Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2019/20 - 2020/21
Institution Esbjerg Gymnasium
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Anne Lynge Kjær Bennetsen, Kim Sønderskov Kristensen, Signe Therkelsen
Hold 2019 ks/l (1l ks 1-2 sem, 1l ks hi, 1l ks re, 1l ks sa, 2l ks 3 sem, 2l ks hi, 2l ks int eks, 2l ks re, 2l ks sa)

Oversigt over gennemførte orløb
Titel A Intro og vikingetiden
Titel B Besættelsen (og DHO)
Titel C USA - Fra Revolution til Borgerkrig (Historie)
Titel D Ideologier og velfærdsstat - SAMFUNDSFAG
Titel E Intro til religion
Titel F Intro til religion
Titel G Kristendom - særfagligt religionsforløb
Titel H USA - SAMFUNDSFAG
Titel I Civilreligion - RELIGION
Titel J USA - De sortes forhold i USA efter 1950
Titel K Kulturmøder - Fællesforløb (Historie)
Titel L Kulturmøder - SAMFUNDSFAG
Titel M Islam og kulturmøder - RELIGION
Titel N Terrorisme
Titel O Satanisme
Titel P Dansk økonomi - SAMFUNDSFAG
Titel Q Forløb#11

Beskrivelse af de enkelte forløb (1 skema for hvert forløb)
Titel B Besættelsen (og DHO)

Besættelsen

Besættelsen af Danmark med nedslag og film om 9.april.
Udivklingen igennem de 5 år, herunder det officielle Danmarks holdning til Sabotage med Buhls Sabotagetale 1943 som   eksempel.
Derudover har vi arbejdet med eftertidens syn på, og brug af besættelsen via Anders Fogh Rasmussens tale i 2005.

Der er lavet en DHO i emnet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel C USA - Fra Revolution til Borgerkrig (Historie)

Forløbet ser på USAs tidlige historie.  Fra Uafhængigheden fra England til Borgerkrigen. Hvor vi har fokuseret på slaveriget og slavernes status under borgerkrigen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 37 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel D Ideologier og velfærdsstat - SAMFUNDSFAG

FOKUS
Forløbet har til formål at åbne elevernes øjne for kendetegnende ved den danske velfærdsmodel (i sammenligning med andre velfærdsmodeller), og særligt vil der være fokus på at lære de tre hovedideologier at kende, så det bliver tydeligt, hvilke ideologier de forskellige velfærdsmodeller er baseret på. Afslutningsvis vil eleverne få indblik i hvilke udfordringer, den danske velfærdsmodel står overfor.  

FAGLIGE MÅL
- formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
- redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng


KERNESTOF
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber. Kernestoffet er:
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- politiske beslutninger i Danmark i en global sammenhæng
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund

MATERIALER:
"Samfundsfag til HF" af Kåre Blinkenberg og Jens Breindahl (Systime, 2018)
s. 164-201 - afsnit 18-21 om de politiske ideologier og om fordelingspolitik og værdipolitik

Luk samfundet op! i-bog af Peter Brøndum og Thor Banke Hansen (Forlaget Columbus, 2017)
afsnit. "9.2 Forskellige velfærds­modeller: den universelle, residuale og korporative velfærdsmodel"
uddrag af kapitel 4: "Tekstboks 4.3 Social stratificering - når befolkningen deles i forskellige lag" + oversigt over  socialklasserne (modul 1 dokument)
figur 4.2 Absolut og relativ fattigdom

"Samf på B" af Oliver Boserup Skov, Victor Bjørnstrup og Tobias Matthiesen (Forlaget Columbus, 2017)
afsnit "5.3 Velfærdsstatens udfordringer - klemmerne" (modul 11 dokument)

Første afsnit af "Én vej - to verdener" dokumentar sendt på DR1 d. 29. februar 2016 (modul 1)

"Deadline" fra 19. feb. 2020 - den danske velfærdsstat debatteres. Det starter ved 20 min. og 30 sek. og slutter ca. et kvarter senere. (Modul 10)

Alex Vanopslagh fcebook opslag d. 2. februar 2020 kl 16.15 (modu 3)

Debatvideoer
Velfærd: http://www.luksamfundetop.dk/index.php?id=19947
Fattigdom og ulighed: http://www.luksamfundetop.dk/index.php?id=19942
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Personlige
  • Selvtillid
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel E Intro til religion

I dette korte forløb arbejder vi med en introduktion til religionsfaget samt centrale begreber som myte og ritual
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel F Intro til religion

I dette korte forløb bliver eleverne introduceret til religionsfaget og nogle kernebegreber, som vi kommer til at bruge hele året. Vi kigger nærmere på hvad religion er og hvordan man definerer det, mytebegreber og de fagbegreber der knytter sig hertil og ritualer med fokus på overgangsritualet og van Genneps 3 faser
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel G Kristendom - særfagligt religionsforløb

I dette særfaglige forløb har vi arbejdet med den lutherske protestantiske kristendom med udgangspunkt i Danmark. Vi har haft fokus på følgende:

- Intro til kristendommen som religion
- Den kristne grundmyte og den gamle og nye pagt. Problemmyte og løsningsmyte
- Den historiske og mytiske Jesus
- Luther og Reformationen
- Næstekærlighed
- Dåben som overgangsritual
- Folkekirkens status i dag
- Tekstlæsningsøvelse
- Repetition og opsamling med fokus på Ninian Smart og læringsmål

Fra læreplanen har vi haft fokus på følgende:

Kernestof:

- kristendom, navnlig med henblik på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer, herunder både nutidige og klassiske tekster
- etiske, herunder religionsetiske, problemstillinger
- religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid
- religionsfaglige metoder.

Antal sider: 38,03
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel H USA - SAMFUNDSFAG


FAGLIGE MÅL:
Eleverne skal kunne:
̶ anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske,
samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
̶ formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og
viden fra fagenes kernestof
- redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng

Metode
Eleverne skal kunne:
̶ (kritisk indsamle, udvælge), analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistisk materiale og billedmateriale
̶ formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig
terminologi

KERNESTOF:
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber. Kernestoffet er:
- sociale og kulturelle forskelle (i forløbet har der været fokus på afro-amerikanernes position i det amerikanske samfund + der er undersøgt statistikker over danske indvandrergruppers politiske repræsentation)
- politiske partier i USA og politiske ideologier (I det forudgående forløb om velfærdsstaten var der fokus på danske politiske partier)
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- politiske beslutninger i Danmark i en global sammenhæng


MATERIALER:
"USA. Historie, samfund, religion" af Thor Banke Hansen og Andreas Bonne Sindberg
- afsnit 2.3 Integration og disintegration i det amerikanske samfund
- Hele afsnit 2.4 Amerikansk politik
- Hele afsnit 4.4 Raceforskelle og kriminalitet i USA i dag
- 5.1 Religion, moral og værdier i amerikansk politik
- 5.1 Religionsfrihed eller religionslighed

Luk samfundet op!
- 6.6. Regering og Folketing
- 6.7 Der er flere, som har indflydelse på de politiske beslutningsprocesser i Danmark
- 6.7 Internationale aktører og retssystemets organisering

Det amerikanske valgsystem på to minutter (video fra Politikens hjemmeside) - modul 2
https://politiken.dk/video/art5772526/Forst%C3%A5-det-amerikanske-valgsystem-p%C3%A5-2-minutter

Uddrag af "The religious regions of the U.S." (modul 3)
https://news.gallup.com/poll/232223/religious-regions.aspx

”Trump har rettet blikket mod sorte vælgere: ”Det er klogt af ham” (Jyllands-Posten, 23. marts 2020) (modul 3)

Uddrag af "Overblik: Den amerikanske højesteret er ni politisk udpegede dommere, der forsøger ikke at politisere"
Politiken, 13. februar 2019
https://politiken.dk/udland/int_usa/art7040615/Den-amerikanske-h%C3%B8jesteret-er-ni-politisk-udpegede-dommere-der-fors%C3%B8ger-ikke-at-politisere

Video: Retsstaten - hvad betyder retssikkerhed?
http://gymnasie.kenddinret.dk/video-film/

Horisont: Stol aldrig på en hvid mand
sendt på DR1, 20. januar 2020
https://www.dr.dk/drtv/se/horisont_-stol-aldrig-paa-en-hvid-mand_165482

Figur 1 fra ”Ikke-etniske danskere i politik” udgivet af tænketanken Cevea
https://cevea.dk/filer/dokumenter/analyser/Underrepraesentation_af_indvandrere_i_dansk_politik.pdf

"Biden vinder sin første sejr med hjælp fra South Carolinas sorte vælgere" Politikken, 1. marts 2020

“BlackPAC Black Monitor Poll” presented by Cornell Belcher
Survey of 804 African American registered voters February 2020
https://www.politico.com/f/?id=00000170-872b-d855-a3f7-d7ffadda0000
Kun spørgsmål 51 og 86
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel I Civilreligion - RELIGION

I dette fællesfaglige forløb har vi arbejdet sammen med historie og samfundsfag om emnet USA. Hele forløbet samt projektet har været afviklet virtuelt.

I religion har vi fokuseret på civilreligion i USA med følgende nedslag:

- Introduktion til civilreligion som begreb
- Teorier om civilreligion med fokus på Rosseau, Durkheim og Bellah
- Skabelsen af amerikansk civilreligion og mytologisering af fortiden
- Forfatningsfædrene og deres status i civilreligionen
- Barack Obama og civilreligion
- Civilreligion i det amerikanske samfund og socialisation - fokus på troskabseden og nationalsangen
- Filmen "National Treasure" som eksempel på amerikansk civilreligion

Som fællesfagligt fokus på har vi set på slaveri i USA hvor vi i religion har arbejdet med kristendommens syn på slaveri.

2 af modulerne bliver brugt til KS-projektet som afslutter dette forløb.

Fra læreplanen har vi haft fokus på følgende:

Kernestof:
- udvalgte sider af yderligere én religion
- religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid
- religionsfaglige metoder.

Antal læste sider i alt: 54,16
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel J USA - De sortes forhold i USA efter 1950

USA forløb i samspil med Religion og Samfundesfag.
Fokus på de sortes rettigheder og forhold i syden i 1950'erne og 1960'erne.
-Jim Crow systemet.
Martin Luther King: I Have a Dream talen
Borgerrettigheder 1955 og frem.
Borgerrettighedslovgivning 1963-1964
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 38 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel K Kulturmøder - Fællesforløb (Historie)

Kulturmøder gennem tiden.
Vikingerne og Araberne  (Ibn Fadlan)

todelt:
Forholdet mellem Kristne og Muslimer.
Film: Kingdom of Heaven.
Korstogene og deres betydning for Kristne og for Muslimer.

Indvandringen i Danmark efter 1945.
Gæstearbejdere i 1960'erne og 1970'erne.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 65 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel L Kulturmøder - SAMFUNDSFAG

FOKUS:
I dette forløb er der fokus på de udfordringer, der er forbundet med identitetsdannelsen for unge med anden etnisk baggrund, der lever i et spændingsfelt mellem forskellige kulturer i hjemmet og i det danske samfund. Disse unge kan opleve, at kulturmødet gør det svært, at finde ind i en stabil rolle som ung.

Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.
KERNESTOFFET er:
̶ identitetsdannelse og socialisering
̶ sociale og kulturelle forskelle
̶ politiske partier i Danmark og politiske ideologier
̶ kvantitativ og kvalitativ metode.


FAGLIGE MÅL:
̶ diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
̶ undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og kvantitative data.

MATERIALER:
I-bogen "Luk samfundet op!" af Peter Brøndum og Thor Banke Hansen (Columbus)
- 2.1 Hvad er socialisation?
- 2.1 Dobbeltsocialisering
- 2.1 Familietyper og multisocialiseringsmodellen
- 2.2 Normer, sociale rolle og social kontrol
- 2.5 "Os" og "dem" - Thomas Hylland Eriksen
- 2.5 Integrationstyper
- 2.5 Anerkendelse - Axel Honneth
- 3.1 Det traditionelle samfund
- 3.2 Det moderne samfund
- 3.3 Anthony Giddens - refleksivitet i det senmoderne samfund
- 3.3 Adskillelse mellem tid og rum
- 3.3 Udlejring af sociale relationer
- 3.3 Den øgede refleksivitet
- 4.2 Pierre Bourdieu

"Ærkedansker - perkerdansker" af Morten Hansen Thorndal (1. udgave - Columus)
Figur 2.0 Den to-dimensional højre-venstre skala (indsat i dokumentet til modul 9)

Internetnyheder:
Aftale på plads: Børn fra ghettoer skal tvinges i institution (TV2 hjemmeside: 28. maj 2018 )
https://nyheder.tv2.dk/politik/2018-05-28-aftale-paa-plads-boern-fra-ghettoer-skal-tvinges-i-institution

Ny måling: Den grønne dagsorden tager en suveræn førsteplads
https://www.altinget.dk/artikel/ny-maaling-den-groenne-dagsorden-tager-en-suveraen-foersteplads

Debatfilmen: Daginstitutioners rolle i samfundet
https://www.luksamfundetop.dk/3/kapitel-3/debatfilm/

Dokumentarer:
Oprør fra ghettoen - afsnit 3 (sendt på DR2, 15. december 2015) - tilgængelig på cfu i eksamensperioden
Mønsterbryder - afsnit 3 (sendt på DR2, 25. december 2007) - tilgængelig på cfu i eksamensperioden

Integrationsbarometret
https://integrationsbarometer.dk/barometer/sammenlign

Partiernes udlændingepolitik er undersøgt på partiernes hjemmesider og/eller facebooksider

Indfødsretsprøven fra 2020: https://nyheder.tv2.dk/samfund/test-dig-selv-kan-du-bestaa-den-nye-indfoedsretsproeve
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 51 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Søge information
  • Selvrefleksion
  • IT
  • Regneark
Væsentligste arbejdsformer
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel M Islam og kulturmøder - RELIGION

I dette forløb har vi arbejdet fællesfagligt med det overordnede emne kulturmøder og integration. I religion har vi arbejdet med islam ud fra følgende temaer:

-Bred introduktion til islam som religion
-Profeten Muhammed og hans rolle og position inden for islam
-De 5 søjler og deres betydning for integration
-Familieliv i islam eksemplificeret ved Koran-tekster, en tekst af Nasr samt et eksempel på moderne islamiske familieliv
-Påklædningsregler med læsning af Koran og hadith.
-Koranen som helligskrift og forskellen på Koran og hadith.
-Forskellige islamformer med fokus på forskellige muslimske foreninger i Danmark. Inddragelse af Jens Formans skema om ”Former for sharia”. Diskussion af hvilke der kan integreres uden problemer samt hvilke der giver større udfordringer
-Islamisk feminisme som eksempel på modernistisk islam
-Social kontrol som hindring for integration. Hvilke mekanismer lægger bag social kontrol og skyldes den religion eller kultur?
-Sharia og dens betydning for muslimer og deres hverdag
-Afslutning og repetition

Formålet har været at give eleverne et indblik i islam som religion med en base i profeten Muhammed, søjlerne og Koranen som helligskrift. Forløbet har lagt særlig vægt på nogle af de ting der udfordrer eller opmuntrer til integration – familieliv, påklædningsregler, tekstlæsningssyn, muslimske foreninger samt social kontrol – for at skabe et sammenspil med de andre to fag og det overordnede emne.

Fra læreplanen har vi haft fokus på følgende:

-Islam, navnlig med henblik på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer, herunder både nutidige og klassiske tekster
-Religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid
-Religionsfaglige metoder

Antal læste normalsider: 56,85
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel N Terrorisme

I dette forløb har vi arbejdet med terrorisme siden 11. september 2001 med fokus på følgende punkter:

- Kort udblik til Islamisk Stat som terrororganisation
- Filmen "Ser du månen, Daniel"
- Angrebet på World Trade Center og Pentagon 11. september 2001
- Definition af terrorbegrebet
- Osama Bin Laden og Al-Qaeda og terrororganisationens opbygning og ideologi
- Fatwa-læsning og kildekritik
- Den danske krigsindsats i Afghanistan, Irak og Libyen som deltagelse i krigen mod terror
- Terrorangreb på Krudttønden og synagogen i København
- Radikalisering

Fra læreplanen har der været fokus på følgende:

Kernestof:

- nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
- ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv
- historiefaglige metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel O Satanisme

I dette særfaglige forløb har vi arbejdet med rationel satanisme i både USA og Danmark. Eleverne er blevet introduceret til hvad der kendetegner den rationelle satanisme ud fra følgende temaer:

- Satan-figuren og moderne satanisme
- Satan i kristendommen med læsning af tekster fra både GT og NT
- Den sataniske etik og de 9 sataniske erklæringer. Anton LaVey som religionsstifter
- Ritualer og symboler med analyse af Church of Satans dåbsritual for voksne
- Introduktion til dansk satanisme med hjemmesideanalyse af Satanisk Forum
- Satanisk familieidyl med fokus på tekstlæsning og eksamen
- Satanisme i populærkulturen med fokus på Black Metal og Dimmu Borgir
- Er satanisme en religion eller en filosofi? Udblik til Ninian Smart og læringsmål

Vi har løbende perspektiveret til især kristendommen

Fra læreplanen har vi haft fokus på følgende:

- udvalgte sider af yderligere én religion
̶ etiske, herunder religionsetiske, problemstillinger
̶ religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid
̶ religionsfaglige metoder.

Antal læste normalsider: 18,2
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel P Dansk økonomi - SAMFUNDSFAG

FOKUS
Eleverne gives i dette korte forløb en grundlæggende indsigt i dansk økonomi. Dvs. markedsmekanismen, økonomiske mål, konjunktursvingninger, det økonomiske kredsløb og finanspolitik samt strukturpolitik.

KERNESTOF:
det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter

MATERIALER
"Luk samfundet op!" afsnit 8.2, 8.3, 8.4 og 8.5

Supplerende materiale:
"BNP og beskæftigelse - fremskrevet med indikatorer" fra "Nyt fra Danmarks Statistik" 13. november 2020 - Nr. 419

"Dyrere cigaretter og bolig holder inflationen oppe" 10. november 2020
fra Arbejdernes Landsbank: https://www.al-bank.dk/markedsnDyrere cigaretter og bolig holder inflationen oppe

YouTube video: Bruttonationalprodukt og økonomi (Økonomi for dummies, afsnit 1) https://www.youtube.com/watch?v=EaTR9ODkdx8

"Fuldtidsledige (sæsonkorrigeret)" fra Danmarks Statistik
https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejde-indkomst-og-formue/arbejdsloeshed/registreret-ledighed

"Betalingsbalancens hovedposter" fra Danmarks Statistik: https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/udenrigsoekonomi/betalings-og-kapitalbalance/betalingsbalancens-loebende-poster-og-kapitalposter
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel Q Forløb#11

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer