Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2018/19 - 2020/21
Institution Esbjerg Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Kasper Kjærsgaard
Hold 2018 SA/z (1z SA, 1z SA-s skr på klassen, 2z SA, skr indeholdt i 2z SA, 3z SA, skr indeholdt i 3z SA)

Oversigt over gennemførte forløb
Titel A Kriminalitet
Titel B Medier og politik
Titel C Magt- og demokratiopfattelser
Titel D EU - politik i Europa
Titel E Ulighed og sammenhængskraft
Titel F Excel i samfundsfag
Titel G Corona i Danmark og verden
Titel H Afslutning og opsamling
Titel I Globalisering og kulturmødet
Titel J International politik
Titel K FFF 5 - Studierejsen (København)
Titel L Økonomi og velfærd
Titel M Opsamling og eventuelle hængepartier

Beskrivelse af de enkelte forløb (1 skema for hvert forløb)
Titel A Kriminalitet

Introduktion og definition af begrebet kriminalitet.
Udviklingen i kriminalitet med fokus på ungdomskriminaliteten. Uligheder i kriminalitet ift. etnicitet og socioøkonomiske faktorer.
Straf vs. resocialisering - hvad siger de forskellige politiske partier og hvilken holdning har de til den kriminelle lavalder. Desuden hvorfor vi straffer samt Bentham og Foucaults tanker om straf.

Teorier om kriminalitet:
SNAP-modellen samt kulturteorier, motivationsteorier og kontrolteorier.

Det danske retssystem og magtens tredeling

Bandekriminalitet og teorier om hvorfor man bliver medlem af en bande - herunder Honneth, Csikszentmihalyi, Maffesoli, Bourdieu og Goffman.

Anslået omfang ca. 75 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel B Medier og politik

Hvad er kommunikation og politisk kommunikation.
Herunder begreber som priming, framing og timing. Modeller for kommunikation. Mediernes betydning som 4. statsmagt og deres påvirkning af den politiske dagsorden. Herunder medialisering og nyhedskriterier, spin og spinstrategier.

Parti- og vælgeradfærd.
Herunder vælgertyper og partityper samt udviklingen i disse.
Eksempler på vælgertyper og vælgeradfærd: classvoter, issue-voter, kernevælger og marginalvælger
Eksempler på partityper og partiadfærd: og Modeller for partiadfærd - ex. Molins model, Downs model/medianvælgerteorien, Kaare Strøms model

Forløbet afsluttes med en en form for vælgerundersøgelse, hvor eleverne selv indhenter empiri og efterfølgende analyserer det ift. resultatet af det kommende folketingsvalg. Herunder vil en overfladisk introduktion til metoder inddrages.

Anslået omfang ca. 70 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel C Magt- og demokratiopfattelser

Magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund

Demokratiformer. Gennemgang af direkte og repræsentativt demokrati - herunder konkurrencedemokrati, deltagelsesdemokrati og deliberativt demokrati.

Gennemgang af magtbegreber - magt som ressource, magt som relation (direkte og indirekte) samt strukturel magt (symbolsk og institutionel magt)

Rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
- civile rettigheder
- politiske rettigheder
- sociale rettigheder

Statsborgerskab vs. medborgerskab - herunder kort introduktion til T.H. Marshall og Bryan Turner

Anslået omfang ca. 35 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel D EU - politik i Europa

En introduktion til EU's institutioner og lovgivningsprocessen i EU

Integrationsformer og integrationsprocesser (fokus på føderalisme, intergovernmentalisme og neofunktionalisme). Desuden et lidt dybere fokus på den økonomiske integration

EU i krise som overordnet tema og med fokus på Brexit, migrant- og flygtningekrisen samt eurokrisen. Desuden har vi arbejdet med den politiske højredrejning i Europa.

Danmarks og danskernes forhold til EU, herunder EU-forbeholdene og EU's påvirkning af den danske lovgivningsproces.

I forløbet har eleverne været i Bruxelles for dels at opleve institutionerne og dels arbejde med at forsøge at undersøge den europæiske identitet indbyggerne i Bruxelles. I den forbindelse har de i grupper fremlagt resultaterne af deres undersøgelser, som har været på baggrund af både kvalitativ og kvantitativ metode.

Anslået omfang ca. 100 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel E Ulighed og sammenhængskraft

Hvad er social ulighed. Chancelighed vs. formel lighed.

Fokus på den 'nye ulighed' med forskellige ressourcebeholdere og social differentiering (socialgrupper vs. klassesamfundet) og kort introduktion til levekår.

Forskellige økonomiske ulighedsmål med særlig fokus på GINI-koefficienten, hvor der har været et fagligt forløb i samspil med MA A. I forlængelse af dette en diskussion omkring fattigdom og hvorvidt der er fattigdom i Danmark. Herunder også en kort snak om marginalisering og social eksklusion.
Meget kort introduktion til Thomas Piketty og hans holdning til ulighed.

Årsager til ulighed - gennemgang af funktionalistisk teori og konflikteorierne.

Velfærdsmodeller og særligt fokus på den danske universelle velfærdsmodel og de interne og eksterne udfordringer den står over for. I forlængelse af dette en snak om solidaritet, solidaritetstyper og solidaritet under forandring.

Introduktion til begrebet sammenhængskraft og sammenhængen med ulighed

Arbejde med ulighed mellem køn og mulige forklaringer på uligheden mellem kønnene. Endelig en gennemgang af teorier om køn og dets rolle i samfundet og identitetsdannelsen (Simone de Bouvoir, patriarkatsteorier, diskursteorier, intersektionalitet, det valgfrie køn og Kimmel).

Afslutningsvis arbejder vi med ulighed på et globalt plan, herunder forklaringer på ulighed (ex. Kuznets og bevægelsen 'fra 'omvendt U-' til N-kurve'), HDI vs. GINI og globaliseringen betydning for uligheden, hvorunder forskellige globaliseringsformer og Baumanns 'Turister og Vagabonder' gennemgås.     

Anslået omfang ca. 95 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel F Excel i samfundsfag

Gennemgang af forskellige skriftlige opgaver, hvor beregninger er nødvendige.

Fokus på at lære formler til beregning af procentvise andele, indekstal og procentvis vækst i excel.

Kort gennemgang af kvalitativ og kvantitativ metode og de væsentligste forskelle på de to metoder


Forløbet er gennemført virtuelt under corona

Anslået omfang ca. 15 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel G Corona i Danmark og verden

Forløbet er gennemført via virtuelt undervisning under coronanedlukning af skolen med de usikkerheder det undervejs har medført.

I første omgang har forløbet taget udgangspunkt i den danske lovgivningsproces og de særlige forhold der gjorde sig gældende i forbindelse med vedtagelse af forskellige lovændringer grundet corona.
Dernæst et kort kig på EU og de udfordringer de stod over for i begyndelsen af corona-forløbet. Især omkring det europæiske samarbejde.
Efterfølgende en gennemgang af de forventede økonomiske konsekvenser af corona - herunder en gennemgang af det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomisk politik med primært fokus på finans- og pengepolitik samt strukturpolitik (ex. uddannelsespolitik og arbejdsmarkedspolitik)
Endelig en kort introduktion til globalisering   

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel H Afslutning og opsamling

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel I Globalisering og kulturmødet

Globalisering

Hvad er globalisering og hvad kendetegner globaliseringens forskellige dimensioner?
Globalister (herunder optimister og pessimister) og skeptikere. Kort introduktion til turister og vagabonder, samt push/pull- faktorer ift. migration samt netværksteorien.

Udviklingsteorier - Moderniseringsteorier (ex. Rostov) og afhængighedsteorier (ex. Center/periferi-modellen)

Kulturmødet
Introduktion til Hofstede og hans løgmodel og kulturdimensioner
Huntington og 'Civilisationernes sammenstød', samt Moisi og hans videreudviklng af teorien.

Hvad er kultur og hvad kendetegner den danske kultur? Forskellige kulturbegreber med fokus på det dynamiske og det beskrivende kulturbegreb. Forløbet fungerer som optakt til studieturen til København, hvor der er fokus på dansk kultur og kulturmødet. Samfundsfag og religion


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel J International politik

Udviklingen i det internationale system - fra multipolaritet til bipolaritet til unipolaritet (og muligvis på vej mod unipolaritet igen).
Teorier om International politik - Realister vs. idealister og brugen af hård og blød (og smart) magt. Herunder også det cykliske vs. kronologiske syn på verdenshistorien. Kort behandling af Israel/Palæstina konflikten i forlængelse af teorierne.
Konstruktivismen og Den Engelske Skole er også gennemgået.

Gennemgang af internationale organisationer med særligt fokus på FN.

Svage og stærke stater samt det snævre og det brede sikkerhedsbegreb samt magt i international politik.

Danmarks rolle i verden og dansk udenrigspolitik. Danmark som småstat og udviklingen i udenrigspolitikken fra tilpasning til aktivistisk udenrigspolitik. Kort diskussion om Arktis og dets tilknytning til den danske udenrigspolitik, samt snak om de udenrigspolitiske mål og muligheder stater har.
Desuden fokus på Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi.

