Holdet 2022 DA/c - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Esbjerg Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Mette Rud Nielsen
Hold 2022 DA/c (1c DA, 2c DA, 3c DA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til dansk
Titel 2 Flugt (+ værklæsning I)
Titel 3 Retorik og argumentation I
Titel 4 Stemmer fra underklassen
Titel 5 Et dukkehjem (værklæsning II)
Titel 6 DHO - det moderne gennembrud I
Titel 7 Dokumentar (+ værklæsning III)
Titel 8 Klimalitteratur
Titel 9 Havbrevene (værklæsning IV)
Titel 10 National identitet og danskhed
Titel 11 Det moderne gennembrud II
Titel 12 Retorik og argumenation II
Titel 13 Skriftlighed på klassen
Titel 14 Nyhedsformidling
Titel 15 Naturhistorier og romantikken
Titel 16 Goldie
Titel 17 Diskursanalyse og nationalromantik
Titel 18 Sildig opvaagen ( + værklæsning V)
Titel 19 Litteratur, der bryder grænser ( + værklæsning VI)
Titel 20 Tilladte hjælpemidler til eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til dansk

Et kort forløb, hvor eleverne får en fælles forståelse for en række analytiske begreber i dansk i den nye studieretningsklasse. Der er fokus på tid, miljø, personkarakteristik, novellegenren, komposition, motiv og tema samt fortællerforhold. Begreberne bruges på novellen "Den blomstrende have" af Naja Marie Aidt, hvorved der også knyttes an til pointer fra grundforløbets forløb om syndefaldsmyten.

Primærlitteratur:

Naja Marie Aidt: "Den blomstrende have" (1993)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Flugt (+ værklæsning I)

Et tematisk forløb om flugt, hvor eleverne ser flugten og flygtningekrisen som tema afspejlet i forskellige tekster. Eleverne har særligt haft fokus på Jonas Poher Rasmussens animerede dokumentarfilm Flugt, som "læses" som værk. Fokus i arbejdet med filmen er at analysere, hvordan flugten som tema fremstilles ved hjælp af en række filmiske virkemidler, hvilket har dannet grundlag for en analyserende artikel herom. De filmiske virkemidler, som vi særligt har arbejdet med, er: perspektiv, billedbeskæring, symbolske effekter samt brugen af lyd og farver. Desuden har eleverne arbejdet med en række analytiske begreber til analyse af digte/sange (denotation, konnotation, enderim, anafor, modsætningsfigurer, retoriske spørgsmål, brugen af personligt pronomen samt motiv, tema og intention). Eleverne har arbejdet med skriftlighed løbende i forløbet, hvor vi blandt andet har øvet præsentation af tekster, resume, citatteknik, startsætninger og refleksionsskrivning.

Primærlitteratur:

Johan Poher Rasmussen: Flugt (2021) - værk (animeret dokumentar)

Henrik Nordbrandt: "Vuggevise" (2015)

Carl Emil Petersen: "Frit land" (2015)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Retorik og argumentation I

Et forløb, hvor eleverne introduceres for en række grundliggende begreber til analyse af argumenterende tekster. Eleverne introduceres for Ciceros retoriske pentagram, de tre appelformer (logos, patos og etos, herunder kontekstuel etos og tekstuel etos), Toulmins argumentationsmodel (påstand, belæg, hjemmel, rygdækning, styrkemarkør og gendrivelse), de tre talegenrer (den informative tale, den politiske tale og lejlighedstalen) samt talers opbygning. Begreberne øves igennem en række øvelser og ved at analysere Mette Frederiksens nytårstale (2023) og Svend Brinkmanns tale til årets konfirmander. I arbejdet med Mette Frederiksens nytårstale har vi særligt arbejdet med følgende begreber og analyseredskaber (intertekstualitet, brugen af personligt pronomen, triade, kontraster, allitteration, assonans, gentagelsesfigurer, metafor, sammenligning, forholdet mellem abstrakte begreber og konkreter). Desuden skal eleverne selv holde en informativ og argumenterende tale, hvor de skal overbevise en modtager (deres lærer) om, at det emne, de brænder for, er interessant.

Primærlitteratur:

Danske taler: Mette Frederiksens nytårstale fra 2023.

Svend Brinkmann: "Tro dem ikke, når de siger, at I har alle muligheder - det har I ikke", berlingske.dk, (2017)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Stemmer fra underklassen

Et tematisk forløb om en stærk ny tendens i dansk litteratur, hvor der med litteraturforskeren Tue Andersen Nexøs ord kan registreres en 'social vending' i litteraturen. Der er således fokus på tekster, der tematiserer socialt udsatte grupper og randeksistenser, som viser velfærdsstatens skyggesider og mangler. Der arbejdes med skriftlighed som optakt til en analyserende artikel, hvor eleverne frit kan vælge, om de vil skrive om "Torben og Maria" eller "Naadsensbrød". Desuden har eleverne med inspiration fra Yahya Hassans digt "Barndom" skrevet et vredt digt i versaler.


Primærtekster:

Thomas Korsgaard: "I containeren" (2019)
Yahya Hassan: "Barndom" (2013)
Naja Marie Aidt: "Torben og Maria" (2006)
Henrik Pontoppidan: "Naadsensbrød" (1887)

Sekundærlitteratur:
Lærerpower point "Introduktion til emnet Stemmer fra underklassen"
Lærerpower point om Yahya Hassan
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Informerende tale 20-02-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Et dukkehjem (værklæsning II)

Et forløb, hvor vi fokuserer på kvindens manglende muligheder i ægteskabet og samfundet under det moderne gennembrud. Vi læser og arbejder med Henrik Ibsens drama Et dukkehjem (1879), hvor vi særligt har fokus på det klassiske dramas opbygning, konfliktens afgørende rolle i dramaet samt personkarakteristikken af primært Nora og Torvald Helmer, hvori uligheden mellem kønnene kommer til udtryk.

Primærlitteratur:

Henrik Ibsen: Et dukkehjem (1879)

Sekundærlitteratur:
Lærerpower point om det klassiske dramas opbygning.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 DHO - det moderne gennembrud I

Et forløb, hvori der, som optakt til dansk/historie-opgaven i 1.g om de sociale forhold for arbejderklassen i det moderne gennembrud, arbejdes med et uddrag af Martin Andersen Nexøs Pelle Erobreren (1906-10). Uddraget analyseres på klassen, ligesom dansk/historieopgavens enkelte dele (problem- og opgaveformulering, indholdsfortegnelse, indledning, redegørelse, analyse, fodnoter, vurdering, konklusion og litteraturliste) trænes løbende med skriveøvelser i modulerne. Forløbet har især et litteraturhistorisk fokus på det moderne gennembrud.

Primærlitteratur:

Martin Andersen Nexø: uddrag af Pelle Erobreren.

Sekundærlitteratur:

Barbara Kjær-Hansen mfl.: Litteraturhistorien på langs og på tværs s.116-121, s.130-132, s.151, s. 152.
Forfatterweb: artikel om Martin Andersen Nexø.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Dokumentar (+ værklæsning III)

Et forløb, hvor vi arbejder med dokumentaren som genre. Vi lægger ud med at tilnærme os genrens særlige genrekendetegn og definere genren. En genre, der hører under fakta, og som viser sin tilknytning til virkeligheden igennem en række autenticitetsmarkører/faktakoder. Samtidig er det en genre, hvor instruktøren også gør brug af en række virkemidler fra fiktion for at fortælle sin vinkel og intention ift. virkeligheden - fiktionskoderne. En dokumentar er således ikke en objektiv gengivelse af virkeligheden, men en kreativ bearbejdning af virkeligheden, hvor der hos seeren, i kraft af genrens placering under fakta, er en forventning om, at instruktøren gengiver sin vinkel på virkeligheden sandfærdigt og troværdigt.

I forløbet har eleverne særligt arbejdet med følgende to undergrupper - den dybdeborende dokumentar (Anbragt i helvede) og den observerende dokumentar (Armadillo). Sidstnævnte har eleverne arbejdet med som værk, hvilket også dannede grundlag for en analyserende artikel. Afslutningsvist er den observerende dokumentar Testamentet og den deltagende dokumentar Sicko blevet anvendt supplerende i undervisningen.

I arbejdet med den dybdeborende dokumentar Anbragt i Helvede har eleverne særligt arbejdet med genrekarakteristika for den dybdeborende dokumentar, argumentation i dokumentaren, filmens vinkel, intention, filmiske virkemidler samt vurdering af troværdighed.

I arbejdet med Armadillo har eleverne særligt arbejdet med filmens genre som observerende, filmens anslag, intertekstuelle reference til Apocalypse Now, fakta- og fiktionskoder i en række udvalgte framegrabs samt filmens troværdighed.

Primærlitteratur:
TV2: Anbragt i helvede (2016)

Janus Metz: Armadillo (2010)

Supplerende:

Christian Sønderby Jepsen: Testamentet (2013)

Michael Moore: Sicko (2007)


Sekundærlitteratur

Filmiske virkemidler: https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/filmiske-virkemidler

Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk - litteratur, sprog, medier, Systime 2015:
- "Kreativ bearbejdning af virkeligheden"
- "Autenticitetsmarkører og fakta- og fiktionskoder"

Claus Christensen og Nicki Brrun: "Debat om krigsdokumentar blusser op igen", 4. marts 2022, Filmmagasinet Ekko

Charlotte Aagaard: "Mediefolk hvidvasker Armadillo", 17. juni 2010, Information

Lærerpower point.: Opsamling autenticitetsmarkører fiktionskoder
Lærerdokument: Mit bud på en genredefinition
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Danskstil 1 01-10-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Klimalitteratur

Et tematisk forløb om, hvordan klimaudfordringen afspejles og bearbejdes i en række nyere tekster, primært digte. I analysen af klimadigtene er der særligt fokus på at afdække, hvordan digtene forholder sig til og placerer sig i forhold til fire kendetegn, som er særligt karakteristisk for klimalitteraturen: 1) Et nyt forhold mellem menneske og natur, 2) Mennesket mellem magt og afmagt, 3) Det globale krydser det lokale og 4) Forsøg på at finde et nyt sprog. Desuden arbejdes der med begreberne det antropocæne, antropomorfisme og antropocentrisme.

Primærlitteratur:
Digte:
Theis Ørntoft: (af) ”Det er forvirrede tider” (2014)
Morten Søndergaard: ”Bourdieu i køkkenhaven” (2008)
Silja E.K. Henderson (af): 1,7 tipping point (2018)
Jens Blendstrup: ”Dette er det oversvømmede digt” (2008)

Digtene er fra i-bogen: Klimalitteratur af Thor Gustafsson, Forfatterne og Systime A/S, 2020

Anvendt supplerende i undervisningen:
Eske K. Mathiesen: ”Endnu en gang er det slående” (2010)
Rasmus Nikolajsen: ”Saltstraumen” (2013)
DR Nyheder: "Er det for sent at redde jorden?" (1.6.2018) – nyhedsindslag
- Conservation International: Nature is speaking – Julia Roberts is Mother Nature (2014) – kampagnefilm

Sekundærlitteratur:
I-bog: Klimalitteratur af Thor Gustafsson, Forfatterne og Systime A/S, 2020 – følgende kapitler:

• 1. Klima og klimakrise p133
• 2. Hvad er klimalitteratur? p134
• 3. Kendetegn I: Et nyt forhold mellem menneske og natur p135
• 4. Kendetegn II: Mennesket mellem magt og afmagt p136
• 6. Kendetegn III: Det globale krydser det lokale p138
• 8. Kendetegn IV: Forsøg på at finde et nyt sprog p140




Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Danskstil 2 27-11-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Havbrevene (værklæsning IV)

Siri Ranva Hjelm Jacobsens brevroman Havbrevene (2018) læses med fokus på personkarakteristik, Ikarosmyten og værket som klimalitteratur..


Værklæsning (brevroman):
Siri Ranva Hjelm Jacobsen: Havbrevene (2018)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 National identitet og danskhed

Et forløb, hvor eleverne arbejder med forskellige holdninger til emnet national identitet og danskhed, hvilket danner grundlag for deres første debatterende artikel.

Primærlitteratur:
- Dansk Folkeparti: "Vi elsker Danmark", kampagnevideo (2018)
https://www.facebook.com/danskfolkeparti/videos/2187814007913611/
- Martin Henriksen: "Danskhed er et eksistensvilkår", 23. april 2019, Berlingske
- Adam El-Matari: "Rend mig i det nationale tilhørsforhold", 27. marts, 2018, Information
- Oh land: Sådan ligger landet (2022)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Det moderne gennembrud II

I forløbet genbesøger vi forløbet om det moderne gennembrud fra 1.g. Vi genkalder os centrale pointer og begreber fra perioden og fokuserer som noget nyt særligt på naturalismen og impressionismen som skrivestil. Eleverne arbejder med deres egne personlige power points om det moderne gennembrud, som de løbende udbygger med centrale pointer og begreber.

Primærlitteratur:
- J.P. Jacobsen: Fru Marie Grubbe (indledningen), 1876 - et eksempel på naturalisme/æstetisk naturalisme
- Herman Bang: Den sidste aften, 1880 - et eksempel på impressionisme

Sekundærlitteratur:
Barbara Kjær-Hansen og Tinne Serup Bertelsen: Litteraturhistorien på langs og på tværs, Systime 2015, side 116-124, hvori følgende kapitler og afsnit er læst:

1870-1890: Det moderne gennembrud
- Det moderne gennembruds samfund
- Livssyn og syn på litteratur
- Georg Brandes
- Naturalismen
- Darwin
- Nietzsche
- Virkeligheden under lup
- Skrivestil og sprog
- Realisme som skrivestil
- Naturalisme som skrivestil
- Impressionisme som skrivestil og fortælleteknik
- Replikker og scener
- Den impressionistiske fortæller

DR1: Øgendahl og de store forfattere: Afsnittet om Herman Bang (2018)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Genaflevering af debatterende tekst 20-03-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Retorik og argumenation II

Et forløb, hvor eleverne bygger videre på retorik- og argumentationsforløbet fra 1.g, idet der kobles nye begreber på (argumenttyper, fejltyper og kneb). Desuden trænes eleverne fortsat i at skrive den debatterende artikel.

Primærlitteratur:
Jacob Martin Strid: I form med Tapiren (2020)
Christian Bach: Pas på børnelitteraturen - den er strid, den 23. oktober 2020, www.bog.dk
Indslag fra Radio4Morgen med tykaktivist Regina Fjendbo, 23. oktober 2020

Sekundærlitteratur:
- Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk, Systime, 2017: Kapitlet om argumenttyper, fejltyper og argumentationskneb.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Skriftlighed på klassen

Et kort forløb som optakt til den skriftlige årsprøve i dansk, hvor eleverne arbejder med forskellige delelementer af den analyserende artikel: God citatpraksis samt perspektivering.


Primærlitteratur:

Michael Noer: Før Frosten (2019)



Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Danskstil 4 08-05-2024
Skriftlighed på klassen 24-05-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Nyhedsformidling

Et forløb, hvor eleverne får viden om nyhedsformidling, primært i avisen som genre, men der arbejdes også med et enkelt nyhedsindslag på tv. Eleverne får indledningsvist viden om udviklingen i nyhedsdækningen fra en afsenderorienteret nyhedsformidling til en modtagerorienteret nyhedsformidling. Der arbejdes derefter med et indslag fra TV-avisen, hvor fokus i arbejdet er at afdække, hvad der i indslagets form- og udtryksside er gjort for at appellere til seerne, og hvilken vinkling der er tale om i indslaget. Herefter flyttes fokus til avisen som genre, idet der arbejdes med forskellige avistyper, stofområder, nyhedskriterier, kilder og vinkling samt avisernes modtagergrupper (Gallups kompasmodel). Desuden arbejdes der med det journalistiske sprog og den traditionelle nyhedshistories opbygning. Eleverne får selv mulighed for at skrive deres egen nyhedshistorie. Forløbet afsluttes med den fortællende nyhedsjournalistiks genrekarakteristika.

Som en del af forløbet arbejdes der også med kronikken "Las os bruge Anders Breivik rigtigt" af Sørine Gotfredsen i forbindelse med en analyserende artikel med sprogligt fokus.

Primærlitteratur:
DR: Kvinden bag nyt slankemiddel, 24. marts 2015
Gotfredsen, Sørine: "Lad os bruge Anders Breivik rigtigt", 29. juli, 2011, Berlingske.dk
Flott, Søren m.fl.: "Som om solen kom for tæt på", 4. juli 2004, Jyllands-Posten
BT-artikel: "I morgen skal Marius dø", lørdag den 8. februar 2014.
Politiken-artikel: "Folk i kø for at se giraffen blive til søndagsfrokost for løverne", mandag den 10. februar 2014.

Sekundærlitteratur:
Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier, Dansklærerforeningens Forlag og Systime A/S , 2017, s. 198-208, s. 220-222 (om det journalistiske sprog), s. 213-215 og s. 219 (om den fortællende nyhedsjournalistik)

https://kantargallup.dk/kompas-segmenter

Gitte Horsbøl og Jette Meldgaard Harboe: Den iscenesatte virkelighed, Forfatterne og Systime A/S, 2016. Heraf følgende kapitler:
- Nyheder - fra monopol til mangfoldighed
- Når nyheder deles
https://deniscenesattevirkelighed.systime.dk/?id=129

Lærerpowerpoint om ydre og indre komposition
Lærerpowerpoint om den fortællende nyhedsjournalistik
Lærerpowerpoint om kilder og vinkling.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Danskaflevering 1 04-10-2024
Danskaflevering 2 25-10-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 Naturhistorier og romantikken

Et forløb, hvor vi ser på naturens forskellige roller fra folkeviserne over romantikken og til i dag. I forløbet starter vi med at se på naturens rolle i folkeviserne og en række nyere værker, der trækker på kulturhistorisk arvegods fra folkevisernes forestillingsverden, hvor naturen er farlig og dæmonisk. Naturen udgør en trussel mod den herskende orden og den civiliserede verden, og den er særlig farlig i overgangssituationer. Naturen kan både tolkes som en trussel mod den herskende orden, og psykologisk som en farlig sexuel drift i mennesket selv i disse overgangssituationer.

I romantikken får naturen en langt mere positiv værdisætning, idet naturen bliver udtryk for det guddommelige. I nyplatonismen kan det guddommelige i naturen for en stund opleves, men kun kortvarigt, og derfor er der tale om en splittet natur mellem det guddommelige (ideernes verden) og jordlige (fænomenernes verden). I universalromantikken er naturen direkte udtryk for det guddommelige.

Primærlitteratur:
Ukendt forfatter: Jomfruen og Dværgekongen
Swift, Taylor: Out of the Woods, musikvideo (2016), https://www.youtube.com/watch?v=JLf9q36UsBk
del Rey, Lana: Blue Jeans, musikvideo (2011) https://www.youtube.com/watch?v=JRWox-i6aAk
Weitze, Charlotte: "Villy" (1999)
Staffeldt, Schack: "Indvielsen" (1804)
Oehlenschläger, Adam: "Guldhornene" (1802)

Sekundærlitteratur:
Lærksen, Ivar m.fl.: Naturhistorier, s. 212-219: "Bjergtaget - Den fjendtlige og lokkende natur"
Kjær-Hansen, Barbara m.fl.: Litteraturhistorien på langs og på tværs s. 91-97, s. 101-102.

Lærerpowerpoint: Universalromantikken
Lærerpowerpoint: Romantik og nyplatonisme
Lærerpowerpoint: Middelalder og folkevise
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 16 Goldie

Som optakt til et fællestimearrangement med rapperen Goldie arbejdede vi med hendes sang "Tiuati" (2024) med særligt fokus på sproglige virkemidler.

Primærlitteratur:
"Tiuati" (2024)

Sekundærlitteratur:
Nat Pod'en: "Jeg er ikke din yndlings sorte rapper, og jeg er ikke bare attitude - Goldie" (2021) https://podcasts.nu/avsnitt/nat-poden/er-man-for-meget-for-musikindustrien-eller-er-du-bare-intimideret-goldie-6is-fu62DVPTo
Thomas Treo: "Ung jyde: - Jeg er den nye Medina!", ekstrabladet.dk, 20. februar 2021 https://ekstrabladet.dk/musik/dkmusiknyt/ung-jyde-jeg-er-den-nye-medina/8472770
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 17 Diskursanalyse og nationalromantik

Et forløb, hvor eleverne tilegner sig diskursanalysens begreber. Først arbejdes der med rygning og abort som diskurs. Afslutningsvis arbejdes der med nationalromantikken som diskurs.

Primærlitteratur:
Ketty Dahl: "Samfundsetikken udhules: Abort er blot et behageligt alternativt ord for drab", www.etik.dk, 28. maj 2013.
Choose Life: Abort gør dig ked af det - findes i i-bogen Diskursanalyse i dansk. Sprog, magt og identitet under kapitlet "Opgaver om abortdiskurser".
Grundtvig, F.N.S: "Danmarks trøst" (1820)
Andersen, H.C.: "I Danmark er jeg født" (1850)

Sekundærlitteratur:
Græsborg, Anne Bornerup m.fl.: Diskursanalyse i dansk. Sprog, magt og identitet, Systime, 2014. Heraf følgende afsnit:
- Om diskursanalyse - Introduktion til begreberne
- Den ikoniske Marlboro-Mand: Rygning er maskulint
- En nutidig rygekampagne - rygning er sundhedsskadeligt
- Kampen om diskurser
- Diskurs og samfund
- Hvornår kan man bruge diskursanalyse i dansk?
- Diskursanalyse af sagprosa
- Diskursanalyse af skønlitterære tekster
- Diskursanalyse af billeder
- Diskursanalyse af levende billeder

Lærerpowerpoint: Nationalromantikken
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
3c DA skr. prøve 04-02-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 18 Sildig opvaagen ( + værklæsning V)

Et forløb, hvor der arbejdes med Steen Steensen Blichers novelle Sildig Opvaagen (1828) som værk. Eleverne arbejder i grupper, hvor hver gruppe har ansvar for særlige analyseopgaver og kreative skriveopgaver i forhold til værket. Der arbejdes primært med fortælleren (og begrebet upålidelig fortæller introduceres), personkarakteristik af de centrale personer og miljøkarakteristik samt litteraturhistorisk kontekst med poetisk realisme og romantismen. Forløbet afsluttes med en perspektivering til forløbet 'Naturhistorier og romantikken', idet naturens rolle i værket kan sammenlignes med naturens rolle i folkeviserne. Ligesom personerne i folkeviserne kan have en mørk ubevidst natur og side af personligheden, en sexuel drift der truer med at ødelægge dem, har særligt fortælleren og Elise også sider af deres personlighed, som er truende for den sociale orden.

Primærlitteratur:
Blicher, Steen Steensen: "Sildig Opvaagen" (1828)

Sekundærlitteratur:
Lærerdokument om romantisme og poetisk realisme.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Danskaflevering 4 14-03-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 19 Litteratur, der bryder grænser ( + værklæsning VI)

Forløbet indledes med Ludvig Holberg og oplysningstiden, og der læses et uddrag af Erasmus Montanus. Holberg bruges i forløbet som eksempel på litteratur, der med fornuften og klassicismen som målestok skal holde sig inden for genrekonventionerne. Som kontrast hertil læses en række tekster fra 1900tallet, som bryder grænser på forskellig vis. Der er særligt fokus på ekspressionismen og 60er-modernismen.

Primærlitteratur:
Kristensen, Tom: "Rio Janeiro" (1914)
Jensen, Johannes V.: Uddrag af Kongens Fald - "Hesteslagtningen" (1901)
Seeberg, Peter: "Hullet" (1962)
Rifbjerg, Klaus: Under vejr med mig selv (1956) - læses som værk med et primært fokus på sproglige virkemidler.
Michael Strunge: "Plasticsolen" (1981)

Sekundærlitteratur:
Bøndergaard, Anne: "Peter Seeberg", Danske forfattere, Systime, 2019
Lærerdokument om ekspressionismen.
Lærerdokument om Seeberg og eksistentialismen.
Lærerdokument om modernisme og realisme i 1900-tallet.
Lærerdokument om Holberg og oplysningstiden.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Danskaflevering 5 09-05-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 20 Tilladte hjælpemidler til eksamen


https://roplus.dk/#ordbog/

www.ordnet.dk

https://indidansk.dk

https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/filmiske-virkemidler + de dybe links, der ligger herunder.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer