Titel
2
|
Song Lyrics
Dette er et noget internt / nykritisk forløb, hvor vi kigger på sangtekster som 'erstatning' for poesi - ideen er, at kigge på tekster som er korte, men tunge på indhold og mening.
Flere af dem kan dog kobles til hinanden, selvom vi ikke kigger meget på f.eks. deres samtid og historiske kontekst, eller biografiske omstændigheder.
Paint it Black (Rolling Stones)
Fokus på brugen af symbolik (farve) og metafor (solnedgangen, f.eks.). Depression og sorg er nøgleord, og vi har her en tekst hvor det usagte er ligeså vigtigt som det, der siges - han bruger aldrig ordet 'dead' eller 'death'.
Dancing in the Dark (Springsteen)
Fokus på personkarakteristik og puslespillet i, at finde ud af hvad/hvem personen er, og hvorfor han hader sig selv og sit liv så meget. Her møder vi også depression, og en del metaforer.
Logical Song (Supertramp)
Fokus på "growing up", og skolen & voksenlivet som noget negativt / et tab af uskyld og det "magiske" i barndommen. Meget fokus på enkelte beskrivende og værdiladede ord / mulighed for analyse via tillægsord.
Jeremy (Pearl Jam)
Sangen er bygget på en virkelig hændelse, men vi kan sagtens behandle den uden at kende omstændighederne - vi ender på præcis den tolkning af Jeremy vi var endt på hvis vi havde 'all the facts'. Den eneste forskel er, at I læste ham som potentiel 'school shooter', hvor han faktisk skyder sig selv. Nøgleordene er bullying, dysfunctional home life og vi møder også her billedsprog og symbolik.
David (Noah Gunderson)
Her en meget kort sang, med rigtig mange potentielle tolkningsmuligheder. Vi ved, at vores narrator / speaker voice kæmper med nogle problemer, men de kan bestå af mange ting: hans familie/far, alkoholisme, religion, og måske er hans bekymret over hvordan han behandler egne børn. Eller kæresten, eller... Her ser vi også metaforer/billedsprog, og vi møder en del bibelreferencer, både direkte (references) og skjulte (allusions).
Pancho and Lefty (Townes Van Zandt)
Fokus her er på en sang, der opstiller et 'narrative' - vi har en lille historie, og første vers er en 'framing device': der er en person i sangen, der fortæller en historie (en advarsel), og det er den historie vi også hører. Temmelig mange metaforer og en del slang/idiomer. Vi finder frem til, at selvom Pancho dør, så er det også slemt for Lefty (hans makker / 'right hand man') som nu er alene - også selvom det er hans egen skyld.
Right in Two (Tool)
Fokus på et budskab: menneskeheden er destruktiv, og vi skader hinanden af natur. Perspektivet er overnaturligt (englene), og der er igen bibelreferencer/allusioner.
Vi arbejder med tre sange, som har et fællestema - de er kritiske, i forskellig grad, overfor Amerika. Peace Sells er mindre direkte, de andre to er noget mere direkte, hvor Sleep now in the Fire er meget aggressiv.
Peace Sells (Megadeth): kritisk overfor det politiske system, sarkastisk.
Americana (Offspring): kritisk overfor amerikansk forbrugerkultur, og det politiske system ("thugs, thieves and vermin"). Indikerer, at når man er født i Amerika, så er det svært at undgå at blive stereotypt amerikansk.
Sleep now in the Fire (Rage against the Machine): ser Amerika som et fejlet projekt, fra start - perspektivet er kapitalismen/Amerikas 'ånd', der taler til os. Går videre med ideen om, at Amerika fordærver sine borgere fra barnsben.
Udover de ovenstående sange må I også perspektivere til de sange, I selv valgte & arbejdede med og præsenterede for mig, men dette bør kun være en sekundær perspektivering, så jeres primære perspektivering skal være til en af fælles-teksterne.
Det er også muligt at bruge de sange I selv valgte & analyserede + fremlagde. Man må kun bruge de sange man selv arbejdede med, og jeg vil anbefale at man laver en primær perspektivering til en af sangene fra forløbet og laver en sekundær perspektivering til den selvvalgte sang, hvis man vælger at bruge den.
Amani og Sidra: Lana Del Rey, "National Anthem" og "Ultraviolence".
Pauline: Taylor Swift, "Blank Space" og "Shake it Off",
|