Holdet 2022 DA/u - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Esbjerg Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Trine Iversen
Hold 2022 DA/u (1u DA, 2u DA, 3u DA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Argumentation og retorik
Titel 2 Undergangsfortællinger
Titel 3 Det moderne gennembrud + DHO
Titel 4 Sædelighedsfejden og #MeToo
Titel 5 Dokumentargenren
Titel 6 Mænd og køn
Titel 7 Nyhedsjournalistik
Titel 8 Fra oplysning til romantik
Titel 9 Realisme og modernisme
Titel 10 Skriftlighedsforløb 3.g
Titel 11 Grundforløb: Syndefaldet - et litterært motiv
Titel 12 Tilladte hjælpemidler til eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Argumentation og retorik

Indhold:
Et forløb med et sprogligt perspektiv med fokus på analyse af argumenterende tekster og taler vha. argumentationsanalyse og retorisk analyse. Eleverne introduceres først til Toulmins argumentationsmodel og argumenttyper på sætningsplan, og derefter udvides analysen til overordnet analyse af større tekstdele. Eftersom det er det første forløb for eleverne på studieretningen, indledes forløbet også med en mere generel introduktion til danskfagets metoder og perspektiver, ligesom der indledningsvist arbejdes med forskellen på fakta og fiktion og læserkontrakt. Gennem forløbet trækkes der tilbage til denne genrebevidsthed ift. analysen af faktatekster, og hvordan denne kontrakt etableres ved argumenterende tekster og taler.

Kernestof:
- Sproglig analyse, fortolkning og vurdering
- Retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
- Analyse af argumenterende tekster og taler
- Tekster gennem kreative arbejdsprocesser.

Fokus i forløbet:
- Introduktion til danskfaget med fokus på de tre perspektiver i faget og tekstlæsning som metode, herunder forskellen på fiktion- og faktatekster
- Genrebevidsthed ift. fakta- og fiktion, herunder kendskab til læserkontrakt og fiktions- og faktakoder
- Omskrivning af novelle til nyhedsartikel
- Argumentationsanalyse med fokus på Toulmins model og argumenttyper
- Retorisk analyse med fokus på appelformer, Ciceros pentagram, talegenrer og talens disposition
- Retorisk analyse vha. appelformerne både ud fra talesituation, billeder, reklamer og skreven tekst
- Sproglig analyse med fokus på semantiske felter, sætningsopbygning, allitteration, anafor, trikolon/tretrinsraket
- Skrivning af tale i grupper med overvejelser ud fra Ciceros pentagram, talens disposition, appelformer, argumenttyper og sproglige figurer
- Analyse af taler med fokus på lejlighedstalen og den politiske tale
- Analyserende artikel med sprogligt perspektiv

Materiale:

Analysetekster:
Christensen, Lea: ”Min krop tilhører mine pårørende”, Politiken, 16.10.2016 (2,5 ns)
”H.K.H. Kronprinsens tale ved gallataffel på Christiansborg Slot 11. september 2022”, Det danske kongehus, 6:41 min., klip fra YouTube, https://www.youtube.com/watch?v=2fhg0hlCp0Q (0,9 ns)
Kronprinsens tale ved Dronningens 50-års regeringsjubilæum 11. september 2022, fundet på kongehuset.dk, https://www.kongehuset.dk/taler/h-k-h-kronprinsens-tale-ved-gallataffel-paa-christiansborg-slot-den-11-september-2022-i-anledning-af-h-m-dronningens-50-aars-regeringsjubilaeum  (2 ns)
”Pilot”, Modern Family, afsnit 1, 2009, 23 min., tv-serie/mockumentary (3,2 ns)
Seeberg, Peter: ”Patienten”, 1962 (3,5 ns)
Statsminister Mette Frederiksens nytårstale 2023, https://www.stm.dk/statsministeren/nytaarstaler-siden-1940/mette-frederiksens-nytaarstale-1-januar-2023/, video, 14:22 min. + tekst (2 ns + 3,9 ns)

Baggrundsmateriale:
”Appelformerne” in: Grundbog i retorik – at vise og overbevise”, 2. udg., Systime, 2017-22, s. 57-70 (14 ns)
”Argumentation”, ”Toulmins argumentationsmodel” og ”Overordnet argumentation” in: Grundbog i retorik – at vise og overbevise, Systime, IBog, https://grundbogiretorik.systime.dk/?id=210, https://grundbogiretorik.systime.dk/?id=238 og https://grundbogiretorik.systime.dk/?id=237 (5,5 ns)
”Argumenttyper” in: Håndbog til dansk, , IBog, Systime, sideid: https://hbdansk.systime.dk/?id=c627&L=0 (5,2 ns)
”Kontrakter, koder og og genrer” in: Håndbog til dansk, Systime, 2015, s. 20-27 (8 ns)
”Retorik” in: Håndbog til dansk, Systime, 2015, s. 150-154 (5 ns)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Undergangsfortællinger

Indhold:
Et forløb med et litterært perspektiv med fokus på tematisk analyse af en roman (værklæsning 1) og centrale analysebegreber til analyse af episke tekster. Eleverne læser science fiction-romanen ”De ansatte” (2018) af Olga Ravn som et eksempel på undergangslitteratur, der er et tema blandt i den nyeste tids danske litteratur, og de foretager en litterær analyse både mundtligt og skriftligt.

Kernestof:
- Værk 1: Roman
- Læsning af tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år

Fokus i forløbet:
- Baggrundsviden om undergangslitteratur med fokus på begreberne apokalypse, den postapokalyptiske verden, dystopi/utopi, millenarisme, cirkulær og lineær komposition samt undertemaet om kunstig intelligens
- Baggrundsviden om forfatterens intention med romanen med inddragelse af metodetrekanten ift. fokus i den litterære analyse
- Analysebegreber til analyse af episke tekster: motiv, konflikt, tid og miljø, personkarakteristik og forholdet mellem personerne
- Litterær analyse af romanen med fokus på komposition, tid og miljø, personkarakteristik, forholdet mellem personerne og fortæller
- Tematisk analyse af romanen som undergangsfortælling samt en perspektivering til samtiden
- Mundtlig fremstilling af den litterære analyse i grupper
- Skriftlig fremstilling af den litterære analyse med fokus på indledning.

Materiale:

Analysetekster:
Ravn, Olga: De ansatte, 2018 (135 ns)

Baggrundsmateriale:
”Hvad handler teksten om?” in: Håndbog til dansk, Systime, Ibog (6,5 ns)
Interview med Olga Ravn, Deadline, DR2, 27.04.21, ca. 20 min. (2,8 ns)
”Introduktion: Hvad nu hvis verden får under?” in: Undergange. Apokalypser i litteratur og medier, Dansklærerforeningens Forlag, 2021, s. 8-13 (6 ns)
”Når intelligensen tager over” in: Undergange. Apokalypser i litteratur og medier, Dansklærerforeningens Forlag, 2021, s. 140-144 (5 ns)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Det moderne gennembrud + DHO

Indhold:
Danskhistorieforløb med en primær litterær vinkel, hvor eleverne arbejder med det moderne gennembrud som litteraturhistorisk periode med henblik på sammen med historie at kunne analysere og belyse arbejdernes forhold på landet og i byen i overgangen fra det traditionelle til det moderne samfund. I dansk arbejdes der med litterær analyse med særlig fokus på den skriftlige fremstilling, herunder brug af relevante analysebegreber, citater som dokumentation samt de to skriftlige fremstillingsformer redegørelse og analyse. Eleverne kan i opgaveformuleringen til deres opgave vælge enten at skrive om ”Ane-Mette” af Henrik Pontoppidan eller ”De gyldne drømmes by” af Johan Skjoldborg.

Fra bekendtgørelsen:
- Tekstlæsning i en historisk sammenhæng
- Faglig formidling
- Danskfagets identitet og metode

Kernestof:
- Tekster fra 1800-tallet, herunder naturalisme
- Tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
- Kanonforfatter: Henrik Pontoppidan
- Obligatorisk skriftlighedsforløb i 1.g i forbindelse med DHO

Fokus i forløbet:
- Litteraturhistorisk baggrundsviden om det moderne gennembrud med fokus på samfund, livssyn og syn på litteraturen (naturalisme og de tre K’er)
- Analyse af filmatiseringen af ”Lykke-Per” med fokus på dannelsesromanens komposition (hjemme-ude-hjemløs) og kirke/religionskritik som tema
- Analyse af de litterære tekster med fokus på komposition (indledning, afslutning, hjemme-ude-hjemløs), person- og miljøkarakteristik, fortæller og synsvinkel, det naturalistiske livssyn og de tre K’er
- Lærergennemgang af danskfaglig metode med fokus på dansk som humanistisk fag, analyse og fortolkning som metode, metodevalg ud fra de tre perspektiver (litterært, sprogligt og mediemæssigt), teksttypen-/genrens betydning for metodevalg herunder skellet mellem fakta og fiktion og metodetrekanten (fra vejledningen)
- Redegørelse som skriftlig fremstillingsform samt opbygning af den danskfaglige analyse i en akademisk opgave

Materiale:

Analysetekster:
”Lykke-Per”, 2018, instruktør: Bille August, spillefilm, 168 min. (24 ns)
Pontoppidan, Henrik: ”Ane-Mette”, 1887 (7 ns)
Pontoppidan, Henrik: ”Ørneflugt”, 1893 (3,6 ns)
Skjoldborg, Johan: ”De gyldne drømmes by”, 1909 (11 ns)

Baggrundsmateriale:
”1870-1890: Det moderne gennembrud” in: Litteraturhistorien på langs og på tværs, Systime, 2014, 2. udgave, s. 116-120, 129, 132-34 (9 ns)
”Fortæller” in: Håndbog til dansk, Systime, IBog (5 ns)
Larsen, Brian Dupont og Adam Lund Madsen: ”DHO – en skriveguide”, Gyldendal, 2018, s. 24-27, 30-35 (10 ns)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Sædelighedsfejden og #MeToo

Indhold:
Et litterært og mediemæssigt forløb om kvindens stilling og sædelighedsfejden fra 1880’erne med fokus på Herman Bang og Henrik Ibsen samt et afsluttende nutidigt perspektiv på tematikken med udgangspunkt i tv-serien ”Skam” sæson 2, herunder den moderne fortolkning af Nora samt brugen af intertekstuelle referencer.

Fra bekendtgørelsen:

Faglige mål:
- anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med
formidlingsbevidsthed
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
- dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
- demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund

Kernestof:
- tekster fra 1700- og 1800-tallet, herunder fra oplysningstid, romantik, romantisme og naturalisme
- læsning af kanonforfatter: Herman Bang
- Værk 2: Henrik Ibsen: ”Et dukkehjem” (1879) – naturalistisk drama
- Værk 3: ”Skam” sæson 2 – tv-serie

Fokus i forløbet:

1. Impressionisme og Herman Bang

Fokus:
- Litteraturhistorisk viden om sædelighedsfejden
- Impressionisme som skrivestil
- Litterær analyse med fokus på fremstillingsformer
- Skriftlig perspektivering med fokus på fremstillingen af kvinden i de to noveller af Bang og hans kvindetype den stille eksistens
- Analyserende artikel om kvindens stilling med udgangspunkt i ”Den sidste balkjole”.

Materiale:
Bang, Herman: ”Den sidste balkjole”, 1887 (3 ns)
Bang, Herman: ”Pernille”, 1880 (4,5 ns)
”Fremstillingsformer” in: Håndbog til dansk – litteratur, sprog og medier, Systime, ?, s. 61-65 (5 ns)
”Impressionisme som skrivestil og fortælleteknik”, ”Replikker og scener” og ”Den impressionistiske fortæller” in: Litteraturhistorien på langs og på tværs, Systime, 2014, s. 121-124 (4 ns)
”Perspektivering” in: Dansk i tiden – antologi, IBog, Systime, 2023, https://danskitiden-antologi.systime.dk/?id=231 (2,5 ns)
”Sædelighedsfejden” in: Det moderne gennembrud og #MeToo, Gyldendal, 2019, s. 37-41 (4 ns)

2. Værklæsning af ”Et dukkehjem”

Fokus:
- Genrebevidsthed om det naturalistiske drama samt dramaanalyse med fokus på, konflikt og karakterer, dramaets komposition, replikanalyse, regibemærkningernes betydning, tema og tolkning
- Værklæsning og dramaanalyse af ”Et dukkehjem” med fokus på genren samt sædelighedsfejden

Materiale:
”Et dukkehjem”, instruktion: Palle Kjærulff-Schmidt, tv-teater, DR, 1974, 74 min., https://www.dr.dk/drtv/program/et-dukkehjem_442945 (11 ns)
”Det naturalistiske drama” in: Det moderne gennembrud og #MeToo, Gyldendal, 2019, s. 49-53 (5 ns)
Ibsen, Henrik: ”Et dukkehjem”, 1879 (70 ns)

3. Skam sæson 2

Fokus:
- Analyse af ”Skam” sæson 2 med fokus på de intertekstuelle referencer til ”Et dukkehjem” samt sædelighedsfejdens fortsatte relevans
- Introduktion til medieanalyse af filmiske tekster med fokus på filmens grundelementer, billedbeskæring, linjer, klipning, lyd, objektiv og subjektiv synsvinkel og kameravinkler
- Analyserende artikel med fokus på en sammenlignende analyse af Noora fra ”Skam” og Nora fra ”Et dukkehjem”

Materiale:
Andem, Julie: Skam sæson 2, 2016 TV-serie. NRK. Tilgængelig på DRTV: https://www.dr.dk/drtv/saeson/skam_-ii_45888, 382 min. (55 ns)
”Billedbeskæring” in: Filmcentralen, https://filmcentralen.dk/gymnasiet/filmsprog/billedbeskaering (1 ns)
”Filmens grundelementer” in: Filmcentralen, https://filmcentralen.dk/gymnasiet/filmsprog/filmens-grundelementer (1 ns)
”Kameravinkler” in: https://filmcentralen.dk/gymnasiet/filmsprog/kameravinkler (1 ns)
”Klipning” in: Filmcentralen, https://filmcentralen.dk/gymnasiet/filmsprog/klipning (1 ns)
”Linjer” in: Filmcentralen, https://filmcentralen.dk/gymnasiet/filmsprog/linjer (1 ns)
”Lyd” in Filmcentralen, https://filmcentralen.dk/gymnasiet/filmsprog/lyd (1 ns)
”Objektiv og subjektiv synsvinkel in: Filmcentralen, https://filmcentralen.dk/gymnasiet/filmsprog/objektiv-og-subjektiv-synsvinkel (2 ns)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Dokumentargenren

Indhold:
Et mediemæssigt forløb om dokumentargenren med fokus på genrekendskab, herunder dokumentarfilmtyper, fakta- og fiktionskoder og autenticitetsmarkører. Der arbejdes også med analyse af filmiske tekster både skriftligt og mundtligt med fokus på filmiske virkemidler. Tematisk fokuserer på forløbet på mænd, der i forskellige sammenhænge skjuler dele af deres identitet/fortid.

Fra bekendtgørelsen:

Faglige mål:
- anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier

Kernestof:
- Medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
- Analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
- Værk 4: ”Angrebet – Omars vej til Krudttønden” – dokumentar

Fokus i forløbet:
- Genrekendskab til dokumentar med fokus på dokumentarfilmtyper, fakta- og fiktionskoder samt autenticitetsmarkører
- Medieanalyse af filmiske tekster med fokus på filmens grundelementer, billedbeskæring, linjer, klipning, lyd, objektiv og subjektiv synsvinkel og kameravinkler
- Filmens dramaturgi med fokus på beretter- og bølgemodellen
- Mundtlig og skriftlig dokumentaranalyse med fokus på filmiske virkemidler, genretræk og -bestemmelse
- Analyserende artikel om ”Angrebet – Omars vej til Krudttønden”
- Analyse og oplæg i grupper om ”Testamentet”

Materiale:

Analysetekster:
Giversen, Nils (instruktør): ”Angrebet – Omars vej til Krudttønden”, 2020, 120 min., https://www.dr.dk/drtv/serie/angrebet-_-omars-vej-til-krudttoenden_171857 (17 ns)
Jepsen, Christian Sønderby (instruktør): ”Testamentet”, 2011, 86 min. (12 ns)
”Operation X: ”Narret til porno”, TV2, 2006, 40 min.  (5,7 ns)
Rasmussen, Jonas Poher (instruktør): ”Flugt”, 2021, 145 min. (20 ns)

Baggrundslitteratur:
”Billedbeskæring” in: Filmcentralen, https://filmcentralen.dk/gymnasiet/filmsprog/billedbeskaering (1 ns)
”Dokumentarfilm og mockumentary” in: Håndbog til dansk, Systime, 2015, s. 223-227 (5 ns)
”Filmens dramaturgi” in: ”Håndbog til dansk, 3. udg., 2017, s. 223-25
”Filmens grundelementer” in: Filmcentralen, https://filmcentralen.dk/gymnasiet/filmsprog/filmens-grundelementer (1 ns)
”Kameravinkler” in: https://filmcentralen.dk/gymnasiet/filmsprog/kameravinkler (1 ns)
”Klipning” in: Filmcentralen, https://filmcentralen.dk/gymnasiet/filmsprog/klipning (1 ns)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Mænd og køn

Indhold:
Et sprogligt og mediemæssigt forløb om køn med særligt fokus på manden og maskulinitetsdiskurser. Eleverne introduceres til den debatterende artikel med fokus med på redegørelse for centrale synspunkter, karakteristik af argumentationsform og egen argumentation. Forløbet afsluttes med arbejde med sproglig korrekthed med fokus på kommatering og fejltyper som optakt til den skriftlige årsprøve.

Fra bekendtgørelsen:

Faglige mål:
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
- beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
- dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
- anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed

Kernestof:
- Retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
- Medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
- Analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
- Værk 5: ”Fight Club” – spillefilm

Fokus i forløbet:
- Introduktion til den debatterende artikel
- Repetition af retorisk analyse og Toulmins argumentationsmodel
- Genrebevidsthed om meningsjournalistik med fokus på leder og kronik
- Socialkonstruktivisme med fokus på følgende begreber, herunder Judith Butlers teori: naturforklaring/naturalisering, kulturel/social/historisk kontekst, før-kulturel, kønskonstruktion, kønskomponent, kønslig genkendelighed, citering, kropstegn, kønsperformance, poststrukturalisme, sproghandling, performativ/illokutionær talehandling, perlokutionær talehandling, boying/girling
- Diskursanalyse med fokus på følgende begreber: diskurs, hegemonisk diskurs, moddiskurs, nodalpunkt, ækvivalent/ækvivalenskæde, antagonisme, flydende betegner, norm, kønsdiskurs, normalitet og ikke-normalitet, asymmetrisk magtforhold, eksklusion/diskursiv udgrænsning
- Diskursanalyse af billeder, enkeltord og skreven tekst
- Introduktion til dobbeltgængermotivet gennem dokumentaren "Mordet på Jannick"
- Medieanalyse af ”Fight Club” med fokus på fremstillingen af manden og Kierkegaards stadielære
- Sproglig korrekthed med fokus på kommatering og sproglige fejltyper samt at kunne læse korrektur på egen tekst  

Materiale:

Analysetekster:
Aminali, Ali: ”Det er fint, at vi lovpriser den følsomme mand. Men der skal også være plads til den stærke”, Kristeligt Dagblad, 15.09.2022 (2,4 ns)
Fincher, David: ”Fight Club”, 1999, 139 min., spillefilm (20 ns)
”Klæder skaber folk”, Håndbog for karrierekvinder, Fagforbundet DJØF in: Campion, Ditte: Blik for køn, Dansklærerforeningens Forlag, 2016, s. 34-35 (2 ns)
Jessen, Chris Kjær: ”Joachim B: Mænd er mere ambitiøse, og det afspejler lønnen”, BT, 26.09.2012 in: Campion, Ditte: Blik for køn, Dansklærerforeningens Forlag, 2016, s. 32-33 (2 ns)
”Rigtige mænd mødes på Mirage”, reklame for stripklubben Mirage, 2015, in: Campion, Ditte: Blik for køn, Dansklærerforeningens Forlag, 2016, s. 28 (1 ns)
Sandborg, Laurids: ”Tobias Rahim viser vejen mod et nyt maskulinitetsideal”, Information, 30.09.2022 (2 ns)

Baggrundslitteratur:
”Diskursanalyse – led efter kønnet i sproget” in: Campion, Ditte: Blik for køn, Dansklærerforeningens Forlag, 2016, s. 24-28, 30-31, 36-37 (9 ns)
”Manderollen til debat”, Deadline, DR, 30.11.2022, ca. 18 min. (2,6 ns)
"Mordet på Jannick", DR, 44 min., 2015 dokumentar, https://www.dr.dk/drtv/program/mordet-paa-jannick_211304 (6,3 ns)
”Socialkonstruktivisme og køn” in: Campion, Ditte: Blik for køn, Dansklærerforeningens Forlag, 2016, s. 9-22 (13 ns)
”Søren Kierkegaard: Eksistentialisme er at blive sig selv og så give slip” in: Eksistentialisme i dansk, Systime, 2017, s. 14-25 (10 ns)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Nyhedsjournalistik

Indhold:
Et mediemæssigt og sprogligt forløb om nyhedsformidling med fokus på nyhedsjournalistik og nyhedsreportagen. Forløbet er primært centreret omkring nyhedsmediers dækning af kriminalitetsstof med fokus på Kirkerup-sagen, hvor medieanalyse af nyhedsjournalistik kobles med forskellige nyhedsteksters fremstilling af denne sag. Eleverne skriver en debatterende artikel i forbindelse med forløbet, hvor de skal diskutere grænser for dækningen af kriminalitetsstof og dermed inddrage forløbets tekster som konkrete eksempler på dette. Forløbet afsluttes med en selvstændig nyhedsanalyse i grupper med efterfølgende mundtligt oplæg.

Fra bekendtgørelsen:

Faglige mål:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
- demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber

Kernestof:
- Nyhedsformidling
- Sproglig analyse, fortolkning og vurdering
- Analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge

Fokus i forløbet:
- Avistyper, stofområder
- Nyhedskriterier
- Ydre layout
- Kilder
- Vinkling
- Avisens genrer
- Journalistisk sprog
- Nyhedsreportagen
- Medieanalyse af nyhedstekster

Skriftlighed: Eleverne skriver en debatterende artikel med fokus på nyhedsmediers dækning af kriminalitetsstof.

Materiale:
”Avisjournalistik” in: Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk, 4. udgave, Dansklærerforeningens Forlag/Systime, 2017, s. 198-201 + 203-216 + 217-227 (29 ns)
”Intet klikker som Kirkerup” fra podcastserien Genstart, DR, 30 min., 05.06.2024, https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2024/genstart-intet-klikker-som-kirkerup-11802450233 (4,3 ns)
Jespersen, Linette Krøger og Mette Fleckner: ”Uhyggelig tiltale: Ville dræbe 13-årig”, Ekstra Bladet, 09.01.2024 (4 ns)
Jespersen, Linette Krøger, Mette Fleckner og Torsten Ruus: ”Han har aldrig haft en kæreste”, Ekstra Bladet, 15.05.2024 (2 ns)
Karkov, Rasmus ”Tiltalte undgik al øjenkontakt, men en fortalelse gav indblik i det, vi ikke måtte se”, Berlingske, 15.05.2024 (2 ns)
Kirkeby, Anna Ravn: ”Det handler om mennesker”, Weekendavisen, 28.05.2024 (2,7 ns)
Momme, Lasse: ”Traumet i Kirkerup”, Jyllands-Posten, 21.04.2024 (5 ns)
Klinge, Tobias Leth: ”Socialdemokratiet vil stoppe automatisk stigning i pensionsalder”, dr.dk, 13.08.2024, https://www.dr.dk/nyheder/politik/socialdemokratiet-vil-stoppe-stigningen-i-folkepensionsalderen (3 ns)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Fra oplysning til romantik

Indhold:
Et litterært forløb med en litteraturhistorisk vinkel, der beskæftiger sig med overgang fra oplysningstiden til romantikken med hovedvægten på romantikkens forskellige strømninger. Hovedfokus ligger på fremstillingen af menneske og natur, både menneskets forhold til den ydre natur, men også den indre menneskelige natur. Eleverne introduceres til den reflekterende artikel og skriver en om naturen i litteraturen på baggrund af forløbet.

Fra bekendtgørelsen:

Faglige mål:
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
- anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
- anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
-analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
- dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
- demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund

Kernestof:
- tekster 1700- og 1800-tallet, herunder fra oplysningstid, romantik og romantisme
- læsning af kanonforfattere: Ludvig Holberg, Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, Steen St. Blicher, H.C. Andersen
- litteraturanalyse og -fortolkning
- litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
- tekster gennem kreative arbejdsprocesser

Fokus i forløbet:

- reflekterende artikel om naturens fremstilling i litteraturen, hvor eleverne skal inddrage viden om oplysningstidens og romantikkens natursyn i deres overvejelser samt perspektivere dette til et mere nutidigt natursyn
- litteraturhistorisk baggrundsviden om oplysningstiden og Ludvig Holbergs betydning for oplysningstidens litteratur
- litteraturhistorisk baggrundsviden om romantikken med fokus på følgende strømninger: nyplatonisme, universalromantik, nationalromantik, poetisk realisme og romantisme
- sproglig analyse med fokus på lyrik: sproglige billeder, sproglige figurer, rim
- analyse af uddrag af ”Jeppe på bjerget” med fokus på komediens opbygning, konflikten samt opfattelsen af fornuft og den menneskelige natur samt en perspektivering til oplysningstiden som
- analyse af ”Klokken” med fokus på en analyse af sproglige billeder samt universalromantiske træk
- analyse af ”Indvielsen” og ”Ved Søen” med fokus på nyplatonistiske træk samt en perspektivering til universalromantikken og opfattelsen af splittelsen
- analyse af ” ”Et jævnt og muntert, virksomt liv på jord” med fokus på oplevelsen af sammenhæng mellem det jordiske liv og det guddommelige/Gud. Eleverne laver en moderne omskrivning af teksten med fokus på at bruge en fast form, allitteration/assonans og sproglige billeder. De laver desuden en fortolkning af teksten ved hjælp af emojis (remediering)
- analyse af ”Guldhornene” med fokus på universal- og nationalromantiske træk samt guldaldertanken
- analyse af ”Danmark, mit fædreland” med fokus på digtanalyse, nationalromantiske træk, sproglige billeder samt fremstillingen af den kollektive danske identitet
- læsning af ”Sildig Opvaagnen” som poetisk realisme og romantisme. Analyse af novellen med fokus på den upålidelige jegfortæller og fremstillingen af menneskets drifter samt en perspektivering til poetisk realisme og romantisme.

Analysetekster:
Andersen, H.C.: ”Danmark, mit fædreland”, 1850 (1 ns)
Andersen, H.C.: ”Klokken”, 1845
Blicher, Steen Steensen: “Sildig Opvaagnen”, 1828
Grundtvig, N.F.S: ”Et jævnt og muntert, virksomt liv på jord”, 1839
Holberg, Ludvig: af ”Jeppe på bjerget”, 1722, 1. akt, scene 5 (1 ns)
Oehlenschläger, Adam: ”Guldhornene”, 1802
Staffeldt, Schack: ”Indvielsen”, 1804
Staffeldt, Schack: ”Ved Søen”, 1804

Baggrundslitteratur:
”1800-1870: Romantikken” i: Litteraturhistorien på langs og på tværs, Systime, 3. udg., 2020, s. 99-124
Afsnit om oplysningstiden og Ludvig Holberg i: Litteraturhistorien på langs og på tværs, Systime, 3. udg., 2020, s. 80-84 + 88-92 (11 ns)
”Den reflekterende artikel” in: Skriftlig eksamen i dansk – stx og hf, Gyldendal, 2019, s. 45-51 (7 ns)
”Digt” i: Håndbog til dansk – Litteratur, sprog og medier, Systime, 2017, s. 80-81
”Hvad er klimalitteratur” in: Gustafsson, Thor: Klimalitteratur, 2024 (2,5 ns)
”I det mindste, i det største – Guldhornene”, Andersen, Pia: ”Adam Oehlenschläger” i: Forfatterweb, 2005, opdateret 2019, https://forfatterweb.dk/oversigt/zoehlenschlaeger00/zoehlenschlaeger03?print=yes&no_img=yes
Isam B: ”I Danmark er jeg født”, 2007, 3:44 min., musikvideo https://www.youtube.com/watch?v=DwRlHPtRghs
Kant, Immanuel: ”Hvad er oplysning?”, 1784
”Oversigt over sproglige billeder”, ”Sproglige figurer” og ”Rim og rytme” in: Håndbog til dansk – Litteratur, sprog og medier, Systime, 2017, s. 122-126 + 141 (6 ns)
Per Vers fortolker Guldhornene af Adam Oehlenschläger, lydklip, 6:42, https://www.showme.com/sh/?h=FJyxFdA
Rather Homemade Productions: ”Oplysningstiden – Hvad fanden skete der lige der?”, Clio Online, 2013, klip fra YouTube, https://www.youtube.com/watch?v=BeNuTibYyLw
Rostrup, Kaspar (instruktør): ”Jeppe på bjerget”, 1981, 01:00-04:37 + 14:20-23:42, spillefilm – kan findes på CFU
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Realisme og modernisme

Et litterært forløb med nedslag i realistiske og primært modernistiske strømninger i dansk litteratur efter 1900. For at trække den litteraturhistoriske tråd op indledes forløbet med folkelig realisme og socialrealisme og derefter arbejdes der med tidlig modernisme, ekspressionisme, efterkrigstidsmodernisme og 60’er-modernisme. Forløbet afsluttes med et nutidigt sideblik til minimalisme, eksperimenterende realisme, dystopisk realisme og autofiktion i den nyeste litteratur.

Fra bekendtgørelsen:

Faglige mål:
- dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
- dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
- demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
- anvendelse af relevante litterære metoder

Kernestof:
- tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
- tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år
- læsning af kanonforfattere: Martin Andersen Nexø, Johannes V. Jensen, Tom Kristensen, Klaus Rifbjerg, Peter Seeberg
- værk nr. 6: Tove Ditlevsen: ”Der bor en ung pige i mig, som ikke vil dø” (digtsamling)
- sproglig analyse, fortolkning og vurdering

Fokus i forløbet:
- Modernisme og realisme: den litteraturhistoriske baggrund, kendetegn for de to stilretninger, modernitetserfaring
- Modernitetserfaringen som det fælles tematiske fokus i arbejdet med teksterne i forløbet
- Den folkelige realisme og socialrealisme 1900-1945 (der trækkes også tilbage til DHO-forløbet i 1.g)
- Analyse af ”Lønnings-dag” med fokus på socialrealistiske træk samt en genrebestemmelse ift. den traditionelle og moderne novelle
- Litterære metoder: metodetrekanten, metodesyn, socialhistorisk og ideologikritisk metode, nykritisk metode, strukturalistisk metode, psykoanalytisk metode, biografisk metode, læserorienteret metode
- Sproglig analyse af litterære tekster
- Værklæsning af ”Der bor en ung pige i mig, som ikke vil dø” med sproglig-stilistisk analyse med selvvalgt litterær metode og fortolkning af selvvalgte digte i grupper og mundtlige gruppeoplæg
- Psykoanalytisk læsning af ”Som englene flyver” med fokus på dobbeltgængermotivet og realismebrud
- Den tidlige modernisme med fokus på Johannes V. Jensen
- Ekspressionisme med fokus på Tom Kristensen
- Analyse af Tom Kristensens ”Det Blomstrende Slagsmål” med fokus på den ekspressionistiske skrivestil og det nihilistiske livssyn
- Efterkrigstidsmodernisme og Heretica med repetition af ”Paradisæblerne” (1953) af Martin A. Hansen fra grundforløbet
- 60’er-modernisme med fokus på den lyriske konfrontationsmodernisme (Klaus Rifbjerg) og den modernistiske prosa (Peter Seeberg)
- Inddragelse af Kierkegaards stadielære til at undersøge livssynet i de modernistiske tekster hos Johannes V. Jensen, Klaus Rifbjerg og Peter Seeberg
- Læsning af ”Hjulet” (1962) af Peter Seeberg i relation til Sisyfosmyten, den ikke-religiøse eksistentialisme og den positive nihilisme
- Den minimalistiske novelle
- Analyse af ”Globryllup” med fokus på den moderne novelle, minimalistiske træk, modernitetserfaring og perspektivering til postmodernismen
- Tendenser i nyeste tids litteratur: eksperimenterende realisme, autofiktion, dystopisk realisme
- Yahya Hassan som repræsentant for en ny realisme efter 2000 og autofiktion
- ”11%” som udtryk for dystopisk realisme inden for nyeste tids litteratur med tråde tilbage til forløbet om ”Undergangslitteratur” i 1.g
- Opsamling på forløbet med fokus på realisme- og modernisme-traditionen inden for novellegenren samt novellen i nyeste tid: minimalisme, eksperimenterende realisme, dystopisk realisme og samfundskritiske noveller.

Materiale:

Analysetekster:
Aidt, Naja Marie: ”Som englene flyver”, 1993 (13,5 ns)
Ditlevsen, Tove: Der bor en ung pige i mig, som ikke vil dø”, digte i udvalg ved Olga Ravn, 2017 (149 ns)
Hassan, Yahya: “Ghettoguide”, 2013 (0,6 ns)
Helle, Helle: Globryllup, 2000 (6 ns)
Jensen, Johannes V.: ”Paa Memphis Station”, 1906 (3,3 ns)
Kristensen, Tom: “Det blomstrende Slagsmål”, 1920 (1,9 ns)
Nexø, Martin Andersen: ”Lønningsdag”, 1900 (4 ns)
Rifbjerg, Klaus: ”Livet i badeværelset”, 1960 (1 ns)
Seeberg, Peter: ”Hjulet”, 1962 (2,4 ns)
Uthaug, Maren: af ”11%”, 2022, s. 5-6 (prolog) + s. 99-148 (51 ns)

Baggrundsmateriale:
”Det moderne samfund” + 1900-tallets retninger” in: Litteraturhistorien på langs og på tværs, 3.udg, Systime, 2020, s. 154-157 (4 ns)
”Dystopisk realisme” in: + ”Dystopisk realisme” in: Litteraturhistorien på langs og på tværs, IBog, Systime, 2025, https://litthist.systime.dk/?id=295#c1578 (1,5 ns)
”Efterkrigstidsmodernisme (1945-1960)”: in: Litteraturhistorien på langs og på tværs, 3.udg, Systime, 2020, s. 173-177 (4,5 ns)
”Folkelig realisme og socialrealisme (1900-1945)” in: Litteraturhistorien på langs og på tværs, 3.udg, Systime, 2020, s. 168-171 (3,5 ns)
”Historiens afslutning og det senmoderne” + ”Postmodernisme” in: Brug litteraturhistorien, Systime, IBog, 2025, https://bl.systime.dk/?id=256 + https://bl.systime.dk/?id=254 (1,65 ns)
”Litterære metoder i dansk” in: Håndbog til dansk, Systime, 2017, s. 87-99 (13 ns)
”Minimalistiske noveller i 1990’erne” in: Litteraturhistorien på langs og på tværs, 3.udg, Systime, 2020, s. 47-49 (3 ns)
”Novelle” in: Litteraturhistorien på langs og på tværs, 3.udg, Systime, 2020, s. 234-39 (6 ns)
”Noveller i 1900-tallet” + ”Noveller i nyeste tid” + ”Hovedspor i novellens historie” in: Litteraturhistorien på langs og på tværs, 3.udg, Systime, 2020, s. 290-293 (4 ns)
Saif, Sami (instruktør): ”Tove i stykker”, 37 min., 2020, dokumentar, findes på Filmcentralen: https://filmcentralen.dk/grundskolen/film/tove-i-stykker (5,3 ns)
”Sisyfosmyten” in: Eksistentialisme i dansk. Fra Kierkegaard til Sonnergaard, Systime, IBog, 2024, https://eksistentialismeidansk.systime.dk/?id=190 (0,9)
”Sproglig-stilistisk analyse af litterære tekster” in: Håndbog til dansk, Systime, 2017, s. 302-03 (1,5 ns)
”Tendenser i den nyeste litteratur” in: Litteraturhistorien på langs og på tværs, 3.udg, Systime, 2020, s. 215-17 + 220 (4 ns)
”Tidlig modernisme (1890-1945)” in: Litteraturhistorien på langs og på tværs, 3.udg, Systime, 2020, s. 158-165 (8 ns)
”60’er-modernisme (1960-70)” in: Litteraturhistorien på langs og på tværs, 3.udg, Systime, 2020, s. 178-183 (5,5 ns)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Skriftlighedsforløb 3.g

Indhold:
Skriftlighedsforløbet tager udgangspunkt i, at eleverne skal aflevere deres SRP-problemformulering den 22/2, og de arbejder derfor med og ud fra denne problemformulering. Derudover repeteres centrale elementer ved opgaveskrivning, og det forsøges at give et overblik over, hvordan man kan gribe opgaven an ift. at skabe sammenhæng og bruger sproglige markører til opgavens forskellige fremstillingsformer.

Fra bekendtgørelsen:

Faglige mål:
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
- anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed

Kernestof:
- produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag, herunder forløb med særligt fokus på skriftlighed i 1. og 3.g.

Fokus i forløbet:
- Genopfriskning af forskellige elementer ved opgaveskrivning
- Individuel skrivning: problemformulering og udkast til indledning
- Hvordan skaber man sammenhæng i sin SRP: emnesætning, støttesætning, koblingsord, koblingsudtryk
- Akademisk skrivning: Sproglige markører og tjekliste til opgavens forskellige dele og fremstillingsformer

Materiale:
”Sådan får du dine afsnit til at hænge sammen” in: Sådan skriver du SRP, IBog, Forlaget Columbus, https://xn--sdanskriverdusrp-dob.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=147 (2,1)
”Sådan kommer du fra problemstilling til problemformulering” in: Sådan skriver du SRP, IBog, Forlaget Columbus, https://xn--sdanskriverdusrpdob.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=144 (2,3 ns)
”Sådan skriver du indledning” Sådan skriver du SRP, IBog, Forlaget Columbus, https://xn--sdanskriverdusrp-dob.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=149&loopRedirect=1 (1,5 ns)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Grundforløb: Syndefaldet - et litterært motiv

Indhold:
Eleverne arbejder i grundforløbet med litterær analyse af tekster af forskellige genrer med syndefaldsmotivet som fælles tema. Forløbet har et litterært perspektiv.

Fra bekendtgørelsen:

Faglige mål:
- anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med
formidlingsbevidsthed
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier

Kernestof:
- kanon: læsning af folkevise, Karen Blixen og Martin A. Hansen
- læsning af svensk tekst på originalsprog
- læsning af verdenslitteratur i oversættelse
- tekster fra tiden før 1700

Skriftlighed:
Eleverne udarbejder en skriftlig analyse med udgangspunkt i en af teksterne fra forløbet og træner faglig skrivning i dansk med fokus på overgangen fra folkeskole til gymnasiet.

Materiale:
Bibelen 2. Mosebog kap. 2,4-3,24: Syndefaldet (2,5 ns)
Blixen, Karen: "Ringen", 1958 (8 ns)
Folkevise: "Germand Gladensvend" (2 ns)
Hansen, Martin A.: "Paradisæblerne", 1953 (10 ns)
Lagerkvist, Pär: "Far och jag", 1924 (5 ns)
Perrault, Charles: "Den lille Rødhætte", 1697 (2 ns)

Samlet antal normalsider i forløbet: 24,5
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Tilladte hjælpemidler til eksamen

Oversigt over tilladte hjælpemidler:

- Holdets dokumenter på Lectio

- Ordbog over det danske sprog (ODS): https://ordnet.dk/ods

- Den danske ordbog (moderne dansk): https://ordnet.dk/ddo  

- ”Filmiske virkemidler”, Filmcentralen (alle underfaner): https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/filmiske-virkemidler

- ”Analysemodeller”, Filmcentralen (alle underfaner): https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/analysemodeller

- "Synonymbog", https://www.synonymbog.com/

-  ”Ind i dansk”,  https://indidansk.dk/ (alle underfaner)
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer