Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2017/18 - 2020/21
Institution Esbjerg Gymnasium
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Helle Hestbech Kronborg, Kasper Kjærsgaard, Signe Therkelsen
Hold 2019 ks/j (1j ks 1-2 sem, 1j ks hi, 1j ks re, 1j ks sa, 2j ks 3 sem, 2j ks hi, 2j ks int eks, 2j ks re, 2j ks sa)

Oversigt over gennemførte orløb
Titel A Intro til historie (Historie)
Titel B Vikingetid og middelalder (Historie)
Titel C Industrialiseringen (Historie)
Titel D Oplysningstiden (Historie)
Titel E Identitetsdannelse i det senmoderne samfund (SA)
Titel F Intro til religion
Titel G Mormoner - særfagligt religionsforløb
Titel H Velfærdsstat og kristendom - RELIGION
Titel I Velfærdsstaten (fælles)
Titel J Velfærdsstaten (Historie)
Titel K Velfærdsstaten (SA)
Titel L Det politiske system i Danmark (SA)
Titel M Kulturmødet (samfundsfag)
Titel N Kulturmøder (Historie)
Titel O Islam og kulturmøder - RELIGION
Titel P Ligestilling (Historie)
Titel Q Økonomi (samfundsfag)
Titel R Satanisme - SÆRFAGLIGT
Titel S Repetition + eksamen (historie)

Beskrivelse af de enkelte forløb (1 skema for hvert forløb)
Titel A Intro til historie (Historie)

Intromodulerne introducerer holdet til historie med udgangspunkt i deres egen historie og et tidslinjeoverblik fra oldtid og antikken til i dag.

FAGLIGE MÅL:
̶ reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur

KERNESTOF:
- nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper

MATERIALE:
"En plads på jorden", DR1 2011, 26 min
"En plads i himlen", DR1 2011, 25 min

Anslået ca. 12 normalsider
Indhold
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Overskue og strukturere
Væsentligste arbejdsformer
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
Titel B Vikingetid og middelalder (Historie)

Forløbet omhandler middelalderen - med udgangspunkt i den tidlige danske middelalder (vikingetiden) og med perspektivering til den europæiske middelalder.
I forløbet arbejdes med:
- vikingetidens samfund
- vikingetidens togter
- dagligdag i vikingetiden
- overgangen til kristendommen
- europæisk middelalder og kristendom (herunder korstog, som vi også kommer tilbage til på et senere tidspunkt)

FAGLIGE MÅL:
̶ reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur
̶ diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
̶ anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen
- formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi

KERNESTOF:
- dansk historie og identitet
̶ historiefaglige metoder
̶ historiebrug

MATERIALE:
Peter Frederiksen: "Grundbog til Danmarkshistorien", Systime 2008, s. 27-31

Peter Frederiksen m.fl.: "Grundbog til historien - fra oldtiden til enevældens samfund", Systime 2013, 2. udg., s. 111-119

Rigsdannelsen - Danmark og danerne: https://danmarkshistorien.dk/perioder/vikingetiden-ca-800-1050/rigsdannelsen-danmark-og-danerne/

Togter og bosættelser: https://danmarkshistorien.dk/perioder/vikingetiden-ca-800-1050/togter-og-bosaettelser-formaal-og-baggrund/

Vikingetogter: https://danmarkshistorien.dk/perioder/vikingetiden-ca-800-1050/vikingetogter/

Skandinaviske bosættelser i England: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/skandinaviske-bosaettelser-i-england/

Anglo-skandinavisk kultur: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/anglo-skandinavisk-kultur/

Danelagen: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/danelagen/

Danegæld: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/danegaeld/

Hvordan boede vikingerne? Research på Ribe Vikingecenters hjemmeside: https://ribevikingecenter.dk/da/oplevelseskort.aspx?page=6311

Skriv dit navn med runer: https://natmus.dk/historisk-viden/temaer/runer/skriv-dit-navn-med-runer/

Håndværk og erhverv i vikingetiden - research på Ribe Vikingecenters hjemmeside: https://ribevikingecenter.dk/da/viden/falkoneren.aspx

Om korstog: Uddrag af: https://historienet.dk/samfund/middelalderen/korstog-15-guldkorn-om-korstogene

Om kildekritik, uddrag fra: https://danmarkshistorien.systime.dk/?id=p238


Udsendelser:
"Hvordan vikingerne ændrede verden", DRK 2016, 51 min

"Historien om Danmark", afsnit 3, DR1 2017


Film: "Arn - tempelridderen", 2007, 2 t + 13 min

Kilder:
"Ibn Fadlan: Vikingerne ved Volga" fra: Peter Frederiksen, Grundbog til Danmarkshistorien, 2. udg., Systime 2012, s. 45-47

"Widikund om Haralds overgang til kristendommen" fra: Peter Frederiksen, Grundbog til Danmarkshistorien, 2. udg., Systime 2012, s. 44

"Adam af Bremen om Haralds overgang til kristendommen" fra: Peter Frederiksen, Grundbog til Danmarkshistorien, 2. udg., Systime 2012, s. 44

Anslået ca 92 normalsider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
Titel C Industrialiseringen (Historie)

Dansk-historie forløb om industrialiseringen og det moderne gennembrud. Forløbet fungerer som optakt til historieopgaven.
Forløbet omhandler industrialiseringen i Danmark, og hvilke konsekvenser det fik for den almindelige befolkning.
Perioden der arbejdes med er ca. 1850-1900, men med linjer både før og efter perioden.
Der arbejdes dels med oversigtslæsning og dels med kildelæsning.

FAGLIGE MÅL
̶ anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen

KERNESTOF
̶ dansk historie og identitet
- natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
- ̶ nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper

MATERIALE
Peter Frederiksen: "Grundbog til Danmarkshistorien" 2. udg. Systime 2012, s. 153-156 + 161-163

Miniforedrag om landboreformerne: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/miniforedrag-landboreformerne/?no_cache=1&cHash=ec967e5379a0e196f4fdc71769e20ae1

Landboreformerne: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/landboreformer/?no_cache=1&cHash=e35fc9caf55f3096b4921098e0b73edd

Demokrati i Danmark: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/1848/?no_cache=1&cHash=e51ac366d9611962a33615c37759e26c

Den socialistiske arbejderbevægelse: https://danmarkshistorien.dk/perioder/det-unge-demokrati-1848-1901/den-socialistiske-arbejderbevaegelse/

Louis Pio: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/louis-pio-1841-1894/?no_cache=1&cHash=5e0c7577d9d7da5252d3fed617139de6

Slaget på fælleden: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/slaget-paa-faelleden-den-5-maj-1872/?no_cache=1&cHash=d535dd46cf075a5ad2c33b7b234aa416


Udsendelser:
"Den industrielle revolution", udsendelse om den engelske industrialsering, 2013, DRK (kan ses på http://hval.dk/mitcfu/mm/ - brug uni-login)

"Historien om Danmark" afsnit 8 (kan ses på http://hval.dk/mitcfu/mm/ - brug unilogin). Vi ser fra 0-ca 24 min + 31.22 - resten

Kilder:
Eickhoffs fabrik: Harry Haue m.fl.: "Det moderne Danmark, 1840-1992", Munksgaard 1994, s. 43-44

Uddrag af Gimle-programmet (se-PDF-fil): http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/gimleprogrammet-6-8-juni-
1876/?no_cache=1&cHash=7395e0a68b1efd1ff0dddc833d6dff49

"Lægens vidnesbyrd" (Emil Horneman), fra: Harry Haue m.fl.: "Det moderne Danmark 1840-1992", Munksgaard 1994, s. 49-51 (bilag til historieopgave)

"Ejendommen Sundevedsgade 15-19", fra Harry Haue m.fl.: "Det moderne Danmark 1840-1992", Munksgaard 1994, s. 51 (bilag til historieopgave)

Klunkehjemmet - overklassebolig: https://natmus.dk/museer-og-slotte/klunkehjemmet/ + https://natmus.dk/museer-og-slotte/klunkehjemmet/klunkehjemmets-vaerelser/

Arbejderbolig: https://www.arbejdermuseet.dk/det-sker/udstillinger/familien-soerensen/

Anslået ca. 44 normalsider
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Historieopgave 18-12-2019
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Søge information
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
Væsentligste arbejdsformer
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Projektarbejde
Titel D Oplysningstiden (Historie)

Oplysningstiden

Oplysningstiden - den lange vej mod demokrati.

Forløbet tager udgangspunkt i oplysningstiden som springbræt til demokratiet. Der ses på enevælden som styreform i modsætning til oplysningstidens ideer om bl.a. demokrati. Der arbejdes med oplysningstidens ideer og tanker og der drages perspektiver til i dag.
Vi kigger nærmere på den amerikanske revolution og den franske revolution. Der arbejdes også med menneskerettigheder og oplysningstiden i Danmark.
Forløbet sluttes af med filmen "En kongelig affære"


Faglige mål:
̶ redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
̶ diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
̶ anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen

Kernestof:
- nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
̶ styreformer i historisk og nutidigt perspektiv

Materiale:
Karl-Johann Hemmersam m.fl.: "Fra oplysningstid til imperialisme" - FOKUS-serien, Gyldendal 2007, s. 34-38

Carl-Johan Bryld: "Verden før 1914" Systime 2013, s. 205-216

Menneskerettigheder: https://ungeformenneskerettigheder.dk/menneskerettigheder/

Menneskerettighedsvideoer: https://ungeformenneskerettigheder.dk/videoer/#video_1

"Blev Danmark egentlig demokratisk med vedtagelsen af Grundloven i 1849?":  https://www.youtube.com/watch?v=0Xo-6zo9oP8

"Junigrundloven og demokratiet, 1849": https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/junigrundloven-1849-og-demokratiet/

Udsendelse:
"Historien om Danmark" afsnit 7, DR 2017 (ca. 2,49 - 25.45 minuttal)

Kilder:
"Kongeloven" (uddrag). Fra Peter Frederiksen m.fl. "Grundbog til Danmarkshistorien", Systime 2008, s. 116-117

"Den amerikanske uafhængighedserklæring, 1776" (Uddrag). Fra Carl-Johan Bryld: "Verden før 1914" Systime 2013, s. 208

"Fortalen til den amerikanske forfatning" Fra Carl-Johan Bryld: "Verden før 1914" Systime 2013, s. 210

"Menneskerettighedserklæringen, 1789" (Uddrag). Fra: https://verdenfoer1914.systime.dk/index.php?id=96 (artikel 1-4) (bilag til prøveeksamen)

Maleri: "Det franske stændersamfund, karikatur", 1789. Fra: Carl-Johan Bryld: "Verden før 1914", Systime 2013, s 212 (bilag til prøveeksamen)

Film: "En kongelig affære" 2012 (137 min)
+
"Mads Mikkelsen på Rigsarkivet": https://www.youtube.com/watch?v=OluEwODqnrk (5,12 min)

Anslået: ca. 63 normalsider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Ansvarlighed
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
Titel E Identitetsdannelse i det senmoderne samfund (SA)

Samfundsfag 2

Identitetsdannelse i det senmoderne samfund

Hvad er identitet og identitetsdannelse?
Hvad er socialisation - herunder primær-, sekundær- og dobbeltsocialisation
Familietyper
Identitetsdannelse og sociale grupper
Socialkarakterer i det traditionelle, moderne og senmoderne samfund - herunder karakteristika ved de forskellige samfundstyper
Giddens, Ziehe og Beck - gennemgang af hovedtrækkene i deres teorier
Livsstil og livsformer - herunder Minervamodellen og GallupKompas
Bourdieu - gennemgang af hovedtrækkene i hans teori

Anslået omfang ca. 75 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel G Mormoner - særfagligt religionsforløb

I dette særfalige religionsforløb har vi arbejdet med Mormonkirken med særlig fokus på:

- Hvem er mormonerne og hvad tror de på?
- Mormons bog som helligskrift og udblik til Bibelen
- Profeten Joseph Smith og hans åbenbaringer som myter
- Ritualer med fokus på dåb som overgangsritual
- Frelsesplanen med fokus på hvordan man bliver frelst og livet i henholdsvis det før-jordiske liv, det jordiske liv og livet i åndeverdenen
- Mission
- Etik og leveregler
- Mormoner i populærkulturen med fokus på South Park og Book of Mormon
- Opsamling og repetion med udblik til mormonkirken i Danmark

Fra læreplanen har vi haft fokus på følgende:

Kernestof:

- udvalgte sider af yderligere én religion
- etiske, herunder religionsetiske, problemstillinger

Antal sider i alt: 39,28

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel H Velfærdsstat og kristendom - RELIGION

I dette fællesfaglige projekt har vi arbejdet sammen med historie og samfundsfag om emnet velfærdsstaten.
I religion har vi beskæftiget os med kristendom med fokus på Danmark og luthersk protestantisk KD med følgende nedslag:

- Introduktion til kristendommen som religion
- Den kristne grundmyte og den gamle og nye pagt
- Den historiske og mytiske Jesus
- Luther og Reformationen
- Næstekærlighed som etik
- Etik i velfærdsstaten med fokus på Bentham og lykkeetik
- Er velfærdsstaten kristen eller socialdemokratisk?
- Dåben som overgangsritual
- Diakoni og Kirkens Korshær
- Tilgivelse

Ud af de 13 moduler bruges der to religionsmoduler til KS-projekt som forløbet afsluttes med

Fra læreplanen har vi haft fokus på følgende kernestof:

- kristendom, navnlig med henblik på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer, herunder både nutidige og klassiske tekster
- etiske, herunder religionsetiske, problemstillinger
̶ religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid
̶ religionsfaglige metoder.

Antal sider i alt: 57
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel I Velfærdsstaten (fælles)

RELIGION:

I dette fællesfaglige projekt har vi arbejdet sammen med historie og samfundsfag om emnet velfærdsstaten.
I religion har vi beskæftiget os med kristendom med fokus på Danmark og luthersk protestantisk KD med følgende nedslag:

- Introduktion til kristendommen som religion
- Den kristne grundmyte og den gamle og nye pagt
- Den historiske og mytiske Jesus
- Luther og Reformationen
- Næstekærlighed som etik
- Etik i velfærdsstaten med fokus på Bentham og lykkeetik
- Er velfærdsstaten kristen eller socialdemokratisk?
- Dåben som overgangsritual
- Diakoni og Kirkens Korshær

Ud af de 13 moduler bruges der to religionsmoduler til KS-projekt som forløbet afsluttes med

Fra læreplanen har vi haft fokus på følgende kernestof:

- kristendom, navnlig med henblik på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer, herunder både nutidige og klassiske tekster
- etiske, herunder religionsetiske, problemstillinger
̶ religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid
̶ religionsfaglige metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 45 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel J Velfærdsstaten (Historie)

Velfærdsstaten

Forløbet er det første af de to flerfaglige forløb og inkluderer således også projektuge med samfundsfag og religion.
I historie arbejder vi med den danske velfærdsstats historie med udgangspunkt i følgende delemner:
- velfærdsstatens opstart i slutningen af 1800-tallet
- Kanslergadeforliget og socialreformen - fra skøns- til retsprincip
- Opgangsperioden og udbygning af den universelle velfærdsstat frem mod 1970'erne
- fra socialstat til minimalstat

Faglige mål:
̶ formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
- forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
̶ redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
̶ anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen
- kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistisk materiale og billedmateriale
̶ formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi
̶ argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog
̶ kunne indgå i en demokratisk debat og diskutere konsekvenserne af forskellige synspunkter.

Kernestof:
̶ dansk historie og identitet
̶ ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiefaglige metoder

Materiale:

"Kultur og Samfund", Systime  (i-bog):
     - Historie: Fra fattighjælp til velfærdsstat:  https://kulturogsamfund.systime.dk/?id=p327&L=0
     - Velfærdsstatens udvikling: https://kulturogsamfund.systime.dk/?id=p328&L=0

Maria Madsen m.fl.: "KS-bogen", Columbus 2015, s. 189-190

"Fattighjælp og tab og rettigheder 1849-1933": https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/fattighjaelp-og-tab-af-rettigheder-fra-grundlov-til-socialreform-1849-1933/

"Velfærdsstaten og de universelle rettigheder efter 1849" Fra: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/velfaerdsstaten-og-de-universelle-rettigheder/

"Socialreformen af 1933": https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/socialreformen-af-1933/

"Jordskredsvalget 1973": https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/jordskredsvalget-1973/

"Bistandsloven 1974-1998": https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/bistandsloven-1974-1998/

"Økonomiske vanskeligheder og Marshallhjælp": https://danmarkshistorien.dk/perioder/kold-krig-og-velfaerdsstat-1945-1973/oekonomiske-vanskeligheder-og-marshall-hjaelp/

"Velfærdsstaten": https://danmarkshistorien.dk/perioder/kold-krig-og-velfaerdsstat-1945-1973/velfaerdsstaten/

"Højkonjunkturen 1958-1973": https://danmarkshistorien.dk/perioder/kold-krig-og-velfaerdsstat-1945-1973/hoejkonjunkturen-1958-73/

Videoklip: "Miniforedrag-Velfærdsstaten" (4 min): Fra: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/miniforedrag-velfaerdsstaten/

Udsendelse: "Fra udvikling til udfordring" (Velfærd fra vugge til grav, afsnit 6), DR2 2005, 29 min

Kilder:
"Lov om Alderdomsunderstøttelse, 1891" (uddrag). Fra: Uddrag fra http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/lov-om-alderdomsunderstoettelse-
1891/

"Et besøg på en fattiganstalt (1887)": https://kulturogsamfund.systime.dk/?id=c2162&L=0

"Fremtidens Danmark 1945" (uddrag): (http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/fremtidens-danmark-socialdemokratietsvalgprogram-1945/ ) 09.11.14 (UDDRAG)

"Fra socialstat til minimalstat" (UDDRAG) af Anders Fogh Rasmussen, 1993

Maleri: "Sat ud", Erik Heningsen, 1892 (bilag til KS-projekt)

"Tabel over offentligt ansatte 1948-2007" fra: "Danmarks statistik, 60 år i tal. Danmark siden 2. verdenskrig" 2008 (bilag til KS-projekt)

Anslået ca. 44 normalsider
Indhold
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Søge information
  • Skrive
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Ansvarlighed
  • IT
  • Tekstbehandling
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Projektarbejde
Titel K Velfærdsstaten (SA)

Fællesfagligt forløb omkring velfærdsstaten

I samfundsfag har vi arbejdet med de tre forskellige velfærdsmodeller - den universelle, den residuale og den arbejdsmarkedsorienterede/selektive model.
Gennemgang de de tre klassiske ideologier og deres relationer til de forskellige velfærdsmodeller.
Danskernes holding til velfærdsstaten og de interne og eksterne udfordringer velfærdsstaten står over for. Kort intro til konkurrencestaten.

Anslået omfang 30-35 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel L Det politiske system i Danmark (SA)

Hvad kendetegner det politiske system i Danmark?
Den danske lovgivningsproces. Hvad kendetegner det danske demokrati, herunder magtdelingsprincippet og forskellene på direkte og repræsentativt demokrati

Rettigheder og pligter i et demokratisk samfund - herunder civile, sociale og politiske rettigheder, forskellen på statsborgerskab og medborgerskab og muligheder for demokratisk deltagelse

Anslået omfang ca. 20 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel M Kulturmødet (samfundsfag)

Hvad er globalisering? - politisk, økonomisk og kulturel globalisering. Globaliseringens fordele og ulemper.
Kulturelle forskelle - hvad adskiller og kendetegner kulturer, kulturbegreber og kulturanalyse via Hofstedes løgmodel og kulturanalyse. Hvad kendetegner den danske kultur?

Kulturmødet - etniske minoritetsunge - hvilke udfordringer står de over for i spændingsfeltet mellem en traditionel og senmoderne kultur. På den baggrund arbejde med identitetsformer (bindestregs-, kreolsk og ren identitet) og strategiformer (uddannelsesstrategi, den kriminelle strategi, den traditionelle strategi).
Integrationsformer - assimilation, segregation og pluralistisk integration.

Partiernes udlændingepolitik - hvad står der i deres partiprogrammer og hvordan kan vi placere dem på en værdipolitisk akse? - fokus på værdipolitik/fordelingspolitik
Kort om partiernes valg af standpunkt via gennemgang af Molins model


Anslået omfang ca. 30 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel N Kulturmøder (Historie)

Forløbet omhandler danske kulturmøder.
Der delvist være fokus på Danmark som kolonimagt og dertilhørende merkantilisme, med perspektiver til Guldkysten, Dansk Vestindien og Grønland.
Herunder har klassen deltaget i et undervisningsforløb på Nationalmuseet om netop Kulturmøder i kolonierne.

Delvist vil der være fokus på indvandring i Danmark fra 1967 og frem mod i dag. Herunder er der særlig fokus på perioden med gæstearbejdere.

FAGLIGE MÅL:
anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
̶ formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
̶ forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
̶ anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen

KERNESTOF:
̶ dansk historie og identitet
̶ nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
̶ globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv
̶ historiefaglige metoder

MATERIALE:
Merkantilisme og danske tropekolonier: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/merkantilisme-og-danske-tropekolonier/

Merkantilisme: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/merkantilisme/

Den danske slavehandel ca 1660-1848: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/den-danske-slavehandel/

Den danske koloni på Guldkysten: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/den-danske-koloni-paa-guldkysten/

De Vestindiske Øer, 1672-1917: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/de-vestindiske-oeer-dansk-vestindien/

Om billedanalyse, uddrag fra: https://danmarkshistorien.systime.dk/?id=p240

Om kildekritik, uddrag fra: https://danmarkshistorien.systime.dk/?id=p238

Rikke Alberg Peters m.fl.: "Da Danmark var en slavenation", Historielab 2017, s. 29-31 + 37-44

Sexualitet og ægteskab i Grønland, 1721-1800: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/seksualitet-og-aegteskab-i-groenland-1721-1800/

Grønlands afkolonisering 1945-1954: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/groenlands-afkolonisering-1945-1954/

Ann-Sophie Greve Møller: "Grønlandske Helene blev tvangsflyttet som barn: Verden skal vide, hvad Danmark har gjort mod os", Kristeligt Dagblad (aug 2019 + juni 2020): https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sjael/helene-thiesen-om-dansk-integrationsprojekt-verden-skal-vide-hvad-danmark-har-gjort-mod-os

Dansk indvandrings- og udlændingepolitik 1970-1992: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/dansk-indvandrings-og-udlaendingepolitik-1970-1992/

"Kritikken hagler ned over Black Lives Matter-talskvinde" : https://www.dr.dk/nyheder/indland/kritikken-hagler-ned-over-black-lives-matter-talskvinde-bevaegelsen-bliver

Indvandring til Danmark efter 1945, uddrag fra: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/indvandring-til-danmark-efter-1945/


Udsendelse: "Danmarks tabte paradis - De Vestindiske Øer" DR2 2017, 56 min

Udsendelse: "100 års indvandring", afsnit 5, DR2 2003, 39 min

Udsendelse: "100 års indvandring", afsnit 6, DR2 2003, 39  min

Udsendelse: "Rigsfællesskabets historie", afsnit 1, DRK 2016, 29 min

Udsendelse: "Rigsfællesskabets historie", afsnit 2, DRK 2016, 29 min

Udsendelse: "Indvandring i velfærdsstaten efter 1965", 8 min, fra: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/indvandring-i-velfaerdsstaten-efter-1965/  

Kilder:
Lasteplan, slaveskib 1808

"God Dag igen, kære, dyrebare Forældre! (1836) " Fra Wulff Joseph Wulffs Breve og Dagbogsoptegnelser fra Guldkysten 1836-1842: Fra i-bogen: Afrikas historie https://afrikashistorie.systime.dk/index.php?id=205

Billederne 38, 39 + 40 i Flemming Kiilsgaard Madsen og Henrik Skovgaard Nielsen: "Opdagelserne", Munksgaard, 1995, s.  67-69

"Velkommen Mustafa - kronik af direktør Jens Fisker, Dansk Arbejdsgiverforening, 1970" fra: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/velkommen-mustafa-kronik-af-direktoer-jens-fisker-dansk-arbejdsgiverforening-1970/

"Integrationsloven, 1998" (uddrag): Uddrag fra: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/danmarks-foersteintegrationslov-1998/

”Interview med Ishøjs borgmester, Per Madsen (S), i Ekstra Bladet 1987, uddrag fra: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/interview-med-ishoejs-borgmester-per-madsen-s-i-ekstra-bladet-1987/ (bilag KS-projekt)


Andet:
Udstilling og undervisningsforløb på Nationalmuseet: "Stemmer fra kolonierne", sept. 2020

Anslået ca. 105 normalsider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Søge information
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Overskue og strukturere
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Tekstbehandling
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Projektarbejde
Titel O Islam og kulturmøder - RELIGION

I dette forløb har vi arbejdet fællesfagligt med det overordnede emne kulturmøder og integration. I religion har vi arbejdet med islam ud fra følgende temaer:

-Bred introduktion til islam som religion
-Profeten Muhammed og hans rolle og position inden for islam
-De 5 søjler og deres betydning for integration
-Familieliv i islam eksemplificeret ved Koran-tekster, en tekst af Nasr samt et eksempel på moderne islamiske familieliv
-Påklædningsregler med læsning af Koran og hadith.
-Koranen som helligskrift og forskellen på Koran og hadith.
-Forskellige islamformer med fokus på forskellige muslimske foreninger i Danmark. Inddragelse af Jens Formans skema om ”Former for sharia”. Diskussion af hvilke der kan integreres uden problemer samt hvilke der giver større udfordringer
-Hajj som overgangsritual
-Sharia og dens betydning for muslimer og deres hverdag
-Afslutning og repetition

Formålet har været at give eleverne et indblik i islam som religion med en base i profeten Muhammed, søjlerne og Koranen som helligskrift. Forløbet har lagt særlig vægt på nogle af de ting der udfordrer eller opmuntrer til integration – familieliv, påklædningsregler, tekstlæsningssyn og muslimske foreninger  – for at skabe et sammenspil med de andre to fag og det overordnede emne.

Fra læreplanen har vi haft fokus på følgende:

-Islam, navnlig med henblik på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer, herunder både nutidige og klassiske tekster
-Religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid
-Religionsfaglige metoder

Antal læste normalsider: 44,85
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel P Ligestilling (Historie)

Et forløb omhandlende kvinders kamp for ligestiling. Forløbet tager primært udgangspunkt i Danmark og Europa.
Forløbet omhandler 4 perioder af kvindekampens historie:
- perioden frem til 1915 (blåstrømper, suffragetter, kamp for stemmeret)
- Mellemkrigstiden (børnebegrænsning)
- Rødstrømpebevægelsen (arbejdsmarked, familieliv m.m.)
- Nyeste tid (4. generations feminisme, sexkrænkelser, Sara Omar)

FAGLIGE MÅL:
redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
̶ reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur
̶ diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
̶ anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen

KERNESTOF:
- dansk historie og identitet
̶ nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
- forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
̶ historiefaglige metoder

MATERIALE
Dorthe Chakravarty og Hanne Mortensen: "De danske kvinders historie", Systime 2016, s. 9-31 + 43-52
+ afsnit fra i-bog: https://kvinder.systime.dk/index.php?id=144

"Kvindesagsorganisationerne og valgretsspørgsmålet 1871-1915"
Fra: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/kvindesagsorganisationerne-og-valgretsspoergsmaalet-1871-1915/

"Femø Kvindelejr 1971 - "
Fra: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/femoe-kvindelejr-1971/

"Kampen for ligeløn 1951 - "
Fra: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/kampen-for-ligeloen-1951-til-nu/

"Rødstrømperne og den nye kvindebevægelse ca. 1970-1985"
Fra: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/roedstroemperne-og-den-nye-kvindebevaegelse-ca-1970-1985/

"Fri abort, 1973 - "
Fra: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/fri-abort/

"Sofie Linde satte ord på sexisme"
Fra: https://www.dr.dk/nyheder/indland/sofie-linde-satte-ord-paa-sexisme-jeg-er-lykkelig-det-var-jo-droemmescenariet

Udsendelse: Huset på Christianshav, afsnit 54, 1974. "Kvindens plads og Olsens" https://www.dr.dk/bonanza/serie/153/huset-paa-christiansh/55959/huset-paa-christianshavn-5484-kvindens-plads-og-olsens

Udsendelse: Uddrag fra "Det svære demokrati" (Historien om Danmark, afsnit 9), DR1 2017, minuttal 14,25-17,17

Udsendelse: "Kvinderne får valgret" (Den sorte skole), DR2 2012 (10 min)

Udsendelse: "P-pillens historie - den politiske kamp"
Fra: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/p-pillens-historie-den-politiske-kamp/

Udsendelse: "P-pillens historie - siden 1960"
Fra: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/p-pillens-historie-siden-1960/

Udsendelse: "P-pillens historie - prævention før pillen"
Fra: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/p-pillens-historie-praevention-foer-pillen/

Udsendelse: "Rødstrømper og Blåstrømper", DRK 2016 (29 min)

Udsendelse: "Alle hader feminister", afsnit 5, DR2 2020 (28 min)

Udsendelse: "Lippert - forfatter Sara Omar om Islam og menneskerettigheder" (27.11.19)
(0-3.02 min + 7-12 min + 25.20-29 min)

Film: "Kun en pige", 1995, (162 min)

Kilder:
"Høringssvar om Kvinders adgang til Universitet", 1874 (uddrag).
Fra: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/hoeringssvar-om-kvinders-adgang-til-universitetet-1874/ (uddrag)

"10 bud for kvinder", Kvinden og Samfundet, 1974
Fra: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/ti-bud-for-kvinder-i-kvinden-og-samfundet-maj-1974/

Mette Fugl: "Vis bare bryster med lad være med at kalde det feminisme"
Fra: https://politiken.dk/debat/art5777325/Vis-bare-bryster-men-lad-være-med-at-kaldedet-feminisme

"Hvad er dét? Det er kvindekampens nyeste fortrop"  16. november 2016 - https://www.zetland.dk/historie/s8lE9m4w-aoV3ME1j-f942f (Uddrag)

Maleri: P. S. Krøyer: Det Hirschsprungske Familiebillede, 1881 (bilag fra prøveeksamen)

Uddrag af tekst af Karoline Graves (1858-1932), husmandskone fra
Holbækegnen. (bilag fra prøveeksamen)

Anslået ca. 129 normalsider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Diskutere
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Overskue og strukturere
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
Titel Q Økonomi (samfundsfag)

Økonomi og behovsopfyldelse i Danmark - hvilke behov kan dækkes via staten, markedet og det civile samfund?
Markedsmekanismen - prisdannelse, udbud og efterspørgsel

Økonomiske mål - hvad er god økonomisk udvikling? Økonomiske konjunkturer.

Økonomisk politik - finanspolitik, pengepolitik og strukturpolitik (fokus på arbejdsmarkedspolitik med stramningsstrategi og opkvalificeringsstrategi). Det økonomiske kredsløb


Anslået omfang ca. 30 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel R Satanisme - SÆRFAGLIGT

I dette særfaglige forløb har vi arbejdet med rationel satanisme i både USA og Danmark. Eleverne er blevet introduceret til hvad der kendetegner den rationelle satanisme ud fra følgende temaer:

- Satan-figuren og moderne satanisme
- Satan i kristendommen med læsning af tekster fra både GT og NT
- Den sataniske etik og de 9 sataniske erklæringer. Anton LaVey som religionsstifter
- Ritualer og symboler med analyse af Church of Satans dåbsritual for voksne
- Introduktion til dansk satanisme med hjemmesideanalyse af Satanisk Forum
- Satanisk familieidyl med fokus på tekstlæsning og eksamen
- Satanisme i populærkulturen med fokus på Black Metal og Dimmu Borgir
- Er satanisme en religion eller en filosofi? Udblik til Ninian Smart og læringsmål

Vi har løbende perspektiveret til især kristendommen

Fra læreplanen har vi haft fokus på følgende:

- udvalgte sider af yderligere én religion
̶ etiske, herunder religionsetiske, problemstillinger
̶ religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid
̶ religionsfaglige metoder.

Antal læste normalsider: 18,2
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel S Repetition + eksamen (historie)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer