Holdet 3c DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Esbjerg Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Amalie Boe Frimodt-Møller, Birgitte Simoni Jul Pedersen
Hold 2023 DA/c (1c DA, 2c DA, 3c DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløbet
Titel 2 Flugt og skriftlighedsforløb
Titel 3 Argumentation og retorik
Titel 4 Mundtlighedsforløb - holde en tale
Titel 5 Optakt til DHO
Titel 6 Fra oplysningstiden til romantikken (VÆRK 1)
Titel 7 Ulighed/DMG/MeToo (VÆRK 2)
Titel 8 SoMe
Titel 9 Dokumentarfilm (VÆRK 3)
Titel 10 Nyhedsformidling
Titel 11 Skildringer af storbyen (VÆRK 4, 5, 6)
Titel 12 Reklameanalyse (inkl. reklamekampagner)
Titel 13 Tilladte online hjælpemidler til eksamenen DA

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløbet

Der har i forløbet været et særligt fokus på en tematisk læsning af overgangen fra barn til voksen, sådan som den kommer til udtryk i syndefaldsmotivet i forskellige litterære tekster, som alle har en gennemgående tematik om overgange og syndefald. De læste tekster er:

- uddrag fra 2.mosebog (syndefaldsmyten)
- Uddrag af 11% (2022) - den alternative skabelsesmyte om Lilit og Eva (Maren Uthaug)
- "Den Lille Rødhætte" (folkeeventyr, Grimm)
- "Ringen" (1958, Karen Blixen)
- Elverhøj - ukendt oprindelse og forfatter
- "Paradisæblerne" (1949, Martin A. Hansen)
- "Far og jeg" (1924, Pär Lagerkvist)


Ca. 60 sider
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Flugt og skriftlighedsforløb

Et forløb med det tematiske tema "at være på flugt".

Forløbet introducerer den analyserende artikel og har fokus på analyse og fortolkning af den animerede dokumentar "Flugt". Vi har bl.a. fokuseret på filmiske virkemidler, komposition, fortælleteknik, personkarakteristik, tema og budskab.
Forløbet er også et skriftlighedsforløb.
Vi har øvet teknikker til at få hul på skrivningen, fx hurtigskrivningsøvelser, struktur -og overbliksøvelser, fx i form af udarbejdelse af mind-maps. Der er også trænet citatteknik og en række sproglige og grammatiske øvelser.
Undervejs i forløbet besøgte vi museet FLUGT i Oksbøl og undersøgte i den forbindelse museets formidling af temaet flugt, både selve museets formidling og hjemmesidens kommunikation (koblet til Ciceros pentagram).


Materiale:

Jonas Poher Rasmussen: Flugt (2021) dokumentar.
FLUGT  Museets hjemmeside: https://flugtmuseum.dk

Materiale til filmanalyse: Mimi Olsen m.fl.:Krydsfelt (2010) (uddrag fra siderne om "Veje til værkanalyse af medier"
Sproglige øvelser og regler: www.sproget.dk  
Ciceros pentagram (fra ibogen "Ind i sproget", STX)

Sprogligt fokus: tegnsætning (især punktum, men kommaregler er gennemgået og øvet) nutids-r, hans/sin-øvelser.

Forløbet har også haft fokus på kreative arbejdsprocesser.

Ca. 60 sider
Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Analyserende artikel om "Flugt" 15-12-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Argumentation og retorik

Indhold:

Et forløb om argumentation og retorik inkl. analyse af taler samt introduktion til den debatterende artikel.

Materiale:

Dronningens nytårstale 2023
https://www.dr.dk/drtv/se/hendes-majestaet-dronningens-nytaarstale_427833
Statsministerens nytårstale 2023
https://www.dr.dk/drtv/se/statsministerens-nytaarstale_427879

Argumentationskompendium inkl. Toulmins argumentationsmodel, appelformer, retoriske kneb, eksempler på argumentationsanalyse, Ciceros pentagram, pro et contra m.m fra  http://danskstx.systime.dk/index.php?id=278#c802
Til træning af den debatterende artikel anvendtes bl.a. gennemgang af genren + gode råd + video fra i-bogen: https://eksamensgenrernedanskstx.systime.dk/?id=135

Arbejdsformer: Individuelt arbejde, gruppearbejde, læreroplæg.

Debatterende artikel om John Dillermand - sjovt eller over grænsen.

Ca. 55 sider
Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Debatterende artikel 06-02-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Mundtlighedsforløb - holde en tale

Forløb om mundtlighed inkl. elevernes individuelle produktion af en tale.
Forløbet bygger ovenpå argumentationsforløbet.
Formål:
-at imitere greb fra dygtige talere (mesterlære)
-at tale foran andre
-at argumentere overbevisende
-at lære om de tre typer af taler (tre genrer): Den informative tale, den politiske tale og lejlighedstalen
-at lære at lave en tale ved at blive bevidst om de fem faser i arbejdet (Cicero)
-at lytte til og læse nordiske sprog, herunder svensk
Særlige fokuspunkter i fremførelsen af talerne:

* Bevidsthed om struktur: indledning, midte og afslutning
* Argumenter (inkl. topos =hvilke steder henter du argumenter fra? (se slides om argumentation))
*vær bevidst om hvem dit publikum er og tilpas talen til dem (se slide om publikumsanalyse)
*evidentia = virkeliggørelse. Sanser+billedsprog + fortællinger om mennesker + beskrivende adjektiver
*actio: fremførelse: brug mundtligt, enkelt sprog + tal højt og tydeligt og stå stabilt + øjenkontakt.
Indhold: Eksempler på taler, teori om at holde en tale samt elevernes egne produktioner af taler inkl. feedback undervejs i peer-grupper.

Materiale:
Materialet er primært hentet fra undervisningsmaterialet her: https://www.talefest.nu/undervisningsmateriale/danmark
inkl. sidens powerpoints om argumentation, taleopbygning, gode råd + øvelser +  videoer med taleguides v. professor i retorik, Jens Kjeldsen. Sprog: norsk.
Taler vi har arbejdet med:
Jason Diakité/ Timbuktu tale i riksdagen, 4. dec. 2013, Stockholm.
Sprog: Svensk.
https://www.svenskatal.se/tal/jason-diakite-timbuktu-tal-i-riksdagen-under-fem-i-tolv-rorelsens-manifestation (Manuskript)
https://www.youtube.com/watch?v=22KMnI3WNxE&t=13s (Video)
Agnes Musses tale om hjernerystelse v. talefest Syd 19. april 2023 https://www.dansketaler.dk/tale/agnes-musses-tale-til-talefest-syd
Lisa Nygaards tale om karaktersystemet til Nordisk Talefest 12. maj 2023: https://www.dansketaler.dk/tale/lisa-storinggaard-nygaards-tale-til-nordisk-talefest#details

Eleverne udarbejdede herefter individuelt deres egne taler om drømme, de fremførte talerne, og vi trænede at få og give konstruktiv feedback.

Arbejdsformer: læreroplæg, par-øvelser, gruppearbejde, individuelt arbejde, elev-oplæg.


Ca. 20 sider

Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Debatterende artikel 2 15-03-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Optakt til DHO

Indhold:
Danskhistorieforløb med en primær litterær vinkel, hvor eleverne arbejder med det moderne gennembrud som litteraturhistorisk periode med henblik på sammen med historie at kunne analysere og belyse arbejdernes forhold på landet og i byen i overgangen fra det traditionelle til det moderne samfund. I dansk arbejdes der med litterær analyse med særlig fokus på den skriftlige fremstilling, herunder brug af relevante analysebegreber, citater som dokumentation samt de to skriftlige fremstillingsformer redegørelse og analyse. Eleverne kan i opgaveformuleringen til deres opgave vælge enten at skrive om ”Ane-Mette” af Henrik Pontoppidan eller ”De gyldne drømmes by” af Johan Skjoldborg.

Fra bekendtgørelsen:
- Tekstlæsning i en historisk sammenhæng
- Faglig formidling
- Danskfagets identitet og metode

Kernestof:
- Tekster fra 1800-tallet, herunder naturalisme
- Tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
- Kanonforfatter: Henrik Pontoppidan
- Obligatorisk skriftlighedsforløb i 1.g i forbindelse med DHO

Fokus i forløbet:
- Litteraturhistorisk baggrundsviden om det moderne gennembrud med fokus på samfund, livssyn og syn på litteraturen (naturalisme og de tre K’er, Georg Brandes)
- Analyse af filmatiseringen af ”Lykke-Per” med fokus på udviklingsromanens komposition (hjemme-ude-hjemløs) og kirke/religionskritik som tema, klasseforskelle, personkarakteristik, beskrivelse af miljøerne.
- Analyse af de litterære tekster med fokus på komposition, person- og miljøkarakteristik, fortæller og synsvinkel, det naturalistiske livssyn og de tre K’er.
- Lærergennemgang af danskfaglig metode med fokus på dansk som humanistisk fag, analyse og fortolkning som metode inkl. gruppearbejde om forskellige analysemetoder i dansk.
- Opbygning af den danskfaglige analyse i en akademisk opgave

Materiale:

Analysetekster:
”Lykke-Per”, 2018, instruktør: Bille August, spillefilm, 168 min. (24 ns)
Pontoppidan, Henrik: ”Ane-Mette”, 1887 (7 ns)
Skjoldborg, Johan: ”De gyldne drømmes by”, 1909 (11 ns)

Baggrundsmateriale:
"Øgendahl og de store forfattere, Henrik Pontoppidan", Dokumentarfilm, DR1, 2019
”1870-1890: Det moderne gennembrud” in: Litteraturhistorien på langs og på tværs, Systime, 2014, 2. udgave, s. 116-120, 129, 132-34 (9 ns)
Larsen, Brian Dupont og Adam Lund Madsen: ”DHO – en skriveguide”, Gyldendal, 2018, s. 24-27, 30-35 (10 ns)
Johannes Fibiger m.fl.: Litteraturens Veje (forskellige læsninger af Tepotten)

Analysemodel fra Solveig Bennike m.fl: Faglige forbindelser i dansk, 2005

Ca. 50 sider


Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
analyserende artikel analyse-træning til DHO 13-05-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Fra oplysningstiden til romantikken (VÆRK 1)

Et forløb om overgangen fra oplysningstid til romantikken samt grundig gennemgang af romantikkens strømninger. Vedr. oplysningstiden har vi læst baggrundsmateriale samt Holbergs 'Fanatikere'. Efterfølgende har vi læst repræsentative tekster fra romantikken. Afslutningsvis har vi haft fokus på national identitet og nationalfølelse i dag samt moderne naturopfattelser.

Fanatikere. Ludvig Holberg, 1749.
Morgen-Vandring. Adam Oehlenschläger, 1805.
Klokken. H.C. Andersen, 1845.
Indvielsen. Schack Von Staffeldt, 1804.
Kær est du, fødeland. St. St. Blicher, 1814.
Danmarks trøst. N.F.S. Grundtvig, 1820.
Holger Danske, H.C. Andersen, 1845.
Skulder ved skulder. VM 2022.
Den lille Karen. Thomasine Gyllembourg, 1830.
En nøgen fra ryggen set kvinde sætter sit hår foran spejl. C.W. Eckersberg, ca. 1837
En Hevn. Christian Winther, 1843.
Dr. Jekyll og Mr. Hyde (uddrag). Robert Louis Stevenson, 1886.
Som i en hellig Dødskamp. Emil Aarestrup, 1838.
'Gysergenren - fascination af gyset'. Fra: Gys, splat & Freud. Dansklærerforeningen, 2003.
Black Swan. Darren Aronofsky, 2010.

Værk 1: Sildig Opvaagnen, St. St. Blicher, 1928.

Vi har undersøgt moderne naturopfattelser via disse:
- Du tror, du ved, hvordan dansk natur skal se ud. Men du er blevet narret. Politiken, april 2024: https://politiken.dk/kultur/art9846790/Vi-danskere-blev-narret-dengang-i-1800-tallet.-Og-det-har-præget-os-lige-siden

- Det er tid til at ændre billedet på dansk idyl, hvis vi gerne vil bevare den: https://andel.dk/danskidyl/?fbclid=IwZXh0bgNhZW0CMTAAAR1BwAkrMAzFQ-GDcTlKS9x5J_B0dGD4utPvv7wt2_Pcsoe34m1SLlym5M4_aem_AUK6cVzpqJR6wp5ZJ_hkRk24T9AlHfCDYPiRPojDkCw4eiZoPZwqRTcYH5nn5PzoGub15OhBxdahJRmHoeOvWJxL#first


Alle materialerne ligger i OneNote

Ca. 150 sider
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Ulighed/DMG/MeToo (VÆRK 2)

Tematisk forløb om forskellige typer af ulighed fra Det Moderne Gennembrud og til i dag.

Baggrundsmateriale om Det Moderne Gennembrud
Lønningsdag. Martin Andersen Nexø, 1900.
Et Dukkehjem. Henrik Ibsen, 1879 (VÆRK)
Det kan vi lære af Ibsens Nora: nogle gange kan man blive nødt til at gå fra sig selv. Berlingske d. 5/11-2020 (uploadet i Lectio).  
Et Dukkehjem. Tobias Gundorff Boesen, 2013. https://www.ekkofilm.dk/shortlist/film/et-dukkehjem/
Nora. Nick Payne, 2012. https://www.youtube.com/watch?v=8CY8s2MqPyM
Karen. Alexander Kielland, 1882
Foran Alteret. Herman Bang, 1880
Kom igen i morgen. Leck Fischer, 1943
De dyre direktører (dokumentaruddrag). DR, 2017
Sofie Lindes tale ved Zulu Comedy Galla 2020
Forvandlingens metode (uddrag). Édouard Louis, 2021.
Tessas nytårstale. DR, 2021.


Ca. 245 sider
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 SoMe

Forløbet tager udgangspunkt i de forskellige typer af sociale medier og hvilke behov de opfylder (bl.a. behovet for fællesskab, behovet for selvfremstilling og behovet for at vedligeholde relationer).

Vi har i forløbet brugt følgende begreber:
- fatisk kommunikation
- sharenting
- høflighedsprincipper/netikette
- politikernes brug af SoMe (kommunikation og profilering af det der ikke siges fra talerstolen, omfavnelse af segmenter)
- front stage, back stage, middle stage og deep back stage


Materialer:
Relevante sider fra Håndbog til dansk, Systime.
'The Social Dilemma'. Jeff Orlowski, 2020
Velkommen til Salon-Mette. WeekendAvisen, 19/1-2023.
Reaktioner efter Lise Nørgaards død bliver kritiseret for at være egoistiske. Berlingske, 9/1-2023

Ca. 50 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Dokumentarfilm (VÆRK 3)


Et forløb om analyse af dokumentarprogrammer. Vi har i forløbet haft fokus på de forskellige dokumentarformer (dybdeborende, observerende, poetiske, dramatiserende og deltagende) samt på at kunne identificere fakta- og fiktionskoder i forhold til bl.a. komposition, billedkomposition, billedudsnit, lyd og lys i dokumentarprogrammer.

Vi har i undervisningen set og analyseret:
- dokumentaren 'The Social Dilemma'. Jeff Orlowski, 2020 (denne dokumentar bygger bro fra forløbet om SoMe)  
- uddrag af 'Operation X'
- Testamentet. Christian Sønderby Jepsen, 2011 (VÆRK)

Derudover har vi arbejdet med begrebet 'socialpornografi' ud fra artiklen 'Socialpornografi og mediealfonser'. Filmmagasinet EKKO, 24.11.22.

Ca. 45 sider  

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Nyhedsformidling

Et forløb om nyhedsformidling med fokus på både avisens historie, den klassiske nyhedsformidling samt fortællende journalistik. Derudover har vi haft fokus på bud på nye nyhedskriterier, herunder konstruktive/positive nyheder. Udover nedenstående har vi analyseret en række nyhedsartikler med fokus på forskellene på hvordan en nyhed kan formidles forskelligt og bla. haft fokus på den indre og ydre komposition, kilder og sprog. Derudover har vi også dækket fake news, virale nyheder og digital dannelse.

Håndbog til dansk, Systime s. 198-222 + kopier om avisens historie, nyhedskriterier, hvilke behov nyheder kan dække og god presseskik.
Her er Zetland, B.T. og JV's bud på nye nyhedskriterier. Journalisten, 23.1.2019.
Uden håb, ingen mening. Højskolebladet, 21.5.2019.
Tæm frygtindustrien! Politiken. Emil Valdimarsson, 9.6.2018.
Færre danskere forsøger selvmord. Zetland, 28.9.2020.
Branden. Herman Bang, 1884.
Læserne vælger avis efter partifarve. Berlingske.
Danske aviser og deres læsere. Jyllands-Posten.
Hvad virker i virkeligheden viralt? Filip Wallberg, journalistisk leder ved SDU.
Ryd Forsiden. DRTV, S1:E1.
Fake News. Anne Anthon Andersen, Dagbladet Information, feb. 2017.
Mediechef: Billede af druknet far og datter er følelsesporno. TV2, 30.6.2019.
Drop nu forestillingen om tilstræbt objektivitet. Nina Damsgaard, Samfund, 9.11.13.
Ny vaccine mod idioti på vej. Rokokoposten, 21.12.2020.

Supplerende materiale:
https://www.goodnewsnetwork.org
https://verdensbedstenyheder.dk
https://www.positive.news


Ca. 80 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Skildringer af storbyen (VÆRK 4, 5, 6)

Der er i dette forløb arbejdet med storbyen som tematisk forløb med fokus på fremstillingen af storbyen og storbymennesket gennem nedslag i forskellige litterære tekster. Der er i forløbet arbejdet med tekster inden for genrerne lyrik og epik med både et litterært og sprogligt fokus. Som perspektiv til de litterære tekster er en samfundsfaglig sociologisk tekst, der afspejler tanker fra Georg Simmel, anvendt. Vi har også brugt begreberne 'gemeinschaft' og 'gesellscahaft' (Ferdinand Tönnies). Udover skildringer af storbyen har vi i forløbet også haft fokus på storbyens modsætning.

Futurismens manifest. Filippo Marinetti, 1909.
Aarhundredet. Emil Bønnelycke, 1918.
På Memphis Station. Johannes V. Jensen, 1904.
Det blomstrende slagsmål. Tom Kristensen, 1920.
Plasticsolen. Michael Strunge, 1981.
Hjertefloden. Klaus Rifbjerg, 1965.
Insula (uddrag). Thomas Boberg, 2024.

Værk: BLOD: Broby-Johansen, 1922.
Værk: Taxi Driver. Martin Scorcese, 1976.
Værk: Doppler. Erlend Loe, 2004.

Ca. 350 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Reklameanalyse (inkl. reklamekampagner)

Fokus på analyse af reklamer samt brug af begreber som green-washing, reklamers magt (herunder antropomorficering og empati) samt socialrealistiske reklamer (sprækker i glansbilledet),  

Optakt: Reklameskibet. Otto Gelsted, 1923

Reklamens historie i Danmark, dr.dk: https://www.dr.dk/nyheder/viden/nysgerrig/reklamens-historie-i-danmark

Analyse af diverse reklamer, bl.a.:
https://www.youtube.com/watch?v=_QKRd8ZxA2Y
https://www.youtube.com/watch?v=t3LL58HxVow
https://www.youtube.com/watch?v=v7_kwijDswc
https://www.youtube.com/watch?v=HxNCHERByAk
https://www.youtube.com/watch?v=-pXsP7mzyjg

Skilsmisser hitter i reklamer. Dr.dk, d. 6/2-2012.
Nu bliver man også skilt i reklameland. Information, d. 6/2-2012.
Her er otte måder, reklamen udnytter din hjerne på. Zetland, d. 25/10-2018.
Green-washing- er det for grønt til at være sandt? Samvirke, april 2022.
Om reklamens magt: Reklamepsykologi - mellem biologi og kultur. Systime, 2011, s. 72-91.


Ca. 65 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Tilladte online hjælpemidler til eksamenen DA

Husk altid at medbring høretelefoner, da der kan indgå film, podcasts m.m. i prøvesættet.


Følgende hjemmesider må I bruge under den skriftlie eksamen/terminsprøven.

- https://ro.dsn.dk
- synonymet.dk
- denstoredanske.dk
- indidansk.dk
- ordnet.dk

I må desuden bruge OneNote som app

Kontakt med hinanden eller omverdenen er ikke tilladt og kan medføre bortvisning.


Følgende programmer er IKKE tilladte:

Programmer og funktioner i programmer: - som kan oversætte hele udtryk, verbalformer, ordkæder og længere sammenhængende tekstmængder eller sætninger fra et sprog til et andet - som indeholder eller giver adgang til tekstdatabaser, hvor eleven kan finde store dele af eller hele tekster som originaltekst og/eller i oversættelse til et moderne fremmedsprog - som giver sætnings- og formuleringsforslag - som kan omsætte elevens tale til tekst - som genererer ny original tekst
Eksempler på ikke-tilladt brug af digitale hjælpemidler
Oversættelsesfunktioner i onlineordbøger, Dikterings-og stemmeskrivningsværktøjer Følgende hjælpemidler må desuden hverken anvendes i online eller offline tilstand: AppWriter, Grammarly, Word Editor, Chrome LiveTekstning, Microsoft 365 Copilot

AppWriter samt dikteringsværktøjer må gerne bruges, hvis eleven har fået dispensation (læs: er ordblind).


Fra UVM:
Det er tilladt:
- At anvende egne noter eller egne arbejder,, som opbevares lokalt på eksaminandens computer, og som ikke kræver adgang til internettet,
medmindre der er begrænsninger i det enkelte fag.
- At anvende digitale hjælpemidler og undervisningsmaterialer, som ikke kræver internetadgang, med mindre der er begrænsninger i det en-
kelte fag, eller hjælpemidlerne eller materialerne ændrer på prøvens vilkår eller niveau.
- At anvende digitale hjælpemidler og undervisningsmaterialer, der kræver internetadgang, hvis disse fremgår af undervisningsbeskrivelsen og
ikke kan opbevares lokalt på eksaminandens computer. Det gælder fx digitale ordbøger eller digitale lærebøger, der er brugt i undervisningen.
Eksaminanden må tilgå og anvende alle kapitler i en given digital bog, der fremgår af undervisningsbeskrivelsen, og ikke blot kapitler eller
sider, som eksaminanden har anvendt i forbindelse med undervisningen.
Det er ikke tilladt:
- At benytte kunstig intelligens, der genererer original tekst, fx chatbots, da en besvarelse således ikke længere eksaminandens egen, selvstæn-
dige besvarelse.
- At foretage søgninger på nettet, fx ved brug af Google.
- At benytte hele portaler, digitale biblioteker og lignende, der muliggør søgning i større samlinger af digitalt materiale, der ikke har været be-
nyttet i undervisningen.
- At benytte portaler med eksempler på besvarelser af eksamenssæt, med mindre disse er indgået i en undervisningssammenhæng og fremgår
af prøvefagets undervisningsbeskrivelse.
- At benytte digitale bøger, som ikke fremgår af undervisningsbeskrivelsen.
- At benytte netadgangen til at tilgå interaktive programmer (fx Wolfram Alpha, Google Translate, Google Earth eller Grammarly).
- At kommunikere med omverdenen (fx Messenger, WhatsApp).
Eksempler på ikke-tilladte digitale hjælpemidler:
- ChatGPT og andre former for generativ kunstig intelligens
- Google og andre internetbaserede søgemaskiner
- Tilføjelsesprogrammer til Word, der selv genererer tekst
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer