plan formes partierne. Kampen for politisk indflydelse står først mellem Højre og Venstre, derpå melder Socialdemokratiet sig i kampen for at forbedre arbejderklassens muligheder.
Socialismen og fagbevægelsens kamp, som ender med Septemberforliget 5.9. 1899.

Dansk-Historieopgave i 1.d og 1x,  2019. (Det moderne gennembrud).





Peter Frederiksen m.fl., Grundbog til Danmarkshistorien  (Systime
2006)
s. 153-167 + tekst 34 og 36  ( s.170-173 og s. 176-177)

Ole Hyldtoft m.fl. Det industrielle Danmark 1840-1914 (Systime 1981)
s.172-173 og s.176-186 (om Hunderup Andelsmejeri)
s.193-215  (om Børnearbejde og Fabrikslovgivning)
s. 216,  221--227, 232-239, 309-316, 331-334  (om kvindeindustrier - tekstil og syersker  og Arbejdernes levevilkår generelt).

Fokus 2. Kernestof i historie v. Inge Adriansen m.fl. (gyldendal 2012) s.161-164:  Fabrikkerne kommer til Horsens.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel D Den engelske imperialisme: Økonomi og strategi

Brexit means Brexit.

Englænderne har stemt for at forlade den Europæiske Union. Ingen kender på nuværende tidspunkt konsekvenserne, hverken for landet selv, Europa eller verden. Vi sætter beslutningen i perspektiv ved at se på det engelske imperium og den selvforståelse det skabte. Forløbets formål er at skabe et overblik over den engelske imperialisme, herunder imperiets strategiske og økonomiske betydning for England.
Der indledes med kildeanalyse af forskellige synspunkter på imperiet (Hobson og Hyam). Derefter fokuseres der især på Egypten, Inden og Afrika. Forløbet sættes i perspektiv til nutiden: Hvad kan vi lære af historien om englands imperialisme?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel E Opbygningen af den danske velfærdsstat

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel F Det moderne Kina

Forløb om det moderne Kina

Vi ser på Kinas lange historie og især på Kina i efterkrigstiden. Hovedfokus er på det politiske system, den førte politik og dens økonomiske og sociale konsekvenser. Der afsluttes ved årtusindskiftet.

Under forløbet er der foredrag med Mette Holm.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel H Romerriget

Kort introduktion til hovedlinjerne i Romerrigets historie, efterfulgt af en studietur til Rom i uge 38. Derefter: Projektarbejde og fremlæggelser.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Studietursrapport 02-10-2020
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel I Tyske krigsflygtninge i Danmark

Forløbet tog udgangspunkt i et besøg hos det tyske "Voksbund", som vedligeholder krigskirkegården i Oksbøl.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel L Kronologiforløb

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer