Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
|
Institution
|
Esbjerg Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
|
Lærer(e)
|
Mads Lykke Christensen, Signe Therkelsen, Thomas Bjørndal
|
|
Hold
|
2022 HI/z (1z HI, 2z HI, 3z HI)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Historisk metode og teori
FORMÅL:
At gennemgå historiske metoder og teorier, med henblik på at bruge dem i forløbene herefter. Særligt fokus på:
- Kildekritisk metode
- Historiebrug
- Erindringshistorie
- Periodisering
FAGLIGE MÅL:
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
KERNESTOF:
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.
MATERIALE:
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Vikingetid til enevælden i Danmark
FORMÅL:
At gennemgå væsentlige punkter i Danmarkshistorien fra vikingetiden til enevældens begyndelse. Særligt fokus:
- Samfundstypen
- Borgerne i perioderne
- Religion
- Historiske begivenheder
KERNESTOF:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.
FAGLIGE MÅL:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
MATERIALE:
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
15,00 moduler
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Industrialisering i DK (DHO)
FORMÅL:
Formålet med dette forløb har været, at undersøge industrialiseringen i Danmark, med særligt fokus på 3 forskellige spor, i form af: Arbejderbevægelsen, Kvindebevægelsen og Landbrugsbevægelsen. Fokus har særligt været på DHO opgaven, som forløbet har været afrundet med.
KERNESTOF:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ historiefaglige teorier og metoder
FAGLIGE MÅL:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
MATERIALE:
- https://danmarkshistorien.lex.dk/Andelsmejerier,_1882- sidst tilgået d. 11/4-2025
- https://lex.dk/landboforeninger sidst tilgået d. 11/4-2025
- https://danmarkshistorien.lex.dk/Kampen_for_kvinders_valgret,_1871-1915 sidst tilgået d. 11/4-2025
- https://danmarkshistorien.lex.dk/Kvindelig_valgret_1849-1915 sidst tilgået d. 11/4-2025
- https://danmarkshistorien.lex.dk/Kvindesagsorganisationerne_og_valgretssp%C3%B8rgsm%C3%A5let_1871-1915 sidst tilgået d. 11/4-2025
- DR. "Historien om Danmark episode 8" https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-grundloven-folket-og-magten_474372
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Revolutionernes tid
FORMÅL:
Dette forløb har til formål, at gå i dybden med revolutionerne i oplysningstiden, med særligt fokus på den amerikanske og franske revolution. Begge revolutioner er sat under lup i forhold til oplysningstidens tanker: Hobbes, Locke, Rosseau, Montesquieu, Voltaire.
FAGLIGE MÅL:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
KERNESTOF:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiefaglige teorier og metoder
MATERIALE:
- Bryld, Carl J. Verden før 1914 - i dansk perspektiv 1. udg.. København: Systime, 2008. siderne: 172-178, 189-199, 206-230
-Tea Party - Schoolhouse Rock - No more Kings: https://www.youtube.com/watch?v=t-9pDZMRCpQ Sidst tilgået d. 22-04-2025
- History vs. Napoleon Bonaparte - Alex Gendler. https://www.youtube.com/watch?v=8aq_gRfmjgY sidst tilgået d. 22-4-25
- Slaget ved Waterloo har mindre betydning end Napoleons flugt fra Elba. https://videnskab.dk/kultur-samfund/slaget-ved-waterloo-har-mindre-betydning-end-napoleons-flugt-fra-elba/ Sidst tilgået d. 22-4-25
KILDER:
- KONGELOVEN 1665 (citeret fra Peter Frederiksen m.fl.: ”Grundbog til Danmarkshistorien”, s. 116-17)
- Uddrag af: Danmarks grundlov af 5. juni 1849. Tilgået på https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/danmarks-riges-grundlov-af-5-juni-1849-junigrundloven d. 23/11-2022
- Hawkes, James A, Retrospect of the Boston Tea-Party, with a Memoir of George R. T. Hewes... (1834) reprinted in Commager, Henry Steele, Morris Richard B., The Spirit of 'Seventy-Six vol I (1958); Labaree, Benjamin Woods, The Boston Tea Party (1964).
- Boston Port Act 1774. Fundet på https://www.battlefields.org/learn/primary-sources/boston-port-act-1774 sidst tilgået d. 24/11-2022
- Den amerikanske uafhængighedserklæring.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Det engelske imperium
Vi undersøger det britiske imperium med særligt fokus på strategi og økonomi. Vi ser på to forskellige opfattelser af imperiet, set fra engelsk perspektiv. Vi undersøger hvad imperiet var, og hvorfor det opstod.
Derefter ser vi på udvalgte dele af imperiet: Irland, herunder briternes syn på irerne, Egypten, Indien og Afrika
Faglige mål
Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof som dækkes i dette forløb:
̶ hovedlinjer i Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Kvindernes historie
FORMÅL:
Forløbet har haft til formål at afdække kvindernes historie, med særligt fokus på de feministiske bølger og betydningen af disse. Herudover er der kigget på hekse og afbrændingen af disse, med henblik på at forstå bevæggrundene og baggrunden for, at dette skete. Der er yderligere kigget på historiske kvinder der har indtaget historiebøgerne, og i den forbindelse analyseret på, hvorfor netop disse kvinder har fået en plads i historien.
FAGLIGE MÅL:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
KERNESTOF:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶̶̶̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
MATERIALE:
Følgende afsnit i e-bogen: Frederiksen, Peter. "Vores Danmarkshistorie". København: Forlaget Columbus, 2021.
- Hekse og trolddom
Følgende afsnit i e-bogen: Chakravarty, Dorthe & Mortensen, Hanne. De danske kvinders historie. Aarhus: Systime, 2021
- Kvinders ægteskabelige rettigheder før grundloven
- Prostitution
- 2: 1850-1915 Fra grundlov til stemmeret
- Kampen om stemmeretten
- Argumenter for og imod stemmeret
- Stemmeretten kom
- Den internationale kvindekamp
- Rødstrømperne – den nye kvindebevægelse
- Lige løn for lige arbejde
- Prævention og legalisering af abort
- https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/fejoesagen-1882-1885 sidst tilgået d. 11/5-2025
- https://dsr.dk/fag-og-udvikling/sygeplejersken/fagbladet-sygeplejersken/sygeplejersken-2004-35/sygeplejens-historie-er-ogsaa-kvindernes-historie/ sidst tilgået d. 11/5-2025
- https://www.masterclass.com/articles/third-wave-feminism sidst tilgået d. 11/5-2025
SUPPLERENDE/ KILDEMATERIALE:
- https://www.vejlemuseerne.dk/viden-og-forskning/artikler/en-adelig-heks/ sidst tilgået d. 11/5-2025
- Kilde: Peder Palladius om troldkvinder. Fundet i: Frederiksen, Peter. "Vores Danmarkshistorie". https://voresdanmarkshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=151
Kilde: Trolddomsforordning. Fundet i: Frederiksen, Peter. "Vores Danmarkshistorie". https://voresdanmarkshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=151
- https://www.ft.dk/folkestyret/grundloven-og-folkestyret/kvinder-i-politik#30E2BC07610C4259AF2AEA350FB395C7 Sidst tilgået d. 11/5-2025
- https://www.dr.dk/nyheder/kultur/historie/claus-og-tove-behandlede-saarede-paa-hospitalsskibet-jutlandia-saadan Sidst tilgået d. 11/5-2025
- https://www.youtube.com/watch?v=Kf621PhpikI Sidst tilgået d. 11/5-2025
- Kilde: Frederik Bajer i Folketinget, 4. februar 1888. https://danmarkshistorien.lex.dk/Fredrik_Bajer_i_Folketinget,_4._februar_1888 sidst tilgået d. 11/5-2025
- Kilde: Carl Ploug i Landstinget om kommunal valgret til kvinder, 10. februar 1888. https://danmarkshistorien.lex.dk/Carl_Ploug_i_Landstinget_om_kommunal_valgret_til_kvinder,_10._februar_1888 sidst tilgået d. 11/5-2025
- https://www.dr.dk/det-bedste-fra-dr/carmen-curlers/din-mand-skrider-hvis-du-ikke-kan-bage-og-andre-reklamer-fra sidst tilgået d. 11/5-2025
Kilde: Walker, Rebecca. Becoming the 3rd wave. Jan/ Feb 1992. Ms; Spring 2002; 12, 2; ProQuest Central s. 86
Kilde: Louise Nørlund: 'Kvindernes Lønningsforhold', 1885. https://danmarkshistorien.lex.dk/Louise_N%C3%B8rlund_'Kvindernes_L%C3%B8nningsforhold',_1885 sidst tilgået d. 11/5-2025
- Kilde: Formular til selvangivelse af skat, 1960. https://danmarkshistorien.lex.dk/Formular_til_selvangivelse_af_skat,_1960 sidst tilgået d. 11/5-2025
- Kilde: (Uddrag af:) Ligelønsloven 4. februar 1976. https://danmarkshistorien.lex.dk/Ligel%C3%B8nsloven_4._februar_1976 sidst tilgået d. 11/5-2025
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Holocaust og Rwanda - Folkedrabets århundrede
I dette forløb har vi fokus på to forskellige folkedrab, der begge fandt sted i det 20. årh. Hovedvægten har været lagt på at forstå optakten og de historiske årsager til at folkedrabene kunne finde sted samt folkedrabenes udformning.
Vi har været omkring følgende emner:
- Definition af folkedrabsbegrebet med inddragelse af FN's folkedrabskonvention samt 3 teroretiske bud på hvorfor folkedrab opstår
- Hitlers vej til magten med fokus på den økonomiske krise samt demokratiet i Tyskland
- Nazismens ideologi med fokus på raceteori, organismetanke samt syndebukke
- Holocaust og den endelig løsning
- Rwanda og optakt til folkedrabet
- Selve folkedrabet i Rwanda med kildelæsning
- Efterspil i Rwanda
- Sammenligning af de to folkedrab og afslutning
Fra læreplanen har vi haft fokus på følgende:
Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Kernestof:
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug og -formidling
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Kold krig og afkolonisering
I dette forløb har vi fokuseret på den kolde krig samt afkoloniseringen som kørte parallelt. Vi har haft fokus på følgende emner:
- Fra samarbejde til konfrontation
- De to ideologier og deres kendetegn og forskelle
- De to alliancesystemer og Danmarks rolle
- Styrkeforholdet mellem Øst og Vest med fokus på våbenkapløbet
- Sovjetunionens kollaps og Berlinmurens fald
- Afkoloniseringens faser
- Nationbuilding og det svære demokrati
- Vietnamkrigen
- En ny kold krig med fokus på Ruslands invasion af Ukraine
- Opsamling og læringsmål
Fra læreplanen har vi haft fokus på følgende:
Faglige mål:
-̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
-̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Kernestof:
̶hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶stats- og nationsdannelser , herunder Danmarks
-nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
-demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶historiefaglige teorier og metoder
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Sydafrika og apartheid
I dette forløb har vi arbejdet med apartheidsystemet i Sydafrika ud fra følgende fokuspunkter:
- Et kort indblik i Sydafrikas kolonihistorie og tilstedeværelsen af hvide nybyggere i Sydafrika
- Opstarten på apartheid og jordreformen
- Valget i 1948 og indførelsen af et totalt apartheidsystem
- Sharpeville-krisen og dens betydning for ANC
- ANC og modstand
- Nelson Mandela
- Terror eller frihedskamp med Mandela som case
- Apartheidstyrets fald
- Status på Sydafrika i dag
Fra læreplanen har vi haft fokus på følgende:
Faglige mål
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser , herunder Danmarks
- politiske og sociale revolutioner
- historiefaglige teorier og metoder
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/181/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52532214308",
"T": "/lectio/181/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52532214308",
"H": "/lectio/181/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52532214308"
}