Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2020/21
Institution Esbjerg Gymnasium
Fag og niveau Nat. faggruppe -
Lærer(e) Birgitte Hvid Mikkelsen, Karim Azizi, Katharina U. H. Petersen
Hold 2020 nf/j (1j nf, 1j nf bi, 1j nf ge, 1j nf ke)

Oversigt over gennemførte forløb
Titel A Ke, Introforløb - Vadehavet
Titel B NF geografi
Titel C Vadehavet
Titel D kort og kort anvendelse samt vadehavet
Titel E Vadehavet
Titel F Ke, Hvor får vi vores drikkevand fra?
Titel G Hvor får vi vores drikkevand fra ?
Titel H Nedbør
Titel I Det gode liv
Titel J Ke, Hvad er det gode liv? (virtuelt forløb)
Titel K Ke, Hvorfor taler alle om klima? (virtuelt forløb)
Titel L Hvorfor taler alle om klima?
Titel M Ke, Den eksterne prøve
Titel N Bio: ekstern prøve
Titel O Det gode liv, Befolkningen
Titel P Forløb#9
Titel Q Studieplan NF geografi

Beskrivelse af de enkelte forløb (1 skema for hvert forløb)
Titel A Ke, Introforløb - Vadehavet

Læringsmål
- Skal kunne beregne den molare masse for en kemisk forbindelse fx H20 vha. det periodiske system
- Skal kunne beregne massen(m) af en kemisk forbindelse, når stoffets stofmængde(n) og molare masse er kendt (M), ,  m = n x M
- Skal kunne beregne stofmængden(n) af en kemisk forbindelse, når stoffets masse(m) og molare masse(M) er kendt,
n = m/M
- Skal kunne beregne stofmængdekoncentrationen(c) af en opløsning, når stofmængden(n) og volumen(V) er kendt,
c = n/V
- Skal kunne forklare opbygning af et atom med inddragelse af skalmodellen
- Skal kunne forklare, hvad grundstofferne i samme hovedgruppe har til fælles
- Skal kunne opskrive elektronstrukturer for de de første 18 grundstoffer
- Skal kunne forklare ædelgasreglens (oktetreglens) betydning for dannelse af ionforbindelser, fx NaCl
- Skal kunne forklare, hvad der sker, når man blander en opløsning af NaCl med en opløsning af sølvnitrat
- Skal kunne forklare, hvordan man kan bestemme NaCl-indholdet ved titrering med sølvnitrat ved hjælp af standardkurve

Litteratur
- Kost og ernæring side 21-25
- NF-bogen side 25-29, 32-37, 84-86

Demonstrationsforsøg
- Påvisning af NaCl ved hjælp af sølvnitrat

Øvelser
- Bestemmelse af saltindhold vha. smagsløg
- Bestemmelse af NaCl-indholdet i Vadehavet vha. titrering

Ekskursion
- Tur til Fanø
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 47 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel B NF geografi

Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2020/21
Institution Esbjerg Gymnasium
Fag og niveau Nat. Faggruppen (geografi)
Lærer(e) Karim Azizi,
Hold 2020 j1j nf ge,

Oversigt over gennemførte forløb
Titel A kort og kort anvendelse samt vadehavet

Titel B Vand
Titel C Klima
Titel D Befolkning og bæredygtighed
Titel E Energi

















Titel A Vadehavet og kort projektion

Indhold Geografi

Anders Grosen m.fl.; NF-grundbogen; Lindhardt og Ringhof 2014; side 32-35 og side 41-45

Vadehavet: Vi arbejder med vadehavet, Vadehavet er dannet i forbindelse med den stigning i det relative havniveau, som fandt sted i tilknytning til afsmeltningen af isskjoldet fra den seneste istid, Weichsel og Tidevand Da jorden bevæger sig en gang omkring sin egen akse hvert døgn, er der i princippet høj- og lavvande 2 gange hvert døgn. Der skulle så være 6 timer mellem høj- og lavvande og salt, Saltet kommer fra jordskorpen. Det er forvitret og vasket ud fra kontinenterne »Når regnvand lander på jordskorpen, vasker det de forskellige ioner ud i floderne og videre ud i havet.«
Grundbegreber:
Den geologiske cyklus, Interne og eksterne processer
Salt, Fordampning, tidevand, tidevandstyper, Springflod og Nipflod, Stormflod, vadehavet, kystdirektoratet, Marsken, Porøsitet og permeabilitet.
Vadehavet: Power Point 1-28
Skriftlig: Opgave 1
                  Opgave 2
Oplæg: Gruppe opgave og dernæst oplæg om vadehavet
Hjælpemidler: geografileksikon fra Naturgeografi C bogen

Ekskursion
- Tur til Fanø

Skriftligt arbejde: opgaveløsning i klassen og fælleslæsning.

Ekskursion:
- Feltekskursion til Fanø
- Feltundersøgelser af strandengen - Grønningen nordøst på Fanø


Kort Projektion:
Anders Grosen m.fl.; NF-grundbogen; Lindhardt og Ringhof 2014; side 11-19
Power Point: side 1-39
Grundbegreber:
- korttyper, kortets elementer, koordinatsystemer, breddegrader og

- længdegrader og kortprojektion.
- Øvelse: test i geografi og fremvisning af globus og dens egenskaber
• - Opgaveløsning: opgave 2

Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer























Titel B






















Grundvand

Indhold Kernestof:

• Anders Grosen, Lotte Jacobsen, Annemette Vestergaard Witt: NF-grundbogen; sider: 42, 65, 69-74, 74-79, 81-82
• Supplerende stof: Power Point grundvand

Grundbegreber: grundvand, nettonedbør, jordvand, grundvandsspejlet,
Umættede zoner og mættede zoner, vandbalanceligning, overfladevand, grund i øst og vest, forureningstyper, jordtyper, moræne og smeltevand aflejringer, pesticider i grundvand, rensning af grundvand, vandindvinding

• Power Point: Grundvand .pptx
Skriftlige opgaver:

• - Opgave 3 vand.doc
• - Opgave 4  vand.doc
• - Opgave 5 vand.doc
• -

• - Gruppelæsning: side 74- 79

• - Øvelse: Nedsivende vand i sand og ler
•          

• - Fælles læsning. Slide 35 til slide 45 i PP.

Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over:  moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer







Titel C Klima

Indhold Kernestof:
Anders Grosen m.fl.; NF-grundbogen; Lindhardt og Ringhof 2014.
Sider: 65-69, 71, 77,138 -141, 140-142.

Supplerende materiale: klima på Jorden.pptx

Grundbegreber:
Jordens strålingsbalance, drivhusgasser, carbondioxid, Nedbørdannelse, konvektionsnedbør, frontnedbør, stigningsnedbør, dugpunktstemperatur, luftfugtighed, det korte, det lange og det længste kredsløb. Temperatur og menneske skabte drivhusgasser.

- Øvelse: Model af Grønlandspumpen.doc

- Opgave:  fælles Opgave 2 klima.doc

Journal: Fugtighed.

Øvelse: Albedo
Øvelse: Temperatur og Relativ luftfugtighed



Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over:  moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer











Titel D Befolkning og det gode liv
Indhold Kernestof:
Anders Grosen, Lotte Jacobsen, Annemette Vestergaard Witt: NF-grundbogen; sider: 83, 100-109,
Supplerende stof: Power Point; Bæredygtighed og befolkning.pptx

Grundbegreber: tiltrækningskraft, landboreformer, befolkningen fordeling i øst og vest, push og pull effekt, urbanisering, Den koncentrisk model, den sektormodel, og den Flerkernemodellen, transitionsmodel, fødsels og dødsraten, fase 1-4.befokningsvækst igennem faserne, KRAM faktorerne.

Film: Dont Panik
www.youtube.com/watch?v=FACK2knC08E&t=138s
- Opgaver: Opgave 1: Befolkning virtuel
                   Opgave 4
                    Opgave 5

Tegning af befolkningspyramide 2021 NF.doc

http://www.worldometers.info/world-population/


Omfang Estimeret:
Dækker over:   moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsform
er












Titel E Energi
Indhold Kernestof:
Anders Grosen, Lotte Jacobsen, Annemette Vestergaard Witt: NF-grundbogen; sider: 144 -149.
Supplerende stof Power Point

Grundbegreber: oliedannelse vedvarende energikilder, fossilebrændsler, dannelse af olie og dannelse af gas. Oliefælder, temperatur, tryk, vand massefylde og olie massefylde, reservoirbjergart, forsegling, kalk, forurening og klima forandringer.

Film: Before the flod


                 Opgave 2: Energibalance og albedo

Øvelse: Olie indvinding fra kalkprøve.
              Migration af olie

                  


Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over:  moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 40,00 moduler
Dækker over: 167 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel C Vadehavet

Biologi:

Anders Grosen m.fl.; NF-grundbogen; Lindhardt og Ringhof 2014: 22-24, 31-35, 37-41, 61-63

Økologiske grundbegreber:
- Økosystem, fødekæde, fødenet (herunder trofiske niveauer, primærproducenter, herbivore og prædatore), biotiske- og abiotiske faktorer

  Vadehavet som økosystem:
- Fødenet, biotiske- og abiotiske faktorer i / ved Vadehavet
- Planter og dyrs tilpasning til livet i / ved Vadehavet

  De cellulære processer:
- Fotosyntese og respiration

Øvelser:
- Undersøgelse af økosystem: Strandeng
- Fotosyntese og respiration hos planter
- Planters tilpasning til et saltholdigt miljø
- Osmose i kartofler
- Mikroskopi af dyre- og planteceller

Skriftligt arbejde:
Journal:
- planters tilpasning til saltholdigt miljø
Rapport:
- osmose i kartofler

Ekskursion:
- Feltekskursion til Fanø
- Feltundersøgelser af strandengen - Grønningen nordøst på Fanø


Kernestof:
- Cellers struktur og funktion samt cellulære processer
- Økologiske processer og deres samspil med omgivende miljø

Links:
https://www.mitvadehav.dk/sites/mitvadehav.dk/files/vadehavets_strandenge.pdf
Det store ta´ selv bord: https://www.youtube.com/watch?v=kgt41XoOXMo&t=2s
https://www.mitvadehav.dk/sites/mitvadehav.dk/files/livet_pa_vaderne.pdf
https://www.mitvadehav.dk/sites/mitvadehav.dk/files/vadehavets_traekfugle.pdf
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 40 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel D kort og kort anvendelse samt vadehavet

Vadehavet, samt saltindholdet i havet og kort anvendelse.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Bestemmelse af NaCl-indholdet i Vadehavet 23-09-2020
Osmoserapport 25-09-2020
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel E Vadehavet

Vi arbejder med vadehavet, Vadehavet er dannet i forbindelse med den stigning i det relative havniveau, som fandt sted i tilknytning til afsmeltningen af isskjoldet fra den seneste istid, Weichsel og Tidevand Da jorden bevæger sig en gang omkring sin egen akse hvert døgn, er der i princippet høj- og lavvande 2 gange hvert døgn. Der skulle så være 6 timer mellem høj- og lavvande og salt, Saltet kommer fra jordskorpen. Det er forvitret og vasket ud fra kontinenterne »Når regnvand lander på jordskorpen, vasker det de forskellige ioner ud i floderne og videre ud i havet.«

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Bestemmelse af NaCl-indholdet i Vadehavet 23-09-2020
Osmoserapport 25-09-2020
Evalueringsopgave 1: Vadehavet 06-10-2020
Evalueringsopgave 1, Vadehavet 06-10-2020
Evalueringsopgave 1 06-10-2020
Fotosyntese og respirationsforsøg 09-10-2020
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel F Ke, Hvor får vi vores drikkevand fra?

Læringsmål
- Skal kunne forklare ædelgasreglens (oktetreglens) betydning for dannelse af ionforbindelser
- Skal kunne forklare, hvordan man kan påvise ioner som fx Cl- og Ca2+ ved fældningsreaktioner
- Skal kunne definere forskellen på en syre og en base
- Skal kunne identificere syren og basen i en syre-baserektion
- Skal kunne gøre rede for grundvandets naturlige kemi dvs. skal kunne nævne de vigtigste kemiske forbindelser, som vores grundvand naturligt indeholder.
- Skal kunne gøre rede for forskellen på hårdt og blødt vand
- Skal kunne gøre rede for, hvordan man kan påvise Ca2+ og CO32-
- Skal kunne forklare, hvordan man ved hjælp af titrering med EDTA kan bestemme hårdheden af drikkevand.

Øvelser
- Påvisning af CaCO3 i kridt/kalk
- Bestemmelse af vands hårdhed i Esbjerg

Kernestof
- Anvendelse af grundstoffernes periodesystem
-  Kemiske bindingstyper, tilstandsformer og blandbarhed
-  uorganiske stoffers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse
-  kemiske reaktioner, herunder simple syre-basereakioner


Litteratur
- NF-bogen side 36-37, 71-74
- Aurum 1 side 64-67, 72-81, 85-92
- https://www.gymnasiekemi.com/c5.html (ionforbindelser)
- https://www.gymnasiekemi.com/c6.html (fældningsreaktioner)
- https://www.gymnasiekemi.com/c17.html (syre, baser og amfolytter)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 34 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel G Hvor får vi vores drikkevand fra ?

Biologi:

Anders Grosen m.fl.; NF-grundbogen; Lindhardt og Ringhof 2014: 75-82, 83-84.

Menneskekroppens behov for vand
Bakterier i vand
Mikroorganismers vækstkurve
Trusler mod vores drikkevand ( Pesticid og nitratforurening)

Film:
- Madmagasinet Bitz & Frisk: Kildevand. DR1, 2014.

Øvelser:
- Bakterier i drikkevand

Skriftligt arbejde:
Journal:
- Bakterier i drikkevand

Kernestof:
- Den biologiske baggrund for anvendt bioteknologi
- Økologiske processer og deres betydning

Links:
https://www.dr.dk/levnu/krop/vand-vand-vand
https://www.dr.dk/levnu/mad/flaskevand-har-flere-bakterier-end-postevand
https://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/jordbakterier-skal-rense-dit-drikkevand
https://jv.dk/artikel/e-coli-bakterier-i-vand-i-ribe-drikkevand-b%C3%B8r-koges#comment_section
https://www.tv2lorry.dk/greve/advarsel-sundhedsskadelige-coli-bakterier-i-badevandet

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel H Nedbør

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel I Det gode liv

Biologi:

Store dele af forløbet er kørt virtuelt.

Anders Grosen m.fl.; NF-grundbogen; Lindhardt og Ringhof 2014: 108-121,123
Egebo.l m.fl., Biologi til tiden, 2.udgave, Nucleus, 2006: 105-111
Hansen .N. S. m.fl., Biologibogen, 2005, Systime: 105-107, 119-120 (udleveret som pdf)

Genetik:
- Genetiske grundbegreber, autosomal og kønsbundet nedarvning, stamtræer.
KRAM-faktorer:
- Kost, rygning, alkohol, motion og sund livsstil

  Kost:
- Kulhydrater, fedtstoffer og proteiners opbygning og biologiske betydning

  Organsystemers opbygning og funktion set i sundhedsmæssig sammenhæng:
- Fordøjelsessystemets opbygning og funktion, herunder enzymer
- Energibalance og BMI.
- Hjertekarsystemets opbygning og funktion.
- Livsstilssygdomme - hjertekarsygdomme og diabetes

Film:
- Sundhedsmagasinet: 20 år og ramt af en blodprop, DR1, 2018
-   Sundhedsmagasinet: Ballonoperation, DR1, 2018
- Sundhedsmagasinet: Fedt, DR1, 2016
- Ha´ det godt: Alkohol, DR1, 2011
   
Øvelser:
- Kan du smage bitterstoffet PTC?
- Måling af puls under forskellig forhold
- Måling af blodsukker


Skriftligt arbejde:
Journal:
- Måling af puls ved forskellig fysisk aktivitet

Kernestof:
- Biologiske makromolekyler og deres biologiske betydning
   - Enzymer
   - Organsystemers opbygning og funktion

Links:
Fordøjelse: https://www.youtube.com/watch?v=Qb2PAnnYUy4
Insulin og blodsukkerregulering: https://www.youtube.com/watch?v=Pb7wgLoZTsY
Blodsukkerregulering 2: https://www.youtube.com/watch?v=MtOGeuV2HHc
Forstå type 1 diabetes: https://www.youtube.com/watch?v=oCYxUYgiiXM
Forstå type 2 diabetes: https://www.youtube.com/watch?v=5tA39wNQnzg
Blodets kredsløb: https://www.youtube.com/watch?v=QqZpXnMTG2Y
Blodets bestanddele: https://www.youtube.com/watch?v=eBpaZwh63s8
Iltoptagelse: lunger til blod og til muskler: https://www.youtube.com/watch?v=_iMNIVtpHmE
Aerob og anaerob energiomsætning: https://www.youtube.com/watch?v=_L3_KGZ7GB0


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 43 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel J Ke, Hvad er det gode liv? (virtuelt forløb)

Læringsmål
- Skal kort kunne gøre rede for den kemiske opbygning af kulhydrater og proteiner
- Skal kort kunne gøre rede for opbygningen af alkaner og alkener
- Skal kunne gøre rede for opbygningen af fedtsyrer - herunder navngivning, mættede og umættede fedtsyrer, cis/trans-fedtsyrer.
- Skal kunne afgøre om en binding er polær eller upolær ved hjælp af elektronegativitet, fx C-H eller O-H.
- Skal kunne forklare betydningen af reglen ”Ens opløser Ens”.
- Skal kunne forklare, hvordan man kan bestemme fedtindholdet i fødevarer vha. ekstraktion.

Øvelser
- Opløselighed
- Bestemmelse af fedtindhold i chips (laves virtuelt)
https://www.youtube.com/watch?v=LlmBBZhQlkg

Dokumentar
- ”Lægen flytter ind”, DR, 14. marts 2016 (Claus Burhenne)

Kernestof
- Grundstoffernes periodesystem
- Kemiske bindingstyper (kovalent binding), tilstandsformer og blandbarhed
- Organiske molekylers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse

Litteratur
- Kost og ernæring 7-10, 43-59
- NF-bogen side 84-86, 108-112, 118-119 (sider omhandlende blodtryk)
- https://www.gymnasiekemi.com/c11.html (Alkaner) - de første 6.15 minutter
- https://www.gymnasiekemi.com/c14.html (Alkener) - de første 1.42 minutter
- https://www.gymnasiekemi.com/c16.html (Triglycerider)
- https://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=031603142045 (Lægen flytter ind, Claus Burhenne)
- https://www.dr.dk/nyheder/viden/kroppen/smoer-planteolie-eller-kokosolie-hvilken-type-fedt-er-sundest
- https://www.youtube.com/watch?v=LlmBBZhQlkg (Bestemmelse af fedtindhold i chips)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel K Ke, Hvorfor taler alle om klima? (virtuelt forløb)

Læringsmål
- Skal kunne gøre rede for carbonhydridernes opbygning og navngivning
- Skal kunne afstemme kemiske reaktioner
- Skal kunne opskrive afstemte reaktionskemaer for forbrændingsreaktioner
- Skal kunne gøre rede for, hvordan man ved forsøg kan bestemme molarmassen af lightergas.
- Skal kunne beregne CO2-udledningen ved afbrænding af fx. Heptan
- Skal kunne gøre rede for fremstillingen af bioethanol
- Skal kunne beregne masses af dannet ethanol ved et simpelt gæringsforsøg


Øvelser
- Hvad indeholder lightergas? (Lavet som virtuelt forsøg) https://www.youtube.com/watch?v=V6ZylTw9Eso&t=56s (fra 0.36 min til 2.56min)
- Gæring af glukose


Kernestof
- Grundstoffernes periodesystem
- Organiske molekylers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse (carbonhydrider)
- Stofmængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer
- Kemiske reaktioner, forbrændingsreakioner

Litteratur
Energi, side 5-33
NF-bogen side 141, 147-150, 154-156, 163-168
https://www.youtube.com/watch?v=D_oM8-Zripc (Alkaners opbygning og navngivning)
https://www.gymnasiekemi.com/c4.html (Afstemning af reaktionsskemaer)
https://www.youtube.com/watch?v=7rY_WsaIdMk (Forbrændingsreaktioner)
https://www.gymnasiekemi.com/c13.html (Kemi og klima)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel L Hvorfor taler alle om klima?

Biologi:

Forløbet er delvis kørt virtuelt.

Anders Grosen m.fl.; NF-grundbogen; Lindhardt og Ringhof 2014: 124-126, 154-160

Dna og proteinsyntese:
- Opbygningen af dna og hvordan dna koder for dannelsen af proteiner, herunder transkription, translation og den genetiske kode.

Bioethanol:
- Fremstilling af 1. og 2. generations bioethanol, herunder gæring og enzymer.

Film:
  Horisont: Kampen om maden. DR1, 2008.
Viden Om: Spritbiler, DR2, 2005

Øvelser:
- Gæring og enzymaktivitet
- Spytamylase

Skriftligt arbejde:
Journal:
- Gæring og enzymaktivitet
- Spytamylase

Kernestof:
- Bioteknologisk metoder og deres anvendelse.
- Cellulære processer og enzymer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel M Ke, Den eksterne prøve

Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af en opgave udarbejdet af eksaminator i det udtrukne fag.
Opgaven indeholder en overskrift, angivelse af eksperimentelt arbejde, feltarbejde eller andet empiribaseret arbejde, der skal inddrages, en kort præciserende tekst samt bilagsmateriale i form af figurer, forsøgsdata og lignende. Bilagsmaterialet skal kunne danne basis for faglig uddybning og perspektivering ved inddragelse af undervisningens kernestof og supplerende stof og feltarbejdet, det eksperimentelle eller andet empiribaseret arbejde. Bilagsmaterialet skal have et omfang, så hele materialet kan forventes inddraget under eksaminationen.

Opgaverne skal tilsammen i al væsentlighed dække de faglige mål, kernestof og supplerende stof indenfor det udtrukne fag. Det enkelte eksperimentelle arbejde, feltarbejde eller andet empiribaserede arbejde kan danne udgangspunkt for flere opgaver og kombineres med forskelligt bilagsmateriale. Hver opgave må anvendes tre gange. Der inddrages eksperimentelt arbejde, feltarbejde eller andet empiribaseret arbejde i alle opgaver.
Opgaverne uden bilag skal være kendte af eksaminanderne inden prøven.

Eksaminationstiden er ca. 24 minutter. Der gives ca. 24 minutters forberedelsestid. Opgaven med bilagsmateriale udleveres ved forberedelsestidens start. Prøven indledes med eksaminandens korte præsentation og former sig dernæst som en samtale mellem eksaminand og eksaminator. Bilagsmaterialet og det til opgaven knyttede eksperimentelle arbejde, feltarbejde eller andet empiribaserede arbejde skal inddrages i eksaminationen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel N Bio: ekstern prøve

Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af en opgave udarbejdet af eksaminator i det udtrukne fag.
Opgaven indeholder en overskrift, angivelse af eksperimentelt arbejde, feltarbejde eller andet empiribaseret arbejde, der skal inddrages, en kort præciserende tekst samt bilagsmateriale i form af figurer, forsøgsdata og lignende. Bilagsmaterialet skal kunne danne basis for faglig uddybning og perspektivering ved inddragelse af undervisningens kernestof og supplerende stof og feltarbejdet, det eksperimentelle eller andet empiribaseret arbejde. Bilagsmaterialet skal have et omfang, så hele materialet kan forventes inddraget under eksaminationen.

Opgaverne skal tilsammen i al væsentlighed dække de faglige mål, kernestof og supplerende stof indenfor det udtrukne fag. Det enkelte eksperimentelle arbejde, feltarbejde eller andet empiribaserede arbejde kan danne udgangspunkt for flere opgaver og kombineres med forskelligt bilagsmateriale. Hver opgave må anvendes tre gange. Der inddrages eksperimentelt arbejde, feltarbejde eller andet empiribaseret arbejde i alle opgaver.
Opgaverne uden bilag skal være kendte af eksaminanderne inden prøven.

Eksaminationstiden er ca. 24 minutter. Der gives ca. 24 minutters forberedelsestid. Opgaven med bilagsmateriale udleveres ved forberedelsestidens start. Prøven indledes med eksaminandens korte præsentation og former sig dernæst som en samtale mellem eksaminand og eksaminator. Bilagsmaterialet og det til opgaven knyttede eksperimentelle arbejde, feltarbejde eller andet empiribaserede arbejde skal inddrages i eksaminationen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel O Det gode liv, Befolkningen

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel P Forløb#9

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel Q Studieplan NF geografi

Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2020/21
Institution Esbjerg Gymnasium
Fag og niveau Nat. Faggruppen (geografi)
Lærer(e) Karim Azizi,
Hold 2020 j1j nf ge,

Oversigt over gennemførte forløb
Titel A kort og kort anvendelse samt vadehavet

Titel B Vand
Titel C Klima
Titel D Befolkning og bæredygtighed
Titel E Energi

















Titel A Vadehavet og kort projektion

Indhold Geografi

Anders Grosen m.fl.; NF-grundbogen; Lindhardt og Ringhof 2014; side 32-35 og side 41-45

Vadehavet: Vi arbejder med vadehavet, Vadehavet er dannet i forbindelse med den stigning i det relative havniveau, som fandt sted i tilknytning til afsmeltningen af isskjoldet fra den seneste istid, Weichsel og Tidevand Da jorden bevæger sig en gang omkring sin egen akse hvert døgn, er der i princippet høj- og lavvande 2 gange hvert døgn. Der skulle så være 6 timer mellem høj- og lavvande og salt, Saltet kommer fra jordskorpen. Det er forvitret og vasket ud fra kontinenterne »Når regnvand lander på jordskorpen, vasker det de forskellige ioner ud i floderne og videre ud i havet.«
Grundbegreber:
Den geologiske cyklus, Interne og eksterne processer
Salt, Fordampning, tidevand, tidevandstyper, Springflod og Nipflod, Stormflod, vadehavet, kystdirektoratet, Marsken, Porøsitet og permeabilitet.
Vadehavet: Power Point 1-28
Skriftlig: Opgave 1
                  Opgave 2
Oplæg: Gruppe opgave og dernæst oplæg om vadehavet
Hjælpemidler: geografileksikon fra Naturgeografi C bogen

Ekskursion
- Tur til Fanø

Skriftligt arbejde: opgaveløsning i klassen og fælleslæsning.

Ekskursion:
- Feltekskursion til Fanø
- Feltundersøgelser af strandengen - Grønningen nordøst på Fanø


Kort Projektion:
Anders Grosen m.fl.; NF-grundbogen; Lindhardt og Ringhof 2014; side 11-19
Power Point: side 1-39
Grundbegreber:
- korttyper, kortets elementer, koordinatsystemer, breddegrader og

- længdegrader og kortprojektion.
- Øvelse: test i geografi og fremvisning af globus og dens egenskaber
• - Opgaveløsning: opgave 2

Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer























Titel B






















Grundvand

Indhold Kernestof:

• Anders Grosen, Lotte Jacobsen, Annemette Vestergaard Witt: NF-grundbogen; sider: 42, 65, 69-74, 74-79, 81-82
• Supplerende stof: Power Point grundvand

Grundbegreber: grundvand, nettonedbør, jordvand, grundvandsspejlet,
Umættede zoner og mættede zoner, vandbalanceligning, overfladevand, grund i øst og vest, forureningstyper, jordtyper, moræne og smeltevand aflejringer, pesticider i grundvand, rensning af grundvand, vandindvinding

• Power Point: Grundvand .pptx
Skriftlige opgaver:

• - Opgave 3 vand.doc
• - Opgave 4  vand.doc
• - Opgave 5 vand.doc
• - Opgave, Måling og udregning af vandføringen i en Å.doc

• - Gruppelæsning: side 74- 79

• - Øvelse: Nedsivende vand i sand og ler
•                  Sigteanalyse

• - Fælles læsning. Slide 35 til slide 45 i PP.

Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over:  moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer







Titel C Klima

Indhold Kernestof:
Anders Grosen m.fl.; NF-grundbogen; Lindhardt og Ringhof 2014.
Sider: 65-69, 71, 77,138 -141, 140-142.

Supplerende materiale: klima på Jorden.pptx

Grundbegreber:
Jordens strålingsbalance, drivhusgasser, carbondioxid, Nedbørdannelse, konvektionsnedbør, frontnedbør, stigningsnedbør, dugpunktstemperatur, luftfugtighed, det korte, det lange og det længste kredsløb. Temperatur og menneske skabte drivhusgasser.

- Øvelse: Model af Grønlandspumpen.doc

- Opgave:  fælles Opgave 2 klima.doc

Journal: Fugtighed.

Øvelse: Albedo
Øvelse: Temperatur og Relativ luftfugtighed



Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over:  moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer











Titel D Befolkning og det gode liv
Indhold Kernestof:
Anders Grosen, Lotte Jacobsen, Annemette Vestergaard Witt: NF-grundbogen; sider: 83, 100-109,
Supplerende stof: Power Point; Bæredygtighed og befolkning.pptx

Grundbegreber: tiltrækningskraft, landboreformer, befolkningen fordeling i øst og vest, push og pull effekt, urbanisering, Den koncentrisk model, den sektormodel, og den Flerkernemodellen, transitionsmodel, fødsels og dødsraten, fase 1-4.befokningsvækst igennem faserne, KRAM faktorerne.

Film: Dont Panik
www.youtube.com/watch?v=FACK2knC08E&t=138s
- Opgaver: Opgave 1: Befolkning virtuel
                   Opgave 4
                    Opgave 5

Tegning af befolkningspyramide 2021 NF.doc

http://www.worldometers.info/world-population/


Omfang Estimeret:
Dækker over:   moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsform
er












Titel E Energi
Indhold Kernestof:
Anders Grosen, Lotte Jacobsen, Annemette Vestergaard Witt: NF-grundbogen; sider: 144 -149.
Supplerende stof Power Point

Grundbegreber: oliedannelse vedvarende energikilder, fossilebrændsler, dannelse af olie og dannelse af gas. Oliefælder, temperatur, tryk, vand massefylde og olie massefylde, reservoirbjergart, forsegling, kalk, forurening og klima forandringer.

Film: Before the flod

Opgaver: Opgave 1 hvor meget CO2 udledes ved forbrænding af 1L
                               benzin.docx
                 Opgave 2: Energibalance og albedo

Øvelse: Olie indvinding fra kalkprøve.
              Migration af olie

                  


Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over:  moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer