Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
Esbjerg Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Dansk A
|
|
Lærer(e)
|
Mette Rud Nielsen
|
|
Hold
|
2023 DA/a (1a DA, 2a DA, 3a DA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Introduktion til dansk
Et kort forløb, hvor eleverne får en fælles forståelse for en række analytiske begreber i dansk i den nye studieretningsklasse. Der er primært fokus på fortælleren, men der arbejdes også med tid, miljø, komposition og personkarakteristik. Begreberne bruges på novellen "Den blomstrende have" af Naja Marie Aidt, hvorved der også knyttes an til pointer fra grundforløbets forløb om syndefaldsmyten. Arbejdet med fortælleren danner baggrund for en kreativ skriveøvelse, hvor eleverne skal skrive novellens fortæller om.
Primærlitteratur:
Naja Marie Aidt: "Den blomstrende have" (1993)
Sekundærlitteratur:
Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk - litteratur, sprog, medier (2017). Heraf følgende afsnit og sider:
3.3 Fortæller s. 54-60.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Flugt (+ værklæsning I)
Et tematisk forløb om flugt, hvor eleverne ser flugten og flygtningekrisen som tema afspejlet i forskellige tekster. Eleverne har særligt haft fokus på Jonas Poher Rasmussens animerede dokumentarfilm Flugt, som "læses" som værk. Fokus i arbejdet med filmen er at analysere, hvordan flugten som tema fremstilles ved hjælp af en række filmiske virkemidler, hvilket har dannet grundlag for en analyserende artikel herom. De filmiske virkemidler, som vi særligt har arbejdet med, er: perspektiv, billedbeskæring, symbolske effekter samt brugen af lyd og farver. Desuden har eleverne arbejdet med en række analytiske begreber til analyse af digte/sange (denotation, konnotation, enderim, anafor, modsætningsfigurer, retoriske spørgsmål, brugen af personligt pronomen samt motiv, tema og intention). Eleverne har arbejdet med skriftlighed løbende i forløbet, hvor vi blandt andet har øvet præsentation af tekster, resume, citatteknik, og startsætninger.
Primærlitteratur:
Johan Poher Rasmussen: Flugt (2021) - værk (animeret dokumentar)
Henrik Nordbrandt: "Vuggevise" (2015)
Carl Emil Petersen: "Frit land" (2015)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Retorik og argumentation
Et forløb, hvor eleverne introduceres for en række grundliggende begreber til analyse af argumenterende tekster. Eleverne introduceres for Ciceros retoriske pentagram, de tre appelformer (logos, patos og etos, herunder kontekstuel etos og tekstuel etos), Toulmins argumentationsmodel (påstand, belæg, hjemmel, rygdækning, styrkemarkør og gendrivelse), argumenttyper, argumentationsfejl og -kneb, de tre talegenrer (den informative tale, den politiske tale og lejlighedstalen) samt talers opbygning. Begreberne øves igennem en række øvelser og ved at analysere Mette Frederiksens nytårstale (2024), Dronning Margrethes nytårstale (2023), Svend Brinkmann-teksten og Oh Lands sang til Danmark Sådan ligger landet.. Desuden skal eleverne selv holde en informativ og argumenterende tale, hvor de skal overbevise en modtager (deres lærer) om, at det emne, de brænder for, er interessant.
Primærlitteratur:
Mette Frederiksen: Nytårstale 1. januar 2024, Danske taler
Dronning Margrethe: Nytårstale, 31. januar 2023, dr.dk
Svend Brinkmann: "Tro dem ikke, når de siger, at I har alle muligheder - det har I ikke", berlingske.dk, (2017)
Oh Land: Sådan ligger landet (2022)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Danskstil 1
|
15-12-2023
|
|
Hold en inspirerende informativ tale
|
26-02-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Stemmer fra underklassen
Et tematisk forløb om en stærk ny tendens i dansk litteratur, hvor der med litteraturforskeren Tue Andersen Nexøs ord kan registreres en 'social vending' i litteraturen. Der er således fokus på tekster, der tematiserer socialt udsatte grupper og randeksistenser, som viser velfærdsstatens skyggesider og mangler. Der arbejdes med skriftlighed som optakt til en analyserende artikel om "Naadsensbrød".
Primærtekster:
Thomas Korsgaard: "I containeren" (2019)
Naja Marie Aidt: "Torben og Maria" (2006)
Henrik Pontoppidan: "Naadsensbrød" (1887)
Sekundærlitteratur:
Lærerpower point "Introduktion til emnet Stemmer fra underklassen"
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
DHO - det moderne gennembrud
Et forløb, hvori der, som optakt til dansk/historie-opgaven i 1.g om de sociale forhold for arbejderklassen i det moderne gennembrud, arbejdes med et uddrag af Martin Andersen Nexøs Pelle Erobreren (1906-10). Uddraget analyseres på klassen, ligesom dansk/historieopgavens enkelte dele (problem- og opgaveformulering, indholdsfortegnelse, indledning, redegørelse, analyse, fodnoter, vurdering, konklusion og litteraturliste) trænes løbende med skriveøvelser i modulerne. Forløbet har især et litteraturhistorisk fokus på det moderne gennembrud og det folkelige gennembrud.
Primærlitteratur:
Martin Andersen Nexø: uddrag af Pelle Erobreren.
Sekundærlitteratur:
Barbara Kjær-Hansen mfl.: Litteraturhistorien på langs og på tværs s.116-121, s.130-132, s.151, s. 152.
Forfatterweb: artikel om Martin Andersen Nexø.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Danskstil 2
|
13-05-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Dokumentar (+ værklæsning II)
Et forløb, hvor vi arbejder med dokumentaren som genre. Vi lægger ud med at tilnærme os genrens særlige kendetegn. En genre, der hører under fakta, og som signalerer sin tilknytning til virkeligheden vha. særlige autenticitetskoder og i parateksten. Hermed skabes en særlig genreforventning hos seeren, og vi indgår en faktakontrakt, hvor vi forventer, at dokumentaren gengiver virkeligheden på en sandfærdig og troværdig måde. I modsætning til eksempelvis en nyhedshistorie, er der dog ikke krav om, at en dokumentar gengiver virkeligheden så objektivt som muligt. Dokumentaren er en "kreativ bearbejdning" af virkeligheden, og instruktøren gør således også typisk brug af en række virkemidler fra fiktion (fiktionskoder) for at fortælle en interessant historie om virkeligheden. Instruktøren har altid sin vinkel på virkeligheden og en historie, vedkommende gerne vil fortælle - og ofte er der en intention med dokumentaren. På grund af dokumentarens placering i et spændingsfelt mellem fakta og fiktion, er det altid relevant at vurdere, om en instruktøren formidler sin vinkel på virkeligheden og sin intention på en sandfærdig og troværdig måde (dokumentarens troværdighed). Argumenteres der på overbevisende måde, og er der tilstrækkelig dokumentation? Bruges de filmiske virkemidler til at understøtte argumentationen på en overbevisende måde, eller bruges de til at påvirke seeren, uden at den tilstrækkelige dokumentation er på plads?
Vi har i forløbet særligt arbejdet med den dybdeborende dokumentars genretræk og den observerende dokumentars genretræk samt de filmiske virkemidler i en næranalyse af relevante framegrabs. I den dybdeborende dokumentar er der en tydelig påstand, mens instruktøren i den observerende dokumentar træder mere tilbage og har en ambition om at lade virkeligheden tale for sig selv. I begge tilfælde er der dog tale om, at instruktøren har en vinkel og en intention med sin dokumentar.
I forløbet arbejdes der med Janus Metz' observerende dokumentar Armadillo (2010) som medieværk, som også danner baggrund for en analyserende artikel om filmen, hvor vi særligt har fokus på at analysere anslaget samt andre relevante framegrabs fra filmen.
Desuden har vi arbejdet med de dybdeborende dokumentarer Anbragt i helvede (2016) og Sexisme i musikbranchen (2024). Vi har også arbejdet med den observerende dokumentar Prinsesser fra blokken (2016).
Primærlitteratur:
Janus Metz: anslaget (- 4:53) af Armadillo (2010) samt en række framegrabs fra filmen (medieværk).
Eva Marie Rødbro: Prinsesser fra blokken (2016), sæson 1, episode 1, dr.dk - drtv – Simonas historie (19:47-)
https://www.dr.dk/drtv/se/prinsesser-fra-blokken_47336
DR: Sexisme i musikbranchen (2024) - episode 2 "Nedgjort på toppen": https://www.dr.dk/drtv/saeson/sexisme-i-musikbranchen_460229
TV2: Anbragt i helvede (2016)
Sekundærlitteratur
Filmiske virkemidler: https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/filmiske-virkemidler
Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk - litteratur, sprog, medier, Systime 2015 s. 223-224, s. 225-227.
Samt "Autenticitetsmarkører i dokumentarfilm" fra i-bogen Håndbog til dansk: https://hbdansk.systime.dk/?id=224
Brugt supplerende i undervisningen:
Claus Christensen og Nicki Brrun: "Debat om krigsdokumentar blusser op igen", 4. marts 2022, Filmmagasinet Ekko
Charlotte Aagaard: "Mediefolk hvidvasker Armadillo", 17. juni 2010, Information
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Danskaflevering 1
|
06-10-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
En stemme til kvinderne I (+ værklæsning III)
Et tematisk og litteraturhistorisk forløb med fokus på en række betydningsfulde kvindeportrætter - skildret af både mænd og kvinder. I forløbets begyndelse fortsættes arbejdet med det moderne gennembrud (førstebølgefeminismen). Indledningen til J.P. Jacobsens Fru Marie Grubbe læses med henblik på at afdække værkets naturalistiske træk, og hvordan kvinden skildres som et seksuelt væsen. Dernæst læses Herman Bangs novelle Den sidste aften med fokus på den borgerlige kvindes stilling som 'stille eksistens' samt novellens impressionistiske træk. I arbejdet med de to noveller har der desuden været fokus på fremstillingsformer og den impressionistiske novelles brud med den traditionelle novelles genrekarakteristika. Desuden har vi som en del af genbesøget hos det moderne gennembrud læst et uddrag af Amalie Skrams Forrådt med fokus på sædelighedsfejden og kvindens rolle i ægteskabet. Endelig har vi læst Henrik Ibsens drama Et dukkehjem med særligt fokus på kvindens stilling i ægteskab og samfund samt det naturalistiske dagligstuedramas genrekarakteristika og konfliktens rolle heri.
Herefter læses et eksempel på et nyere kvindeportræt (andenbølgefeminismen), idet et uddrag af Sylvia Plaths roman "Glasklokken" læses - både som et udtryk for en ung kvindes forsøg på at gøre op med 50ernes konventionelle kønsforventninger og kamp for at blive sig selv som digter - men også med socialkonstruktivismens "briller", idet værket problematiserer de vante kønsforestillinger. To digte af Tove Ditlevsen læses ligeledes med fokus på at afdække, hvordan digterjeget også her kæmper mod de vante forventninger til en kvinde.
Endelig - som optakt til et fællestimearrangement med den danske rapper Goldie - arbejdes der med hendes tekst "Tiuati" med fokus på, hvordan sangen arbejder med kvindelig empowerment (fjerdebølefeminisme).
Forløbet afsluttes med, at eleverne i grupper fremstiller en podcast, hvor de sætter fokus på forløbets kvindeportrætter og kommer omkring forløbets væsentligste faglige pointer og begreber.
Primærlitteratur:
J.P. Jacobsen: Indledningen til Fru Marie Grubbe (1876)
Herman Bang: Den sidste aften (1880)
Amalie Skram: Uddrag af Forrådt (1892)
Henrik Ibsen: Et dukkehjem (1879)
Tove Ditlevsen: "Umoralsk vise" (1939), "De voksne" (1969)
Sylvia Plath: Uddrag af Glasklokken (1963)
Goldie: Tiuati (2024)
Sekundærlitteratur:
Barbara Kjær-Hansen m.fl.: Litteraturhistorien på langs og på tværs s. 118-119, s. 121-124, s. 126-129, Systime, 2014-2015
Maja Bødtcher-Hansen m.fl.: Feminisme og #MeToo, Gyldendal, 2019
Lærerpowerpoint om fremstillingsformer
Lærerpowerpoint om sædelighedsfejden
Lærerpowerpoint om Tove Ditlevsen
Lærerpowerpoint om køn og socialkonstruktivisme
Lærerhandout: novelledefinition traditionel moderne
Lærerhandout: Opsamling impressionistisk skrivestil Den sidste aften
Lærerhandout om feminisme og #MeToo
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Danskaflevering 2
|
08-11-2024
|
|
Analyserende tekst om "Den sidste aften"
|
22-12-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
21 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Debat og diskurs
Et forløb med fokus på at genbesøge begreberne fra retorik- og argumentationsforløbet samt tilegne sig diskursanalysens begreber. Eleverne har arbejdet med både tekst og kampagnefilm, og hovedfokus i forløbet har været et tema om grøn markedsføring og greenwashing, hvilket eleverne også har skrevet en debatterende artikel om.
Primærlitteratur:
Ketty Dahl: "Samfundsetikken udhules. Abort er blot et behageligt alternativt ord for mord.", www.etik.dk, 28. maj 2013
Retten til liv: Choose Life
Dennis Friis Thaagaard: "Er virksomhederne altid så ansvarlige, som de siger?", Kristeligt Dagblad, 28. februar 2018
Timme Bisgaard Mung: "Greta Thunberg tager fejl - greenwashing er en dy", Berlingske, 3. september 2020
Danish Crown: Klimakontrolleret gris (2020), Landbrug og Fødevarers youtubekanal
Adidas: Adidas Primeblue - stop plastikforurening (2021), løbeshop.dk's youtubekanal
Sekundærlitteratur:
Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk. Litteratur, sprog og medier (2015) - kapitlet om diskursanalyse.
Anne Bornerup Græsborg m.fl. (I-bog): Diskursanalyse i dansk. Sprog, magt og identitet (2014) - heraf følgende kapitler:
- Om diskursanalyse - introduktion til begreber
- Den ikoniske Marlboromand - rygning er maskulint
- En nutidig rygekampagne - rygning er sundhedsskadeligt
- Kampen mellem diskurser
- Diskurs og samfund
- Hvornår kan man bruge diskursanalyse i dansk?
- Diskursanalyse af sagprosa
- Diskursanalyse af skønlitterære tekster
- Diskursanalyse af billeder
- Diskursanalyse af levende billeder
Lærerpowerpoint om den debatterende artikel
Oversigt over den debatterende artikel
DR: "Danish crowns brug af klimakontrolleret gris i kampagne var vildledende markedsføring:https://www.dr.dk/nyheder/penge/danish-crowns-brug-af-klimakontrolleret-gris-i-kampagne-var-vildledende-markedsfoering
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Debatterende artikel 1
|
28-02-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Klimalitteratur (+ værklæsning IV)
Et tematisk forløb om, hvordan klimaudfordringen afspejles og bearbejdes i en række nyere tekster, primært digte. I analysen af klimadigtene er der særligt fokus på at afdække, hvordan digtene forholder sig til og placerer sig i forhold til fire kendetegn, som er særligt karakteristisk for klimalitteraturen: 1) Et nyt forhold mellem menneske og natur, 2) Mennesket mellem magt og afmagt, 3) Et forsøg på at finde et nyt sprog 4) Det globale krydser det lokale. Desuden arbejdes der med begreberne det antropocæne, antropomorfisme og antropocentrisme. Som afslutning på forløbet har vi læst Siri Ranva Hjelm Jacobsens brevroman Havbrevene (2018) med fokus på personkarakteristik, Ikarosmyten og værket som klimalitteratur. Eleverne har i grupper arbejdet med værket og fremlagt deres arbejde for resten af klassen.
Primærlitteratur:
Eske K. Mathiesen: ”Endnu en gang er det slående” (2010)
Morten Søndergaard: ”Bourdieu i køkkenhaven” (2008)
Silja E.K. Henderson (af): 1,7 tipping point (2018)
Rasmus Nikolajsen: ”Saltstraumen” (2013)
Jens Blendstrup: ”Dette er det oversvømmede digt” (2008)
Alle digtene ovenfor er fra i-bogen: Klimalitteratur af Thor Gustafsson, Forfatterne og Systime A/S, 2020
Siri Ranva Hjelm Jacobsens brevroman Havbrevene (2018)
Sekundærlitteratur:
Lærerhandout: Robinsondyst Et nyt forhold mellem menneske og natur
Lærerhandout: Robinsondyst Mennesket mellem magt og afmagt
Lærerhandout: Robinsondyst Et forsøg på at finde et nyt sprog
Lærerhandout: Robinsondyst Det globale krydser det lokale
Anvendt supplerende i undervisningen:
DR Nyheder: "Er det for sent at redde jorden?" (1.6.2018) – nyhedsindslag
Conservation International: Nature is speaking – Julia Roberts is Mother Nature (2014) – kampagnefilm
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Debatterende artikel 2
|
04-04-2025
|
|
Danskaflevering 6
|
05-05-2025
|
|
Danskaflevering 7
|
19-05-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Danmarksbilleder
I forløbet arbejdes der med nationalromantikken som en identitetsskabende national diskurs, der lanceres i romantikken, og som trækker tråde frem til i dag. I arbejdet med teksterne fra nationalromantikken laves en sproglig stilistisk analyse kombineret med en diskursanalyse, og der ses på, hvordan værkerne afspejler den nationalromantiske diskurs. Der arbejdes også med en række nyere tekster (valg- og kampagnevideoerne + Eslund), som genbruger den nationalromantiske diskurs og føjer nye værdier til den. Forløbet danner rammen om en debatterende artikel om danskhed.
Primærlitteratur:
Martin Henriksen: "Danskhed er et eksistensvilkår", 23. april 2019, Berlingske
Adam El-Matari: "Rend mig i det natinale tilhørsforhold", 27. marts 2018, Information
Dansk Folkeparti: Valgvideo 2007 https://www.youtube.com/watch?v=jBSoMiG94Es
Dansk Folkeparti: Valgvideo 2011 https://www.youtube.com/watch?v=DBRy4hWHSOU
Visit Denmark: Kampagnevideo fra 2022 https://www.youtube.com/watch?v=uFFxId1VGKk&t=17s
N.F.S. Grundtvig: Danmarks trøst (1820)
H.C. Andersen: I Danmark er jeg født (1850)
Mads Eslund: Er Vesterhavet vest nok? (2018)
American Eagle: Sydney Sweeney has great jeans (2025) https://www.youtube.com/watch?v=8WtdlqzZdAw
Sekundærlitteratur:
Lærerhandout om nationalromantikken
Lærerhandout om diskursanalysens begreber
"At etablere en diskurs - fire antagonismepar" fra i-bogen: Diskursanalyse i dansk. Sprog, magt og identitet (2014)
"Er man født dansker, eller er det noget, man vælger" fra i-bogen: Diskursanalyse i dansk. Sprog, magt og identitet (2014)
Kompendiet fra forløbet Debat og diskurs
"Nationalsange" fra Litteraturhistorien - på langs og på tværs (2015)
Supplerende:
Sofie Jama: "Vi er mere danske end spaghetti med kødsovs. Stop med at kalde os indvandrere", 27. december 2024, Information
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Stil 1
|
09-09-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Naturhistorier (+ Værklæsning V)
Et forløb, hvor vi ser på naturens forskellige roller fra folkeviserne over romantikken og til i dag. I forløbet starter vi med at se på naturens rolle i folkeviserne og en række nyere værker, der trækker på kulturhistorisk arvegods fra folkevisernes forestillingsverden, hvor naturen er farlig og dæmonisk. Naturen udgør en trussel mod den herskende orden og den civiliserede verden, og den er særlig farlig i overgangssituationer. Naturen kan både tolkes som en trussel mod den herskende orden, og psykologisk som en farlig sexuel drift i mennesket selv i disse overgangssituationer. I oplysningstiden bliver naturen blandt andet et fornuftigt system af lovmæssigheder, som mennesket kan undersøge empirisk med fornuften. Mennesket anskues i oplysningstiden som værende grundlæggende fornuftigt og andre ufornuftige karaktertræk ved menneskets natur latterliggøres. I universalromantikken får naturen en langt mere positiv værdisætning, idet naturen bliver udtryk for det guddommelige. Den guddommelige sammenhæng i naturen opgives i romantismen til fordel for et mørkere natursyn, hvor naturen igen bliver mørk og dæmonisk. Forløbet danner rammen om en reflekterende artikel om natursynet, der også trækker tråde til forløbet om klimalitteratur. Afslutningsvist arbejdes der med Sildig Opvaagen som værk med særligt fokus på fortællerens upålidelighed og værkets træk fra romantismen.
Primærlitteratur:
Ukendt forfatter: Jomfruen og Dværgekongen
Swift, Taylor: Out of the Woods, musikvideo (2016), https://www.youtube.com/watch?v=JLf9q36UsBk
del Rey, Lana: Blue Jeans, musikvideo (2011) https://www.youtube.com/watch?v=JRWox-i6aAk
Ludvig Holberg: Uddrag af Jeppe på bjerget (1722)
Oehlenschläger, Adam: "Guldhornene" (1802)
Robert Louis Stevenson: Uddrag af Dr. Jekyll & Mr. Hyde (verdenslitteratur i oversættelse)
Steen Steensen Blicher: Sildig Opvaagen (1828) - Værklæsning
Sekundærlitteratur:
Lærksen, Ivar m.fl.: Naturhistorier, s. 212-219: "Bjergtaget - Den fjendtlige og lokkende natur"
Kjær-Hansen, Barbara m.fl.: Litteraturhistorien på langs og på tværs s. 91-97, s. 101-102. + kapitlet om oplysningstiden
Lærerpowerpoint: Universalromantikken
Lærerpowerpoint: Middelalder og folkevise
Lærerhandout: Robinsondyst Nationalromantikken
Lærerhandout: 5 skarpe om oplysningstidens og forholdet til naturen
Lærerhandout: 5 skarpe om romantikkens natursyn
Supplerende:
Huldre: Varulv (2022)
Ludvig Holberg: Uddrag af Erasmus Montanus
Statue: Laokoon
Encyklopædi: Systerna Naturae
Maleri: An experiment on a Bird in the Air Pump
Maleri: Solsystemet
Caspar David Friedrich: Der Wanderer über dem Nebelmeer
Martinus Rørbye: Udsigt fra kunstnerens vindue
Nicolai Abildgaard: Mareridt
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Stil 2
|
07-11-2025
|
|
Stil 3
|
12-01-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Nyhedsformidling
Et forløb, hvor eleverne får viden om nyhedsformidling, primært i avisen som genre. Der arbejdes med forskellige avistyper, stofområder, nyhedskriterier, kilder og vinkling samt avisernes modtagergrupper (Gallups kompasmodel). Desuden arbejdes der med den traditionelle nyhedshistories indre komposition (nyhedstrekanten og hey-you-see-so).
Primærlitteratur:
BT-artikel: "I morgen skal Marius dø", lørdag den 8. februar 2014.
Politiken-artikel: "Folk i kø for at se giraffen blive til søndagsfrokost for løverne", mandag den 10. februar 2014.
Sekundærlitteratur:
Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier, Dansklærerforeningens Forlag og Systime A/S , 2017, s. 198-208.
https://kantargallup.dk/kompas-segmenter
Lærerpowerpoint om ydre og indre komposition
Lærerpowerpoint om kilder og vinkling.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
ALLAN:)
|
02-02-2026
|
|
3a DA skr. prøve
|
03-02-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
Realisme modernisme
Et litterært forløb med fokus på centrale modernistiske strømninger i det 20. århundrede, der reagerer på en række kriser i løbet af århundredet. Indledningsvist fokuseres på forskelle mellem de helt overordnede hovedstrømninger realisme og modernisme, der begge reagerer på den moderne verden, men på forskellig vis. I den forbindelse inddrages begrebet modernitetserfaringen som et centralt tema i litteraturen. Herefter arbejder vi med Michael Strunges digt "Plasticsolen", der kritiserer 70ernes og 80ernes voksende mijøforurening, teknologi-indflydelse og velfærds- og forbrugersamfundets negative indflydelse på mennesket og naturen. Dernæst fokuserer vi på ekspressionismen, der opstår som reaktion på værdisammenbruddet efter Første Verdenskrig. Vi arbejder med ekspressionismen hos Johannes V. Jensen og særligt Tom Kristensen. Vi afslutter forløbet med at arbejde med 60ermodernismen, der både reagerer på meningsløsheden efter Anden Verdenskrig og fremmedgørelse fra velfærds- og forbrugersamfundet, idet vi særligt fokuserer på Peter Seeberg og indflydelsen fra den franske eksistentialisme hos Albert Camus.
Primærlitteratur:
Kristensen, Tom: "Rio Janeiro" (1914)
Jensen, Johannes V.: Uddrag af Kongens Fald - "Hesteslagtningen" (1901)
Seeberg, Peter: "Hullet" (1962)
Michael Strunge: "Plasticsolen" (1981)
Sekundærlitteratur:
Bøndergaard, Anne: "Peter Seeberg", Danske forfattere, Systime, 2019
Henriksen, Liselotte: "Albert Camus", Fra: Eksistentialisme i dansk - fra Kierkegaard til Sonnergaard, Systime, 2019
Lærerdokument om ekspressionismen
Lærerdokument om Seeberg og eksistentialismen.
Lærerdokument om Michael Strunge.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Stil 5
|
10-04-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
14
|
Repetition + Værklæsning VI
Et forløb, hvor vi repeterer de tre perspektiver - litteratur, sprog og medier - og deres virkemidler på forskellige repræsentative værker.
Primærlitteratur:
Bang, Herman: "Frøkenen" (1883)
Rifbjerg, Klaus: Under vejr med mig selv (1956) - vi arbejder med sproglige virkemidler.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/181/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58962238391",
"T": "/lectio/181/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58962238391",
"H": "/lectio/181/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58962238391"
}