Fokus på USA og amerikansk udenrigspolitik - herunder kort introduktion til internationalister og isolationister. Samarbejde med historie omkrig de interne udfordringer (ulighed, BLM osv.) som USA står overfor samt ekstra fokus på det amerikanske præsidentvalg. Derfor også fokus på den amerikanske udenrigspolitik.

Kort fokus på Rusland og Kina og deres rolle nu og i fremtiden i det internationale system samt Danmarks forhold til de to lande

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel K FFF 5 - Studierejsen (København)

Forløb: FF5 - studierejsen

Deltagende fag:
Samfundsfag A
Religion C

Forløbets problemstilling: Kulturmødet
Redegør for, hvordan den danske kultur kommer til udtryk i København.
Analyser, hvordan religion indgår i det danske samfund, og hvilke muligheder giver det for at praktisere det i hverdagen.
Vurder, hvorvidt der er forskel på, hvordan dansk kultur og religion kommer til udtryk i Esbjerg og København.

Ud fra emnet og den overordnende problemformulering skal eleverne selv udarbejde deres egen problemformulering med udgangspunkt i det udmeldte emne.

Produkt:
Skriftligt produkt i grupper, der skal indeholde følgende:
• Besvarelse af problemstillinger
• Videnskabsteori
• Metoder og fagenes muligheder/begrænsninger

Eleverne skal bl.a. skrive et metodeafsnit med fagenes identitet og metoder samt basal videnskabsteori ift. basismodellen, de anvendte begrebspar og andet.

Det skriftlige produkt skal afleveres og har et omfang på 4-5 sider (2400 anslag pr. side).

Evaluering:
Mundtligt forsvar i grupper på baggrund af det skriftlige produkt, hvor også besvarelsen af problemstillingerne præsenteres.

Fagenes metoder:
Udover basismodellen har vi i dette forløb haft fokus på følgende af de deltagende fags metoder:

Eleverne skal desuden vælge to begrebspar, der skal indgå i deres projekt.

Materiale:
Nedenskov Petersen, Esben & Schaffalitzky de Muckadell, Caroline. (2020). Den videnskabelige basismodel. I: Mads. Rangvid & Torben. Benoni (Red.), Vidensmønstre: Basal videnskabsteori i STX (s. P250). Systime A/S. https://vidensmoenstre.systime.dk/?id=p250

Rangvid, Mads. & Beroni, Torben mfl. (2020). Videnskabens fællestræk: Normer. I: Mads. Rangvid & Torben. Benoni (Red.), Vidensmønstre: Basal videnskabsteori i STX (s. p124 og p140). Systime A/S. https://vidensmoenstre.systime.dk/?id=p124, https://vidensmoenstre.systime.dk/?id=p140

Rangvid, Mads. & Beroni, Torben  mfl. (2020). Videnskabens fællestræk: Teorier. I: Mads. Rangvid & Torben. Benoni (Red.), Vidensmønstre: Basal videnskabsteori i STX (s. p126, p146-149). Systime A/S. https://vidensmoenstre.systime.dk/?id=p126, https://vidensmoenstre.systime.dk/?id=p146, https://vidensmoenstre.systime.dk/?id=p147, https://vidensmoenstre.systime.dk/?id=p148, https://vidensmoenstre.systime.dk/?id=p149
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel L Økonomi og velfærd

Introduktion til økonomi via de økonomiske styringsprincipper - hvordan sikrer vi behovsopfyldelse? Skal det være markedet, staten eller det civile samfund der skal have styringen. Derigennem også gennemgang af økonomiske systemer (markedsøkonomi, planøkonomi og blandingsøkonomi).
Marked og prisdannelse - fokus på udbud, efterspørgsel og markedsligevægt. Gennemgang af priselasticitet i forlængelse heraf.
Opsamling fra coronaforløbet i foråret 2020 på de økonomiske mål, økonomisk politik og det økonomiske kredsløb


Nedenstående er gennemgået virtuelt på grund af corona med de usikkerheder der måtte medføre:

Hvorfor handler lande med hinanden - eller hvorfor gør de ikke? Herunder kort introduktion til WTO samt teorien om absolutte og komparative fordele. Desuden kort arbejde med protektionisme og handelshindringer.
Arbejde med konkurrenceevne på forskellige planer (eks. priskonkurrenceevne og den strukturelle konkurrenceevne)
Gennemgang af velfærdsmodeller med særlig fokus på den universelle velfærdsmodel og de udfordringer den står over for. Kort introduktion til konkurrencestaten
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer