Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
Institution
|
Esbjerg Gymnasium
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
Lærer(e)
|
Maja Øbom Christensen
|
Hold
|
2022 HI/x (1x HI, 2x HI, 3x HI)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Forløb#1 - Intro + Vikingetid
Introduktion til hvordan vi arbejder i historiefaget. Indføring i begreber som kildekritid, historisk metode og historiebrug.
Forløbet har haft udgangspunkt i Danmark i vikingetiden med primært fokus på kongemagten, overgangen til kristendommen, vikingetogter og vikingernes hverdag.
FOKUSPUNKTER:
- Vikingernes hverdag - landsbyer og borganlæg
- Håndværk og handel
- Vikingeskibe og deres udformning, herunder skibenes betydning for handel, togter og plyndringer
- Kvindernes rolle i vikingesamfundet
- Kongemagten, herunder Harald Blåtand og hans rolle i vikingetiden
- Asatro og overgangen til kristendom
FAGLIGE MÅL:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.
-redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden.
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
KERNESTOF:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Forskellige styreformer og samfundsorganisationer
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Stats- og nationsdannelse, herunder Danmark
- Historiefaglige teorier og metoder
- Historiebrug og -formidling
ANVENDT MATERIALE:
- Frederiksen, Peter m.fl. "Grundbog til Danmarkshistorien"(GtD), Systime, 2006.
- Kap. 2 "Vikingetiden"
Kilde 4: "En Arabiske Købmand i Hedeby" (GtD s. 45)
- Kilde 5: "Vikingerne ved Volga" (GtD s. 45-47)
- Kilde 6: "Sven Tveskægs erobring af England" (GtD 47-499)
Rådet for Sikker Trafik: "Hjelm har alle dage været en god idé" (historiebrug)
- Afsnit 1 af serien "Vikings"
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Læse
- Søge information
- Diskutere
- Projektarbejde
- Formidling
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Kommunikative færdigheder
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Projektarbejde
|
Titel
2
|
Forløb#2 -Middelalderen (mest i Danmark)
Et forløb om middelalderen, mest i Danmark med fokus på den katolske kirkes indflydelse, kongemagtens betydning samt hverdagen i middelaldersamfundet, herunder landbrug og fæstevæsen
FOKUSPUNKTER:
- Den katolske kirke
- Valdemarerne og den stærke kongemagt
- valgkongedømme vs. arvekongedømme
- Landbrug
- Byer og handel
- Kalmarunionen
FAGLIGE MÅL:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
KERNESTOF:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.
ANVENDT MATERIALE:
Frederiksen, Peter. "Grundbog til Danmarkshistorien" - kap. 3 om middelalderen
Artikler fra www.danmarkshistorien.dk:
- "Margrete 1., 1353-1412"
- "Kalmarunionen, 1397-1523"
Etting, Vivian. "Den Falske Oluf". Politiken Historie, 16.09.2021
Blüdnikow, Bent. "Vivian var historisk konsulent på 'Margrethe den Første' - hun er glad for resultatet, men flere ting i filmen er dog usandsynlige", Berlingske 24.09.2021
Kilder:
"Svantevits fald" (Grundbog til Danmarkhistorien s. 67-68)
"fæstebrev, 4. februar 1494 mellem Kong Hans og Poul Smed"
https://danmarkshistorien.lex.dk/F%C3%A6stebrev,_4._februar_1494
Film:
Sieling, Charlotte. "Margrethe den Første", 2021 (CFU)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Læse
- Søge information
- Skrive
- Projektarbejde
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Projektarbejde
|
Titel
3
|
Forløb#3 - Danmark i 1800-tallet (DHO)
Overblik over udviklingen i Danmark i løbet af 1800-tallet. Der er arbejdet med den økonomiske, sociale og politiske udvikling (især i 2. halvdel af 1800-tallet) Derudover har der været særligt fokus på tiden omkring sædelighedsfejden, som eleverne skulle skrive DHO om.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Forløb#4 - Kulturmøder (del 1)
I den første del af emnet kulturmøder har der været fokuseret på
1) mødet mellem Europa og Islam i middelalderen, med særligt fokus på korstogene
2) mødet mellem Europa og verden (De store opdagelser ca. 1500-1770)
FOKUSPUNKTER:
- Islams grundlæggelse
- Kalifatet
- den arabiske ekspansion
- Korstog
- Europa opdager verden
- Søvejen til Indien
- Den spanske kolonisering i Syd- og Mellemamerika
- slavehandel /den atlantiske trekantshandel
FAGLIGE MÅL:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
KERNESTOF:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.
ANVENDT MATERIALE:
Bryld, Carl-Johan. "Verden før 1914", Systime
- Kap. 4 "Europa og Islam i middelalderen, 622-1453" (s. 103-120)
- Kap. 6 "Europa og verden, 1500-1773" (s. 157-178)
Frederiksen, Peter. "Vores Verdenshistorie". uddrag fra kap. 9 "Den voksende verdenshandel"
Madsen, Maria m.fl. "KS-bogen, Columbus, 2018.
- introteksten om "Globalisering og kulturmøder", s. 86-89
- Egede-Petersen, Brian. "Kulturmøder gennem historien" s. 91-105
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Læse
- Søge information
- Projektarbejde
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Projektarbejde
|
Titel
5
|
Forløb#5 - Kulturmøder (del 2)
Anden del af emnet om kulturmøder har haft hovedfokus på kulturmødet i Danmark i det 20. århundrede mellem det traditionelle danske samfund og islam (gæste-, fremmedarbejdere og indvandring til Danmark)
FOKUSPUNKTER:
- kulturmødet i Danmark efter 2. verdenskrig (gæstearbejdere mm)
- Muhammedkrisen 2005/2006 (kort)
FAGLIGE MÅL:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
KERNESTOF:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.
ANVENDT MATERIALE:
Hassani, Iman. "Danmarks kulturmøde med Mellemøsten", Frydenlund, 2023 - uddrag fra kap. 6
- 6.1 "Gæstearbejdere"
- 6.2 "Fremmedlov (1875), Udlændingelov (1985), Integrationslov (1998)
- 6.3 "Mission integration" + " symbolpolitik"
DR dokumentar: "Indvandringens historie", 2003 (afsnit 5)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Læse
- Søge information
- Projektarbejde
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
Titel
6
|
Forløb#6 - Europa i krig -Danmark besat og befriet
I dette forløb har holdet arbejdet med mellemkrigstiden i Europa og periodens betydning i forhold til Tysklands besættelse af Danmark 1940-45.
FOKUSPUNKTER:
- 1. verdenskrigs afslutning + Versaillestraktaten
- mellemkrigstiden
- Weimarrepublikken
- Nazismes vej til magten
- bemyndigelsesloven
- Danmark under besættelsen
- samarbejdspolitik
- modstandskamp
- jødeaktionen
FAGLIGE MÅL:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
KERNESTOF:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
ANVENDT MATERIALE:
Frederiksen, Peter. ”Danmark besat og befriet”, Systime, 2000
- Kap. 2 ”Besættelse og samarbejdspolitik, 1940-1943” (s. 22-51)
- Kap. 3 ”Augustoprør og modstandskamp, 1943-1945” (s. 100-119)
- Kap. 4 (uddrag) ”Befrielse og kold krig, 1945-1949” (s. 162-167)
Frederiksen, Peter m.fl. ”Grundbog til Danmarkshistorien”
- Kap. 8 ”Verdenskrige og verdenskrise 1914-1945”
Frederiksen, Peter. ”Vores Verdenshistorie”, Columbus, 2019
- Uddrag fra kap. 17: ”Ideologiernes Kamp: Staten, folket og magten”
o ”Indledning”
o Tyskland: ”Den tyske republik og konsekvenserne af første verdenskrig”
o Tyskland: ”Nazisternes vej til magten”
Sørensen og Olesen. ”Anden Verdenskrig”, Systime, 2023
- Kap. 1 ”Arven efter verdenskrigen”
KILDER:
Bender & Gade. ”Mellemkrigstiden og 2. verdenskrig”, Munksgaard, 1993
- ”En tysk skolepiges syn på jøderne, jan. 1935”
Hitler, Adolf. ”Mein Kampf” – uddrag ”Om førerprincippet”
www.danmarkshistorien.dk
- OPROP
- Kongens og regeringens proklamation 9. april 1940
- Frode Jakobsens beretning fra 1975 om besættelsen 9. april 1940
- Vagn M. Husteds beretning om besættelsen 9.april 1940
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
7
|
Forløb#7- Revolutioner (del 1)
Første del af et længere forløb om revolutioner. I dette forløb har der været fokus på Oplysningstidens revolutioner, primært i USA og Frankrig.
FOKUSPUNKTER
- demokrati / diktatur
- Den Amerikanske Revolution
- uafhængighedskrigen
- Den Franske Revolution
- Oplysningtidens tanker
- Locke, Voltaire og Montesquieu
-
FAGLIGE MÅL:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie,
- redegøre for sammenhænge mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden.
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
KERNESTOF:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag.
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne.
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer.
- Stats- og nationsdannelse
- Politiske og sociale revolutioner
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Historiebrug og formidling
- Historiefaglige teorier og metoder
ANVENDT MATERIALE:
Overblik revolutionsteorier:
- Brooks, Michael E. "Theories of Revolution" (2015)
https://www.youtube.com/watch?v=d5fk3y9Cask
- Lee, Nick. "Revolution and Ideology: Why People Revolt - An Overview of Theories of Revoluton (2018)
https://www.youtube.com/watch?v=q5uvVsEiteE
- National Geographi: "Revolutions" (2018)
https://www.youtube.com/watch?v=856kcVieUgU
Hvorfor nogle politiske bevægelser lykkes, og andre ikke:
- TEDxTalks - Satell; Greg. "Why do some movements succeed, while others fail?"(2017)
https://www.youtube.com/watch?v=IOt1dLVyHjQ
USA:
- Andersen, Torben P. "Historiens Kernestof", kap. 4 om "Borgerlige Revolutioner" (s.91-104), Columbus, 2006
- Meyer og Østergaard. "USA's tilblivelse", uddrag kap. 2 "Den Amerikanske Revolution", Columbus i-bog, 2020.
- 1.1: Massakren i Boston
- 2.2: De engelske kolonier i Nordamerika indtil 1754
- 2.3: Optakten til den Amerikanske Revolution
- 2.5: Den Amerikanske Revolution i nutiden
+
kilde 2.5: Newt Gingrich om betydningen af Den Amerikanske Revolution, 2011
kilde 2.6: Barack Obama om betydningen af den Amerikanske Revolution, 2013
kilde 2.7: Tea-Party bevægelsens beskrivelse af sig selv, 2018
Frankrig:
Larsen og Smitt. "En Europæisk Verdenshistorie", uddrag fra kap. 6 "Den revolutionære oplysning 1700-1830"
- uddrag af afsnittet om "Den Franske Revolution" (baggrund + 1. og 2. fase)
- uddrag af afsnittet om "Oplysningstankerne: John Locke og samfundspagten + Voltaire og trykkefriheden + Montesquieu og magtens tredeling
Pedersen, Rasmus K. "Den Franske Revolution - triumf eller tragedie"
- indlednining
DRdokumentar "Stormen på Bastillen" (52 min)
MitCFU: "USAs historien" - afsnit 2 om uafhængighedskrigen
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Læse
- Søge information
- Diskutere
- Projektarbejde
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
|
Titel
8
|
Forløb#8 - Revolutioner (del 2)
Dette forløb ligger i forlængelse af forløbet om oplysningstidens revolutioner (USA og Frankrig) - I dette forløb har vi haft fokus på Den Russiske Revolution og følgerne for Rusland
FOKUSPUNKTER:
- Den russiske revolution
- marxisme
- kommunisme
- zar-styret og dets fald
- februarrevolutionen 1917
FAGLIGE MÅL:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie,
- redegøre for sammenhænge mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden.
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
KERNESTOF:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag.
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne.
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer.
- Stats- og nationsdannelse
- Politiske og sociale revolutioner
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- Historiebrug og formidling
- Historiefaglige teorier og metoder
ANVENDT MATERIALE:
Frederiksen, Peter. "Ideologiernes Kamp". i-bog, Systime, 2014
- uddrag fra kap. 3 "Kommunismens Rusland"
o Europas uhomogene kæmpe
o Godsejere og livegne bønder
o Industrien og arbejderklassen
o Den enevældige zar
o 1905-opstanden
o Den spirende ideologiske kamp
o Status ved første verdenskrig
o Februarrevolutionen 1917
o Kommunisterne taget magten i oktober 1917
o Revolutionens indre modsætning
o Inkl. de dertilhørende kilder
Lang-Jensen. Sebastian. "Flere Sider af Rusland". Frydenlund i-bog, 2024
- uddrag kap. 1 "Historie - Rusland fra zar til Putin"
o 1.1: ”Fra Kejserdømme til kommunisme 1890-1918”
o 1.1.1: ”Den enevældige zar”
o 1.1.2: ”Folket kræver indflydelse”
o 1.1.3: ”Den ’Blodige Søndag’ og det første parlament (1905)”
o 1.1.4: ”Marxismen og den marxistiske historieopfattelse”
Supplerende:
TV-serie: ”The Last Tsars”
- Afsnit 5: “Revolution”
- Afsnit 6; “The house of special purpose”
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Læse
- Søge information
- Diskutere
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
|
Titel
9
|
Forløb#9 - Holocaust og andre folkedrab
Forløbets indhold og fokus:
I dette forløb er der primært arbejdet med nazisternes folkedrab på jøderne under 2. verdenskrig, herunder nazisternes vej til magten. Der er også arbejdet med andre af historiens folkedrab.
FOKUSPUNKTER:
- FNs folkedrabskonvention og Stantons 10 stadier
- Optakten til nazisternes magtovertagelse samt antisemitisme i Europa
- Den nazistiske ideologi
- Den nazistiske raceideologi og Nürnberglovenen
- De jødiske ghettoer
- udryddelselejre
FAGLIGE MÅL:
- anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande.
- Redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng.
- Reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder forståelse for samspillet mellem aktør og struktur.
KERNESTOF:
- Nedslag i verdens og Europas historie - årsagssammenhænge
- Styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
- Ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiefaglige metoder
- historiebrug
ANVENDT MATERIALE:
Uddrag fra: Berlau & Thyge. "Vejen til Folkedrab - Før, under og efter Holocaust", Columbus, (I-bog), 2023.
- Fra kap. 1: "Folkedrabets århundrede"
- Fra kap. 2: "Hvad er folkedrab?"
- Fra kap. 3: "Teorien om folkedrabets 10 stadier"
Uddrag fra: Bjerre, Jacob H. "Holocaust", Frydenlund (I-bog), 2022
- fra kap. 1: "'Hvad betyder Holocaust?"
- fra kap. 2: "Nazisternes ideologi"
2.1: "Nazismens raceideologiske rødder"
2.2: "Antisemitisme omkring første verdenskrig"
2.3: "Racisme og eugenik"
2.4: "Partiprogram og Mein Kampf"
Kilder fra https://www.his2rie.dk/kildetekster/holocaust/
- "uddrag fra Martin Luther: Om Jøderne og deres løgne, 1543"
- "uddrag fra Adolf Hitler: Mein Kampt"
Film:
- dokumentarfilmen: "The Last Days", James Moll, 1998 (om de ungarske jøders deportation til Auschwitz)
Forløbet indeholdt også et større gruppearbejde om historiens forskellige folkedrab, der endte med fremlæggelser på klassen. Hver gruppe har været ansvarlig for at: indsamle empiri, foretage kildekritisk udvælgelse, overveje historieformidling (incl. historiebrug)
1. Det armenske folkedrag, 1915-1918
2. Holocaust, 1933-1945
3. De Røde Khmerer i Cambodja, 1975-1979
4. Kurdere i Irak, 1987
5. Rwanda, 1994
6. Srebrenica, Bosnien, 1995
7. Darfur/Sudan, 2003
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Læse
- Søge information
- Skrive
- Diskutere
- Projektarbejde
- Formidling
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Kommunikative færdigheder
- Sociale
- Samarbejdsevne
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Projektarbejde
|
Titel
10
|
Forløb#10 - Grækenland i antikken
I dette forløb er der arbejdet med Grækenland i antikken. Der har været særligt fokus på hverdagen i antikkens Grækenland.
FOKUSPUNKTER:
- forskellige styreformer
- krige og borgerkrige
- Athen vs. Sparta
- Antikkens Grækenlands betydning for eftertiden.
FAGLIGE MÅL:
• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
• redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
• analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
• skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• behandle problemstillinger i samspil med andre fag
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
KERNESTOF:
• Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
• Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
• Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
• Historiebrug og -formidling
• Historiefaglige teorier og metoder.
ANVENDT MATERIALE:
Bryld, Carl-Johan. Verden før 1914. Systime, 2008/2013
- Kap. 1: Det gamle Grækenland incl. kilder.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Læse
- Søge information
- Diskutere
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
{
"S": "/lectio/181/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52532212233",
"T": "/lectio/181/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52532212233",
"H": "/lectio/181/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52532212233"
}