Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
|
Institution
|
Esbjerg Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Samfundsfag A
|
|
Lærer(e)
|
Anette Ferslev Bojsen, Berit Holst
|
|
Hold
|
2022 SA/c (1c SA, 2c SA, 3c SA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Demokrati, politik og medier
Forløbet om demokrati, politik og medier er et indledende og introducerende forløb om politik, hvor politik kunne gås mere i dybden med, mens at det er mere dybdegående mht. medier og demokrati.
Forløbet indleder med Eastons definition af politik, styreformer, kriterier for demokratiet og i forlængelse heraf demokrati-idealerne. Europa er åbningscase med fokus på forskelle mellem f.eks. Danmark og Rusland.
Forløbet dækker også over magtens tredeling, definitioner af forskellige former for magt, det parlamentariske styringssystem og en uddybning af de forskellige roller herunder, valgmåder og konsekvenserne heraf, samt beslutningsfaser, hvor samtykkeloven har været anvendt som case.
Vi berører også kort udlandets indflydelse på beslutningsprocesser i DK ift. suverænitet og afgivelse af suverænitet og taler i denne forbindelse om smykkeloven og forslaget om universal-opladere i EU. Vi berører også kort forskellen på forordninger og direktiver.
Vi kigger dernæst kort på medborgerskabbegrebet, statsborgerskabet og derfor også modborgerskabet.
Et større fokus i forløbet har været på medier og især konsekvensen af sociale medier for politik, men også for unge.
Vi har indledningsvist set på den demokratiske samtale og hvorvidt div. kommentarspor på SoMe lever op til disse kriterier. Det gjorde vi bl.a. i lyset af Pyrus-shitstormen om negerbollesangen.
Vi så dernæst på medierne som den fjerde statsmagt og muligheden for at udøve pressefrihed. Derudover også mediernes rolle i at sætte tonen og dagsordenen i debatten i lyset af Søren Papes nedtur i valgkampen. I forlængelse her så vi på konceptet medialisering og diskuterede effekterne af en stigende medialisering.
Derefter introduceredes nyhedskriterierne, hvor et fokus bl.a. har været på hvilke kriterier der er mest fremtrædende på sociale mediers nyhedsplatforme og hvilken konsekvens det har for kvaliteten af de nyheder vi får.
Det har også været relevant at kigge på kampen om den politiske dagsordenen, hvilke aktører der har en interesse i at forme dagsordenen, og hvordan spin, framing og priming kan anvendes i kampen om diskursen i medierne. Her har f.eks. "barnebrudskommissionen" været genstand for diskussion.
Vi har også taget et nærmere kig på betydningen af fake news og hvorledes medierne er klædt på til at tackle denne udfordring. Vi har talt om mediernes funktion som forskellige former for hunde (vagt, jagt, skøde mm.).
Forløbet har også været omkring politisk kommunikation ift. hvad der sker når politikerne selv kan tage bladet for munden uden om de klassiske medier og dermed i et omfang uden en gate-keeper, redaktør eller kritisk journalist.
Vi har haft et større fokus på mediepåvirkningsteorierne som også er diskuteret i vores sidste skriftlige opgave for året. Herunder i hvilket omfang vi kan forholde os kritiske til den mediestrøm vi møder hver dag i lyset af debatten om TikTok og hvorledes kineserne forsøger at gøre Vesten dummere, bevidst.
Vi kigger på bobler, shitstorme og ekkokamre og vurderer hvorledes SoMe er med til at skabe en stigende polarisering i lande verden over.
Vi laver politisk kampagner for forskellige partier hvor vi genbesøger ideologierne og ser på partiernes partiprogrammer.
Vi snuser afslutningsvist til meningsdannelse og skillelinjer ved Lipset og Rokkans traditionelle akser og ser her på en case fra Tæt På Sandheden "Kampen om Lars Tyndskid" ift. hvordan (og hvem) partierne bejler til bestemte befolkningsgrupper i Danmark.
Kernstof:
Luk samfundet op, systime:
6: Demokrati og medborgerskab
6.1: Politik og politiske styreformer
6.2: Hvad er det demokrati + underpunkter om demokratiidealerne.
6.3: Demokrati i praksis. Det danske politiske system og magt + underpunkt om magtens tredeling.
6.4: Den parlamentariske styringskæde og magtens tredeling i det danske system. + de tre underpunkter.
6.5: Udlandets indflydelse på de politiske beslutningsprocesser i Danmark.
6.6: Politisk deltagelse og medborgerskab + samt underpunkter.
7.0: Mediernes rolle og den demokratiske samtale
7.1: Medierne – den fjerde statsmagt
7.2: Medieret kommunikation og medialisering
7.3: Danskernes brug af forskellige medier
7.4: Kampen om den politiske dagsorden.
7.5: Politisk deltagelse og debat på SoMe
7.6: Er medierne nødvendige for demokratiet? + underpunktet om mediernes rolle i DK.
Politikbogen, Columbus.
7.5: I hvilket omfang har politisk kommunikation indflydelse på meningsdannelsen?
3.0: Politiske skillelinjer
3.1: Hvad handler den kønspolitiske skillelinjer om?
3.2: Hvad er en politisk skillelinje?
Medier og meningsdannelse, systime.
3.2: Mediernes i socialisationsprocessen
3.3: Teorier om mediepåvirkning
Supplerende stof:
- Caroline Tranberg (2019) ”Så forskelligt stemmer EU-landene. I Belgien må man ikke være sofavælger” altinget.dk
- Justitsministeriet (2020) ”Folketinget vedtager ny samtykkelov” justitsministeriet.dk
- Pyrusdebatten
- Pape i shitstorm under valgkampen.
- Politiske kampagner for partierne
- Fællesarrangement: oplæg fra Peter Viggo Jakobsen om krigen i Ukraine.
- Undersøgelse om tvivlere og inddeling af vælgere fra bl.a. voxmeter
- Jonathan Spang (2022) ”Kampen om Lars Tyndskid” i Tæt på sandheden fra Dr.dk
- Johan Gudmandsen (2023) ”Tror du på falske nyheder? Din oplevelse af konflikten er afgørende” videnskab.dk
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
24 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Presset Ungdom - Identitet og forandringer 1
Se også åbningsforløb i 2.G!
Forløbet Presset ungdom - Identitet og forandringer beskæftiger sig med sociologiens kernestoff og dækker over
- Identitetsdannelse og socialisering - og til en vis grad kulturelle mønstre og differentiering.
- Samfundsforandringer - og til en vis grad forholdet mellem struktur og aktør.
- Mediernes indflydelse og adfærd på sociale medier.
Forløbet tager udgangspunkt i den omtalte trivselskrise og kigger således på unges trivsel og hvorledes dette kan kobles sammen med nogle af nutidens (og fortidens sociologiske tænkere). Vi kigger på hvad der presser ungdommen og hvordan især uddannelsessystemet kan være en skelsættende markør for livets betingelser senere hen.
Forløbet tager fat i emnerne som identitetsdannelse, sociale medier, uddannelse som afgørende for livsvilkår, klasseforskelle mm.
Det traditionelle samfund afdækkes ift. forskelle til industrisamfundet.
Her har der været fokus på: Weber, Tönnies, Simmel, Durkheim og Marx.
Mens der i semoderniteten er arbejdet med: Giddens, Beck, Ziehe, Sennett og Honneth - og Bourdieu.
Kernestof: Sociologibogen, forlaget Columbus:
- 2: Unge i præstationssamfundet.
- 2.2. Hvordan påvirkes unges identitetsdannelse af samfundets forandringer?
- 2.3 Hvordan er sammenhængen mellem uddannelse, livsindkomst og beskæftigelseschancer?
- 2.4 Hvordan truer præstationskulturen unges mentale helbred.
- 3. De klassiske sociologier
- 3.1 Hvordan er moderniteten anderledes end traditionen (Tönnies og Simmel).
- 3.2 Hvordan opretholdes den sociale orden? (Durkheim).
- 3.3. Hvad er det for en fornuft, der er fremherskende i moderniteten (Weber)
- 3.4 Hvad karakteriserer den moderne kapitalisme? (Marx).
- Klassekamp og historisk materialisme
- Kapitalisme kritikken
- 4: Sociologiske samtidsdiagnoser.
- 4.1 Hvad karakteriserer det refleksivt moderne? (Giddens).
- 4.2 Hvorfor retter kritiske sociologer deres opmærksomhed mod anerkendelsesbetingelserne i samfundet (Taylor og Honneth).
- Lighedspolitik eller forskelspolitik
- 4.3 Hvad belaster individerne i individsamfundet?
- Individualisering og gør det selv biografier (Beck)
- Fleksibilitet og omstillingsparathed (Richard Sennett).
- 6.4 Hvilke forhold forklarer ifølge Bourdieus praksisteori i, at mennesker handler som de gør?
- 6.5 Hvad skaber ifølge Bourdieu klasseskel i samfundet
- Hvad kan Bourdieu bruges til?
- Uddannelsessystemets symbolske vold.
Supplerende stof:
- Konsekvenserne af skærpede karakterkrav for adgang til de gymnasiale uddannelser, Rockwoolfonden 2023: https://rockwoolfonden.dk/udgivelser/konsekvenserne-af-skaerpede-karakterkrav-for-adgang-til-de-gymnasiale-uddannelser/
- 22-årige Emilie er flyttet hjemmefra: Noget af det bedste er, at jeg kan skabe min egen hverdag (2019) Kristeligt dagblad: https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sjael/ensomhed-og-frihed
- Vi har presset konkurrencestaten ned over børnene (2016) Berlingske.
- Presset Ungdom, TV2 dokumentar, 2023 (begge afsnit).
- Pelle Dragsted: Derfor hader jeg kapitalismen (2019) Information.dk
De delvist dækkede mål genbesøges og uddybes i senere forløb.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Presset ungdom - Identitet og forandringer 2
Se også afsluttende forløb i 1.G!
Forløbet Presset ungdom - Identitet og forandringer beskæftiger sig med sociologiens kernestoffer og dækker over
- Identitetsdannelse og socialisering - og til en vis grad kulturelle mønstre og differentiering.
- samfundsforandringer - og til en vis grad forholdet mellem struktur og aktør.
- Mediernes indflydelse og adfærd på sociale medier.
Forløbet tager udgangspunkt i den omtalte trivselskrise og kigger således på unges trivsel og hvorledes dette kan kobles sammen med nogle af nutidens (og fortidens sociologiske tænkere). Vi kigger på hvad der presser ungdommen og hvordan især uddannelsessystemet kan være en skelsættende markør for livets betingelser senere hen.
Forløbet tager fat i emnerne som identitetsdannelse, sociale medier, uddannelses som afgørende for livsvilkår, klasseforskelle mm.
Det traditionelle samfund afdækkes ift. forskelle til industrisamfundet.
Her har der været fokus på: Weber, Tönnies, Simmel, Durkheim og Marx.
Mens der i semoderniteten er arbejdet med: Giddens, Beck, Ziehe, Sennett og Honneth - og Bourdieu.
Kernestof: Sociologibogen, forlaget Columbus:
- 2: Unge i præstationssamfundet.
- 2.2. Hvordan påvirkes unges identitetsdannelse af samfundets forandringer?
- 2.3 Hvordan er sammenhængen mellem uddannelse, livsindkomst og beskæftigelseschancer?
- 2.4 Hvordan truer præstationskulturen unges mentale helbred.
- 3. De klassiske sociologier
- 3.1 Hvordan er moderniteten anderledes end traditionen (Tönnies og Simmel).
- 3.2 Hvordan opretholdes den sociale orden? (Durkheim).
- 3.3. Hvad er det for en fornuft, der er fremherskende i moderniteten (Weber)
- 3.4 Hvad karakteriserer den moderne kapitalisme? (Marx).
- Klassekamp og historisk materialisme
- Kapitalisme kritikken
- 4: Sociologiske samtidsdiagnoser.
- 4.1 Hvad karakteriserer det refleksivt moderne? (Giddens).
- 4.2 Hvorfor retter kritiske sociologer deres opmærksomhed mod anerkendelsesbetingelserne i samfundet (Taylor og Honneth).
- Lighedspolitik eller forskelspolitik
- 4.3 Hvad belaster individerne i individsamfundet?
- Individualisering og gør det selv biografier (Beck)
- Fleksibilitet og omstillingsparathed (Richard Sennett).
- 6.4 Hvilke forhold forklarer ifølge Bourdieus praksisteori i, at mennesker handler som de gør?
- 6.5 Hvad skaber ifølge Bourdieu klasseskel i samfundet
- Hvad kan Bourdieu bruges til?
- Uddannelsessystemets symbolske vold.
Supplerende stof:
- Konsekvenserne af skærpede karakterkrav for adgang til de gymnasiale uddannelser, Rockwoolfonden 2023: https://rockwoolfonden.dk/udgivelser/konsekvenserne-af-skaerpede-karakterkrav-for-adgang-til-de-gymnasiale-uddannelser/
- 22-årige Emilie er flyttet hjemmefra: Noget af det bedste er, at jeg kan skabe min egen hverdag (2019) Kristeligt dagblad: https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sjael/ensomhed-og-frihed
- Vi har presset konkurrencestaten ned over børnene (2016) Berlingske.
- Presset Ungdom, TV2 dokumentar, 2023 (begge afsnit).
- Pelle Dragsted: Derfor hader jeg kapitalismen (2019) Information.dk
De delvist dækkede mål genbesøges og uddybes i senere forløb.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
EU - muligheder og begrænsninger
Forløbet om EU tager udgangspunkt i EU's tilblivelse og den stigende integration af EU frem til i dag.
Eleverne opnår kendskab til EU's institutioner og grundlæggende traktater. Vi ser på EU's formål om frihed, fred og fri bevægelighed. Forløbet kigger dernæst på EU som politisk institution og vi drøfter herunder fordele og ulemper ved indretningen af beslutningskompetence i EU - herunder også hvor meget EU bestemmer og hvorledes dette kan skabe et demokratisk underskud.Eleverne introduceres efterfølgende til forskellige teorier om europæisk integration.
Elever har fået indgående kendskab til føderalisme, neofunktionalisme og intergovernmentalisme, mens at teorier om MLG og differentieret integration har været supplerende og er arbejdet med i mindre grad. Brexit, asylkrisen, velfærdsturisme som konsekvens af den frie bevægelighed samt krisen mellem Ukraine og Rusland har været genstand for diskussion i div. debatter omkring Danmarks forhold til EU.
Faglige mål:
- Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
- Globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og
arbejdsmarkedsforhold (afdækkes yderligere under økonomi).
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
Kernestof:
1.1 Hvad er EU’s formål? + underpunkter
1.2 Hvor ligger magten i EU? + underpunkter
1.3 Hvordan træffer EU beslutninger?
1.4 Bestemmer EU for meget? + underpunkt
1.5 Hvor demokratisk skal EU være?
2 Teorier om Europæisk integration
2.1 Føderalisme
2.2 Neofunktionalisme
2.3 Liberal intergovernmentalisme
2.4 Multi-level governance
2.5 Differentieret integration
5.3 Hvordan skabes en balance mellem lobbyisme og borgerinddragelse i EU?
5.4 Hvorfor er en skilsmisse mellem Storbritannien og EU så svær?
3.3: Udfordrer den fri bevægelighed den danske velfærdsmodel?
4.1: Hvordan skal EU samarbejde om flygtninge og migranter?
Supplerende stof:
- Clausen, Henrik (2023) ”Derfor kan Tyrkiet ikke blive medlem af EU” fra Jyllands-Posten: https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE16283932/derfor-kan-tyrkiet-ikke-blive-medlem-af-eu/ (1/5-2025).
- Serinci, Deniz (2017) ”Tyrkiet og Europa har fortsat brug for hinanden” fra Kristeligt Dagblad: https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/tyrkiet-og-europa-har-fortsat-brug-hinanden (1/5-2025)
- European Commission (2022) ”Meningsmåling i EU” figur 3, s. 10 fra: https://denmark.representation.ec.europa.eu/news/ny-eurobarometer-undersogelse-om-danskernes-holdning-til-eu-2022-04-08_da#main-content (1/5-2025)
- Albrechtsen, Rikke & Lauritzen, Thomas (2023) ”Løkke vil løfte EU-veto, men de fleste partier tøver: ”Det korte svar er nej” fra Altinget.dk: https://www.altinget.dk/eu/artikel/loekke-vil-droefte-dansk-holdning-til-eu-veto-men-de-fleste-partier-toever-det-korte-svar-er-nej (1/5-2025).
- Enevoldsen, Ib (2020) ”Su til udenlandske studerende skal give energi til det danske arbejdsmarked” fra Jyllands-posten: https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE11932930/su-til-udenlandske-studerende-skal-give-energi-til-det-danske-arbejdsmarked/ (1/5-2025).
- Gade, Søren (2020) ”Dansk SU er blevet et tag-selv-bord for udenlandske studerende. Fra Jyllands-Posten: https://jyllands-posten.dk/debat/kommentar/ECE11926047/dansk-su-er-blevet-et-tag-selvbord-for-udenlandske-studerende/ (1/5-2025).
- Det konservative folkeparti (2025) ”EU-politik” fra: https://konservative.dk/politik/eu-politik/ (4/5-2025).
- Ritzau (2023) ”Løkke skal åbne dansk ambassade hos Ruslands nabo Georgien” fra Jyllandsposten: https://jyllands-posten.dk/politik/ECE15805967/loekke-skal-aabne-dansk-ambassade-hos-ruslands-nabo-georgien/
- Lagoni, Marie (2021) Tech-giganter skruer op for lobbyindsatsen i EU” fra itwatch: https://itwatch.dk/ITNyt/Politik/article12794390.ece
- Deadline ”Er tiden inde til at udvide EU?”
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
20 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Økonomi
Forløbet dækker over grundlæggende viden omkring økonomi.
Vi starter med en kort repetition af det økonomiske kredsløb og bevæger os over i en indgående forståelse af de forskellige økonomiske mål, herunder også målkonflikter. Herunder forholdet mellem høj vækst og bæredygtighed. Dernæst ser vi på de forskellige økonomiske politikker, herunder finanspolitik, valutapolitik, pengepolitik, strukturpolitik og indkomstpolitik. Forløbet kigger også på økonomiske teorier som den socialistisk inspirerede Keynesianisme og det liberalistisk inspirerede monetarisme og klassisk liberalisme.
Kernestof:
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og
arbejdsmarkedsforhold
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
Andersen, Lene N. & Skött, Jakob S (2019) ”Økonomibogen” fra forlaget Columbus: https://økonomibogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=55 (sidst besøgt 10-5-2025).
- Kapitel 1: Hvad er økonomi
- + underpunkter.
- Kapitel 3: Elasticitet
- 3.1 – Hvad er elasticitet?
- 3.5 – Skal staten regulere befolkningens adfærd ved hjælp af afgifter?
- Kapitel 5. Økonomisk aktivitet – hvordan hænger økonomien sammen?
- 5.1 – Det økonomiske kredsløb
- 5.2 – Hvordan måler man størrelsen på en økonomi?
- 5.3 – Hvordan udvikler økonomien sig over tid?
- 5.4 – Diskussion: hvad måler BNP egentligt?
- Kapitel 6: Økonomiske mål – hvad er en sund økonomi?
- 6.1-6.7 – alle underpunkter til økonomiske mål.
- 7 – De økonomiske politikker
- 7.2 – Hvad er finanspolitik, og hvordan virker den?
- + underpunkter om finanspolitik og multiplikatoreffekt.
- 7.3 – Hvad er pengepolitik, og hvordan virker den?
- + underpunkter om renter og kvantitetsligning
- 7.4 – Hvad er valutapolitik, og hvordan virker den?
- + underpunkt.
- 7.5 – Hvad er indkomstpolitik og hvordan virker den?
- 7.6 – Hvad er strukturpolitik
- 7.7 – Hvilke økonomiske politikker kan Danmark reelt bruge?
- + underpunkter
- 7.8 – Kan vi stole på de økonomiske modeller?
- 7.9 – Diskussion: Skal staten gribe ind, eller skal markedet regulerer sig selv?
Supplerende stof:
- Jensen, Klaus B. (2023) ”Sort plet på vores grønne selvbillede: Tal afslører, at Danmark er blandt verdens værste klimasyndere” dr.dk https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/sort-plet-paa-vores-groenne-selvbillede-tal-afsloerer-danmark-er-blandt-verdens
- Petersen, Lene (2019) ”Afhængig af et godt dagpenge system: Christian bliver fyret hver vinter” fra: fagbladet 3F: https://fagbladet3f.dk/christian-bliver-fyret-hver-vinter/ (uddrag).
- Prangsgaard, Maria H. (2022) ”Stor fabrik varsler fyringsrunde: Op mod 30 ansatte vil miste jobbet” fra Jydske Vestkysten: https://jv.dk/erhverv/stor-fabrik-varsler-fyringsrunde-op-mod-30-ansatte-vil-miste-jobbet (uddrag).
- Dansk Erhverv (2023) ”Se listen: fire ud af ti uddannelser har overledighed blandt deres dimittender” fra Dansk Erhverv: https://www.danskerhverv.dk/presse-og-nyheder/nyheder/2023/maj/ny-analyse-fire-ud-af-ti-uddannelser-har-overledighed-blandt-deres-dimittender/ (uddrag).
- Meyer, William L. (2020) ”Coronavirus vil koste mange jobs” fra Akademikerbladet: https://dm.dk/akademikerbladet/magasinet/2020/magisterbladet-nr-3-2020/coronavirus-vil-koste-mange-job/ (uddrag).
- Dragsted, Pelle (2021) ”Coronakrisen har vist, at en ekspansiv finanspolitik virker. Det skal vi huske ved næste krise” fra Information.dk: https://www.information.dk/debat/2021/06/pelle-dragsted-coronakrisen-vist-ekspansiv-finanspolitik-virker-huske-ved-naeste-krise
- Drewsen, Maya & Lindeskov, Christian ”Stigning i inflationen, men fald i kerneinflationen” Danmarks statistik: https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=46410
- Relevante figurer og statistikker fra dst.dk (se modulerne og OneNote).
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
32 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
USA og Danmark (slut 2.g + start 3.g).
OBS: forløbet dækker også over moduler i 2.g fra 24 april 2024 og frem til sommerferien.
Forløbet om USA og Danmark kigger på forskelle og ligheder mellem Danmark og USA ift. ulighed, fattigdom, velfærdssystemer - men også politisk ift. parti- og vælgeradfærd, politiske skillelinjer og valgsystemer. Partier kigger også på den stigende polarisering i amerikansk politik, som optakt til præsidentvalget 2024.
Kernestof:
- Velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf.
- Politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd.
- Social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
Andersen, Lene N. & Sinding, Jakob S. (2019) "Økonomibogen" forlaget Columbus: https://økonomibogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=129
- Kapitel 8: Velfærd og fordeling
- 8.1 - Hvad er velfærd
- 8.2 - Hvad er en velfærdsstat
- 8.3 - Hvordan finansieres den danske velfærdsstat
- 8.4 - Hvilke udfordringer står den danske velfærdsstat overfor?
- + de tre underpunkter.
Brøndum, Peter & Jensby, Jakob G "Ulighedens mange ansigter" Columbus: https://ulighedensmangeansigter.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=55
Afsnit 2.1: Absolut fattigdom
Afsnit 2.2. Relativ fattigdom
Afsnit 3.2: Den økonomiske uligheds udvikling i Danmark
Afsnit 3.3: Hvad påvirker GINI-koefficienten?
Afsnit 3.4: Forklaringer på den stigende ulighed i Danmark.
Afsnit 4: Årsager til ulighed - den nye ulighed.
Afsnit 4.1: Den kulturelle ressourcebeholder
Afsnit 4.2: Arbejdsmarkedstilknytning
Afsnit 4.3: Ulighed i netværksmæssige ressourcer.
Afsnit 4.4 Ulighed i familiestabilitet.
Afsnit 4.5 Ulighed i helbredsmæssige ressourcer og sundhed.
Afsnit 5: Ulighedsteorier
Afsnit 5.1 - Konfliktteori - hvorfor ulighed?
- Felter og Maxwell's dæmon
- Karl Marx og Erik Olin Wright
Afsnit 5.2 - Funktionalistisk teori - hvorfor ulighed?
Afsnit 5.3 - Afrunding
Jensby, Jakob G et. al "Politikbogen" forlaget Columbus: https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=55
Kapitel 4: Partiadfærd
4.1: Hvad er et politisk parti?
4.2 Hvilke teorier om partiernes adfærd findes der?
Molins model i anvendelse
Downs stemmemaksimeringsmodel
Kaare Strøms teori
4.3: Hvilke typer af partier findes der, og har partiernes rolle ændret sig?
Klassepartiet
Catch-all partiet
Markedspartiet
Kapitel 6: Vælgeradfærd
6.1 - Hvem er vælgerne, og er der forskellige typer af vælgere?
Forskellige vælgertyper
6.2: Hvad handler den klassiske sociologiske vælgeradfærdsteori om?
6.3: Hvad handler den socialpsykologiske vælgeradfærdsteori om?
6.4: Hvad handler den rationelle vælgeradfærdsteori om?
Downs og Fiorina - egoistisk nyttemaksimering og retrospektiv bedømmelse (pocketbook).
Issue-voting og nærheds- og retningsmodellen.
Brøndum, Peter & Rasmussen, Annegrethe (2020) "USA's udfordringer" forlaget Columbus: https://usasudfordringer.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=55
2.1: Hvad kendetegner det politiske klima i USA?
2.2 Hvad er den centrale kendetegn ved det politiske system i USA?
+ underpunkter
2.6 Hvorfor er der så voldsom polarisering i amerikansk politik?
2.6.1 - Hvad handler politisk polarisering om?
2.6.1 - Hvorfor synes polariseringen blot at forstærkes i amerikansk politik?
Negative partisanship and negative campaigning
Topartisystemet - ingen har de to partier har interesse i, at tingene ændrer sig.
2.6.3 Medierne og politisk kommunikation i USA.
Supplerende stof:
- Dokumentar: En syg forskel, afsnit 1.
- Ulighed på kort afstand: https://www.dr.dk/nyheder/webfeature/ulighed-paa-kort-afstand
- Secher, Mikkel (2022) "Ny medicin kan forlænge kræftsyg mors liv, men hun må ikke få den" TV2 nyheder: https://nyheder.tv2.dk/samfund/2022-10-30-ny-medicin-kan-forlaenge-kraeftsyg-mors-liv-men-hun-maa-ikke-faa-den
- Dst (2019) "Fakta ark: forskellige og ligheder mellem Danmark og USA" Danmarks Statistik: https://www.dst.dk/Site/Dst/SingleFiles/GetArchiveFile.aspx?fi=formid&fo=usaogdkfaktaark&ext=%7B2%7D
- Clausen Per (2023) "Hvorfor er der fattigdom i USA?" pov.international: https://pov.international/poverty-america-hvorfor-fattigdom-usa/
- Washington Post (2017) "Gerrymandering" https://www.youtube.com/watch?v=bGLRJ12uqmk
- Heissel, Anders (2024) "Danske politikere vil abe efter norsk model mod ulighed i både børn og voksnes sundhed" DR.dk: https://www.dr.dk/nyheder/indland/danske-politikere-vil-abe-efter-norsk-model-mod-ulighed-i-baade-boerns-og-voksnes
- Søren Pape og Pia Olsen Dyhr har en fælles plan, Zetland: https://www.zetland.dk/historie/sebgdJYX-aeAEaNN5-7e43f
- TVA, d. 14 august kl. 18.30 [00.00-7.50].
- TVA, d. 14. august – kl. 21.00 [0.00-5.50].
- Lauritzen, Daniel B (2019) "Kønsforskellene vokser: Mænd og kvinder stemmer "historisk" forskelligt". Altinget.dk https://www.altinget.dk/christiansborg/artikel/koensforskellene-vokser-maend-og-kvinder-stemmer-historisk-forskelligt
- Øyen, Morten (2021) "Valgforskere afblæser generationskampen: Folketingsvalget var et klimavalg for både unge og ældre" altinget.dk https://www.altinget.dk/artikel/valgforskere-afblaeser-generationskampen-folketingsvalget-var-et-klimavalg-for-baade-unge-og-aeldre
- Fuglsang, Jacob (2023) "unge amerikanske vælgere gider ikke de gamle mænds slåskamp" Politiken: https://politiken.dk/internationalt/art9549823/Unge-amerikanske-vælgere-gider-ikke-de-gamle-mænds-slåskamp
- Thøgersen, Stig H. (2020) "Explainer: Sådan fungerer USA's valgmandssystem" Dr.dk https://www.dr.dk/nyheder/udland/valg-i-usa/explainer-saadan-fungerer-usas-valgmandssystem
- Bernsen, Markus (2024) "Trump tager stilling til abort" Weekendavisen: https://www.weekendavisen.dk/2024-28/udland/trump-tager-stilling-til-abort
- DRTV "Trump vs. Harris - Løgne og tabersager" DRTV.
- Jersild, August O. (2024) "USA's højesteret melder ud: Trump har delvis immunitet. Dr.dk: https://www.dr.dk/nyheder/udland/usas-hoejesteret-melder-ud-trump-har-delvis-immunitet
- Christensen, Jens Peter (2020) "I USA er Højesteret en politisk kampplads" Jyllandsposten.dk: https://www.domstol.dk/media/3j1b5nig/kronik-79-i-usa-er-hoejesteret-en-politisk-kampplads-soendag-den-1-november-2020.pdf
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
25 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
International politik, globalisering og økonomi
Forløbet international politik dækker over fagets kernestof omkring international politik og økonomi. Der har primært været fokus på konflikten mellem Rusland og USA - samt den nye verdensorden med Trump ved roret.
Kernestof:
Jesper Hjarsbæk Rasmussen & Jakob Sinding Skött "IP-bogen" forlaget Columbus https://ipbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=55
Kapitel 2
Kapitel 3
Kapitel 4
Kapitel 5
Kapitel 6
Kapitel 7
Lene Nibuhr Andersen & Jakob Sinding Skött "Økonomibogen" forlaget Columbus: https://økonomibogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=55
Kapitel 9
Kapitel 10
Kapitel 12
Supplerende stof:
- Artikler, statistikker og aktuelle konflikter i verden.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
40 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Forløb#9
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/181/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52532349215",
"T": "/lectio/181/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52532349215",
"H": "/lectio/181/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52532349215"
}